Madonnaen fra Breslau
“Jomfru under nåletræerne” er et maleri af Lucas Cranach den Ældre fra år 1510. I mange år hang dette maleri i domkirken i Breslau og er derfor kendt som Madonnaen fra Breslau. Efter 2. verdenskrig var maleriet forsvundet, men i 2012 dukkede det frem og er igen vendt tilbage til domkirken i Breslau, som siden 1945 har været kendt under sit polske navn Wroclaw.
Beskrivelse af maleriet
Maleriets enorme format tydeliggør mange af detaljerne. Det viser Jomfru Maria/Madonna i rubinrøde klæder og med et blåt sjal, hvor hun sidder med Jesusbarnet, der holder en vindrue mellem sine hænder. Barnet sidder på en pude, der ligger på et brystværn og støttes af moderens arme. I baggrunden er landskabet med til at fylde maleriet ud som staffage, der er et bjergfyldt forårslandskab med en borg. Til venstre ses et birketræ, til højre et nåletræ og et løvtræ. Lucas Cranach har signeret billedet, idet han han malet sit segl på en ring. Den ligger på den venstre del af brystværnet. I stenen ses en slange med flagermusvinger samt hans spejlvendte initialer snittet ind. Det havde siden 1508 været Cranachs initialer.
Den udbredte titel Madonna unter den Tannen/Madonna under nåletræerne var allerede blevet kritiseret omkring år 1900 af Eduard Flechsig. Betegnelsen kunne “kun bero på en særdeles overfladisk betragtning af maleriet, idet der kun var tale om et stort nåletræ på billedet, og at Maria ikke er placeret under træerne, da disse er placeret i baggrunden”
Altertavlen er i form og type meget lig Albrecht Dürers mesterværk Dresdener Madonna, og det er endvidere stærkt sandsynligt, at denne opholdt sig i slotskapellet i Wittenberg, da maleriet blev malet.
Kunstkritikere vurderer altertavlen til tiden omkring 1509/10, og den regnes blandt de cirka 150 meget ensartede madonnaer, Cranach udførte. Madonnaen fra Breslau bliver ofte set som modbillede til de italienske Madonnaer udført af Rafael og Tizian, hvor det hævdes, at Cranachs madonnaer besidder en ikke ringere skønhed end deres sydlige søstre. Først og fremmest viser de en indre sammenhæng med det landskab, der flankerer dem. Birke- og nåletræer glider ind i det hellige, de fremstiller.
Den berømte kunstkender Jan Wittmann regner det også blandt de bedste madonnaer fra Cranachs hånd: “Barnet – der er fremstillet uden at det etablerer kontakt til betragteren – er her i den grad det eftertragtede objekt, hvor Maria er misundelig som det bestemmende subjekt”.
Fra Breslau og tilbage til Breslau der var blevet til polsk Wroclaw
Cranachs oprindelige maleri skulle være kommet i stand som et bestillingsarbejde til domkirken i Breslau. På dette tidspunkt opholdt Johann Hesse sig i Wittenberg, hvor han arbejdede for biskoppen i Breslau som notar og kunne overdrage maleriet til sin biskop Johann Thurzo, der placerede det i domkirken ved siden af et maleri af Johannes Døberen. Indtil det 19. århundrede befandt det sig i Johanneskapellet i domkirken. Indtil 1939 var det en del af det ærkebispelige skatkammer i Breslau.
I 1943 blev det bragt i sikkerhed, først til Cistercienserklosteret Heinricau/Henrykow, derefter til Glatz/Klodzko og endelig til Hirschberg/Jelenia Gora, hvor det forblev, indtil krigen var slut. Efter krigen returnerede det til det ærkebispelige museum i Breslau, hvor præsten Siegfried Zimmer udbedrede de skader, det havde fået.
Zimmers bekendt, Georg Kupke, foreslog at lave en kopi af maleriet for at “redde det fra kommunisterne”. Kupke forlod Breslau i 1946, og i stedet færdiggjorde Zimmer vennens påbegyndte kopi. Kupke havde malet figurerne, mens Zimmer overtog baggrunden. Der var tydelige forskelle til originalen. Zimmer lavede en borg, der i Cranachs version havde været tilbagetrukket, men her blev tydelig. Ringens initialer blev nu T.C. Andre ændringer var, at særlig øjnene og de nøgne jesusfødder var mislykkede.
Da Zimmer også i 1947 blev fordrevet til den sovjetiske besættelseszone i Tyskland (det, som blev til DDR i 1949), kunne han maskeret medbringe originalen. Han tog til Bernau lidt nord for Berlin. I 1954 lykkedes det Zimmer at flygte til München, hvor han i 1960´erne solgte originalen til antikvitetshandleren Franz Waldner.
Siden 1948 havde Kupke og Zimmers kopi været den udstillede version af Cranachs altertavle, omend der var tydelige stilistiske mangler i forhold til Cranachs original. Det var imidlertid først i 1961 i forbindelse med en konservering, at konservatoren Daniela Stankiewicz kunne fastslå, at det med sikkerhed var en kopi. Originalen blev opfattet som forsvundet fra Breslau/Wroclaw.
I 1971 blev det ægte billedet vurderet af den schweiziske kunsthistoriker Dieter Koepplin, og denne blev forelagt Ambassaden for den Polske Folkerepublik i Køln. De kom imidlertid ikke med nogen reaktion herpå. Rygterne lød, at maleriet i løbet af 1980´erne var kommet i en katolsk schweizisk kirkes besiddelse. Det førte til, at katolske gejstlige fra Schweiz i 2011 satte sig for, at det skulle leveres tilbage til Domkirken i Breslau. 18. juli 2012 overdrog schweiziske gejstlige maleriet til den polske ambassade i Bern. 24. december 2012 blev det gjort tilgængeligt for offentligheden i Breslau.
Læs om Historiske Rejsers forslag til rejse til Krakow og Wroclaw/Breslau
SE ARTIKEL OM SEVÆRDIGHEDER I WROCLAW / BRESLAU