Erwin Rommel

Erwin Rommel var en tysk general og militærteoretiker. Han er populært kendt som Ørkenræven, og han var feltmarskal i den tyske værnemagt (forsvarstropperne) i det Nazistiske Tredje Rige under Anden Verdenskrig, såvel som i Reichswehr under Weimarrepublikken og i hæren under det Tyske Kejserrige.

Rommel blev højt dekoreret for sin indsats som officer under Første Verdenskrig og fik den højeste fortjenstorden for sin indsats på den italienske front. I 1937 offentliggjorde han sin klassiske bog om militærtaktik: Infanterie Greift an, hvor han trak på sine erfaringer fra Første Verdenskrig. Under Anden Verdenskrig udmærkede han sig som leder af 7. Panzer Division under invasionen af Frankrig i 1940. Hans lederskab af tyske og italienske tropper under felttoget i Nordafrika gav ham ry som en af krigens bedste militære ledere og øgenavnet Ørkenræven. Han nød stor respekt hos sine britiske modstandere, der tildelte ham ridderlige manerer, og felttoget i Nordafrika blev ofte kaldt “en krig uden had”. Siden stod han i spidsen for de tyske tropper, der kæmpede imod den allierede invasion af Normandiet i juni 1944.

Han blev født 15. november 1891 i Heidenheim i Württemberg og døde 14. oktober 1944 i Herrlingen ligeledes i Württemberg.

Rommel støttede oprindeligt den nazistiske magtovertagelse og Adolf Hitler, omend hans støtte til antisemitismen, den nazistiske ideologi og Holocaust forbliver debatteret blandt historikere. Rommel var impliceret i attentatforsøget mod Hitler den 20. juli 1944. Da Rommel havde status af nationalhelt, ønskede Hitler at eliminere ham i stilhed fremfor at henrette ham på stedet, som mange af de øvrige kupmagere ellers blev. Rommel blev stillet overfor valget om at begå selvmord mod en garanti om, at hans gode ry ville forblive intakt, og at hans familie ikke ville blive forfulgt efter hans død – eller blive stillet overfor en retssag, der ville ydmyge ham og derefter føre til hans henrettelse. Han valgte den første løsning og tog sig eget liv ved at tage en cyankaliumkapsel. Han fik en statsbegravelse, og det blev offentliggjort, at han var død i forlængelse af de skader, han fik efter et biluheld i Normandiet.

Rommel opnåede at blive en form for heltefigur i propagandaen blandt nazisterne såvel som de allierede. Det fortsatte i populærkulturen efter Anden Verdenskrig, der opfattede ham som en apolitisk og glimrende hærleder, der ligeledes var et offer for det Tredje Rige. Denne myte om Rommel er blevet problematiseret af en del forskere. Rommels ry for at kæmpe en ren krig blev ydermere brugt til at promovere en vesttysk genoprustning og forsoning mellem de tidligere fjender med Storbritannien og USA på den ene side og Forbundsrepublikken Tyskland på den anden side. Flere af Rommels tidligere underordnede – særligt hans stabschef Hans Speidel – spillede en kernerolle i forbindelse med den tyske genoprustning og integration i NATO i efterkrigstiden. Den tyske hærs største militærbase er opkaldt efter ham, Generalfeldmarschall-Rommel-Kaserne i Augustdorf i Nordrhein-Westfalen.

Print siden her