Bernard Montgomery

Feltmarskal Bernard Law Montgomery, 1st Viscount Montgomery af Alamein. Han blev kaldt “Monty” eller “Generalen fra Sparta”, var britisk hærofficer, der kæmpede i såvel Første Verdenskrig som Anden Verdenskrig. Han blev født 17. november 1887 og døde 24. marts 1976.

Første gang, han var i militær kamp, var under Første Verdenskrig som juniorofficer i Royal Warwickshire Regiment. I Méteren i det nordlige Frankrig tæt på grænsen til Belgien ved Bailleul blev han skudt i sin højre lunge under det første slag ved Ypres i 1914. Han vendte tilbage til vestfronten som stabsofficer og deltog i slaget ved Arras i april-maj 1917. Han deltog også i slaget ved Passchendaele i den sidste del af 1917, før han sluttede krigen som stabschef for 47th Division.

I mellemkrigstiden stod han i spidsen for 17th Battalion, Royal Fusiliers og senere 1st Battalion, Royal Warwickshire Regiment, inden han blev kommandør for 9th Infantry Brigade og derefter General Officer Commanding i 8th Infantry Division.

Under Anden Verdenskrig stod han i spidsen for British Eight Army fra august 1942 i Ørkenkrigen i Nordafrika indtil den endelige allierede sejr i Tunesien i maj 1943. En del af Ørkenkrigen bestod af det andet sved El Alamein, som blev et vendepunkt for hele kampagnen i Nordafrika. Han stod i spidsen for samme hær – British Eight Army – under invasionerne på Sicilien og i Syditalien, og han stod i spidsen for alle landtropperne under Operation Overlord fra den indledende landgang på D-Dag 6. juni 1944, og til Invasionen af Normandiet var færdig i midten af juli 1944. Derefter fortsatte han med at stå i spidsen for 21st Army Group for resten af den militære kampagne i det nordvestlige i Europa. Han stod også i spidsen for den fejlslagne Operation Market Garden i dagene 17.-25. september 1944, hvor man ikke var i stand til at holde den sidste bro over floden Rhinen ved Arnhem i Holland. Da tyske styrker angreb de amerikanske linjer under Battle of the Bulge og tvang dem til at trække sig tilbage fra Ardennerne, blev Montgomery overdraget kommandoen over de to amerikanske hære US First Army og US Ninth Army, hvilket var med til at stoppe den tyske fremmarch. Den 4. maj om aftenen – klokken 20.36 – modtog Montgomery repræsentanter fra den sidste nazistiske regering – Flensborgkabinettet – ved Timeloberg på Lüneburger Heide, hvor de tyske tropper i Danmark, Nordvesttyskland og Holland overgav sig.

Efter krigen blev han chefkommandør for den Britiske Hær ved Rhinen (BAOR) i Tyskland og siden Chef for Imperiets Generalstab 1946-48. Fra 1948 til 1951 var han formand for Komiteen for Chefkommandører i den Vestlige Union. Derefter tjente han i NATO som den øverstkommanderende for de allierede i Europa, indtil han gik på pension i 1958.

Bernard Montgomerys liv i fakta

Bernard Montgomery blev født 17. november 1887 i Kennington, Surrey i England og døde som 88-årig den 24. marts 1976 i Alton, Hampshire i England. Han ligger begravet på Holy Cross Churchyard, Binsted i Hampshire.

Han modtog Order of the Garter (Hosebåndsordenen), Order of the Bath, Distinguished Service Order, Statsrådet og Deputy Lieutenant.

Montgomery havde kommando over følgende enheder: Supreme Allied Commander in Europe (1951-58), Chairman of the Western Union Commanders-in-Chief Committee (1948-51), Chief of the Imperial General Staff (1946-48), British Army of the Rhine (1945-46), 21st Army Group (1944-45), Allied Ground Forces (1944), Eighth Army (1942-43), South Eastern Command (1941-42), XII Corps (1941), V Corps (1940-41), II Corps (1940), 3rd Infantry Division (1939-40), Eights Infantry Division (1938-39), 9th Infantry Brigade (1937-38), 1st Battalion Royal Warwickshire Regiment (1931-34), 17th Service Battalion Royal Fusiliers (1919).

Montgomery deltog i såvel Første Verdenskrig, den Anglo-Irske Krig (1919-22) og den Arabiske Opstand i Palæstina (1936-38).

