Vestfronten (2.verdenskrig)

Vestfronten var en militær scene under 2. verdenskrig, der bestod af Danmark, Norge, Luxembourg, Belgien, Holland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland. De militære engagementer i 2. verdenskrig andre steder er normalt behandlet særskilt under andre overskrifter. Vestfronten blev præget af to faser med storstilede militære operationer. Den første fase var kendetegnet med de tyske angreb på Holland, Belgien og Frankrig i maj og juni 1940 og med tysk besættelse af Beneluxlandene samt det nordlige Frankrig. Kampene fortsatte i form af en luftkrig mellem Tyskland og Storbritannien og havde sit klimaks i form af Battle of Britain (Slaget om Storbritannien). Den anden fase bestod af storstilede angreb på slagmarken – der dog blev understøttet af massiv luftkrig – hvilket tog sin start på D-Dag 6.  juni 1944 med den allierede landgang i Normandiet og som fortsatte indtil Tysklands betingelsesløse kapitulation i maj 1945.  

Vestfronten i Fakta

Den tidsmæssige inddeling af Vestfronten er en tidlig fase i 1939-40 og en genoptagelse af kampene igen 1944-45. Fra krigens start 3. september 1939, hvor Frankrig og Storbritannien havde erklæret Tyskland krig som følge af dets angreb på Polen, havde der ikke været kamphandlinger, men en form for “stille krig” kaldet Phoney War. Den 9. april 1940 besatte Tyskland de to skandinaviske lande Danmark og Norge. Man sætter normalt starten på Vestfronten med det tyske angreb på Holland og Belgien 10. maj 1940 og afslutter den allerede igen med den franske overgivelse 22. juni 1940. Derefter fortsatte der som nævnt en intens luftkrig mellem Storbritannien og Tyskland, men uden kamphandlinger på jorden. 

Krigen blev genoptaget med den allierede landgang i Normandiet på D-Dag 6. juni 1944, og varede til krigen var afsluttet med den betingelsesløse kapitulation fra tyskernes side 8. maj 1945. 

Krigen i 1939-40 endte med en klar sejr til aksemagterne og betød, at aksemagternes tropper stod i det meste af Vest- og Nordeuropa: Afslutningen på den Tredje Franske Republik og oprettelsen af Vichy Regimet, strategisk stilstand i krigen i form af luftkrigen mellem Storbritannien og Tyskland, fortsat udbyggelse af forsvarsværkerne,der skulle beskytte det Tredje Rige samt søslag i Atlanterhavet, påbegyndelse af kampagner i Nordafrika og Østafrika. 

Kampene i 1944-45 endte med sejr til de allierede og betingelsesløs kapitulation fra tysk side: det Nazistiske Tysklands sammenbrud, da der ligeledes blev opnået sejr på den italienske front og østfronten, befrielse af de besatte lande i Nord- og Vesteuropa, påbegyndelse af den kolde krig med dannelsen af Jerntæppet, territoriale ændringer i form af Tysklands deling.

De allierede på vestfronten bestod af: USA, Storbritannien, Frankrig, Canada, Polen, Belgien, Holland, Det Frie Frankrig, Norge, Danmark, Tjekkoslovakiet, Australien, New Zealand, Sydafrika, Luxembourg, Grækenland og Sovjetunionen. 

De stod overfor aksemagterne med det Nazistiske Tyskland, det Fascistiske Italien (fra 1943-45 kun det nordlige Italien i form af Republikken Saló), Ungarn og Vichy Regimet i Frankrig. 

I kampene i 1939-40 var de militære ledere fra Frankrig: Maurice Gamelin og Maxime Weygand, fra Storbritannien: Lord Gort og Lord Cork, fra Polen: Wladyslaw Sikorski, fra Holland: Henri Winkelmann, fra Belgien: Leopold III., fra Norge: Otto Ruge og fra Danmark: William Wain Prior, 

mens de militære ledere på aksemagternes side fra Tyskland var: Walter von Brauchitsch, Gerd von Rundstedt, Heinz Guderian, Fedor von Bock, Wilhelm von Leeb og Nikolaus von Falkenhorst. Fra Italien var det Kong Umberto II af Savoyen. 

I krigsfasen 1944-45 var de allierede militære ledere fra USA: Præsident Franklin D. Roosevelt, Dwight D. Eisenhower, Omar Bradley, Jacob L. Devers og George Patton samt Courtney Hodges, William Simpson og Alexander Patch. Fra Storbritannien var det Arthur Tedder, Premierminister Winston Churchill og Bernard Montgomery samt Miles Dempsey, Trafford Leigh-Mallory og Bertram Ramsay. Fra Canada var de militære ledere: Harry Crerar, Guy Simonds, Charles Foulkes, Kenneth Stuart og Bert Hoffmeister. Frankrigs ledere var Charles de Gaulle, Jean de Tassigny og Philippe Leclercq. Fra Polen var det Kazimierz Sonkowski og Stanislaw Maczek, mens det fra Tjekkoslovakiet var Alois Liska og fra Sovjetunionen var Kirill Meretskov. 

De nazistiske ledere var alle tyskere i denne fase af krigen: Adolf Hitler, Heinrich Himmler, Hermann Göring, Gerd von Rundstedt, Hermann von Kluge, Walter Model, Albert Kesselring, Erwin Rommel, Johannes Blaskowitz, Hermann Balck og Paul Hausser. 

Styrkeforholdet var, at i 1939-40 rådede de allierede over 7.650.000 tropper overfor 5.400.000 tyske tropper. De allierede mistede omkring 2.200.000 mand, heraf 143.000 i denne fase. Tyskerne mistede omkring 145.000 mand, hvoraf cirka 43.000 mistede livet. 

Styrkeforholdet i 1944-45 var, at de allierede, da der var flest tropper, havde 4.500.000 mand på Vestfronten, mens tyskerne havde1.900.000, da de var flest. De allierede havde mellem 164.000 og 195.000 man, som mistede livet, 537.000, der blev såret og cirka 79.000, som blev taget til fange. Tyskernes dødstal var langt højere med 263.000 og op til 655.000 dræbte – kan ikke siges nærmere grundet tab af kilder. Mere end 400.000 sårede og 4.200.000 tilfangetagne. Derudover døde der 1.650.000 civile. 

Print siden her