Altes Rathaus Berlin (tidligere bygning)
Berlins gamle rådhus var et middelalderligt råds- og forvaltningscentrum på hjørnet af Königstrasse (siden 1951 Rathausstrasse) og Spandauer Strasse i Berlins bydel Mitte, hvor rådsbygningen lå sammen med retsgangen og det senere urtårn. Den lå som forgængerbyggeri til det Røde Rådhus.
SE ARTIKLEN OM BERLINS HISTORIE
Berlins gamle rådhus her på en tegning fra 1819. Det var forgængerbyggeri til det Røde Rådhus og blev nedrevet, da sidstnævnte blev bygget. Tegning fra Bundesarchiv (wikipedia)
Rådhusets historie
Den nøjagtige placering af Berlins allerførste rådhus efter bygrundlæggelsen står ikke helt klart. Formodentlig har det ligget på Molkenmarkt, Berlins ældste plads. Det er først en arkæologisk udgravning, der vil kunne bringe et klarere lys over dette. Grundlæggelsen af et rådhus i vejrkrydset mellem Spandauer Strasse og Königsstrasse daterer sig til tiden omkring 1270.
Den egentlig rådhusbygning var en to-etagers bygning, hvis stueplan havde været brugt som klædehal, og som siden 1320 havde gotisk korshvælvede buegange. På den øverste etage fandt rådsforsamlingerne sted, såvel som klædemagernes og købmændenes gildeforsamlinger.
Store bybrande i såvel 1380, 1484 og 1581 ødelagde dele af byggeriet, men det blev hver gang genopbygget. I årene 1692-95 blev rådhuset udvidet efter planer af arkitekten Johann Arnold Nering, hvor det ydre fik et barokt udseende, og man anlagde en ekstra fløj langs Spandauer Strasse. Derudover fik bygningen en sal mere, og taget blev udbygget.
I forbindelse med nybyggeriet af den ekstra fløj 23. april 1692 lagde man grundstenen i form af en 750 kilo tung sandstensblok, hvor man man mejslede nyanlæggelsen ind. Man fandt denne sten på ny i forbindelse med arbejdet, hvor U-Bahn (U5) skulle forlænges, og stenen har siden været udstillet på Ephraim-Palais i Nikolaiviertel. Stenen var blevet fundet første gang i forbindelse med nyanlæggelsen af det Røde Rådhus i midten af 1800-tallet og bragt ned i kælderen på det gamle rådhus, hvorfra den så forsvandt igen.
Grundstenen til den ny fløj langs Spandauer Strasse fra 1692. Har siden 2010 været udstillet på Ephraim-Palais. Foto wikipedia
I begyndelsen af det 19. århundrede var det gamle rådhus i en stadigt dårligere forfatning. I 1819 nedrev man tårnene, da de også stod i vejen for den stadigt tiltagende trafik i vejkrydset. Königstrasse blev dengang kaldt Protokolstrækningen, fordi de preussiske konger på deres vej til og fra Berlins Byslot kørte denne vej forbi. Berlinerne begyndte derfor at mene, at den historiske bygning var umoderne og uværdig for en fremadstræbende by, hvorfor bygningen med dens retsgang måtte forsvinde.Det Røde Rådhus opstod i stedet som nybyggeri i perioden 1861-69. I de første år af byggeriet fungerede det gamle rådhus som forvaltningscentrum. Det var først i 1865, da man gik i gang med andet byggekapitel af det Røde Rådhus, at man nedrev det oprindelige byggeri fra fundament, kælder og dele af klædehallen. Den resterende del blev bevaret, men stadig fjernet.
I DDR-tiden blev yderligere en del af fundamenterne under jordhøjde ødelagt, bl.a. de bevarede buegange i kælderen, da der blev gjort plads til fjernvarmerør.
Siden 2010 har man gjort betragtelige fund af det oprindelige rådhus i Berlin. Foto fra wikipedia
Ovenover ses Berlins gamle Rådhus på et maleri af Carl Graeb fra 1867 – det hænger på Märkisches Museum
Nabobygning
Som nabobygning på hjørnet flugtende med bygningen slå den gotiske retsgang. Herfra blev der afsagt domsafsigelser, og her stod der en Kag (ty: Pranger) med et Kaak-relief, et fuglehoved som menneskeansigt samt „Arme-Sünder-Bänkchen“ (de arme synders lille bænk). Retsgangen var åben i stueplan, således at borgere kunne tale med rådsmanden om retslige spørgsmål.
I det 15. århundrede blev der opført et tårn med et ur i renæssancestil.
Genopdagelse af rester fra rådhuset
Ved arkæologiske udgravninger i forbindelse med forlængelsen af U-Bahn-Linje U5 i sommeren 2010 fandt man den allerede omtalte grundsten. Derudover fandt man under den oprindelige klædehal (18 x 39 meter) mere end halvdelen af hvælvingerne bevaret. Det har sikret uvurderlig viden om livet i middelalderen. Der er også fundet rester af retsgangen og urtårnet. Det er meningen, at man vil udstille flere af de fundne artefakter i den ny banegård, der skal opføres, og som i øvrigt skal tilpasses fundene.
Fundene har vanen tro givet anledning til kontroverser. Den politisk valgte byggeansvarlige vil gerne fremvise de gotiske hvælvinger, mens borgere, historikere og arkitekter gerne vil genplacere retsgangen på dens historiske placering og i det mindste eksemplarisk færdiggøre de gotiske søjlegange.
Siden 2010 har man gjort betragtelige fund af det oprindelige rådhus i Berlin. Foto fra wikipedia
Pingback: Rotes Rathaus (Berlin) | Historiskerejser.dk
Pingback: Berlin | Historiskerejser.dk