Jan van Eyck
Jan van Eyck var en af de tidlige nederlandske malere, der primært var aktiv i Brügge i Flandern. Han blev født omkring år 1390 og døde 9. juli 1441. Han er kendt som en af grundlæggerne af tidlig nederlandsk malerkunst og er en af de mest fremtrædende repræsentanter for tidlig nordisk renæssancekunst. De få vidnesbyrd om hans tidlige liv indikerer, at han blev født mellem 1380 og 1390 formodentlig i Maaseik i Limburg. Han modtog sin uddannelse i Den Haag omkring 1422, da han allerede var en mesterlig maler med eget værksted og assistenter. Han var ansat som maler hos Johann III. den Nådesløse, der var af den bayerske slægt Wittelsbach, og som regerede over delhertugdømmet Straubing-Holland samt Hainaut/Hennegau. Han blev efter Johans død i 1425 ansat ved hoffet i Lille som maler hos Filip den Gode, Hertug af Burgund, indtil han i 1429 flyttede til Brügge. Philip den Gode værdsatte ham utroligt højt, og han var med på en række diplomatiske besøg, som også inkluderede besøget i Lissabon i 1428, hvor Philip undersøgte mulighederne for et ægteskab med Isabella af Portugal.
Man har omkring 20 bevarede malerier, som man med sikkerhed kan tilskrive ham. Her er de mest berømte Altertavlen i Gent og de farvelagte miniaturer kaldet Torino-Milano Timebøgerne – de er alle dateret i tidsperioden 1432-39. Ti af malerierne er dateret og underskrevet med hans motto ALS IK KAN (Som Jeg (Eyck) kan) – som var et ordspil med hans navn, hvor det var skrevet med græske bogstaver.
Van Eyck malede både sekulære og religiøse genstande. Det gjaldt altertavler, sidepanelers religiøse figurer samt bestilte portrætmalerier. Hans arbejde varierede over enkeltpaneler og paneler med to, tre og mange paneler. Han blev betalt godt af Filip den Gode, der så det som sin pligt at sikre maleren finansielt, så han kunne udfolde sin kunstneriske evner, når han følte for det. Van Eycks værker var gotiske i stil, men han kombinerede også gotikken med elementer fra naturalisme og realisme. Han gav sine malerier et nyt liv i form af udvikling af oliemaleriet. Han fik stor indflydelse, og hans teknikker og stil blev forfinet af andre malere fra det nederlandske område.
Fakta om Jan van Eyck
Levede fra omkring 1390 og indtil 9. juli 1441, hvor han døde i Brügge. Han menes at have stået i lære ved Robert Campin. Hans mest berømte værker er altertavlen i Gent, Arnolfiniportrættet, Rolinmadonnaen, Bebudelsen og Madonna i Kirken. Hans primære støtter var Filip den Gode af Burgund og Johann af Bayern.
Jan van Eycks tidlige liv
Man ved ikke meget om Jan van Eycks tidlige liv og kan hverken stadfæste tid eller sted for hans fødsel. Man har de første vidnesbyrd om hans liv fra den tid, hvor han var hos Johann III. af Bayerns hof i Den Haag, hvor der blev lavet betalinger i perioden 1422-24 til Meyster Jan den malre – Mester Jan Maleren – der var hofmaler med rang som kammerjunker med en og sidenhen to assistenter. Det er i disse papirer, man finder forslaget om, at Jan van Eyck er født senest 1395. De fleste lærde mener, at ud fra hans angivelige selvportræt i London i 1433 skulle han nærmere være født i 1380. I den sene del af det 16. århundrede satte man hans fødeby til at være Maaseik, et område i Bispefyrstendømmet Liège. Hans efternavn tyder i stedet at kunne relateres til byen Bergeijk, hvilket bakkes op af studier af familieblasoneringen. Hans datter Lievine blev sendt i nonnekloster i Maaseik efter sin faders død, og hans noter til maleriet Portræt af Kardinal Niccoló Albergati er skrevet på dialekten fra Maasland.
Han havde en søster, Margareta, og mindst to brødre: Hubert, der døde i 1426, og som han formodes at have udført flere værker sammen med, mest sandsynligt altertavlen i Gent. Derudover Lambert van Eyck, der var aktiv maler 1431-42. Deres fødsler ved man også meget begrænset om. En anden fremtrædende og yngre maler Barthélemy van Eyck, der var aktiv maler i Sydfrankrig, formodes ligeledes at kunne være en forbindelse. Man ved heller ikke noget om Jans uddannelse, men kun at han havde kendskab til latin og brugte græske og hebræiske inskriptioner, hvilket kunne tyde på, at han havde fået en klassisk uddannelse. Det var usædvanligt, at malere havde en klassisk uddannelse, og det ville nok have gjort ham mere attraktiv for den kultiverede Filip af Burgund.
Van Eyck som Hofmaler
Jan van Eyck var ansat hos Johan af Bayern-Straubing, der regerede over Grevskabet Holland, Hennegau og Zeeland. På dette tidspunkt havde han skabt sig et mindre værksted og var med til at sørge for dekoreringen af Binnenhof Palæet i Den Haag. Efter Johans død flyttede han i 1425 til Brügge og hans arbejde blev iagttaget af Filip den Gode af Burgund. Han bliver kort tid derefter knyttet til Filips hof og fra da af er hans arbejde veldokumenteret. Han tjente såvel som hofkunstner og diplomat og var medlem af malergildelauget i Tournai. Den 18.oktober 1427 – Festdag for Sankt Lukas – da rejste han til Tournai for at deltage i en banket til ære for ham, her deltog også Robert Campin og Rogier van der Weyden.
Hans salær ved hoffet gjorde ham fri af konstant at skulle jagte salg af nye værker og tillod ham en større grad af kunstnerisk frihed. Over det efterfølgende årti voksede van Eycks ry og tekniske formåen, mest grundet hans innovative fremgang mod handling og manipulering af oliemaleriet. I modsætning til mange af de adelige han havde malet der forsvandt hans gode rygte ikke og han forblev at være kendt over de følgende århundreder. Hans revolutionære tilgang til oliemaleri fik en myte til at opstå, som også den store italienske kunstner Giorgio Vasari gentog – at van Eyck havde opfundet oliemaleriet.
Hans bror Hubert van Eyck samarbejdede med Jan om hans mest berømte værk Altertavlen til Katedralen i Gent. Kunsthistorikere mener at den blev påbegyndt omkring år 1420 og stod færdig i 1432. En anden bror Lambert er nævnt i retsdokumenter fra Bourgogne, og kan have overtaget Jans værksted efter hans død.
