Ballenstedt

Ballenstedt ligger i det nordøstlige Harzen og har en lang historie som residens for fyrsterne af Anhalt-Bernburg (1765-1863) samt er stamsæde for fyrstefamilien Askanien. Den ligger i delstaten Sachsen-Anhalt. Igennem byen fører Straße der Romantik. Quedlinburg ligger 10 kilometer derfra og Aschersleben 15 kilometer. Den har 9130 indbyggere og ligger 234 m.o.h.

Se Byens seværdigheder og personer, der forbindes med byen her.

Ballenstedts historie

Schloss Ballenstedt på et stik fra 1837 fra Brockhaus Bilder-Conversations-lexicon

Ballenstedt nævnes første gang i 1073 i en officiel skrivelse under kong Heinrich IV. Imidlertid har flere af de vigtige personer, der kunne have grundlagt byen, levet tidligere. Dette gælder Grev Esico von Ballenstedt, der dør omkring 1060, dennes fader Adalbert von Ballenstedt og førstnævntes søster Uta von Ballenstedt, som var gift med markgrev Ekkehard von Meissen, der begge var med til at stifte domkirken i Naumburg. Det er blandt disse tre personer, man mener, at slægten askanierne skal finde deres stamfader/moder. Man har tidligere fundet en bemyndigelse om, at Heinrich III i 1046 indviede et kollegiatstift ved navn  St. Pancratius und Abundus, men dette er dog sandsynligvis en forfalsket proklamation. Kollegiatstiftet blev omdannet til et benedektinerkloster senest i år 1123. Det er sket under Esikos efterfølgere: hans søn Adalbert II, sønnesønnen Otto den Rige eller oldebarnet, den berømte Albrecht der Bär, som sidenhen blev den første markgreve af Brandenburg og navngiver til Berlin. Otto den Rige var den første askanier, der lod sig opkalde efter Ballenstedt omkring år 1106. Albrecht der Bär blev bisat i klosterkirken i Ballenstedt i 1170. Hans barnebarn Heinrich I var den første fyrste af Anhalt.

Efter disse vigtige begivenheder i den tidlige middelalder sker udviklingen mere neutralt. I 1297 opnår byen status af “Dorp” eller det nuværende tyske “Dorf”, der betyder en større landsby. I 1512 fik byen skænket retten til at brygge af fyrst Wolfgang von Anhalt. Benedektinerklosteret blev angrebet af bønderne i den Tyske Bondekrig i årene 1524-25 og ved denne lejlighed delvist ødelagt. Efterfølgende sækulariserede fyrst Wolfgang von Anhalt klosteret og udbyggede det i stedet til residens. I 1543 fik byen stadsrettigheder, hvilket i 1551 førte en bymur og i 1582 et rådhus med sig. Trediveårskrigen (1618-48) bragte de katolske tropper til området, hvor Reformationen havde fået fat i folk, og Wallensteins tropper plyndrede byen.

I det 17. århundrede blev Ballenstedt yderligere udbygget af fyrsterne i Anhalt-Bernburg. På resterne af det tidligere kloster opstod det repræsentative slotsanlæg. I 1765 erklærede fyrst Friedrich Albrecht officielt Ballenstedt for residensby, hvilket førte til en politisk, erhvervsmæssig og kulturel opblomstring. Slottet i Ballenstedt blev ny residens efter Bernburg Slot. Et af de vigtigste eksempler på dette var slotsteatret, der åbnede i 1788 og hvor sidenhen store navne såsom Franz Liszt og Albert Lortzing optrådte, hvilket fik teateret til at vække genklang langt udover Anhalts grænser.

Hertugdømmet Anhalt – Ballenstedt ligger i vest, mens Dessau ligger mod øst og Bernburg mere i midten. Kort fra wikipedia

Den sidste hertug af Anhalt-Bernburg, Alexander Carl, overtog magten i 1834 og var gift med Frederikke af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glyksborg. I 1855 blev Carl erklæret sindssyg og fyrstinde Frederikke gjort til medregent. Ved hans død i 1863 ophørte Anhalt-Bernburg med at eksistere og blev en del af Anhalt-Dessau. Frederikke, der var søster til Christian IX og deres fælles moder Luise Karoline von Hessen-Kassel, boede i Ballenstedt. I 1863, da Christian IX blev konge af Danmark, og man skiftede slægtslinje fra Oldenburg til Glyksborg boede såvel hans moder som søster i Ballenstedt.

Generelt blev Ballenstedt udvidet som turistby for det bedre borgerskab, hvor velhavende pensionister gerne ville opleve det skønne bjerglandskab. Indtil 1918 var slottet jagt- og sideresidens for hertugerne af Anhalt og indtil 1945 i hertugens private besiddelse.

Nationalsocialismen betød, at de forholdsvis mange jøder, der længe havde boet i byen, blev fordrevet, og at man på slottet indrettede et gummiværksted, hvor der arbejdede tvangsarbejdere overvejende fra Polen, hvilket krævede et højt antal døde. I årene 1936-45 lå der på Grosser Ziegenberg en læreanstalt for Napola, der var nationalsocialismens udklækning af politiske lærere. Samme kompleks blev i DDR-tiden brugt som partiskole for SED.

Efter 2. verdenskrig ændrede Ballenstedt i det hele taget karakter. Slottet blev nationaliseret efter hidtidig at have været i den hertugelige families eje. Det blev nu brugt som ingeniørskole for skovbrug. Turismen blev ikke udbygget, og i stedet koncentrerede man sig om industriel udbygning af byen.

Siden genforeningen i 1989/90 er turismen langsomt vendt tilbage, da man har istandsat slottet og igen åbnet den store gæstgivergård. Befolkningstallet er faldet fra 12.000 til 8.000 siden 1990. I 2010 blev Ballenstedt igen tildelt titlen rekreationssted.

Kunsthistorisk

“Gartenterrasse” maleri af Caspar David Friedrichs i 1811 med udsigt over Harz-bjergene, der hænger på Charlottenhof i Potsdam.

Kunsthistorisk malede Caspar David Friedrich Ballenstedt i et af hans hovedværker Gartenterrasse. Det viser Caroline Bardua, en malerinde fra Ballenstedt der sidder på en bænk og med en træallée bag sig i området mellem slottet og den nyere by. Maleren skabte gjorde såvel naturen, Bloksbjerg og Harzens forland tydeligt såvel som Slotsparken og Alléen. Den preussiske konge Friedrich Wilhelm III. købte maleriet til hans akademiudstilling i Berlins Kongepalæ i 1812. Maleriet befinder sig idag på Slottet Charlottenhof i Potsdam.

Mindesmærker i byen

Der findes en kirkegård for bydelen Badeborn, hvor fire ukendte polakker omkom under en dødsmarch i slutningen af Anden Verdenskrig. De gik mellem KZ Langenstein-Zwieberge, en sidelejr til KZ-Buchenwald.

Mindesten på pladsen Anger med navneliste over 5 dræbte antifascister i området.

I DDR-tiden en sovjetisk æreskirkegård med 65 døde fra Den Røde Hær. Disse er siden blevet forlagt til byens kirkegård.

På Brauberg findes der et mindesmærke for de soldater, der døde i Første Verdenskrig. Siden 1990 har man her mindedes alle dræbte i alle krige.

Print siden her