Usedom

Usedom er en ø i den sydlige del af Østersøen i den Pommerske Bugt. Den hører overvejende til Tyskland og for en lille dels vedkommende til Polen. Den er adskilt fra fastlandet af Peenestrom og Stettiner Haff og via Swina fra naboøen Wolin. Den er næstefter Rügen den største tyske ø. Indtil 1945 hørte den med til den preussiske provins Pommern.

I dag hører den større tyske del til delstaten Mecklenburg-Vorpommern og er en del af landamtet Vorpommern-Greifswald. På den østlige – i dag polske del – ligger havnebyen Swinoujscie – tysk: Swinemünde – som huser over halvdelen af øens 76.500 indbyggere. De største byer på den tyske del af øen er Heringsdorf i øst og Zinnowitz på den vestlige del af øen.

Med gennemsnitlig 1.906 solskinstimer om året er Usedom den solrigeste del af Tyskland såvel som Østersøen, hvilket man også turistmæssigt bruger til at markedsføre sig som Sonneninsel. Den godt 70 meter brede fine sandstrand, der er typisk for Usedoms østersøkyst, strækker sig 42 kilometer fra Peenemünde i nordvest til Swinoujscie i den østlige del af øen. Den trafikale situation til og fra øen kan være problematisk i sommerhalvåret, da der er begrænsede forbindelser med bane, bus, færge og fly. Lufthavnen Heringsdorf ved Zirchow tilbyder charterfly at komme med gæster, mens der også er flere små færger, der sejler til øen.

Navnet på øen kommer fra byen Usedom. Fra omkring 1850 og i særdeleshed i den sidste fjerdedel af det 19. århundrede blomstrede øens talrige badebyer, der først og fremmest tiltrak gæster fra metropolerne Berlin og Stettin. Siden den tid har turisme været øens vigtigste økonomiske levebrød, som også siden genforeningen i 1990 har været af international karakter. Vidnesbyrd om badebyens pionerdage ses i talrige villaer med den traditionelle badearkitektur, stråtækte huse, fiskerhytter såvel som den imponerende badebro i Ahlbeck.

Turistmæssigt centrum på øen er i nordvest Karlshagen, Trassenheide og Zinnowitz – i den midterste del de såkaldte Bernsteinbäder (ravbadebyer) Koserow, Loddin, Ückeritz og Zempin og mod øst kejserbadebyerne Bansin, Heringsdorf og Ahlbeck såvel som Swinoujscie. Europa-Promenade – er den længste strandpromenade i Europa – der strækker over 12 kilometer fra Bansin til Swinoujscie og skal forlænges langs Swina.

Geografi, Geologi og Klima

Størrelse og beliggenhed

• Areal 445 kvadratkilometer. Den tyske andel 373 kvadratkilometer og den polske andel 72 kvadratkilometer
• Indbyggertal 76.500. Tysk andel 31.500 og polsk andel 45.000. 160 indbyggere pr. kvadratkilometer

Usedom ligger ved den sydvestlige del af Østersøen. Øen danner den østlige afslutning på Forpommerns kyst. Den dannes i vest af Peenestrømmen, i øst af Swina (Swine) fra Stettiner Haff og i nordøst af Østersøen (Pommerske Bugt). Nordvest for Usedom ligger øerne Rügen, Ruden og Greifswalder Oie øst for Wolin. Den tyske andel af øen hører med til landamtet Vorpommern-Greifswald i Mecklenburg-Vorpommern. Den polske del hører til byen Swinoujscie i Vestpommern.

Øens søside består af en kyststrækning præget af brede sandstrande. I nordøst er kysten flad, mens den ved Koserow domineres af stejle kyste med Streckelsberg i Koserow som det højeste punkt. Den side der vender ind mod fastlandet er præget af Achterwasser, en lagune der er dannet af strøm fra Peene og flere halvøer som Lieper Winkel, Gnitz og halvøen Cosim. De mange bugter ved Achterwasser er Krumminer Wiek, Krienker See, Balmer See og Nepperminer See. Derudover er der en lang række af øer i lagunen såsom: Böhmke, Balmer Werder og de to øer Görmitz og Gnitz der begge er forbundet sammen og til fastlandet af dæmninger. På kysten op mod Østersøen er Achterwasser kun adskilt af en smal odde. Det smalleste sted ligger mellem Koserow og Zempin. Odden er kun 300 meter bred og blev i forrige århundrede oversvømmet ved flere lejligheder – eksempelvis stormfloden 1872. Man har forsøgt/forsøger stadig at sikre kysten eksempelvis ved Høfder, kystfodring (bringe mere sand til strandene) og brandmure at tilbageholde at kysten bliver taget af landet.

Den nordvestlige del af øen er overvejende flad, mens den sydøstlige del af præget af blødt bakkelandskab kaldt Usedomer Schweiz. De højeste punkter er Streckelsberg i Koserow såvel i den østlige del af øen Lange Berg, Zirowberg, Kückelsberg og Golm. Forhøjningerne danner den gamle kerne af øen. Mellem disse strækker sig de flade enge, der er opstået ved at vandstrømmene fra havet har aflejret sedimenter. I de lavlande finder man ofte tørv, rødder, mose, sump og en art lavsøer og damme. De store søer på den østlige del af øen er Schmollensee og Gothensee. Mellem der ligger såvel Grosse-, og Kleine Krebssee. Syd for disse – og midt for det tudtørrede moseområde Thurbruch – ligger Kachliner See. Øst for ligger Gothensee og Wolgastsee. Derudover findes der en lang række småsøer som Schloonsee i Bansin, Wockninsee ved Ückeritz og Kölpinsee i bydelen af samme navn.

Print siden her