Operation Grenade

Operation Grenade var navnet for den operation, som 9th US-Army gennemførte i perioden 22. februar til 11. marts 1945. I denne periode rykkede amerikanske tropper med held over floden Roer (tysk: Rur) og nåede Rhinen på strækningen mellem Neuss og Rheinberg. Den fandt sted samtidig med den anden fase af Operation Veritable (Operation Blockbuster).

Fakta om operationen

Som ovenfor nævnt begyndte operationen den 23. februar 1945 og sluttede den 11. marts 1945. Den betød, at man rykkede hen over floden Roer og frem til Rhinen mellem Rheinberg og Neuss, en storslået allieret sejr. I spidsen for den amerikanske 9th US-Army stod William Hood Simpson med mere end 300.000 soldater til rådighed. Han stod overfor omkring 50.000 til 80.000 tyske soldater, hvis ledelse blev varetaget af Gustav Adolf von Zangen fra 15. Armee samt 1. Faldskærmsarme under ledelse af Alfred Schlemm. Amerikanerne mistede 7.300 mand, og tyskerne fik taget omkring 29.000 mand til fange, men mistede ydermere 16.000.

Planlægningen af Operationen

I januar 1945 havde britiske styrker fra 2nd British Army erobret den såkaldte Roer-Trekant som del af Operation Blackcock. Efterfølgende havde amerikanske tropper fra 9th US-Army under General Simpson overtaget kontrollen over fronten ved floden Roer til og med byen Roermond, området havde siden Ardenneroffensiven ved juletid 1944 ellers stået under britisk kommando ved 21st Army Group og dermed direkte under Feltmarskal Bernard Montgomery. Oprindeligt skulle Operation Grenade være begyndt nogenlunde samtidig som Operation Veritable (omkring 8. februar 1945), men da to af de store opdæmmede søer i Eifel (Rurtalsperre og Urftalsperre) blev åbnet af Værnemagten og dermed oversvømmede store områder, blev det umuligt at gå de planlagte ruter. De sprængte den 10. februar 1945 låsen på forbindelsesleddene ved Kraftwerk Heimbach, hvorved Urftalsperre blev tømt for vand. Den 8. februar blev den opdæmmede mur på Rursee sprængt. Begge dele førte til oversvømmelser og sumpdannelser langs Roer og dens bifloder, hvilket besværliggjorde fremrykningen betydeligt.

Floderne Roer og Erft var to naturlige forhindringer. Bagved dem lå Kølner Bugten. Ved Linnich var der et ægformet plateau omkring 130 meter over havets overflade – et landskab præget af landbrug med korn og roer.

Derudover var landskabet præget af skovområder som Hambacher Wald østlig og syd for Jülich samt skovene mellem Heinsberg og Venlo, hvor forsvarslinjen Maas-Rur-Stellung befandt sig. Skovene med navnene: Brachter Wald, Diergardtscher Wald samt Elmpter Wald. Dertil lå der flere mindre floder – hvilket gjorde, at man forventede sumpet landskab i områderne vest for floden Roer. Vinteren 1944/45 var ydermere ekstrem kold og tør, og i marts 1945 var vinteren langt fra ovre.

Da man påbegyndte planlægningen af operationen var dæmningerne på floden Roer stadig på tyske hænder. Under normale omstændigheder er Roer roligt flydende og mange steder 30 meter bred. Planlæggerne antog, at vejret samt ødelæggelserne af dæmningerne ville kunne gøre floden mellem 1 til 2 kilometer bred nogle steder. Man antog endvidere, at selv efter at vandet ville trække sig tilbage, ville området være så mudret, at fartøjer ville have svært ved at finde fast underlag at manøvrere på. Planlæggerne valgte derfor at koncentrere sig om overgangssteder på de smalleste steder på floden, mest hvor de ødelagte broer havde været.

Floden Erft flyder igennem Kølner Bugten diagonalt. Den deler området mellem Roer og Rhinen og flyder ud i Rhinen ved byen Neuss vest for Düsseldorf.

Hverken Erft eller Erftkanal – der stort set løber parallel med floden – var større militære forhindringer, men med sin næsten en kilometers bredde og i fællesskab med grønområdet var det naturligt at gøre det til forsvarssted. Det gjaldt i begge retninger: når man havde erobret området, kunne man sikre de nyerobrede områder mod angreb fra flanken og søge mod byen Neuss, hvilket var planen for 9th US-Army.

Den største og vigtigste by, som tropperne i Grenade Operationen skulle erobre, var Mönchengladbach, som dengang overvejende var en tekstilby. Den grænsede direkte op til byen Rheydt, og begge havde før krigen tilsammen 310.000 indbyggere. De vigtigste trafikale knudepunkter, man skulle erobre, var Düren og Jülich – der begge lå ved floden Roer, og som i utallige bombetogter var tæt på at være jævnet med jorden – samt Elsdorf, Erkelenz, Dülken og Viersen. Den sidstnævnte rute var for at omgå Mönchengladbach nord om. 20 kilometer nordøst for Viersen lå Krefeld med den vigtige bro over Rhinen – Krefeld-Uerdinger Brücke.

