Oktobers historiske mærkedage
3.oktober
- 1990: Den tyske genforening. DDR ophører med at eksistere og integreres ind i den vesttyske forbundsstat.
5. oktober
- 1989: I Dresden forsøger byens borgere at hoppe ombord på de togvogne, der kørte igennem DDR med udviste mennesker, hvilket var en eklatant ydmygelse af DDR-regimet. Læs om Dresden i tiden omkring Murens Fald.
7. oktober
- 1949: DDR eller Deutsche Demokratische Republik dannes af de områder, der siden 1945 har eksisteret som den sovjetiske besættelseszone. Læs om hvordan DDR dannes
8. oktober
- 1989: I Dresden foregår der for første gang i DDRs historie en samtale mellem demonstrerende og den statslige magt i form af politiet. En begivenhed, der viste demonstranterne, at deres stemmer blev hørt. Læs om demonstranterne i form af Gruppe der 20.
18.oktober
- 1904: Museet Kaiser-Wilhelm Museum åbner i Berlin, museet får sidenhen navnet Bodemuseum. LÆS OM BODEMUSEUM
27. oktober
- 1961: Ved Checkpoint Charlie i Berlin står russiske og amerikanske kampvogne frontalt i kampposition med kanonrørene rettet mod hinanden. Hele verden frygter, at dette kan udløse 3. verdenskrig. Læs mere om krisen ved Checkpoint Charlie
31. oktober
- 1517: Martin Luther slår sine 95 teser op på døren til Slotskirken i Wittenberg. Dette regnes for starten på Reformationen. Læs mere om Reformationen og Martin Luther.