Wiener Platz (Dresden)
Wiener Platz i Dresden – 1974-1991 Leninplatz – ligger nord for Dresden Hauptbahnhof. Den danner overgang mellem banegården og fodgængerzonen med butikker og offentlig transport og udgør dermed et af de vigtigste trafikale knudepunkter i byen. Den blev anlagt i starten af det 20. århundrede og nyanlagt i såvel 1972 som i 2005. Den er forbundet med Prager Strasse, Ammonstrasse og banegården.
Beliggenhed
Pladsen ligger i den sydlige rand af Altstadt i bydelen Seevorstadt. På Wiener Platz starter en akse gennem Dresden, som går over Prager Strasse videre til Seestrasse, Altmarkt, Schlossplatz over Augustusbrücke, Neustädter Markt og Hauptstrasse til Albertplatz.
På pladsen mødes Prager Strasse med St. Petersburger Strasse, Ammonstrasse, Wiener Strasse og Fritz-Löffler-Strasse med hinanden. Syd for Ammon-, og Wiener Strasse markeret med 26er Ring ligger Dresden Hauptbahnhof.
Pladsens Historie
Fra 1851 gik Prager Strasse til den daværende Böhmischen Bahnhof (Bøhmiske Banegård). Foran Banegården befandt der sig større plads, der dog blev regnet som del af Wiener Strasse. Det var først efter at man begyndte at bygge Dresden Hauptbahnhof at pladsen – der primært lå på nordsiden af banegården – fik sig et navn. Siden 1903 har pladsen haft navnet Wiener Platz.
Omkring 1930 blev der dannet cirka 10 bygninger rundt om pladsen, herunder villaer og 3 hoteller såsom det i 1888 oprettede hotel “Kaiser Wilhelm” og Hotel Sandig. Pladsen blev domineret af den fornemme bygning for Landbrugets Brandforsikrings-sammenslutning med adressen Wiener Platz 1 der blev bygget efter planer af Kurt Diestel i perioden 1901-02. 5-etagers-bygningen blev kronet af et 3-etagers tårn i Neo-empirestil efter tegninger af Georg Pöschmann. Den rigt udsmykkede facade blev udstyret med Jugendstil i Wienerstil. I stueplan var der 8 små butikker med den berømte Kaiser-Café.
En bred trappe førte op til Kaiser-Café indtil den blev erstattet med en anden trappe i 1920´erne. Det var byens mødested for mellem og det højere borgerskab og havde hele 600 pladser. Dertil kom billardsale og en koncertsal, hvor der dagligt fandt koncerter sted samt særlige kort og skakborde. Ud mod Wiener Platz var der en 34 meter lang balkon.
Samtlige bygninger på pladsen blev ødelagt under luftbombardementerne på Dresden 13.-14.februar 1945 og de tilbageværende ruiner blev nedrevet i 1950´erne.
Pladsens fornyelse
Efter krigsødelæggelsen i 1945 var pladsen i næsten 40 år et stort grønt område. Indtil 1974 var den uden navn på bykortet, men da der dette år blev opstillet et Lenin-mindesmærke, fik pladsen navnet Leninplatz. Efter Murens fald og genforeningen i 1990 var pladsen efter Potsdamer Platz i Berlin den næststørste byggeplads i Tyskland. I modsætning til Neumarkt, der blev genopført med sit historiske forbillede, fik Wiener Platz et moderne design. Bygningerne, der ligger direkte ud til pladsen, er placeret, hvor de gamle bygninger ligger.
Mod syd er pladsen afsluttet af den 230 meter lange side af Dresden Hauptbahnhof. Overfor står der en række kvadratisk formede enkelthuse. To af dem er integreret i Neues Kugelhaus – hvor Kuglen forbinder begge huse, og hvor der i de samme proportioner blev anlagt yderligere tre huse frem til 2007. Ligesom hovedbanegårdens facade domineres mange af de nye bygninger af glas. Pladsen kan også kendes på teflontaget på hovedbanegården. Siden efteråret 2006 er den gamle indgangskuppel på banegården igen beklædt med glas.
Under Wiener Platz befinder der sig en vejtunnel og en dybdegarage over flere etager. Mellem hovedbanegården og sporvognsholdepladsen befinder der sig opgange, trappehuse og lysskakter i små springvand.
Lenin mindesmærket
Den 6. oktober 1974 blev der på pladsen indviet et mindesmærke til ære for Vladimir Lenin, hvilket skete på initiativ af Førstesekretær i SED i Dresden Hans Modrow. Derefter blev pladsen omdøbt til Leninplatz. Mindesmærket vejede 120 tons og var udført i rødt granit fra Karelen af den russiske billedhugger Gregorij Danilovitj Jastrebenezki. Den viste Lenin i overnaturlig størrelse i fællesskab med en rødfrontskæmper og en arbejder.
Efter Genforeningen fik pladsen i 1991 sit gamle navn tilbage. Byen forærede i 1992 mindesmærket til stenhuggeren Josef Kurz fra Gundelfingen an der Donau til en planlagt skulpturpark, der dog aldrig blev realiseret grundet Kurz død i 1994. I rammerne af kunstaktionen “Lenin on Tour” af Rudolf Herz vendte skulpturen i 2004 for en dag tilbage til Dresden.
Wiener Loch
Den store byggeplads, der prægede byen i omkring to årtier ved indgangen til Prager Strasse, var kendt som Wiener Loch (Wiener Hullet). Da den kommercielle udnyttelse af pladsen i årevis ikke kunne sættes i gang, overvejede byen at leje Staatsoperetten ind på pladsen. I oktober 2007 måtte man alligevel droppe dette forehavende, da teateret ikke kunne finde sig i rammerne. I juli 2008 besluttede byforvaltningen, at pladsens manglende bebyggelse i stedet skulle have et indkøbscentrum, der imidlertid endte med aldrig at blive fuldført. Først 2014-16 opstod den såkaldte Prager-Carree med butikker.
Trafik på pladsen
På Wiener Platz befinder der sig flere stoppesteder foran hovedbanegården. Der er både sporvognslinjer og buslinjer. Pladsen er strengt taget en del af et omstigningskompleks, som danner flere forskellige holdepladser.
Sporvognsstoppesteder er langt hen ad vejen overdækket og hører til de mest moderne i byen.
Trafikken krydser under pladsen i en tunnel i øst-vestlig retning, og pladsen passeres af landevejen B 170. Wiener Platz er del af en fodgængerzone, der begynder ved banegården og fører frem til Prager Strasse og helt frem til Neumarkt.
Pingback: Dresden Hauptbahnhof | Historiskerejser.dk
Pingback: Prager Strasse (Dresden) | Historiskerejser.dk