Det tyske forsvar

I efteråret 1944 havde tyskerne indsat et stort antal tvangsarbejdere, der skulle anlægge et område med forsvarsanlæg. De havde anlagt tre linjer: den første på Rurs østlige bred, den anden 6 kilometer og den tredje 11 kilometer bag ved. Den tredje forsvarslinje var forbundet med floden Erft. Det var overvejende skyttegrave med volde, skabt i et zigzag-mønster – hvilket begrænsede effekten af granatsplinter og gjorde, at erobringen af gravene ofte måtte gøres med kamp om hvert hjørne. Der var udgange i de små landsbyer og i de større byer. Der var regelmæssigt placeret uregelmæssige Flak (antiluftskyts) og maskingeværsreder. Der var kun miner og pigtråd på enkelte dele af Roers østlige bred.

Amerikanerne undervurderede ikke tyskerne og antog, at der ville være et godt udtænkt netværk til forsvar. Alt tydede imidlertid på, at Værnemagten havde alt for få tropper til at bemande sine linjer. Det styrkede antagelsen af, at forsvaret ville koncentrere sig om byer og landsbyer i stedet for at forsvare hele linjen.

Efterretningsofficerer troede, at tyskerne i frontafsnittet syd for Düren til Heinsberg i nord havde omkring 30.000 mand og omkring 70 panservogne. Dertil antog man, at der lå 6 Divisioner ved Køln med omkring 110 panservogne i reserve. Man havde tillid til, at der var 17.000 soldater med 55 panservogne, som dog ikke havde været i kontakt med deres modstander.

Operationens forløb

Den 1. februar 1945 gav General Eisenhower befalingen til, at Operation Grenade kunne gennemføres. Fra denne dag bemærkede 9th US-Army, at Værnemagtens kræfter synes aftagende. Eksempelvis noterede General Simpson den 6. februar, at Panserarmeen stadig var i defensiven i Eifel. Hans forhåbninger var at overvinde forsvarsstillingerne ved Roer:

“We will have some tough fighting, but I think we are going right through.”

Senest den 10. februar skulle 9th US-Army krydse Roer og samles med den Canadiske 1st Army, der stødte frem fra Nijmegen og i sydøstlig retning langs Rhinen i rammerne af Operation Veritable. Tyskerne åbnede offensiven den 8. februar ved som ovenfor nævnt at sprænge de værn, som dæmmede floderne op. Derpå blev floderne oversvømmet, og det kom til slam- og ådannelser, hvilket tvang amerikanerne til at forskubbe deres angreb, til floden igen havde trukket sig tilbage.

Under de to uger, hvor floden Roer kunstigt var blevet oversvømmet, tillod Adolf Hitler ikke, at hans feltmarskal Gerd von Rundstedt kunne trække sig tilbage med sine tropper på den anden side af Rhinen. Han argumenterede med, at det kun ville udskyde den uundgåelige kamp og befalede ham at blive på stedet og kæmpe.

Den 23. februar 1945 kunne 9th Army endelig krydse Roer-floden ved Linnich, Jülich og Düren. På dette tidspunkt var britiske og canadiske tropper i området Goch. Her slap offensiven imidlertid op. Først i de sidste dage af februar blev Hitler overbevist om, at frontforspringet ved Roermond måtte rømmes i form af Maar-Rur-Stellung, som var blevet provisorisk dannet i efteråret 1944, da denne var truet af at blive omringet fra begge sider.

De tyske tropper i tilbagetog ydede kun hård modstand få steder. Den 26. februar indtog 102th US-Infanteridivision Erkelenz, og den 1. marts blev Mönchengladbach befriet af 29th US-Infanteridivision. Samme 2th US-Panserdivision stod i udkanten af Krefeld, efter at de havde fundet en intakt bro over Nordkanal, der forbinder Rhinen med Maas. Forsøgene på at sikre sig broerne over Rhinen ved såvel Uerdingen samt Rheinhausen mislykkedes imidlertid. Den 1. marts 1945 blev byerne Venlo, Brüggen, Kaldenkirchen, Viersen og Anrath befriet.

Den 3. marts 1945 mødtes de amerikanske og britisk-canadiske tropper i byen Geldern. Tyskerne forsøgte at holde et brohoved ved Wesel over Rhinen i så lang tid til, at tropperne fra 1. Fallschirmarmee kunne trække sig tilbage. Brohovedet blev holdt helt frem til 11. marts, hvorefter den sidste tyske bro blev sprængt. 9th Army angav, at de havde mistet 7.300 mand under hele offensiven, og at de samtidig havde tilfangetaget omkring 30.000 tyske soldater og dræbt omkring 6.000.

Print siden her