Marienkirche (Berlin)
Ligger i Berlins oprindelige historiske centrum tæt på Alexanderplatz. Grundet det 20.århundredes ødelæggelser udgør den idag en ensom skæbne som eneste historiske bygning i dette område. Kirken er særligt kendt for Dødedansen – et langt vægbillede samt for dens oprindelige overdådige orgel. Den er Berlins ældste stadigt aktive kirke.
Marienkirche som den kendes idag. Foto fra wikipedia
Bygningshistorie
3.januar 1292 blev kirken første gang omtalt som sognekirke. Den lå i den udbyggede berlinske bydel Neustadt på Neuen Markt – ikke langt fra Berlins ældste sognekirke Nikolajkirke. Kirken blev bygget af kampesten og rødt tegl i det 13.århundrede, hvilket der kom en halkirke i røde teglsten ud af. Denne stil var kendt som Markens Murstensgotik. Tårnet var opført af muslingekalk fra Rüdersdorf. Efter brandskader blev tårnet nyanlagt i årene 1663-66 i barok stil, hvilket i 1789-90 igen blev ombygget i nygotisk stil af Carl Gotthard Langhans.
Marienkirche med omgivelser før ødelæggelserne og nedrivningen af dens omgivelser. Foto: wikipedia
Kirken gennemgik en omfattende restaurering og ombygning i perioden 1893-95 udført af Hermann Blankenstein. Efter at have elimineret krigsskaderne fra 2.verdenskrig, der fulgte en ny restaurering i DDR-tiden i årene 1969-70, som optakt til indvielsen af den omformede Alexanderplatz, der skulle åbnes som socialistisk plads med Fjernsynstårnet i centrum.
Indgangsportalens restaurering kan stadig tydeligt ses idag. Den er udsmykket med kobber, der blev bearbejdet af den berlinske metalarbejder Achim Kühn. I portalen ses også tydeligt korset, der ellers ikke var velanset i DDR-tiden.
Da Nikolajkirke i 1938 blev overtaget af Berlins byadministration, overtog Mariekirken status af at være Berlins ældste prædikested. Efter 2.verdenskrig var kirken en af de få større kirker, der stadig var i brug.
Idag er kirken sognekirke for den evangeliske menighed Sankt Petri-Sankt Marie, og derudover foregår der begivenheder for kirkesamfund fra hele det berlinske område; med koncerter og alternative gudstjenester. En særlig tradition foregår juleaften klokken 22.00, hvor der er orgelkoncert og bibellæsning. I 1980´ernes DDR var det at deltage i denne begivenhed en del af modkulturen i ungdommen, der herskede mod DDR-regimet.
Krigens massive ødelæggelser og de efterfølgende omdannelser af området i Berlins gamle bykerne har gjort, at Mariekirkens placering er gået fra at ligge i et levende naturligt byrum på det historiske Neue Markt til en underlig tom placering blandt modernistiske højhuse. Kirken dominerer på ingen måde pladsen, hvilket skyldes dens naboskab med Fjernsynstårnet, der åbnede i 1969.
Kirken er idag overskygget af Fjernsynstårnet og de mange moderne højhuse. Foto: wikipedia
Efter krigen nedrev DDR-styret alle andre historiske bygninger i området, hvilket totalt eliminerede den historiske bystruktur fra middelalderen. Mariekirken var den eneste bygning fra middelalderen, der overlevede denne destruktion.
Kirkebyggeriet er placeret på det middelalderlige højdeniveau, der ligger cirka 1.50 meter under dagens øvrige niveau. Det betyder at man går ned af en trappesats, for at komme til hovedindgangen. Det er såvel tidens ophopbing af jord, der har bidraget til dette, men den største ophobning af jord skete i forbindelse med nedrivningen af alle de historiske huse i området.
Dødedansen
En af de mest betydningsfulde middelalderlige kunstværker i Berlin er en fresko over Dødedansen. Den kan ses i tårnhallen til kirken.
Vægbilledet, der er 22.6 meter langt og 2 meter højt viser en række af forskellige gejstlige og verdslige repræsentanter, der danser med døden som fokus. Fremstillingen synes inspireret af de dødedansmotiver, der kendes fra Lübeck, og som der muligvis stammer oprindeligt fra Hamburg.
Der er ikke overleveret noget skriftligt om hvordan freskoen er opstået. Man har forsøgt ad andre veje at finde frem til dens oprindelse, derigennem er man nået frem til at den stammer fra 1484. Et år hvor pesten havde ramt Berlin.
Det udmærker sig ved dens geometriske fremstilling. Den starter ved vestindgangen, og går i rette vinkler rundt om søjlerne og efterfølgende et lille stykke ind i kirken. De gejstlige og verdslige danser rundt om en korsfæstelse, der udgør det centrale punkt i fremstillingen.
Dødedansen som den ideelt set kunne tage sig ud. 3D-fremstilling. Foto fra wikipedia
De tekstvers der også indgår i dødedansen, udgør den ældste berlinske digtning. I versene beklager verdslige repræsentanter deres lidelse og beder døden om udsættelse. Versene er set fra den lille mand og vidner om et franciskansk præget verdensbillede, hvilket også ses i skelnen mellem det gejstlige og det verdslige. Dansen bliver sat i gang af prædikende Franciskanermunk, hvilket har ført til, at det regnes for særdeles plausibelt, at det må være en franciskanermunk, der har udført motivet. Denne formodning understøttes af, at det nærliggende Grauen Kloster i området, netop var franciskansk.
