Husum

Husum ligger i Nordfriesland Amt i Slesvig-Holsten og kendes med den litterære henvisning til sin forfatter Theodor Storm som Graue Stadt am Meer. Byen har 23.275 indbyggere (2017). På nordfrisisk udtales det Hüsem.

LÆS OM HUSUMS SEVÆRDIGHEDER

I guld ser man et rødt palisadehegn med et åbent porthus med et ligeledes rødt tag med tre små røde faner på blå stænger. I portåbningen ser man to blå løver med tungerne ud af munden. Seglet og sidenhen våbenskjoldet stammer fra den sene middelalder. Palisadehegnet stammer formodentlig fra fæstningsretten, som man fik i 1465. Løverne er de slesvigske. Våbenskjold fra wikipedia.

Husum er beliggende på Nordsøkysten i Slesvig-Holsten helt ud til delstatens Nationalpark for Vadehavet og indlands på grænsen til Slesvigsk Geest – der på dansk også kaldes Midtsletten, hvor Hærvejen gik igennem byen. Ydermere ligger byen 72 kilometer vest for Kiel, 119 kilometer nordvest for Hamborg og 43 kilometer sydvest for Flensborg.

Byen består af bydelene: Indre by, Nordhusum, Porrenkoog, Osterhusum, Altstadt, Dreimühlen, Rödemis og Schobüll.

Navnet “Husum” kommer af “hus”, og “um” skulle være afledt af au – der betyder å.

Husums Historie 

På det sted, hvor den nuværende by ligger, har man gjort flere fund, som bekræfter, at der har været menneskelig beboelse i tidlige tider. I årene 1866/67 fandt man fund fra stenalderen i forbindelse med jernbanebyggeriet i området Østhusums Mølleområde, og igen da havnen blev anlagt i 1885 og den nye sluse i 1902. Det første skriftlige bevis, man har på en by, er fra år 1252. Den danske konge Abel havde indført en ny skat, som nordfriserne nægtede at betale. Kong Abel drog i krig og faldt i kamp ved Mildedamm ved Husumbro (Husumbrücke), hvilket i øvrigt var sidste gang, en dansk konge døde i kamp.

I 1362 oplevede den frisiske vestkyst den Store Manddrukning, der åd store dele af kysten, flere øer og den hidtidige store by på vestkysten Rungholt. Husum blev havneby på trods af at have ligget indlands indtil da. Det gjorde, at man anlagde en markedsplads. Her lagde mange skibe til, og varer blev udvekslet.

Husums urbanisering

Det gik stærkt for den nordfrisiske by med befolkningstilvæksten, og allerede i 1398 var den så stor, at der var yderligere opstået to småbyer, som indtil 1431 gik under navnene Øster- og Vesterhusum.

I starten af det 15. århundrede var betydningen af byens havn vokset betydeligt. I disse år var Danmark og Hansestæderne i gentagne stridigheder, særlig efter at Danmark havde indført Øresundstolden i 1429. Det gjorde, at hanseskibe spærrede alle handelsskibe, der ville sejle ind i sundet, hvilket igen bevvirkede, at de danske konger beordrede, at varer skulle omlæsses i Husum og bringes ad landevejen til Flensborg.

I 1421 fik Husum rettighed af at være en flække. I den såkaldte Kontrakten om Sankt Lukasdagene opløste man i 1448 at høre under kirken i Mildstedt. I 1507 blev der indviet en kirke i byen. På det tidspunkt boede der cirka 3000 mennesker i den vigtige havne- og markedsby i Nordfrisland.

Husum i overgangen til reformationen

I 1465 fik Husum tilladelse af den danske konge Christian I at have privilegium til selv at udnævne en byfoged, at afholde rettergange samt at befæste byen med træpalisader. Allerede i 1472 modtog byen tilligemed frie byrettigheder. Imidlertid var det ikke troskab, men måske snarere overmod, der fik Husum til samme år at deltage i den opstand, der var mod Kong Christian I af Danmark, og som var ledet an af hans egen broder Grev Gerhard VII af Oldenburg. Kong Christian indtog byen. Amtsmændene og gildeformændene lykkedes i at overtale Christian fra at ødelægge byen, men måtte finde sig i en hård brandbeskatning, indskrænkelse af privilegierne samt henrettelsen af 70 borgere, hvilket gjorde, at byens opblomstring led et alvorligt knæk. De sidste strafskatte fra opstanden blev først afskaffet i 1878.