Men det er mest for deltagelse i mange af Anden Verdenskrigs store slag han er kendt:

• Slaget om Frankrig, hvor det også blev til Slaget om Dunkerque og Evakueringen fra Dunkerque.
• Kampene i Nordafrika hvor han mere specifikt deltog Slaget ved Elam al Halfa, Andet Slag ved El-Alamein og Slaget ved El-Agheila.
• Kampene i Tunesien
• Landgangen på Sicilien
• Kampene i Italien
• Vestfronten med Operation Overlord, Slaget om Caen, Operation Goodwood, Operation Cobra, Slaget om Falaise-Lommen, Siegfried-Linje Angrebet, Operation Market Garden, Rydningen af Kanalkysten, Battle of the Bulge, Operation Veritable.
• Invasionen af Tyskland med Operation Varsity, Operation Plunder, Slaget om Ruhr-Lommen og Slaget om Hamborg.

Montgomerys tidlige liv

Montgomery blev født i Kennington, Surrey i 1887 som det fjerde barn ud af en samlet børneflok på ni. Hans forældre var Henry Montgomery, en prædikant i Church of Ireland og en oprindelig Ulster-Scots og dennes kone Maud (née Farrar). Montgomery tilhørte den protestantiske mindretals-adel i Irland og var en gren af Klan Montgomery fra County Donegal. Henry Montgomery var på det tidspunkt ansat i St Mark´s Church i Kennington og den anden søn af Sir Robert Montgomery, der var født i Inishowen i County Donegal i Ulster, og samtidig en respekteret koloniadministrator i Britisk Indien. Farfaderen døde en lille måned efter Bernard Montgomerys fødsel. Familien nedstammer sandsynligvis fra Oberst Alexander Montgomery (1686-1729). Bernards mor – Maud – var datter af den berømte anglikanske prædikant Frederic William Canon Farrar og var 18 år yngre end hendes mand. Da Sir Robert Montgomery døde da arvede Henry familiens slægtssted New Park i Moville i Inishowen i Ulster. Der var et stort lån at betale på £13,000 – et betragteligt beløb i 1880´erne og med Henry kun i et arbejde som Anglikansk prædikant. Trods frasalg af stort al landbrug ved Ballynally “da var der knap nok til vedligehold af New Park og at betale sommerferie på stedet”.

Det var en stor finansiel lettelse, da Henry i 1889 blev udpeget til Biskop af Tasmanien, der stadig var en britisk koloni og her brugte Bernard sine opvækstår. Biskop Montgomery anså det for hans pligt at bruge så meget tid som muligt i de landlige områder på Tasmanien og var ofte væk op til 6 måneder. Mens han var væk opførte hans unge kone – stadig i tyverne – sig voldeligt overfor børnene, når hun ikke bare ignorerede dem, da hun istedet tog sig af hendes offentlige pligter som biskopskone. Tre af Bernards søskende – Harold, Donald og Una – emigrerede alle mens Sibyl døde som barn på Tasmanien. Moderens interesse i børnenes opdragelse var begrænset til at hun lod husholderske og huslærere komme til fra Storbritannien. Den kolde atmosfære i barndomshjemmet var med til at gøre Bernard til noget af en bølle, som han selv beskriver:

Jeg var en forfærdelig lille dreng. Jeg går ikke udfra at nogle andre ville ønske mit selskab, sådan som jeg opførte mig dengang.

Bernard Montgomery

Senere i livet nægtede Bernard sin egen søn David at have noget som helst med hans farmor at gøre og nægtede endvidere at deltage i hendes begravelse i 1949.

Familien vendte retur til England for at deltage i den anglikanske Lambeth Conference i 1897 og Bernard og hans broder Harold blev uddannet på The King´s School i Canterbury. I 1901 blev Biskop Montgomery sekretær for Society for the Propagation of the Gospel og familien vendte retur til London. Montgomery gik derefter på St Paul´s School og derefter Royal Military College, Sandhurst, hvor han lærte at begå sig uden at være en bølle og uden vold. Han bestod militæruddannelsen i september 1908 og blev udråbt til Sekondløjtnant i 1st Battalion i Royal Warwickshire Regiment og samme år blev han sendt til Indien. I 1910 blev han forfremmet til løjtnant og i 1912 blev han adjudant i 1st Battalion i hans regiment ved Shorncliffe Army Camp.

Print siden her