Wisla (flod)

Polens længste flod med sine 1048 kilometer (tysk: Weichsel, tjekkisk: Visla, latin: Vistula). Dens afvandingsområde indbefatter derudover dele af Slovakiet, Hviderusland og Ukraine. Den længste udregning af dens afvandingssystem gælder, hvis man regner den vestligste del af dens kilde fra floden Bug og til Østersøen. I denne udregning er længden 1213 kilometer. Floden omtales til tider som Wissel eller Weixel.

Øvre forløb

Wisla udspringer som en strøm i den schlesiske del af Beskiderne i en højde mellem 1107 og 1080 m.o.h. i den sydvestlige del af Barania Góra (ty: Widderberg) af de to bække Czarna Wiselka og Biala Wiselka, der efter 7 kilometers løb opdæmmes i søen Zbiornik Czernianski. Derefter forlader de bjergene og drejer retning øst og danner grænse mellem Lillepolen og Oberschlesien (da: Øvre Schlesien). Nedenfor den opdæmmede sø Goczalkowice er den sejlbar.

Wislas midterste forløb

Wisla flyder herefter østpå i et pladetektonisk lavland/slette, der nordligt er begrænset af Krakow-Tschenstochav Højene og Kielce Bjergland samt i syd af forlandet til Beskiderne og østligt af Lubliner Højlandet. Små 70 kilometer efter den opdæmmede sø flyder Wisla igennem den gamle kongeby Krakow. 25 kilometer øst for Krakow fra byen Niepolomice og til, at bifloden San møder Wisla (tæt på byen Sandomierz), dannede floden i årene 1815-1916 grænse imellem det østrigske Galizien og det russiske Rige. 70 kilometer herefter munder karpaterfloden Dunajec ud i Wisla. Nord herfor når den det polske lavland. Kort herefter løber floden igennem den polske hovedstad Warszawa, hvor den møder nogle af urstrømmene fra området, som igen dirigerer den i retning øst, hvor floderne Bug og Narew flyder til. Derefter begynder den at dreje mod vest igennem byerne Plock, Dobrzyn nad Wisla, Wloclawek og Torun. Siden 1970 har der ved Wloclawek været et større vandkraftværk. Efter Bydgoszcz forlader den urstrømmene og bevæger sig ind på den baltiske landryg. Det omfatter i området mellem Oder og Wisla det Pommerske Søhøjland og mellem Wisla og Njemen det Masuriske Søhøjland. I de sidste årtier af det 20. århundrede har det midterste forløb af Wisla været reguleret adskillige gange for at forbedre sejlbarheden på floden.

Wislas Delta

Wislas naturlige udløb i Østersøen ved Danzig er en kompliceret størrelse. Det naturlige udløb igennem Danzig har været sandet til grundet forekomsten af vandreklitter i området, hvilket gælder den vestlige arm af flodens slutforløb. Delta-området er her et område, der ligger omgivet af klitter og landforhøjninger. Kort efter Wislas løb igennem byen Gniew har den et udløb i form af floden Nogat, der først i 1371 blev dannet som en selvstændig flod i forlængelse af et højvande. Den løber ud i området Elbinger Lavland (Polsk: Wislas naturhavn, Tysk: Frische Haff). Indtil starten af det 19. århundrede udløb Wislas hovedstrøm i Frische Haff tæt på Gdansk/Danzig. I 1840 tilsandede denne del under en oversvømmelse. Syd for Gdansk har man kunstigt skabt en tilstrømning i årene 1889-95 for at skabe en naturlig tilstrømning og for at hindre en konstant frygt for oversvømmelse. Dette har gjort, at tilsandingen af det oprindelige forløb har været endnu mere udtalt, og i dag kaldes den tilsandede del for Døde Wisla. Der østlige del af Wisla kaldes i dag Wisla Krolewiecka /Kønigsberger Wisla.

Wislas Historie

Der er uenighed om, hvorvidt navnets oprindelse er indoeuropæisk eller præ-europæisk. De første skriftlige kilder, man har, er fra antikke romerske skribenter.

Pomponis Mela nævnte i 44. e.v.t i sin tredje bog Chorographia, at “Visula” var grænse mellem Germanien og Sarmatien. Plinius skrev 77 e.v.t i sin Naturhistorie udtrykkeligt, at to navne var mulige for denne flod – Visculus eller Vistla. Floden blev beskrevet som et udløb i Mare Suebicum, der dengang var det typiske navn for Østersøen.

Plinius beskrev ydermere Wisla som grænseflod mellem germanske og sarmatiske stammer. Plinius beskrev de østlige germanske stammer som vandaler og som en understamme til  burgundere, varinnaer, chari og gotere. Goterne menes at have boet langs Wislas midterste og nedre løb, omend at de omkring år 200 begyndte at forlade området for helt at være væk omkring år 500.