I årene 1512-21 havde den berømte billedhugger Hans Brüggemann fra Walsrode sit værksted i Husum, hvorfra han færdiggjorde sit berømte træskårne Bordesholmer Alter såvel som den i dag forsvundne engel på tabernakelet i den gamle Husum Mariekirke. I 1523 var reformationen i Husum så omsiggribende, at Brüggemann drog tilbage til sin fødeby Walsrode.

I 1522 havde sognepræsten i Mariekirken Hermann Tast holdt den første evangeliske prædiken i Slesvig-Holsten, hvilket i de første år dog foregik under mere private former, men som blev støttet af den danske konge Frederik I (1523-33), som siden 1490 havde været hertug af Slesvig-Holsten og i særdeleshed af dennes søn Christian (den senere Christian III af Danmark), der fra 1525 indførte den lutherske tro i Haderslev. I 1527 blev den lutherske tro officielt indført. Siden har man været stærkt evangeliske i området med en af de ældste latinskoler i dagens Hermann Tast Skole. Siden 1522 prægede man mønter i byen i form af Husum Daleren.

I 1544 blev Slesvig og Holsten delt op i 3 dele, og Husum blev en del af Slesvig-Holsten-Gottorp også kaldt de gottorpske landsdele i hertugdømmet Slesvig. Den regerende hertug Adolf von Schleswig-Holstein-Gottorp opførte en sideresidens i byen i form af Husum Slot (korrekt Schloss vor Husum – slottet til Husum). Det lå, hvor der oprindeligt havde ligget et kloster.

20. april 1603 gav hertug Johann Adolf byen dens byrettigheder tilbage.

I 1621 blev nabobyen Friedrichstadt (da: Frederiksstad) grundlagt små 15 kilometer sydøst for Husum ved Trene og Ejderens sammenløb. Det tog meget af den hidtidige handel fra Husum. Indtil den store oversvømmelse i 1634 (kaldet Buchardiflut og dansk 2. store manddrukning), var bønderne på den store ø Gammel Nordstrand de vigtigste bønder, som handlede i Husum. Store dele af deres marker forsvandt derefter, så selv om Husum gik forholdsvis ram forbi, så betød det en kraftig nedgang i handelen.

Husum slot blev af flere omgange udbygget, hvilket dog særligt skete i 1700-tallet.

Bykort over Husum fra 1651. Kort fra Wikipedia

Husum som del af den danske Helstat

I 1807 rev man den oprindelige gamle gotiske Mariekirke på Markt ned, da den stod i forfald. Den gamle kirke havde fået et omfang, der næsten var på størrelse med en domkirke med et omtrent 100 meter højt tårn. Nedrivningen regnes som et af de største arkitektoniske tab i Slesvig Holsten. Den nye kirke blev bygget af den klassicistiske arkitekt Christian Frederik Hansen og stod færdig i 1833.

Mariekirken blev opbygget helt fra bunden af den danske arkitekt Christian Frederik Hansen. Foto fra wikipedia

Under revolutionen i 1848 havde man i Husum – ganske som mange andre steder i Tyskland – en form for smørkrig. Den gav sig til udtryk ved, at spekulanter opkøbte alle knappe varer for at kunne udbyde dem til langt dyrere priser. Det gjorde, at en del arbejdere reagerede ved at angribe handelsfolket, hvilket førte til masseanholdelser.

Husum gik generelt uden om kampe i Treårskrigen, hvor eksempelvis nabobyen Friedrichstadt blev bombardereret i krigens sidste fase.

I 1854 stod togbanen Flensburg-Husum-Tønning færdig.

Husum i Preussen og kejserriget Tyskland

Efter den preussiske sejr over Danmark i krigen i 1864, blev Husum en del af den preussiske provins Slesvig-Holsten. I 1870 blev Preussen det ledende medlem af det samlede tyske kejserrige. Der blev taget mange nye initiativer i denne periode, hvor det vigtigste var, at Husum blev en del af den såkaldte Marskjernbane (ty: Marschbahn), der gik fra øen Sild og til Hamborg-Altona. Den var afgørende for, at der i disse år udviklede sig et af Nordeuropas største kvægmarkeder i byen. Husums Nordbahnhof (da: Nordbanegården) fik et stort anlæg, hvor kvæg kunne gå af og på togvogne og sendes til slagtning i det sydlige Slesvig-Holsten for derefter at fragtes videre til Hamborg.

