The Story of Berlin
Dette museum er det eneste i Berlin, der følger byens udvikling fra 1237 og til nutiden. Placeringen på Kurfürstendamm mellem Uhlandstrasse og Knesebeckstrasse er valgt, da den sidste del af udstillingen rummer mulighed for at komme ned i den atombunker, der blev bygget i starten af 1970´erne, og som skulle kunne sikre 3592 personer.
Flyvingen der reklamerer for det særdeles grundige museum. (Foto: Google)
Udstillingen åbnede i 1999, og igennem 23 temarum, der understøttes af videoklip, audioguide, infotavler og udstillingsgenstande, indføres man i Berlins omskiftelige historie. Hovedvægten er på det 20 .århundrede, uden at den tidligere historie negligeres. Museet arrangerer omvisninger for skolegrupper, rejsegrupper og mindre private grupper .
De afsluttende udstillingsrum fra 2. verdenskrig og fremefter foregår i atombunkeren, hvis ophold kun kunne sikres efter “først til mølle”- princippet. Et kaos uden lige ville kunne have udspillet sig her. Eksperter mener, at det er stærkt tvivlsomt, hvorvidt bunkeren ville kunne have modstået et angreb. Tysk grundighed er åbenbart ikke altid så grundig alligevel!
Det engelskklingende navn er et forsøg på at tiltrække turister, hvilket også er lykkedes. Det er det mest besøgte private museum i Berlin. Man kan med rette kalde det Berlins byhistoriske museum. Imidlertid findes den titel allerede hos det ligeledes private Märkisches Museum, som dog primært har fokus på 1600-1850.
Historiske Rejser siger:
1) For en, der interesserer sig indgående for Berlins historie, er dette museum et must.
2) Museet ligger inde i den noget ucharmerende Kudamm-karrée, der omkranser de 4 gader Kurfürstendamm, Uhlandstrasse, Lietzenburger Strasse og Knesebeckstrasse. Hvis man ankommer fra Kurfürstendamm, er oplevelsen dog lidt mere opmuntrende. Museet er forholdsvis dyrt, 12.50 euro med mindre man er student, pensionist eller har anden mulighed for rabat. Her kan man vælge at benytte sig af den mulighed, at man kan få lov at gå ud at spise sin frokost eller drikke en kop kaffe midtvejs, inden man fortsætter. Men man er nok nørd som mig, hvis det er løsningen. I så tilfælde kan jeg anbefale at gå til Ludwigkirchplatz, der findes ved at krydse Lietzenburger Strasse og gå 3 minutter ned af Pfalzburger Strasse. Det er verden af i går, der genopstår her tæt på den ørkesløse Lietzenburger Strasse.
3) En god idé, hvis man ikke vil læse samtlige plancher, er at gå museet igennem og tage et screen. Det tager 5 minutter. Så kan man derefter begynde forfra. Det bliver smag og behag at udvælge et særligt afsnit. Men det mest grundige er uden sammenligning det 20.århundrede.
