Store Ring / Rynek (Wroclaw)

Den Store Ring / Ringen opstod i forbindelse med nygrundlæggelsen af byen, der fandt sted umiddelbart efter mongolernes ødelæggelse i 1241-42. Da byen erhvervede sig byrettighederne – de såkaldte Magdeburg Rettigheder – var der tale om en helt ny og stringent tanke, som lå bag. Det skal dog nævnes, at arkæologiske udgravninger peger på, at pladsen kan være grundlagt i tidsperioden 1214-32 – under Henrik I. Piast – men at dette er forbundet med meget stor usikkerhed. Endvidere formodes det, at begge pladser i Breslaus gamle bydel Ringen og den lidt mere østligt beliggende plads Neumarkt (pl. Nowy Targ) er opstået på samme tid. I det 13. århundrede blev de endda kaldt ved samme navn nemlig forum. Først i 1327 kan man skelne de to pladser Aldin markt (Großer Ring) og Nuvin markt (Neumarkt) fra hinanden. Ringen begyndte at blive en mere og mere central plads i byen. Særligt opførelsen af rådhuset, der kan dateres til tidligst 1299, og de mange handelsinstitutioner gjorde, at dens betydning var større end Neumarkt. I en rådmandsbog fra 1350 hører man første gang betegnelsen Ring om pladsen.

Allerede i det 13. århundrede opstod de første murstenshuse. De var bygget uden kælder og stod formodentligt frit. I det 14. århundrede blev bebyggelsen mere tæt, og der opstod to-etages patricierhuse med spidse tage. I samme århundrede begyndte Ringen at være en form for tillukket bebyggelse i den form, man ser i dag. Med tiden blev husene større, og lejligheder og handelshuse blev mange gange lagt sammen til større enheder. Facaderne var ofte smukt udsmykket med forsirede gavle. I 1363 oplevede pladsen en stor brand, og de første gotiske huse opstod her. De gotiske ornamenter er i dag næsten ikke til at få øje på. I det 15. og 16. århundrede så man en del huse indføje renæssancestilen i deres facader.

Pladsen blev overvejende brugt som markedsplads.

---

Pladsens historie fra det 19. århundrede og til nutiden

I det 19. århundrede begyndte man at føre sporvognslinjer på tværs af Ringen – først en hestetrukket, og i 1892 indførte man så en elektrisk sporvogn. Banen gik på tværs af Ringen indtil slutningen af 1970´erne, hvor den blev forlagt til den store øst-vest gående vej (pl: Trasa Wschód-Zachód). Omkring århundredskiftet skete der en lang række ændringer på Ringen. Der opstod nye butikshuse som eksempelvis det fornemme Warenhaus Gebrüder Barasch i jugendstil.

I den sidste fase af 2. verdenskrig under slaget om Breslau blev omkring 60% af den samlede bygningsmasse på pladsen beskadiget. 17 huse stod forholdvis uberørt tilbaget. Efter krigen gik den socialistiske stat i gang med at udbedre hovedparten af bygningerne. 24 huse blev rekonstrueret, 11 blev ombygget og 13 blev istandsat. Rekonstruktionerne baserede sig på Rudolf Steins optegnelser fra 1930´erne. Meget blev genskabt ud fra improvisationer, da mange planer og tegninger var forsvundet eller ødelagt som følge af krigen.

I 1995 begyndte man på at modernisere den underjordiske infrastruktur på Ringen. Man gennemførte arkæologiske undersøgelser, hvor man fandt forskellige rester af bygninger, eksempelvis Stadtwaage, der var blevet nedrevet i det 19. århundrede, og som var den oprindelige salgsbod for landbrugsvarer på pladsen. I årene 1996-2000 stod arkitekterne Roza og Tomasz Myczkowski bag en yderligere omlægning af pladsen. De gjorde den sidste befærdede åre – østsiden – ikke farbar for biler. De fleste facader på denne side blev også fornyet.

På Ringen er der i dag 60 nummererede grundstykker, hvor enkelte bygninger spreder sig over flere parceller. Grundstykkerne følger ofte ikke længere den oprindelige parcellering, da der siden middelalderen er sket mange ændringer. Hvert grundstykke har sit eget traditionsrige navn, der oftest ses på facaderne og enten kan føres tilbage til dets våbenskjold eller husets historie, eksempelvis Unter Greifen, Zur Blauen Sonne, Altes Rathaus.

---

Den midterste/indre blok er drejet 7 grader i forhold til den ellers konsekvente ortogonale gadestruktur i den gamle bydel, men grunden til denne afvigelse er uklar.