Husums markedsplads i 1895. Fra wikipedia

I tiden mellem 1935-45 havde Husum en del præsentation i den tyske hær. Byen besad en værnemagtsafdeling og en militærlufthavn. Ved siden af  den nævnte militærlufthavn Schauendahl havde man i naboområdet Schwesing indtil afslutningen på krigen en såkaldt “Skinlufthavn”. Der var stationeret jagtenheder i Schauendahl. Derudover havde krigsmarinen fra 1940 en kaserne i byen, der hørte under Marinekrigsskolen Mürwik i Flensborg. Marinekrigsskolen Husum blev etableret, hvor der blev uddannet officerer, efterretningstjenestefolk til marinen, artillerister ligeledes til marinen samt fæstningspionerer.

I perioden september til december 1944 befandt der sig små 5 kilometer nordøst for Husum en koncentrationslejr ved navn KZ Husum-Schwesing; de indsatte blev sat til at udføre den del af Atlanterhavsvolden, som blev kaldt Friesenwall (da: Friservolden).

6. maj 1945 ankom en britisk forkommando til byen, hvilket i forlængelse af den dagen i forvejen forhandlede delkapitulation betød, at krigen i Nordvesttyskland var overstået. De britiske soldater forhandlede, hvorledes overdragelsen kunne foregå. Dagen efter blev de militære indretninger overdraget til briterne, og der blev udstationeret britiske soldater.

Husum i efterkrigstiden

En af de væsentligste episoder, der har fundet sted i efterkrigstidens Husum er, at kvægmarkedet lukkede i 1970. Dette bevirkede, at Husum skulle til at tænke i nye baner, da den vigtigste indtjening for byen igennem små hundrede år ikke længere var til stede. Byen er venskabsby med Gentofte i Danmark såvel som Kidderminster samt Heilbad Heiligenstadt i Thüringen og Trzcianka i Polen.

Museer i Husum

Kernen i Husums museumslandskab er organiseret i Museumsverbund Nordfriesland: Nordsømuseet i Ludwig-Nissen Haus, frilandsmuseet Ostenfelder Bauernhaus og museet i Husum Slot. Dertil har man indrettet den berømte forfatter Theodor Storms hjem (in der Wasserreihe) til museum over forfatteren, og på havnen finder man et meget omfattende skibsfartsmuseum med mange modelskibe, hvor hovedattraktionen er et skibbsvrag fra 1600-tallet, som blev bjærget i 1994. Der findes mindre udstillinger i form af museet over den berømte romanfigur Pole Poppenspäler fra Theodor Storms romaner på slottet i Husum, hvis højdepunkt er dukketeateropførelserne hvert år i september, og endelig ligger her et af de fornemste julemuseer, nemlig Weihnachtshaus Husum. Sluttelig finder man Das Kleine Museum, der viser billeder af malerinden Helene Dauter, som blev født i østpreussiske Gilge, men som efter 2. verdenskrig boede i Gross-Nordsee.

Nordsømuseet, der er det mest omfattende af museerne, har en lang række fundrester fra Vadehavet og giver informationer om kystværn og hverdagslivet på Halligerne samt om de nordfrisiske sæder og vaner. Derudover fortæller det også om Rungholt, som forsvandt i havet.

I Theodor Storm Haus præsenteres digterens originale værelser samt hans værker. Her boede han i årene 1866-80 og forfattede flere af sine romaner og noveller.

Bygningsværker i Husum

Arkitektoniske seværdigheder i Husum er først og fremmest Husum Slot (ty: Schloss vor Husum) med sit porthus og sin hovedbygning i nederlandsk renæssance, markedspladsen med Mariekirken og Tine-springvandet, det Gamle Rådhus, den indre havn, såvel som de hyggelige gyder Wasserreihe samt Vandtårnet i Husum fra 1902.

Slottet i Husum blev opført på ordre fra hertug Adolf von Slesvig-Holsten-Gottorp i årene 1577-82. I det 17. århundrede tjente slottet som enkesæde for hertughuset, hvorpå det i midten af 1700-tallet gennemgik en større ombygning.

Midt på den centrale markedsplads står det såkaldte Asmussen-Woldsen mindesmærke, opkaldt efter dens to sponsorer. I daglig tale kaldes det dog blot Tine-Brunnen (da: Tine- springvandet). Det er udført af billedhuggeren Adolf Brütt, der har skabt en ung frisisk fiskerkone i bronze med hovedtørklæde,  træsko og en åre i højre hånd. Tinefiguren har udviklet sig til at være et vartegn for byen Husum.

