Pillnitz
Pillnitz er en tidligere forstad og nuværende bydel i Dresden i bykommunen Loschwitz. Den blev indlemmet i 1950. I fællesskab med Hosterwitz der danner Pillnitz statistisk set bydelen Hosterwitz/Pillnitz.
Pillnitz har bevaret dens landsbyagtige præg og hører med til Elbdalen og er del af det Saksiske Vindistrikt. Den ligger ned til Elben 15 kilometer opad flodens løb fra byens centrum. Bydelen med de andre landsbyer Hosterwitz og Söbrigen har 3407 indbyggere (2009).
Stedet er først og fremmest kendt grundet dets slot Pillnitz Slot og den tilhørende Park med Pillnitz Kameliaen. Over bredden ved Elben anlagde tekstilkunstneren Max Wislicenus og Wanda Bibrowicz i 1920 Pillnitz Værkstederne for Kunstvævning Billedkunst – det eksisterede frem til Anden Verdenskrig. Blandt seværdighederne i byen tæller også Weinbergkirche der ligger i vinbjergene over byen.
Pillnitz´ Historie
Beboelsen i Elb-dalen begyndte i det 7.århundrede. Sorberne vandrede til den næsten ubeboede dal. Ved den lejlighed opstod der en række nygrundlæggelser, deriblandt også Pillnitz. De væsentlige fordele ved at bosætte sig her var at Elben var en primær trafikal åre men også muligheden for et godt fiskeri. Dertil kom at området havde en del god frugtbar jord der gjorde agerbrug muligt. Pillnitz er slavisk i sit udtryk.
Første gang at man skriftligt hører Pillnitz nævnt er i 1335 under navnet “Belennewitz” og i år 1350 igen under navnet “Belanicz”. I 1335 hørte man om en ejer med navnet “Ludewicus de Belennitz”. Yderligere kilder fra denne tid kendes ikke. I 1403 berettes der at Markgreve Wilhelm von Meissen overdrager hans besiddelser i Pillnitz til Heinrich von Karass´ hustru. Ved samme lejlighed blev også det første vindyrkning i området nævnt samt fiskeri, mølledrift og to godser.
I det 18.århundrede byggede man Pillnitz Slot, der er fornem renæssance med de tre palæer: Wasserpalais, Bergpalais og Neuen Palais. Kort efter det blev opført der mødtes kongen af Preussen med Kejseren af Østrig for at give opbakning til Ludvig XVI. der var blevet afsat tronen i Frankrig efter den Franske Revolution. Det blev optakten til den Første Koalitionskrig.
Pillnitz i nutiden
I det 19.århundrede udviklede Pillnitz sig til udflugtsmål for det bedre borgerskab i Dresden. Da man anlagde et dampskibsanlæg voksede beboerantallet eksempelvis maleren Carl Gustav Carus. Talrige beværtninger lokkede besøgende til, hvilket gjorde at byen i 1903 blev forbundet med sporvognssystemet i Dresden. Den 25.juni 1924 overgik Slottet med Slotsparken til delstatens eje.
Under Anden Verdenskrig tjente Bergpalais og Slotskapellet som midlertidigt depot for de store kunstværker på Gemäldegalerie Alte Meister (Zwinger). Mens at slottet umiddelbart efter Anden Verdenskrig var det centrale forsamlingsdepot hos Trophäenkommission (Trofækommissionen) hvor de mange kunstværker som Sovjetunionen havde beslaglagt, de blev samlet inden de blev bragt til Sovjetunionen. Den 1.juli 1950 blev Pillnitz indlemmet i Dressden, det betød at det hidtidige rådhus – Rathaus Pillnitz – blev sparekasse. Indtil 1962 brugte de Statslige Kunstsamlinger i Dresden slottet som udstillingssted – derefter har det været Kunstindustrimuseum.
Efter Murens Fald og Genforeningen i 1989/90 blev Pillnitz gennemgående restaureret og man anlagde et helt nyt Kameliahus.
Idag er Slottet med Park et yndet turistmål grundet dens ynde og historie for turister fra hele verden samt folk fra Dresden. Årligt foregår der en lang række af klassiske koncerter der finder sted med de historiske kulisser i baggrunden. Derudover er Pillnitz fast bestanddel af høstfesterne fra Elbskræningerne.
I Pillnitz er Institut für Obstzüchtung et afsnit af Julius-Kühn-Institut der beskæftiger sig med forskning i frugtarter. Der eksisterer en genbank over alle tyske frugtsorter.
Pingback: Pillnitz Slot | Historiskerejser.dk