Forpommern

Forpommern er det område af Pommern, som ligger vest for floden Oder og altovervejende den del af den preussiske provins Pommern, der forblev tysk efter Anden Verdenskrig, da provinsen blev delt mellem Tyskland og Polen. En lille del af Forpommern blev polsk, nemlig provinshovedstaden Stettin samt dets opland Stettiner Zipfel. I dag er Stettin – polsk Szczecin – et økonomisk lokomotiv for hele området grundet de åbne grænser.

Sammen med Mecklenburg danner størstedelen af Forpommern den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, hvor den udgør den østlige del og omfatter en tredjedel af dets areal. Forpommern ligger i den nordøstlige del af Tyskland i den sydlige del af Østersøen og for en lille del i den vestlige del af Polen, og den grænser til landsdelene Mecklenburg mod vest og mod sydøst til Brandenburg, som den historisk forpommerske by Gartz i dag er del af. De vigtigste byer i Forpommern er Stralsund og Greifswald. Men også Rostock samt Hamborg og Berlin indvirker på regionen, hvilket som nævnt også gør sig gældende for hele Øresundsregionen.

Regionen er kendt som feriested grundet dens rigdom på vand. Det er særligt dens fornemme østersøkyst med de talrige badebyer, hvor der først og fremmest tænkes på øerne Rügen og Usedom såvel som de talrige laguner man finder i Nationalpark Vorpommersche Boddenlandschaft med dens rige natur.

Det historiske område Forpommern dækker som nævnt også byen Stettin og området Powiat Policki i Polen såvel som landamt Vorpommern-Rügen og Vorpommern-Greifswald.

Pommernlied (dansk: Pommernsangen) gælder stadig den dag idag som områdets sangskat. Den opstod omkring år 1850 og stammer fra teologen Gustav Adolf Pompe.

Begrebet Forpommern og dets grænser

Indtil det 19.århundrede blev blev det ofte kaldt Vorderpommern – i modsætning til Bagpommern – var siden den Westfalske Fred i 1648 den del af Pommern der lå vest for floden Oder, og dermed også inkluderede hovedstaden i Pommern Stettin. Den vilkårligt skabte grænse, der ved byen Mescherin forlader Oders forløb og istedet blev tegnet yderligere mod vest, da blev øen Wollin, Swinemünde på Usedom og Stettin samt Stettiner Zipfel (Powiat Policki) en del af Polen og blev dermed undtagelsen ved den nye Oder-Neisse Grænse. Blandt den oprindeligt tyske befolkning, der blev fordrevet benyttes kun udtrykket Stettiner Zipfel for at tydeliggøre at området oprindeligt hørte til Forpommern. Idag benytter man overvejende udtrykket Forpommern udelukkende om den tyske del af Pommern.

Den daværende grænse mellem Mecklenburg og Pommern er overvejende forsvundet efter lokalreformen i 1952 i DDR-tiden. En ny lokalreform fra 2011 har delvis genskabt lidt af de oprindelige grænser. De kirkelige grænser markerer stadig grænsen mellem Nordkirken samt mellem de katolske stifter Hamborg og Berlin.

Det originale forløb af den historiske grænse mellem Mecklenburg og Pommern forløber igennem den Mecklenburgisk-Forpommerske Grænsedal og kan beskrives på følgende måde:

Fra Fischland vest for Ahrenshoop mod syd, krydser den Saaler Bodden til udmundingen af Recknitz, deler den Ribnitz i Mecklenburg med Damgarten i Pommern og fører midt mellem Recknitz og Trebel indtil nord for Demmin. Vest for Demmin støder den på Peene og fører til Kummerower See og krydser denne og forlader med Peene til Moorbauer. Øst for Basepohl løber den igennem Augraben indtil den forlader Hasseldorf i østlig retning. Fra Altenhagen løber den i sydlig retning til udløbet i Kastorfer See og derefter østpå indtil den ved Lebbin når Tollense. Den følger denne indtil Treptower Werder, og løber langs Grenzgraben mod øst og så nordpå til udmundingen i Grossen Landgraben. Her løber den indtil Lübkowse ved Charlottenhorst indtil Weissen Graben i Friedländer Grossen Wiese, her løber grænsen indtil Galenbecker See. Slutteligt møder den landegrænsen til Brandenburg ved Heinrichswalde.

Indtil 1937 tilhørte eksklaven Zettemin ved Stavenhagen til Pommern. Men siden til Mecklenburg. Grænsen har siden været fastlagt. I Wolde ved Altentreptow løber grænsen direkte igennem byen.

Print siden her