Japanske Kejserrige
Kejserriget Japan var den historiske nation og stormagt, der eksisterede fra 1868 – under Meiji-Restaurationen til indførelsen af forfatningen i 1947, hvor det moderne Japan opstod. På japansk hed det Dai Nippon Teikoku. Japans hurtige industrialisering og oprustning under sloganet Fukoku Kyohei – “gør landet rigere, styrk militæret” – og Shokusan Kōgyō – “frem industrien” – førte frem ti,l at landet blev verdensmagt, og at det kunne etablere sig som kolonimagt efter den første kinesisk-japanske krig i 1894-95, Bokseropstanden 1899-1901 og den russisk-japanske krig 1904-05 samt Første Verdenskrig 1914-18. Økonomisk og politisk tumult i 1920érne førte til en øget militarisering og kulminerede i, at Japan blev del af Aksemagterne med det fascistiske Italien og det nazistiske Tyskland samt erobringen af store dele af det asiatiske område ved Stillehavet i Anden Verdenskrig.
Japans væbnede styrker opnåede indledningsvis enorme militære succeser under den anden kinesisk-japanske krig 1937-45 og i stillehavskrigen. Men trods dette overgav Japan sig 15. august 1945, hvilket skyldes en del allierede sejre, Sovjetunionens krigserklæring mod landet den 9. august 1945 og efterfølgende invasion af Manchuriet og endelig og ikke mindst atombomberne, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki. Efter overgivelsen fulgte en periode med allieret besættelse og en ny forfatning, som blev dannet med amerikansk indblanding i 1947, hvilket officielt bragte det japanske kejserrige. Den allierede besættelse og genopbygning fortsatte frem til 1952, hvilket skabte den nuværende stat Japan.
Kejserne fra 1868 til 1947 hed Meijo, Taisho og i kortere tid Showa, som mere var kendt for navnet Hirohito.
