Nikolaus von Bernau

Var provst i Bernau nordvest for Berlin og blev dræbt af en rasende menneskemasse i enten 1324 eller 1325. Mordet betød, at Berlin var i pavelig interdikt indtil 1345, hvilket var en stor udfordring for byens handelsliv. Nikolaus von Bernau var pavens mand og modstander af familien Wittelsbachs magt i Brandenburg.

SE ARTIKLEN OM BERLIN

SE ARTIKLEN OM BERLINS HISTORIE

LÆS OM BERLINS SEVÆRDIGHEDER

Soningskorset, som byen Berlin måtte opstille, hvor Nikolaus von Bernau blev dræbt og brændt. Det står udenfor Marienkirche i Berlin. Foto fra wikipedia

Nicolaus von Bernaus liv

Man hører første gang om Nikolaus som provst af Bernau i 1311. I de efterfølgende år ser man hans navn flere gange i dokumenter udstedt af markgreve Waldemar af Brandenburg-Askanien. Da Waldemar døde, uddøde også familieslægten Askanien, og i stedet blev hertug Rudolf I. af Sachsen hvervet for Mark Brandenburg. Her virkede Nikolaus som hofkapellan og rådsherre. I 1323 valgte kong Ludwig af Bayern sin søn Ludwig fra slægten Wittelsbach som ny markgreve, hvilket Nikolaus sammen med flere medlemmer af gejstligheden vendte sig imod. De fandt støtte i, at pave Johannes XXII. havde været imod Wittelsbacherne og endda ekskommunikerede kong Ludwig på baggrund heraf.

Mordet i Berlin

Nikolaus opholdt sig i Berlin i august 1324 /eller 1325 hos sin kollega Eberhard, provst af Stolpe og Berlin. Hos denne opsøgte en menneskehob ham og slog ham for siden at brænde ham ihjel. De satte ild i ham af flere omgange, indtil hans ben var helt fortæret.

Årsagen lå formodentlig i det faktum, at berlinerne ikke var enige i hans modstand mod Ludwig.

Mordets følger

Konsekvenserne for Berlin lod ikke vente længe på sig. I slutningen af 1325 proklamerede biskoppen et interdikt: Der måtte ikke afholdes messer, enhver gejstlig begivenhed som dåb, bryllup og begravelse var forbudt – dog med undtagelse af franciskanere og domikanere). Byens handelsliv tog enorm skade, da handelsfolkene heller ikke måtte handle med de ekskommunikerede.

I 1335 kom man frem til en soningstraktat mellem biskop og byen Berlin, hvor byen forpligtede sig til omfattende soningsforanstaltninger såsom et soningsalter i Marienkirche, et soningskors, hvor mordet fandt sted i Spandauer Strasse samt betaling for svie og smerte til familien.

Først i 1345 blev interdiktet endegyldigt ophævet. I 1347 forpligtede rådsherrerne fra Berlin og Cölln sig til årlige betalinger til byen Bernau for mindemesser og lys.

En historiker i det 18. århundrede hævdede, at det erhvervsmæssige tab, som Berlin led, kunne have betalt Marienkirche.

Mordet blev en kendt begivenhed, der blev fremstillet flere gange i litteraturen og i teaterspil.

Historieforfalskninger

• Datoen for mordet er uklart. I efteråret 1325 iværksatte biskopperne en undersøgelse, hvor det ikke er klart, om mordet havde fundet sted det pågældende år eller året forinden. Datoerne 16. eller 18. august relaterer til mindedagen.
• Baggrunden for drabet var ikke inddrivelsen af Peterspenge til paven, da Nikolaus som udenbys præst ikke havde tilladelse til at inddrive disse. Denne udlægning stammer formodentlig fra reformationstiden, da pengeinddrivelse fra den katolske kirke var et stridsspørgsmål.
• Navnet var ikke Nikolaus Cyriacus. Det var en formodning fra Seidel, da det passede ind i hans betragtninger.

Soningskors

Soningskorset for mordet står i dag foran hovedindgangen til Marienkirche i Berlin. Det er af lys sandsten og har 5 fordybinger, hvor der kan sættes mindelys.

Korset stod oprindeligt i Spandauer Strasse på mordstedet. I det 17. århundrede blev det bragt til sin nuværende placering.

Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser siger Mordet var kulminationen på den modstand, der var mod at de bayerske Wittelsbachere tilranede sig magten som markgrever af Brandenburg. Særligt kirken var modstandere da Paven i Rom anså familien, der også besad Kejsertitlen som i direkte modstrid mod den pavelige magt. For Berlin betød drabet en enorm handelsnedgang, da de i 20 år var ekskommunikeret fra kirken og dermed måtte lide en række begrænsninger. Mordet er mindet ved et kors, der stadig kan ses uden for Marienkirche i Berlin. 

Print siden her