Rådhuset har siden det blev opført i 1299 været den vigtigste bygning på hele Ringen. Denne var den vigtigste – men også en af de eneste – handelspladser i byen. Den bestod af tre store købmandshuse: Klædehuset, Schmetterhaus (fødevaresalg) såvel som Leinwandhaus, der også handlede med klæder. Overfor lå der en lang række kræmmerboder samt husboderne Grosse & Kleine Waage. Der var overdækkede boder. Klædehuset var en toskibet hal med en bredde på 13 meter, der på begge sider havde 21 kamre, hvor man kunne udbyde sine varer. 2 kamre på den sydøstlige side var forbeholdt skatteopkrævere, de øvrige 40 klædehandelen. Den centrale hal var mere repræsentativ med søjlerækker. I den sydvestlige del af midterblokken er bygningerne mere tilbagetrukket – og indtil det 18. århundrede fandtes der et fiskemarked derinde. Fra og med 1745 havde man den officielle byvagt, som i 1788 fik en større og mere repræsentativ bygning udført af Carl Gotthard Langhans.

Efter ophævelsen af de feudale byrettigheder (Magdeburgrettighederne) besad pladsen ikke længere monopolet for handel, og mange af bygningerne mistede deres betydning. Det betød blandt andet, at man rev klædehuset ned i årene 1821-24 og erstattede det med to klassicistiske huse. På samme tid nedrev man Schmetterhaus og gav dets grundstykke til boligerne ved dets side. I 1847 rev man Grosse Waage (den store bod) ned for at give plads til et ryttermindesmærke over Frederik den Store. I 1859 måtte Kleine Waage (den lille bod) samt Leinwandhaus vige, for at give plads til det nye rådhus, som blev opført efter planer af Friedrich August Stüler.

Vagtbygningen blev også nedrevet, og der blev rejst et mindesmærke for den preussiske konge Friedrich Wilhelm III., der i Breslau i 1813 havde holdt sin berømte tale An mein Volk , en tale, der ses som det tyske folks opvågnen til modstand under napoleonskrigene. Begge mindesmærker blev fjernet af Polen efter 2. verdenskrig. I 1956 anlagde den nye polske stat i stedet et mindesmærke over den polske dramatiker Aleksander Fredro. Dette havde oprindeligt stået i Lvov/Lemberg og var blevet bragt til Warszawa for så at finde sin plads, hvor statuen af Friedrich Wilhelm III. havde været.

I 1988 rekonstruerede man øst for rådhuset Pranger, der er et feudalt torturinstrument. Det var blevet fjernet kort efter krigen. I en af de midterste blokke lå der i 1960´erne og 1970´erne Teatr Laboratorium, hvor den polske teaterregissør Jerzy Grotowski virkede. I dag er det et forskningcentrum opkaldt efter ham.

---

Bebyggelse på Ringens vestlige side

Den vestlige side af pladsen kaldes både De-7-Kurfyrsters-side, Duepladsen eller Paradepladsen. Den er den bedst bevarede del af pladsen med en høj grad af originale facader såvel som huse, hvor de øvrige sider blev langt mere ødelagt. Der er en lang rækk huse bygget i renæssance og manierisme, som overlevede 2. verdenskrigs ødelæggelser. Husene på den vestlige side er ydermere blandt de ældste på Ringen. Husenes grunde går langt ind i dybden bagved (240 fod) og rækker til Ulice Kiełbaśnicza (Herregaden). Dybden i grundstykkerne skyldes formodentlig, at patricierne opkøbte flere grunde og dermed kunne udvide bagtil.

Den bygning, der kaldes Bygning 1, opstod i 1907, hvor jugendstilen var fremherskende. Borgerhuset Unter den Greifen (adresse nr.2) anses for særligt værdifuld. Det er med sin høje gavl i manierisme det største borgerhus på Ringen, pg det har haft sit udseende siden det 16. århundrede. I huset Zum Goldener Adler (nr.4) befinder sig gæstgivergården Lemberg (pl: Karczma Lwówska) sig. Huset Zur Goldenen Sonne (nr.6) tæller til de smukkeste og bedst bevarede bygninger i barok stil på Ringen. Facaden på huset Zur Blauen Sonne (nr.7) stammer fra 1902. Da huset ikke var ejet af tyskere,  blev det ikke eksproprieret (statsliggjort) efter 2. verdenskrig, hvilket betød, at ejendomsforholdene gjorde, at det stod i forfald, indtil det i starten af 1990´erne blev restaureret, og den indre gård fik monteret et glastag over sig. Navnet på den vestlige side skyldes huset Zu den sieben Kurfürsten (nr. 8), hvis historie går tilbage til det 13. århundrede. Bygningen tiltrækker sig endvidere opmærksomhed, da den er bemalet med illusionsmaleri, som blev genskabt i starten af 1990´erne.

