Henrik VI. den Gode af Schlesien

Henrik VI. af Schlesien – også kaldt Den Gode – var hertug af Breslau fra 1311 til sin død i 1335. Han blev født i 1294 og var af slægten Piast i Schlesien.

Henriks familie

Henrik stammede fra slægten Piast-Schlesien. Hans forældre var Hertug Henrik V. af Liegnitz og Breslau og Elisabeth, datter af Hertug Boleslav af Kalisz. Henrik havde følgende fire søskende: Boleslav III. – Hertug af Liegnitz og Brieg. Vladislav, domherre i Breslau, siden gift med en datter til Boleslav II. af Masovien. Hedvig, gift med Otto, en søn af Markgreve Otto V. af Brandenburg og Eufemia, gift med Otto af Kärnten.

I 1310 forlovede han sig med Anna (død 1327), en datter af den tyske konge Albrecht I., og som i 1308 var blevet enke efter den døde markgreve Hermann von Brandenburg. Ægteskabet gav tre døtre. Elisabeth, der i 1322 giftede sig med Konrad I. af Oels. Eufemia, der giftede sig med Hertug Boleslav af Falkenberg og Margarethe, der blev abbedisse på Klarisserklosteret i Breslau.

Henriks liv

Efter at deres fader døde tidligt i 1296, blev deres farbror Bolko I. formynder for Henrik og hans søskende. I 1301 døde Bolko også, og formynderskabet overgik til Wenzel II. Konge af Bøhmen, hvilket gav ham en stor indflydelse på Schlesien. Efter Kong Wenzels død i 1305 overtog Henriks ældre bror Boleslav under formynderskabet af Breslaus biskop Henrik von Würben hertugdømmets regeringsførelse. I 1311 delte man faderens arv. Henrik overtog Breslau, som også bestod af amt Breslau og Neumarkt, mens Boleslav fik Hertugdømmet Brieg-Grottkau og den yngre Vladislav overtog Liegnitz. Da Breslau blev betragtet som værende mere værd, måtte Henrik samtidig også betale pengesummer til brødrene. Der gik ikke lang tid, før Henrik og Vladislav kom i magtkamp med Boleslav, som gentagne gange forsøgte at fratage sine brødre deres arv. Vladislav måtte afgive Liegnitz til ham, mens han forlangte, at Henrik skulle bytte landområder med ham, hvilket dog blev afvist.

Som tro tilhænger af Habsburgerne deltog Henrik i 1314 i et felttog ved Rhinen, der forsvarede et forsøg på at fratage hans svoger Friedrich der Schöne hans trone. Ved kampene om arven i 1321 af den døde Hertug Boleslav af Oels fra Glogau blev Henrik enig med dennes bror Konrad I. om at ægte hans datter Elisabeth. Med den hemmelige aftale med Konrad overtog Henrik Oels som pant og en livslang arveret til Prausnitz og Trachenberg. Men på grund af stridighederne med hans bror Boleslav fik Henrik ikke, hvad han var blevet lovet. Den 24. april 1324 overdrog han i stedet sit land som len til den tyske konge Ludvig af Bayern, som han kortvarigt forsonede sig med. Ludvig lovede ham den kvindelige arvefølge for Henriks datter og dennes mord, men beskyttede ham omvendt ikke overfor angreb fra Boleslav. Derfor indgik Henrik i 1326 et forbund med den Tyske Ridderorden, hvis formål først og fremmest var at angribe den polske konge Vladislav I. den Halvlange. Byen Breslau bad ham dog indtrængende om at søge støtte hos kongen af Bøhmen, Johann von Luxembourg, der den 6.a pril 1327 fik hertugdømmet i len. Han gav samtidig arveretten til Bøhmen, såfremt han skulle dø uden mandlige arvinger. Kong Johan tildelte ham som tak sit hertugdømme tilbage samt livslangt herredømme over Grevskabet Glatz.

Da Henrik som de fleste Schlesiske Hertuger vendte sig mod ophævelsen af Peterspfennig som skatteindtægt, var han i perioden 1319-21 i Interdikt hos paven

Henrik blev støttet af herskaberne i Breslau, da han forsvarede en række privilegier i byen. Tre måneder før sin død i 1335 underskrev han Trentschin-Traktaten, hvor den polske konge afstod fra sit krav på Schlesien. Hertugdømmet blev uden modstand overdraget til den bøhmiske krone. Henrik døde som den sidste Piast Hertug i Breslau. Hans lig blev stedt til hvile i Klarisserklosteret.

Print siden her