Slotskirken i Wittenberg

Slotskirken kendes som Reformationens kirke. Den ligger i Wittenberg og har siden 1996 været på verdenskulturarvslisten hos UNESCO. Det var ved denne kirke, at Martin Luther 31. oktober 1517 slog 95 teser op på kirkedøren og dermed satte Reformationen i gang.

Slotskirken i Wittenberg. Foto fra wikipedia

Beskrivelse af kirken

Kirken ses på lang afstand grundet dens 88 meter høje cylinderagtige tårn. Den danner den vestlige afslutning på Wittenbergs gamle bydel. Selve tårnets top er nygotisk og påsat i årene 1885-92 med en spraglet mosaik, hvor der med meterhøje bogstaver står Martin Luthers berømte citat “Eine feste Burg ist unser Gott, eine gute Wehr und Waffen”/Hvor Gud han er så fast en borg, et godt værn og våben.

Kirken kendes mest for, at det skulle være her, Martin Luther 31. oktober 1517 skulle have slået 95 teser op på kirkedøren, hvilket skulle have udløst Reformationen. Om dette teseopslag overhovedet har fundet sted, er siden blevet kraftigt betvivlet.

Kirkens historie

Det første slot på det nuværende sted og dermed også den første slotskirke – Allehelgenkapellet – blev bygget omkring år 1340 af den askaniske fyrste Rudolf I. Det vides endda med nøjagtighed, at Allehelgenkapellet blev indviet 6. maj 1346 og stod direkte under den romerske kirke. I 1361 besluttede hertug Rudolf II, at kapellet skulle have yderligere betydning. I år 1400 tildelte pave Bonifatius IX, at Wittenbergs to andre helligsteder bykirken/Mariakirken samt Maria-kapellet på Apollensbjerget skulle underordnes Slotskirken. I 1415 flyttede hertug Rudolf III kapellet til et lysere sted for at tiltrække flere besøgende.

Slotskirken som den tog sig ud på Luthers tid. Træsnit af Lucas Cranach den Ældre. Stik lånt fra wikipedia

I årene 1490 til 1515 lod Kurfyrste Frederik den Vise hele slotsanlægget nyindrette. Slotskirken dannede nu den nordlige fløj på det østvendte trefløjsanlæg. 17. januar 1503 blev kirken indviet. Det var i denne kirke, at Frederik den Vise opbevarede sin omfangsrige relikviesamling, som var blandt de største i samtiden, og som utallige på valfart kom for at besøge.

I 1502 var Wittenberg blevet universitetsby, og i 1507 begyndte kirken også at fungere som universitetskirke med heraf følgende akademiske begivenheder: Studenter modtog deres beviser her, Philipp Melanchthon holdt sin berømte tiltrædelsestale, de studerende gik til andagt, og akademiske ærespersoner blev begravet i kirken. Flere af disse ærværdigheders grave kan man stadig se.

Hovedportalen, der dengang var lavet i træ, blev lejlighedsvis brugt af ansatte på universitetet til at proklamere informationer fra. Det er netop her, at Martin Luther skulle have proklameret sine 95 teser, hvor han kritiserer afladshandelen. Martin Luther virkede som professor i teologi på universitetet. Det foregik aftenen før, kirken skulle fejre helgensdag. Teseslagene er blevet betvivlet, om de virkelig fandt sted, men hvad der er indiskutabelt er, at Martin Luther skrev dem, og at den tidligste datering er 31. oktober 1517.

Frederik den Vises gravrelief i bronze. Udført af Peter Vischer i slotskirken. Foto fra wikipedia

Kurfyrste Frederik den Vise blev i 1525 begravet i Slotskirken. Samme år blev den første lutherske gudstjeneste holdt i kirken. Martin Luther blev begravet i kirken i 1546 og Philipp Melanchthon i 1560.

I 1760 udbrændte kirken under det bombardement, som Wittenberg blev udsat for i forbindelse med 7-årskrigen. Kirkens indre udsmykning blev i store træk ødelagt og det ydre ændret kraftigt under den genopførelse, der fandt sted frem til 1770. Det var ved den anledning, at slottets tårn blev ombygget til at være kirketårn. Kirken led nye skader, da Wittenberg blev stormet under Napoleonskrigenes afslutning i 1814. Her gik det meste af kirkens indre tabt med kunstværker og relikvier som de største tab. De eneste bevarede ting fra denne tid er kunstmindesmærkerne i metal, hvor den vigtigste kunsthistoriske skat, der er bevaret, er Frederik den Vises gravmindesmærke, som den kendte bronzestøber Peter Vischer fra Nürnberg støbte i 1527.

I 1815 blev det bestemt på Wienerkongressen, at Wittenberg skulle overdrages til Preussen. Da Preussen i 1817 forflyttede Wittenberg Universitet /Leucorea til Halle ved floden Saale, blev slottet med dets kirke i stedet sat til at huse et nygrundlagt evangelisk pastoralseminarium.