Asmussen- Woldsen mindesmærket. I daglig tale kaldes figuren Tine. Hun er klassisk frisisk med træsko, tørklæde og en åre. Hun holder øje med havet, der altid er anledning til fare på disse kanter. Foto fra wikipedia

I den østlige del af markedspladsen dominerer den nye Mariekirke, som stod færdig i 1833 og er udført af den danske arkitekt og bygmester Christian Frederik Hansen, der måske bedre kendes for sin berømte broder Teophil Hansen.

Den indre havn med den tilgrænsende skibsbro er tidligere værfthavn. Den strækker sig op til markedspladsen. I dag er den primært brugt af turister. I den vestlige ende af den indre havn afgrænses den af en klapbro, som også kan krydses af jernbanen. Siden 1978 har restaurantskibet Nordertor (bygget i 1936) ligget i havnen. Det er det ældste stadig flydende restaurantskib i Tyskland. Den ældste båd,der ligger i havnen, er traditionsbåden Brittantje, der blev bygget i Holland i 1914 som fiskerbåd på Ijsselmeer. Hvor værftet havde ligget, blev der i årene 1988/89 bygget et nyt rådhus. Det fik en del kritik grundet sin moderne stil. Dertil rejste man et moderne rådhustårn, hvor folk kan få en god udsigt over byen.

Parallelt til havnegaden ligger den hyggelige gade Wasserreihe, der præges af små fiskerhuse, og hvor Theodor-Storm-Haus også ligger.

Vandtårnet i Husum er i stil med mange andre nordtyske byer taget i brug som kulturtårn. Foto fra wikipedia

Fra 1961 har vandtårnet i Husum været sat ud af kraft og siden brugt som udkigstårn.

Parker

Byens største park er slotsparken. Siden 1994 har parken desuden været at regne for havemindesmærke i Slesvig-Holsten. Hvert eneste forår blomstrer der cirka 5 millioner krokusser i haven, som er en af de mest berømte begivenheder om året. På selve slotsøen har man siden 2008 haft restaureret Hertugindehaven.

Kulturkalender

Den vigtigste årlige begivenhed er folkefesten Husumer Hafentage (da: Husums havnedage). Siden starten af 1980´erne har byens handelsstandsforening organiseret en lang række begivenheder. Dertil tæller kunsthåndværk i slotsgården, et kæmpe pariserhjul på torvet og et havneløb. Derudover har man skibssejlads som Open Ship, hvor mottoet hedder Mok fast in Husum! Siden 2013 har man afholdt en lille kunstfestival i byen.

Hvert år til påske mødes flere tusind motorcyklister i Husum til en kæmpe gudstjeneste for at markere starten på motorcykelsæsonen.

I oktober har man de officielle krabbedage i Husum. Som før nævnt har man krokusblomstringen, som man fejrer i marts/april, og hvor der også kåres en krokusdronning. Det nordfrisiske bondemarked afholdes gerne hvert andet år. Derudover fejres hvert år Kneipenfestival (da: værtshusfestival) under navnet Honky Tonk.

Endelig finder der årligt regelmæssige begivenheder sted, såsom Husum fiskemarked, havneloppemarked, sildedage, sjælden klavermusik, Husum kulturnat samt Husum filmdage. Hvert andet år finder den europæiske minoritetsfilmfestival sted i Husum. I Theodor-Schäfer-Berufsbildungswerk finder der årligt koncerter sted i forbindelse med Slesvig Holstens Musikfestival JazzBaltica. I sensommeren afholdes festival figurteater også kaldet Pole Poppenspäler dagene.

Kulturcentrum Husum Speicher

I den gamle lagerbygning Husum Speicher afholdes der regelmæssigt koncerter, der strækker sig lige fra rock fra 1960´erne til moderne hip hop bands. Det i Tyskland kendte punkband Turbostaat kommer oprindeligt fra Husum.

Erhverv

Den ydre del af havnen i Husum præges af de store kornsiloer, hvortil der udskibes og opbevares en del korn fra området. Vindenergi er en af de store produktioner i Husum. Vestas har haft produktion i byen i en del år, og Senvion (tysk grundlagt, men med sæde i Luxembourg) har også produktion i byen. Dette understøttes af den årlige vindenergimesse, hvor der i 2008 var mere end 25.000 besøgende. Det er flere, end der bor i Husum. Derudover er turisme en anden stor indtægtskilde.

