Cafe Moskau (Berlin)
I 1964 blev Cafe Moskau anlagt som et af de første byggerier på det stykke af Karl-Marx-Allee, der løber mellem Alexanderplatz og Strausberger Platz i Berlin.
Ideen var, at man skulle få en kulinarisk oplevelse, der frembød det bedste af det gamle russiske køkken. Tilsvarende havde man rundt i Østberlin muligheder for at besøge restauranter med navne som Praha, Budapest, Warschau, Sofia og Bukarest, hvor man ligeledes kunne få de nationale retter.
Udvendig findes der en stor vægmosaik (9 x 15 meter) af Bert Heller med titlen Aus dem Leben der Völker Sowjetunion. Derudover blev der i 1958 skænket en kopi i originalstørrelse af rumraketten Sputnik. Selve barområdet var et meget driftigt sted, hvor partitoppen kunne skeje ud. Der var i 1980´erne ansat ikke mindre end 160 medarbejdere. Udsmykningen var i Meissnerporcelæn.
Efter murens fald stod bygningen tom i en del år, men blev siden brugt til messe og udstilling, samt i en periode til en ugentlig sammenkomst for homoseksuelle kaldet GMF-Party. Dette foregår i dag i Haus des Reisens.
I 2007 sponsorerede Nicolas Berggruen, søn af den kendte kunstmæcen Heinz Berggruen, en fuldstændig sanering. og man kan igen få russisk mad her. Den berømte igangsætter af E-Werk, Ralf Regitz, står for den daglige drift.