Hvor de oprindelige huse 9-11 havde stået, opstod der i 1931 en omstridt moderne sparekassebygning (i dag Bank Zachodni WBK). Det var arkitekten Heinrich Rump, der stod bag den. Arealet på den vestlige side af Ringen blev betegnet som Paradeplads fra og med 1741 – hvor Breslau og Schlesien blev del af Preussen. I dag kaldes pladsen Plac Gołębi (Duepladsen). På den vestlige side af pladsen blev der i år 2000, trods kritik fra kulturstyrelsen, opført et omstridt glasspringvand, hvilken den daværende bypræsident Bogdan Zdrojewski kaldte et urinbækken.

---

Ringens sydside

Sydsiden – der også kaldes Goldene-Becher-Seite (Det Gyldne Bæger Siden) og tidligere blev kaldt Siden ved den Gamle Galge (Beym alten galgen), blev næsten fuldstændigt ødelagt under 2. verdenskrig. Grundet dette består denne side næsten udelukkende af byggeri fra perioden 1952-60 og er næsten komplette rekonstruktioner af husene, som  de tog sig ud omkring år 1800 i stilarter som renæssance, barok og klassicisme. En større del af byggerierne var varehuse i jugendstil eller nybyggerier med pseudohistoriske facader. Jugendstilfacaden på huset Unterm Engel (Nr. 13) overlevede krigen uden nævneværdige ødelæggelser. På gavlspidsen hænger der en meget stor engel, som kigger ned på pladsen. I huset ved siden af (nr 14.) ligger turistinformationen i byen. Nr. 15 blev i 1945 centrum for Polsk Radio. Nr. 16 blev i 1822 ombygget i renæssancestil og var ejet af den jødiske købmandsfamilie Elias, som den kendte filosof og sociolog Norbert Elias nedstammede fra .

Foran Haus zum Galgen (Nr. 19) fandtes den offentlige henrettelsesplads i byen. Huset er første gang nævnt i det 14. århundrede og blev ombygget i det 19. århundrede. I nr.20 havde Schlesische Zeitung forlag. I Huset Zum goldenen Krug (Nr. 22) befandt der sig indtil 1519 en filial af Schweidnitz Bryggeri. Bygningen var via en underjordisk gang forbundet med Schweidnitzer Keller. Dette hus blev nedrevet i år 1900 og erstattet med et hus i jugendstil. Efter at dette blev ødelagt i krigen, genopførte man det, som det havde set ud i 1822. Huset Zum Goldenen Becher gav sydsiden sit  navn. Familien Becher havde ejet huset siden det 15.århundrede. Facaden stammer fra 1909, og over indgangen  hænger der et gyldent bæger.

---

Ringens østside

Østsiden eller Siden for de Grønne Rør er dannet af bygningerne på Store Ring fra numrene 29 til 41, som befinder sig overfor rådhusfacaden. Navnet stammer fra et grønt springvand, der ikke længere findes på pladsen. På grundstykket for nummer 29 stod tidligere renæssancebygningen Zur Goldenen Krone, der blev bygget i årene 1523-28 men som i 1908 måtte vige for et varehus. Bygningen er tydeligvis blevet slidt grundet den tætte trafik, der foregik tæt op ad den i mange år. I 1950´erne fik den en dårligt proportioneret facade. I det 13. århundrede befandt der sig i nr.30 det gotiske Vogteihaus (Fogedhus) for byen. I det 18. århundrede blev dette hus ombygget til en gæstgivergård i barok stil, hvor bl.a. den polske konge/saksiske kurfyrste August den Stærke overnattede på gennemrejse. I dag ligger McDonalds her.

På den østligste del befinder der sig to varehuse i jugendstil fra 1904. Husene nr. 31-32 er det store Warenhaus Gebrüder Barasch (i dag Feniks), der blev opført efter tegninger af Georg Schneider. Huset med nr. 39-40 er Louis Lewy  af Leon Schlesinger. Det sidste hus er Zum Goldenen Hund, der først opstod efter 1990 som det sidste genopbyggede hus på Ringen efter tegninger af  Maciej Małachowicz.