Den romerske historiker og filosof Tacitus, betegnede i sin Germania folkefærdet, der levede øst for Wislas udmunding, som aesti – hvilket nogle har tolket som baltere – men som germanske folk. Han henviste til at de talte et lignende sprog som de britiske keltere, hvilket gjorde, at de ikke kunne være en del af suebierne.

I det 5. og 6. århundrede begyndte slaviske folkefærd at bosætte sig langs Wisla, og det samme gjorde germanske folkefærd. I det hele taget kan der spores en større udskiftning af folkefærd, der kun var i området af kort varighed..

Den gotisk-romerske skribent Jordanes beskrev i Getica, sin kronik over Goterne, floden Wisla som goternes område, derudover nævnte han bifloderne San, Wislok og Wisloka.

I år 850 nævner bayerske geografer området øst for udmundingsområdet som hjemstedet for folkefærdet “bruz” – “preusserne”.

Den første polske kronikør Wincenty Kadlubek beskrev floden som hjemstavn for vandalerne, der skulle have lagt navn til Wanda, prinsessen efter kong Krak, der grundlagde Krakow.

Efter at Polen ophørte med at eksistere i 1795 blev floderne Wisla og Warthe symboler på Polen og del af nationalhymnen Mazurek Dabrowskiego.

Wislas gennemløb af byer

Wisla, Ustron, Skoczow, Oswiecim (Auschwitz), Krakow, Tarnobrzeg, Sandomierz, Zawichost, Kazimierz Dolny, Pulawy, Deblin, Gora Kalwaria, Warszawa, Plock, Dobrzyn nad Wisla, Wloclawek, Nieszawa, Ciechocinek, Torun, Solec Kujawski, Bydgoszcz, Chelmno, Swiecie, Grudziadz, Nowe, Gniew, Malbork, Tczew, Gdansk.

Wislas bifloder

Hvad der står i parentes markerer, om tilstrømningen foregår på højre eller venstre del af floden fra udspringet. Derefter længden på bifloden og endelig afvandingsområdet.

• Biala (højre), 28,6 km, 139 km²
• Sola (højre), 80 km, 1400 km²
• Przemsza (venstre), 28 km, 2121 km²,
• Skawa (højre), 78 km, 1160 km²
• Raba(højre), 132 km, 1537 km²
• Szreniawa (venstre), 80 km, 706 km²
• Nidzica (venstre), 66 km, 708 km²
• Dunajec (højre), 247 km, 6804 km²
• Nida (venstre), 151 km, 3865 km²
• Bren (højre), 52 km
• Czarna Staszowska (venstre), 61 km, 1358 km²
• Wisloka (højre), 164 km, 4110 km²
• Babulowka(højre), 32 km
• Koprzywianka (venstre), 66 km, 707 km

• Trzesniowka(højre), 57 km, 570 km²
• Leg (højre), 81 km, 960 km²
• San (højre), 433 km, deraf er 120 kilometer sejlbare, 210 m³/s, 16.861 km²

• Opatowka (venstre), 51 km, 282 km²
• Sanna(højre), 51 km, 606 km²
• Wyznica(højre), 42,5 km; 508 km²
• Kamienna(venstre), 138 km, 2008 km²
• Ilzanka(venstre), 77 km, 1127 km²
• Chodelka(højre), 49,3 km, 566 km²
• Kurowka(højre), 50 km, 395,4 km²
• Wieprza (højre), 303 km, 10.400 km²
• Radkomka (venstre), etwa 100 km, 2000 km²
• Pilica (venstre), 319 km, 48,6 m³/s, 9245 km²,
• Wilga (højre) 67 km, 569 km²

• Swider (højre), 85 km
• Narew (højre), 484 km, hvoraf de 312 km er sejlbare, 328 m³/s, 75.200 km²
  • Vestlige Bug, 772 km, sejlbar, 157 m³/s, 39 420 km²
  • Wkra, 249 km, 5300 km²
• Bzura (venstre), 166 km, 7660 km²
• Venstre Skrwa(venstre), 51,7 km
• Højre Skrwa (højre), 114 km, 1704 km²
• Zglowiaczka (venstre), 79 km, 1496 km²
• Mién (højre), 53,5 km,
• Tazyna (venstre),  49,8 km, ?? m³/s, 1815–1918 Grænse mellem Preussen og det Russiske Rige.
• Drzweka (højre), , 253 km, 26 m³/s, 1231–1466 den sydlige grænse for Teutonerordenen og 1815–1918 mellem Preussen og Rusland.
• Zielona Struga (venstre), 34,3 km
• Brda (venstre), 238 km, 31 m³/s, 4634 km²
• Fryba (højre), 39,6 km
• Wda( venstre), 210 km, 17 m³/s, 2345 km²
• Osa (højre), 96 km, 5 m³/s, 1600 km²
• Wierzyca (venstre),112 km, 1600 km²
• Motlawa, 65 km, 1511,3 km²
  • Radunia, 103 km, 837 km²

Print siden her