Als
Als er en dansk ø der er beliggende i Østersøen og som historisk har været tilknyttet Hertugdømmet Slesvig og i nyere tid Sønderjylland. Øen er omgivet af Lillebælt mod øst og nord, af det sydfynske øhav mod øst mod vest af Alssund og Als Fjord samt mod syd af Flensborg Fjord. Derudover er der på selve øen fjorde som Augustenborg Fjord med øen Katholm, samt på den nordlige del naturhavnen Dyvig.
Det er Danmarks ottendestørste ø med 312,22 kvadratkilometer. Der boede 49.500 på øen (1.januar 2020). Den er cirka 35 kilometer lang og 16 kilometer bred. Øen er præget af landbrug som frugt, grøntsager og hvede der dyrkes samt fra ældre tid fiskeri. Den vigtigste industri er Danfoss i Nordborg. Øen er kendetegnet af gode badestrande og er afholdt blandt sejlere i det sydfynske øhav.
Øen opdeles i Nørre Herred med Egen, Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl og Svenstrup – og Sønder Herred med Augustenborg og Sydals med halvøen Kegnæs og dertil kommer øens største by Sønderborg. Als er derudover tæt forbundet med Sundeved, Gråsten og Broagerland på Jyllandssiden.
Man er forbundet med Jylland via to broer Kong Christian X.´s bro fra 1930 i selve Sønderborg der forbinder Sønderborg med Dybbøl og derudover Alssundbroen fra 1981. Der er færgeforbindelser fra Fynshav til Søby på Ærø og Bøjden på Fyn – sidstnævnte erstattede en tidligere færgeforbindelse til Faaborg. Endelig er der færge fra Ballebro på Jyllandssiden til Hardeshøj på det nordlige Als.
Kort over Als. Lånt fra hjemmesiden. www.brolin.dk
Als´ Historie
Als historie har været præget af en vis selvstændig udvikling, hvilket kan virke paradoksalt, da dens adskillelse fra Jylland kun er opretholdt af det særdeles smalle Alssund. Denne udvikling har man set siden middelalderen. Øen hørte i middelalderen til Bispedømmet Odense og ikke til Bispedømmet Slesvig som på Jyllandssiden. Dette til trods blev Als i slutningen af det 12.århundrede en del af Hertugdømmet Slesvig, da dette blev etableret. De to borge Nordborg og Sønderborg blev de administrative centre på øen, hvilket forvaltningsteknisk delte dem i to herreder. Fra og med det 14.århundrede blev Sønderborg et selvstændigt distrikt, da byen fik købstadsrettigheder.
Da den danske konge Erik af Pommern udkæmpede sin lange krigsfejde med den holstenske greve Adolf VIII. i årene 1410-35 da var øen en af de sidste kongelige besiddelser der faldt i de holstenske grever – Schauenburgernes – hænder. Imidlertid døde Grev Adolf VIII. barnløs i 1459, hvilket medførte at stænderne i Hertugdømmet Slesvig og Grevskabet Holsten valgte den regerende danske konge Christian I. til fælles landsherre over de to områder, hvilket er nedfældet i Ribebrevet fra år 1460 og sammenfattet i ordene Up ewiig ungedeelt – der blev opfattet som en lovning på at de to områder skulle være sammenhængende. Der gik dog ikke mange år før at Slesvig oplevede at blive delt, det skete i 1490, 1523 og igen i 1544. I alle tilfælde forblev Als dog samlet under den kongelige del. Der var dog undtagelser og de gjaldt adelens besiddelser, Slesvig-biskoppens og Slesvig Domkapitels der trods øens tilhørsforhold til Odense også ejede ejendom på øen.
Nordborg Slot var hertugresidens for den nordlige linje på øen. Foto fra wikipediabrugeren Borsi112
Der begyndte et nyt kapitel i Als´ historie da en nyere arvedeling fandt sted for Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, idet at Kong Frederik II. af Danmarks yngre bror Hans den Yngre overtog overherredømmet over øen i 1564. Stænderne ville imidlertid ikke acceptere nye landsherrer, så derfor opstod det såkaldte afdelte hertugdømme Slesvig-Holsten-Sønderborg, der udover Als bestod af Sundeved – det nærliggende område på Jyllandssiden – Ærø samt området rundt om Ryd Kloster på den sydlige side af Flensborg Fjord – hvor Glücksborg Slot siden kom til at ligge – og endelig Pløn i Holsten. Hans den Yngre opkøbte alt adelsgods på øen og lod samtidig talrige bondegårde opføre.
