Kongeriget Bayern

Kongeriget Bayern var en stat i det centrale Europa. Det betegnede den bayerske stat i perioden under de bayerske konger fra 1806 til 1918. Kongeriget blev stiftet som følge af den fransk-bayerske Traktat i Brno (Brünn) den 10.-12.december 1805. Det blev del af fredstraktaten i Pressburg (Bratislava) mellem den franske kejser Napoleon Bonaparte og den østrigske kejser Franz I., hvor Østrig afleverede såvel Grevskabet Tirol samt Vorarlberg til Bayern. 1.januar 1806 proklamerede Kurfyrste Maximillian IV. i München kongerigets oprettelse med selv at blive udnævnt til Kong Maximillian I. Joseph. 

Karolingerne havde mod afslutningen af det ældre stamhertugdømme Bayern – knap 1000 år tidligere – allerede brugt titlen konger eller underkonger af Bayern, hvilket der også blev gjort opmærksom på i 1806. Reelt set var de statholdere og det var efter Karolingernes tilbagetrækning at stamhertugdømmet Bayern opstod. 

Det nye kongerige omfattede – efter flere områdeændringer frem til 1815/16 – udover det tidligere Kurfyrstendømme Bayern og talrige urbayerske områder – som rigsumiddelbare fyrstendømmer samt Højstifterne Passau og Freising samt Fyrsteprovstiet Berchtesgadener Land, Rupertiwinkel og Rigsstaden Regensburg da kom også områderne vest for Rhinen i Pfalz til samt større dele af Franken med både Nürnberg og Würzburg samt større dele af Schwaben med Augsburg. 

Kongeriget eksisterede indtil år 1918, hvor den sidste konge Ludwig III. med baggrund i Novemberrevolutionen mod slutningen af Første Verdenskrig måtte forlade sit land og gå i eksil. Herefter fulgte oprettelsen af Fristaten Bayern der dog skulle igennem den socialistiske Rådsrepublikken Bayern inden de blev en parlamentarisk organiseret stat. 

Print siden her