Helligåndskapellet (Berlin)
Helligåndshospitalet var et af tre hospitaler i det middelalderlige Berlin-Cölln. Det lyder på tysk Heilig-Geist Kapelle. Det befandt sig på den vestlige side af Spandauer Strasse tæt ved den ikke længere eksisterende Spandauer Tor og tjente alderdoms- og sygeplejen. Det eneste tilbageværende fra hospitalet er alene det tilhørende kapel.
Hospitalets historie
Hospitalet hører til en af Berlins ældste institutioner, der blev nævnt første gang i et gildebrev fra bagerne i byen, hvor ”fattiggården Hellige Ånd og Hellige Georg” skulle forsynes med godt brød”.
Helligåndskapellet med røde tegl-, og mursten med det wilhelminske byggeri i baggrunden. Fra wikipedia
Hospitalet var et bygningsensemble bestående af et hus for de fattige og syge, en beboelsesejendom for hospitalets medarbejdere, et lille kapel, et prædiken- og kirkeværgehus, et eremithus og en stor have. Hospitalet var et blandt flere (Gertraudenhospital og Georgenhospital), der tog sig særligt af de fattige, syge og svagelige samt pilgrimme. De gik alle under navnet Spital (hospital), der i dag kendes i bybilledet under navnet Spittelmarkt. På hospitalet var man i stand til at yde hjælp til cirka 30 personer af gangen. Derudover tog man sig ofte af folk på gennemrejse, der var trætte ganske som deres heste. Helligåndshospitalet var sammen med den nærved liggende Marienkirche udgangspunkt for pilgrimsruten mellem Berlin og Wilsnack. Pilgrimmenes omtale af hospitalet gjorde det kendt langt udover Berlins grænser, bl.a. hed det ”at der her blev brygget en stærk og god øl”. Hospitalsbygningen blev nedrevet i 1825 og erstattet af en 2-etagers nybygning.
Kapellets historie
Helligåndskapellet blev opført omkring år 1300 og er en af de ældste stadig bevarede bygninger i Berlin. Ridderen Burghard Grevelhout nævner første gang kapellet i 1313 som et rødt murstensbyggeri med en etage og en markstenssokkel. I perioden 1655-1703 blev kapellet brugt som garnisonskirke, før der blev bygget en egentlig garnisonskirke i byen. Helt frem til 1905 fandt der fortsat katolske gudstjenester sted i kapellet. I 1906 kom det til at fungere som auditorium på den ny handelsskole for Berlins købmænd. Siden fik bygningen samme funktion blot med den forskel, at det var del af Humboldtuniversitetet. Den kirkelige udsmykning såsom alter og billeder blev opbevaret i det daværende Nordiske Museum. Kapellet overlevede 2. verdenskrig og havde funktion i DDR-tiden som kantine for Humboldtuniversitetet. Det er i dag i stedet blevet til festsal for universitetet.
Kapellets indre
Indgangen til kapellet finder man på bygningens side ud mod nabobygningen – handelshøjskolen fra 1905/06. I foyeren står der en marmor-lignende figur af Merkur i plastik udført af billedhugger Fritz Klimsch. Den blev opsat i forbindelse med handelshøjskolens indvielse, da Merkur er handelsgud.
På den indre side af indgangen blev der indsat en gravplade, der bærer indskrifter, et våbenskjold og årstallet 1313.
De historiske malerier i kapellets indre del blev fjernet som følge af hvidkalkningen under en sanering.
Indvendigt ses de fine korshvælvinger. Foto fra wikipedia
Kapelrummet selv er enskibet med de indre målestoksforhold 16,80 x 9.40 meter. Taget er båret af en korslagt buegang, hvor figurer på væggen udlægges som mænd og dyr, der læser i bøger.
Facade
Kapellet er på såvel nord- som vestsiden forbundet med universitetsbygningen. Den østlige gavl ud mod Spandauer Strasse kan ses, såvel som den sydlige side ud mod den nyanlagte plads Heilig-Geist-Platz. Sidstnævnte side er dog blevet omdannet så mange gange igennem historien, at intet fra dens oprindelige form længere kan ses.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger
Kapellet er en lille befrielse af noget oprindelig originalt midt på Spandauer Strasses kaotiske indtryk. Du vil møde kapellet, når du bevæger dig fra området ved Marienkirche, det Røde Rådhus og Alexanderplatz og går i retning mod det populære Hackescher Markt. Her er der pludseligt originale røde teglsten, der utroligt nok har overlevet krigen og de to totalitarismers hærgen. Tidligere kunne man endda gå ind i bygningen og få noget at spise, da der var kantine for Humbolduniversitetet. I dag fungerer kapellet måske mere oplagt som universitetets festsal. Der er åbent for offentligheden på torsdage i tidsrummet 12-13. Her kan man se de fine korshvælvinger.