Infrastruktur

Husum er med den før omtalte Marschbahn forbundet med såvel Hamborg som Sild, derudover er der en kort bane, der fører til stranden Sankt Peter Ording og endelig en bane, som kører til Kiel med stop i såvel Slesvig som Rendsborg.

Havnen bruges både til industrihavn, fiskerihavn samt et centralt punkt for kystvagten. Den vigtigste vej, der fører igennem byen, er B5, som kommer fra den danske grænse ved Tønder og fører videre til Ditmarsken og til Motorvej A23 mod Hamborg. Derudover fører vejene B200 og B201 mod henholdsvis Flensborg og Slesvig, hvor de forbindes med Motorvej A7.

Der findes en mindre lufthavn i Schwesing.

Uddannelse

Husum har flere gymnasier (Hermann Tast Schule og Theodor Storm Schule), derudover har man to specialskoler for evnesvage og folk med indlæringsproblemer (Pestalozzi Schule og Rungholt Schule). Endelig er der den Danske Skole for det danske mindretal, dertil er der også både et dansk bibliotek og en dansk kirke. Desuden ligger der en musikskole i byen.

Berømte personligheder i Husum

De mest berømte er reformatoren Hermann Tast fra 1500-tallet samt forfatteren Theodor Storm fra 1800-tallet, Fanny grevinde af Reventlow og billedhuggeren Adolf Brütt.

• Hermann Tast (1490-1551) reformator, der holdt den første reformatoriske prædiken i Slesvig på markedspladsen i Husum
• Nicolaus Petræus (1569-1641) teolog og superintendent i Ratzeburg
• Hermann Latherus (1583-1641) jurist
• Johannes Christoph Meurer (1598-1652) syndicus og diplomat for hansebyen Hamborg
• Johannes Mejer (1606-74) kartograf/kortlægger
• Peter Axen (1635-1707) jurist, filolog, humanist og diplomat
• Laurentius Laurentii (også Lorenz Lorenzen 1660-1722) evangelisk præst og salmedigter
• Peter Goldschmidt (1662-1713) evangelisk prædikant og forsvarer for heksetro
• Johann Christian Gottlieb Schaumann (1768-1821) filosof, pædagog og universitetslærer
• Caspar Arnold Engel (1798-1863) politiker, interimistisk landdrost (en form for foged) og medlem af den første forsamling i Frankfurterparlamentet.
• Peter Diederich Johansen(1801-1886) snedker og medlem af Hamborgs borgerskab
• Georg Beseler (1809-88) jurist og politiker samt medlem af den første forsamling i Frankfurterparlamentet 1848/49
• Theodor Storm (1817-88) jurist og forfatter, der beskrev sin hjemby og omegn i Die Graue Stadt am Meer.
• Paul Gottburgsen (1832-1903) rigsdagsmedlem og borgmester i Åbenrå
• Richard von Hagn (1850-1933) arkitektur- og landskabsmaler af realisme og naturalisme
• Adolf Brütt (1855-1939) billedhugger og skulptør af bl.a. mindesmærkerne over Storm og Tine-brunnen.
• Ludwig Nissen (1855-1924) udvandrede til New York som fattig, men blev rig på diamanthandel og skænkede siden Ludwig-Nissen-Haus til sin fødeby.
• Richard Petersen(1865-1946) teknisk leder af byggeriet Wuppertaler Svævebane.
• Fanny (Franziska) Gräfin zu Reventlow (1871-1918) tysk maler og forfatterinde.
• Claus Frenz Claussen (født i 1939) grundlægger af Neurootologi i Tyskland.

Virkede eller på anden måde forbundet med Husum

• Nicolaus Bruhns (1665-97) født i Schwabstedt, men virkede som organist i Husum, hvor han komponerede barok musik
• Ferdinand Tönnies (1855-1936) grundlæggeren af den tyske sociologi. Tog sin gymnasieuddannelse i Husum. Han er særlig efter 2. verdenskrig blevet en af de mest læste sociologer i særdeleshed i USA. Man finder et mindesmærke over ham ved indgangen til slotshaven.
• Karl Heinrich Keck (1824-95) forfatter og lærer for Ferdinand Tönnies på Hermann Tast Schule.

Print siden her