Efter Hans den Yngres død i 1622 blev hans hertugdømme delt mellem hans 5 sønner. Als var efterfølgende delt mellem 2 hertugdømmer. Øen oplevede i forlængelse heraf svære tider i det 17.århundrede, idet at de blev ramt hårdt af de gentagne krige hvor særligt svenske tropper hærgede voldsomt over flere omgange. I 1667 gik det sydlige hertugdømme Slesvig-Holsten-Sønderborg konkurs og 2 år efter fulgte konkursen i det nordlige Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg. Den sydlige del tilfaldt efterfølgende igen den danske konge, mens den nordlige del tilfaldt Hertugerne af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn. I 1729 tilfaldt også den nordlige del igen de danske konger, der inddelte øen i de to amter Nordborg og Sønderborg.
I 1764 lykkedes det efterfølgere af den konkursramte Sønderborg Stamlinje at bytte deres krav på den danske trone bort mod en betragtelig sum penge, det gjorde dem i stand til at opkøbe en række større godser på det sydlige Als. Allerede i 1651 havde man overtaget landsbyen Stavensbøl, der hidtil havde været et bispeligt område smukt beliggende ved en fjord, det område blev centrum for den genopståede linjes magt i form af deres nye slot Augustenborg. Slottet blev en prægtig hertugresidens.
Augustenborg Slot da familien var dets magttinde. Maleriet er fra 1845 og viser den smukke placering ved Augustenborg fjord og er signeret F.M. og er frit tilgængeligt på wikipedia
Als var dermed delt i hele fire dele: Udover Augustenborgernes godsdistrikt, da var Nordborg Amt der fra 1749 også havde Ærø tilknyttet. Byen Sønderborg dannede eget distrikt og derudover var der Sønderborg Amt. I 1779 uddøde det sidste Hertugdømme Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborgs ældre linje og nu tilfaldt også de områder den danske konge. I 1819 blev Als inddelt i 2 provstier; Sønderborg og nu endelig brudt med Odense, da resten af øen sammen med Ærø blev stillet under Slesvig hvilket gjaldt frem til 1864.
I 1840´erne blev de nationale tilhørsforhold i langt højere grad en skillelinje i Hertugdømmerne. Befolkningen på Als stillede sig altovervejende på den danske side. Imidlertid blandede Hertug Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg sig aktivt ved at stille sig i spidsen for den Slesvig-Holstenske bevægelse. I 1846 var hans arvekrav til den danske krone blevet afvist af den danske konge Christian VIII. – hvilket fik ham og hans broder til aktivt at tale imod at hertugdømmerne kunne overgå til en anden linje end Oldenburgerne, der havde siddet fælles på magten i Danmark og Hertugdømmerne siden 1460. Hertugens bror – Frederik af Nør – var den direkte tændsats til Treårskrigen i 1848 med hans aktion i Rendsborg. Denne indblanding medførte at Augustenborgerne blev landsforvist og mistede deres områder, der nu blev lagt ind under Sønderborg Amt. Ærø undgik som eneste område at blive berørt af krigen.
I krigen i 1864 blev særligt Sønderborg hårdt medtaget i forbindelse med bombardementerne af Dybbøl og i den forbindelse også Sønderborg. Efter nederlaget på Dybbøl 18.april fortsatte krigen yderligere 2 måneder, hvor Als endnu ikke var indtaget af de prøjsiske tropper. Den 29.juni 1864 satte prøjsiske tropper over Alssund ved Arnkiel. Prøjserne skrev sejrsmarchen “Der Alsenströmer” til minde om deres sejr.
I perioden 1864-1920 var øen prøjsisk og fra 1871 altså også del af det Tyske Kejserrige, hvor de var del af Provins Schleswig-Holsten og sammen med Sundeved i Landkreis Sonderburg. I denne periode byggede tyskerne Amtsbanerne på Als og særligt Sønderborg by blev udbygget som et vigtigt støttepunkt for den Kejserlige Tyske Marine.
I slutfasen af Første Verdenskrig udråbte Bruno Topff Als som selvstændig republik den 8.november 1918, hvilket skete under kraftig indflydelse af dels trangen til at løsrive sig det sammenbrudte Tyskland og dels den opløsningsstemning der herskede i mange tyske byer blandt soldater og i særdeleshed i marinen, hvilket få dage forinden havde ført til den matrosopstanden i Kiel. Republikken fik en meget kort levetid. Øen stemte sig med et overvældende klart flertal hjem til Danmark ved afstemningen 14.februar 1920.