I 1858 fejrede man Luthers 375 års fødselsdag 10. november ved at indvie en bronzestøbt dør med alle de 95 teser støbt i døren. Den var blevet til efter personligt ønske fra den preussiske konge Friedrich Wilhelm IV og var placeret på det sted, hvor trædøren, som Luther skulle have slået teserne op på i 1517, befandt sig indtil 1760.

I anledning af Luthers 400-års fødselsdag i 1883 byggede man kirken om i nygotisk stil. Den skulle stå som mindesmærke for Reformationen. Arbejdet blev ledet af arkitekten Friedrich Adler, og den stod færdig i 1892. Det indre blev fuldkommen omskabt med forbillede i historiske optegnelser og kirketårnets hjelm igen nyskabt.

Martin Luthers grav i slotskirken. Den er placeret ved prædikestolen. Foto fra wikipedia

I anledningen af Luthers 500 års fødselsdag i 1983 blev der i kirken udført portrætter af Luthers 13 vigtigste elever i glasvinduerne. De blev udført af kunstneren Renate Brömme fra Halle i en tidløs stil.

I årene 1978 til 1992 virkede sognepræst Friedrich Schorlemmer i kirken; Han var den præst, der i en aktion lavede den symbolske omsmeltning af “et sværd til en plovfure” (Schwertes zu einer Pflugschar), der blev et af de mest kendte mærkater for fredsbevægelsen i DDR.

I 1999/2000 fik kirken igen glaseret tegltag, som det havde haft i 1892.

Arkitektur og Udsmykning

Siden den nygotiske indretning har kirken haft et langt hovedskib bygget op af et net af hvælvinger primært båret af vægbærende søjler med en tribune af flade buer og en flerdimensional apsis. Sammenføjningerne i krydshvælvingerne er udsmykket med våbenskjolde og det midterste med Luther-rosen.  Alteret, prædikestolen og statuerne af reformatorerne fra det sene 19. århundrede har man bevaret.

Det første mosaikvindue efter indgangsdøren i kirkens venstreside, har den danske reformator Hans Tausen blandt mange af reformationens øvrige vigtige personer.

Tesedøren

Tesedøren fra 1858. Foto fra wikipedia

Den dør, som Martin Luther skulle have slået de 95 teser op på 31.  oktober 1517, brændte i 1760. Som tidligere nævnt blev der indsat en bronzestøbt dør i 1858 på opfordring fra den preussiske Friedrich Wilhelm IV som en gave til byen Wittenberg. På døren kan man med gotiske bogstaver læse samtlige 95 teser. Derudover ser man musicerende drenge efter tegninger af Ferdinand Quast og efter modeller af Friedrich Drake. Den er støbt hos malmstøberen Friebel i Berlin.

De stærkt profilerede sidestykker til kirkedøren er oprindelige. På begge slutsten ser man årstallet 1499. I 1845 udførte kunstneren Friedrich Wilhelm Holbein figurer af Kurfyrste Frederik den Vise og Hertug Johann den Stabile på portalen. Udkastet var lavet af førnævnte Friedrick Drake. I buen ses et krucifiks fra et lavamaleri af August von Kloeber fra 1851. I buegangen finder man en næsten ulæselig indskrift fra den restaurering af kirkedøren, der fandt sted efter branden i 1760, og som blev udført af Friedrich W. Exner.

Blev teserne kendt på denne facon? (www.lutherdansk.dk)

Andet

Efter den store kirkebrand i 1760 byggede Johann Ephraim Hübner i 1771 et nyt orgel med 37 registre, to manualer og pedal. I 1863 byggede en anden kendt orgelbygger Friedrich Ladegast fra Weissenfels et barokorgel, der i 1893 igen blev erstattet af et nygotisk orgel i egetræ. I årene 1985 til 1994 rekonstruerede man det orgel, som Ladegast havde lavet. Det har mere end 3500 piber og 57 registre.

I kirketårnet finder man 3 kirkeklokker der blev støbt på klokkestøberiet Schilling i Apolda. De vejer henholdsvis 2667, 1629 og 1126 kilo. De er blevet saneret i forbindelse med den generelle sanering, kirken har gennemgået i anledning af reformationsjubilæet i 2017.

Den generelle sanering, som kirken har gennemgået, har kostet 8,2 millioner Euro. 2. oktober 2016 modtog kirken en alterdug fra den danske dronning Margrethe II som gave. Den blev givet i anledningen af genåbningen af kirken. Alterdugen er personligt fremstillet af dronningen og skulle angiveligt have taget hende mere end 500 timer at lave. Den er rosenrød og indeholder Luther-rosen.

Print siden her