Slaget ved Somme 1916

Var et af de største slag under 1 .verdenskrig. Det stod mellem på den ene side hærene fra det Britiske Imperium og den Tredje Franske Republik og på den anden side det Tyske Kejserrige. Det fandt sted fra 1. juli 1916 og frem til 18. november 1916 i området nord for den nordfranske flod Somme. Formålet med slaget var at fremrykke en sejr til ententemagterne -de allierede – og var det største slag udkæmpet under 1. verdenskrig på vestfronten.

Mere end 3 millioner mænd kæmpede i denne krig, og 1 million mænd blev såret eller dræbt, hvilket placerer slaget som et af de blodigste i den menneskelige historie. Slaget ved Somme blev udkæmpet som skyttegravskrig, hvilket var typisk for krigene på vestfronten under 1. verdenskrig. Skyttegravskrigen var til fordel for tyskerne, da de havde gravet sig dybere ned end de allierede tropper havde regnet med, hvilket gav dem et bedre udgangspunkt og sigte for krigsførsel. Slaget ved Somme var i øvrigt også det første slag, hvor der var tanks med. Det var dog tanks, som var i deres tidlige fase af udvikling, hvilket betød, at mange brød sammen, og at tophastigheden var 4 kilometer i timen. 

I december 1915 havde Frankrig og Storbritannien forpligtet sig selv på en offensiv ved floden Somme, hvilket havde været resultatet af deres konferencer i Chantilly i Oise. De allierede magter blev enige om en strategi, hvor de gik i en fælles offensiv mod centralmagterne (Tyskland og Østrig-Ungarn) af hærene fra såvel Frankrig, Rusland, Storbritannien og Italien. En offensiv ved Somme skulle være det britiske og franske bidrag til denne plan. Den oprindelige plan var, at den franske hær skulle erobre den centrale del af området ved Somme, hvor den så skulle støttes af det Britiske Ekspeditionskorps 4. hær. Da den kejserlige tyske hær imidlertid havde angrebet Frankrig på så voldsom vis i slaget ved Verdun ved floden Meuse fra den 21. februar 1916, måtte de franske øverstkommanderende omdirigere mange af de soldater, der var tiltænkt offensiven for i stedet at bruge dem defensivt. Den britiske hjælpestyrke blev i stedet hovedstyrken i slaget.

Den første dag i slaget ved Somme – 1. juli 1916 – medførte et alvorligt nederlag for den tyske 2. hærenhed, som blev tvunget til at trække sig tilbage fra sine positioner af den franske 6. hærenhed. Strækningen løb fra Foucaucourt-en-Santerre til syd for floden, til Maricourt og videre til Albert-Bapaume vejen. Dømt i tabstal var den første dag under slaget også den blodigste i den britiske hærs historie. Tabstallet var på 57.470 – med mere end 19.000 døde. De fleste tab forekom på strækningen Albert-Bapaume-vejen til Gommecourt, hvor angriberne blev besejret, og få britiske tropper nåede frem til tyskerne. De britiske tropper ved Somme bestod af en blanding af førkrigshæren, territorialstyrker, Lord Kitchener´s hær og en flok frivillige kaldet Pals´ Bataljoner. 

Slaget er kendt for at have brugt luftstyrker og den første brug af tanks.  Ved slagets afslutning havde britiske og franske styrker gennembrudt fronten med 10 kilometer inde på tysk besat område og erobret mere land, end man havde gjort siden slaget ved Marne i 1914. Den anglo-franske hær fejlede imidlertid i ikke at kunne erobre Péronne og manglede 5 kilometer fra at erobre Bapaume, hvor tyskerne fortsat kunne bevare deres position vinteren over. I januar 1917 genoptog briterne angreb på tyskerne, der derpå flygtede tilbage til deres reservelinjer – og i februar tilbage til Hindenburg linjen. Debatten om nødvendigheden, betydningen og effekten af slaget fortsætter.

Artiklen ikke færdigskrevet pr. 1.11.2018

Print siden her