Dødedansen blev formodentlig hvidkalket i reformationstiden. I 1861 blev det genopdaget på foranledning af hofarkitekten Friedrich August Stüler. Vægmaleriet er ikke i den bedste stand idag, og er beskyttet af en glasplade mod det fugtige murværk.
Dødedansen som det reelt tager sig ud. Foto fra wikipedia
Yderligere udsmykning
Kirken består ydermere af en fin prædikestol med inkorporeret alabaster af Andreas Schlüter; En gotisk døbefont med bronze støbt ind fra 1437, et sjældent udtryk for originalsmedede renæssancegitre i såvel det ydre som det indre kirkerum; Et hovedalter i barok fra 1762 er udført af Andreas Krüger og motiverne er udført af Bernhard Rode.
En særlig historie knytter sig til gravmælet over Generalfeltmarskal Otto Christoph von Sparr fra 1663. Han var en typisk soldat i 1600-tallets mange krige, der havde været i krig for en række forskellige herskere. I 1661 befandt han sig i brandenburgisk tjeneste, hans kompagni havde taget stilling på et højdedrag lige udenfor datidens Berlin (formodentlig dagens Prenzlauer Berg), her skulle Sparr have set et lyn slå ned i tårnspidsen på Mariekirke, hvilket gjorde at han straks affyrede et kanonskud. Dette kanonskud ramte så præcist, at tårnet knækkede på midten, men uden at gå i brand. Den Store Kurfyrste der herskede over Brandenburg, takkede imidlertid ikke Sparr, men dømte ham til at betale for en genopførsel af tårnet. Sparr døde to år efter og fik et gravmåle i kirken. Kejser Wilhelm II var dybt betaget af denne historie og hædrede Sparr ved flere lejligheder.
Foran den vestlige facade ved hovedindgangen står Soningskorset, der mindes det mord som borgere fra Berlin og Cölln udførte på provst Nikolaus von Bernau i 1324/25, der stod på pave Johannes XXII´s side og dennes modstand mod valget af den bayerske familie Wittelsbach, der i disse år var markgrever af Brandenburg. Mordet fik stor betydning for Berlin, da kirken i Avignon ekskommunikerede byen helt frem til 1345, med stor økonomisk nedgang til følge. Korset blev flyttet til Marienkirche i det 17.århundrede, efter at have stået på det oprindelige mordsted i Spandauer Strasse fra 1335 og frem.
Korset der fortæller om mordet på Nikolaus von Bernau i 1325. Foto fra wikipedia
Carl Hildebrand Freiherr von Canstein, der grundlagde og opbyggede den ældste bibelanstalt i verden er begravet her. Virksomheden lå i Halle, men Canstein var ofte i Berlin og døde i 1719 på Alexanderplatz, på en af sine mange rejser.
Efter 2.verdenskrig fik kirken overbragt mange af de kunstgenstande, der var ødelagt i Nikolajkirke og Gråbrødreklosteret. Et alter viet til Jomfru Maria fra 1520, der havde haft til huse i klosteret blev i 2004 overbragt til klosteret Heiligengrabe i delstaten Brandenburg.
Orgelet
Orgelet i kirken blev tilvejebragt i årene 1720-22 af Joachim Wagner, der havde været i lære hos den anerkendte orgelbygger Gottfried Silbermann. I 1723 blev orgelet indviet. Orgelhuset er skabt af Johann Georg Glume og blev færdiggjort i 1742 af Paul de Ritter. Orgelet er siden blevet ændret flere gange. I år 1800 fjernede Georg Joseph Vogler ialt 1400 ud af de ialt 2556 orgelpiber idet de blev anset for overflødige. Som et af de få berlinske orgler overlevede Berlins skønneste orgel ødelæggelserne under 2.verdenskrig. Orgelet er blevet ændret ved adskillige lejligheder efter 2.verdenskrig, hver gang med det mål at nærme sig den barokke klang. I vinteren 1986 fik orgelet så mange skader, at man istedet for at udbedre skaderne, besluttede sig for en originaltro kopi af Wagners oprindelige orgel. Det stod færdigt i 2002.
Berlins skønneste orgel. Foto fra wikipedia
Klokke, menighed og særlige anekdoter
Kirken har 5 klokker med forskellige slagtoner. Den normale prædiken i kirken holdes af biksop i den Evangeliske kirke i Berlin-Brandenburg-Slesisk Oberlausitz. Derudover er den også universitetskirke for Humboldtuniversitet.
Mariekirken var i middelalderen i kraft af dens naboskab til Helligåndshospitalet (Heilig-Geist-Spital) et af udgangspunkterne for pilgrimsruten Berlin – Wilsnack (tæt på Prignitz i det nordvestlige Brandenburg).
I september 1964 holdt den nylige modtager af Nobels fredspris samt afro-amerikansk borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King en tale fra kirken, hvor han blandt andet sagde „Ingen grænse kan skille guds børn“.
Martin Luther King prædiker i kirken i 1964. Foto fra wikipedia
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler
Kirken virker så fejlplaceret som noget andet. Når man nærmer sig området første gang, er man så beskæftiget med at vride nakken af led for at kigge op på fjernsynstårnet, at man kun momentant noterer sig kirken. Den gemmer sig yderligere både bag en del træer, og som beskrevet i artiklen i en fordybning. Denne fordybning kan næsten være en udfordring at komme op fra, det virker mildest talt som om, man falder ned til fordums religion. Kirkens to største oplevelser er Dødedansen, det 22 meter lange vægbillede, der desværre er stærkt misligeholdt og det storslåede orgel. Så hold dig opdateret på orgelkoncerter i kirken, det er en god oplevelse.
