Holocaust

Holocaust – som der på jødisk  ofte refereres til som Shoah – var et folkedrab der foregik under 2. verdenskrig og som det nazistiske Tyskland stod bag sammen med en lang række kollaboratører, hvor de systematisk myrdede omkring 6 millioner europæiske jøder i tiden mellem 1941 og 1945, hvilket var cirka to-tredjedele af de jøder, der boede i Europa.

Jøder blev udvalgt til udryddelse som del af en større udryddelsesplan, der også involverede mord på andre grupperinger, som eksempelvis sigøjnere, såkaldt åndssvage, etniske polakker og andre slaviske folk såsom sovjetiske borgere, sovjetiske krigsfanger, politiske modstandere, homoseksuelle mænd og Jehovas vidner, hvilket resulterede i op til 17 millioner dræbte i alt.

Tyskland indførte forfølgelserne i flere trin. Efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 gennemførte den ny regering en række love, som fjernede jøder fra civilsamfundet, mest kendt var Nürnberg-racelovene i 1935. I 1933 startede nazisterne med at opbygge et netværk af koncentrationslejre i Tyskland for at fængsle politiske modstandere og andre uønskede personer. Efter invasionen af Polen i 1939 etablerede regimet ghettoer for at udskille jøder fysisk fra det øvrige samfund. Der blev i alt etableret mere end 42.000 lejre, ghettoer og andre fængselslignende steder.

Deporteringen af jøder til ghettoer kulminerede med en udryddelsespolitik, som nazisterne kaldte “Den Endelige Løsning på Jødespørgsmålet” (Endlösung der Judenfrage). Den blev besluttet 20. januar 1942 på den såkaldte Wannsee konference. I takt med, at tyske tropper erobrede store territorier i Østeuropa og Sovjetunionen,  blev de anti-jødiske tiltag kraftigt radikaliseret. Med SS som koordinator og med ordre fra de højeste nazistiske poster blev drab tilladt indenfor Tysklands grænser, ud over hele det nazistisk besatte Europa og på tværs af alle de territorier, som aksemagterne kontrollerede. Paramilitære dødspatruljer kaldet indsatsgrupper – Einsatzgruppen – myrdede omkring 1.3 millioner jøder ved massenedskydninger i samarbejde med politibataljoner fra værnemagten og lokale kollaboratører i perioden 1941-45. I midten af 1942 begyndte ofrene at blive deporteret fra ghettoerne i lukkede fragtvogne til udryddelseslejre, hvor de – såfremt de overlevede rejsen – blev dræbt i gaskamre. Drabene stod på indtil afslutningen af 2. verdenskrig i Europa i maj 1945.

Ungarske jøder på den såkaldte “Judenrampe” straks efter ankomst til Birkenau. Blev man sendt til højre, betød det, at man skulle arbejde, blev man sendt til venstre, var det direkte i gaskamrene. Foto: Yad Vashem

Print siden her