Abel – dansk konge 1250-52

Abel var søn af Kong Valdemar Sejr og bror til Erik Plovpenning – som han efterfulgte som konge, og hvis død han spillede en aktiv del i. Abel er den konge, der fungerede som dansk konge i kortest tid. Derudover grundlagde hans slægt en linje, som satte hertugdømmet Slesvig i modsætningsforhold til den danske trone, og som plejede tætte forbindelser til Greverne af Holsten, idet han var gift med Mechthilde af Holsten. 

I sin tid som Hertug af Slesvig kom han i modsætningsforhold til sin bror, den danske konge Erik Plovpenning, og der blev i årene op til hans brors død og hans egen kongetid udkæmpet en hård borgerkrig i Danmark og Slesvig. Abel var kraftigt mistænkt for mordet på sin bror, men blev trods dette kåret som konge. Hans slægt, der uddøde i 1375, stod indtil da i kraftig modsætning til de danske konger.

LÆS OM DEN DANSKE KONGERÆKKE

Abels opvækst

Abel blev født i 1218 som søn af Valdemar Sejr – der på denne tid var på sin magts tinde. Hans moder var Berengaria af Portugal. I 1219 erobrede hans fader Estland og styrede et helt imperium ved Østersøen. Imidlertid blev imperiet sat over styr, da Valdemar Sejr og Abels bror kronprins Valdemar den Unge blev bortført under en jagt på Lyø af Grev Henrik af Schwerin og de holstenske hertuger. De blev begge løsladt mod store summer, men da Valdemar Sejr ville hævne bortførelsen, kom det til 2 forsmædelige nederlag ved Mølln i 1225 og Bornhøved i 1227. Som løsesum for frigivelsen af deres bror og fader måtte Abel sammen med sine to brødre Erik og Christoffer selv gå i fangenskab som garanti i perioden 1226-28. Herefter var Danmarks magt begrænset, og man måtte forholde sig til de tyske lensherrer samt Slesvig. Valdemar den Unge blev dræbt under en jagt på Røsnæs i 1231, hvorefter kongen valgte at bringe sine næste sønner i spil. Her blev Abels storebror Erik gjort til kronprins, mens Abel i 1232 altså blev Hertug af Slesvig – der var det vigtigste og rigeste område i Danmark.

Abels ægteskab med Mechthilde

I 1237 blev Abel gift med Mechthilde, der var datter af Adolf IV. af Holsten. Ægteskabet kan virke paradoksalt med den rolle, som Mechthildes farfar Adolf III. havde spillet i bortførelsen på Lyø. Adolf IV. var kun blevet en betydelig hertug grundet de danske nederlag, men allerede i 1229 havde han sluttet venskabsforbund med Valdemar Sejr, og i 1234 havde de i fællesskab angrebet Lübeck, der havde benyttet krigen mellem Danmark og Holsten til at erklære sig uafhængig af begge, og som i århundreder for begges vedkommende ville udgøre et helt selvstændigt problem. Ægteskabet mellem Abel og Mechthilde kan meget vel være kommet i stand som følge af denne udvikling. Mechthildes fader Adolf IV. valgte i 1239 at gå i kloster og dermed opgive sin titel, og da hans sønner Johan og Gerhard var mindreårige, var Abel formynder for dem og dermed reelt set også hersker af Holsten.

Borgerkrig i Danmark

I 1241 døde Abels far kong Valdemar Sejr – samme år som han havde skrevet Jyske Lov – hvilken både Abel og hans bror Erik var med til at indføre i Vordingborg. Samme år opstod der uenighed, da Abel arvede Langeland, som nu også blev del af hans efterhånden betragtelige rige. Det kom til krig i 1243 mellem brødrene, som mødtes i et slag ved Kolding. Året efter herskede der imidlertid en form for fred, da de to brødre tog på fælles korstog til Estland. De nåede dog kun Ystad, for så var problemerne blevet så betragtelige, at korstoget var dømt til fiasko. I 1245 var der på ny fredeligt, da man sammen med den tredje bror Christoffer var i stand til at dele besiddelserne på Als i mellem sig, efter at Albrecht af Orlamünde var død. I 1246 var krigen igen brudt ud i lys lue. Abel allierede sig med Christoffer, der herskede over Lolland-Falster samt med Holsten og Lübeck. På Fyn var kampene hårde. Abel nedbrændte Odense, mens hans egen by Svendborg blev nedbrændt af Erik Plovpenning. Deres søster Sophia, som var gift med markgreven af Brandenburg, kom gravid hele vejen tilbage til Danmark for at mægle og døde ved anstrengelserne. I 1249 synes kampene ophørt, og i papirer fra 1250 tituleres Abel som medkonge. Dette gjorde, at Erik havde mod til at tage til Slesvig, hvor Abel residerede på Jørgensborg i Slien.

Drabet på Erik Plovpenning

Erik Plovpenning tog den 9. august 1250 til Slesvig i, hvad der formodes at skulle bekræfte det forbedrede forhold brødrene imellem. Abel havde til huse på Mågeøen midt i Slien, hvor Jørgensborg lå. Her blev kong Erik af en ukendt grund bragt ud i en båd, der sejlede ud mod havet, og ved Misunde blev han dræbt af Abels mænd Tyge Bost og Lave Gudmønssøn. Efterfølgende blev liget dumpet i Slien og senere fundet af nogle fiskere, der bragte det Slesvigs Dominikanerkloster og derefter til Nonneklosteret på Holm og endelig til Domkirken. Der er skrevet mange beretninger om drabet, og i mange fremstillinger var Abel med, og de skulle angiveligt have spillet terninger om Danmark og Slesvig. Men disse må regnes for gode historier med mindre belæg.

Konge af Danmark

På Landstinget i Viborg få dage efter drabet sværgede Abel overfor 24 riddere en ed på sin uskyld i mordet og blev dermed konge af Danmark. Dette gentog han i Domkirken i Lund 1. november overfor bisperne i riget. En af kongemorderne, Tyge Bost, blev hans kammermester. Hans ældste søn 14-årige Valdemar blev taget til fange af bisperne i Kølns riddere, og dermed var hans kronprins sat ud af spillet, hvis han selv skulle dø. Lige som hans bror Erik havde han problemer med at få friserne til at betale deres skat. I juni 1252 drog han på felttog mod friserne for at få dem til at betale. Hvor dagens Husum siden kom til at ligge, blev han offer for en vildfaren pil og døde i kamp. Da hans søn var tilfangetaget, blev det i stedet hans bror Christoffer, der overtog kongemagten, men Abels sønner skulle helt frem til 1375 forsøge at generobre samt bekrige de danske konger. Han fik 4 børn med Mechthilde: Valdemar 3. Hertug af Slesvig 1254-57, Sophie gift med Bernhard af Anhalt-Bernburg og død 1284, Erik I. Hertug af Slesvig 1260-72 og endelig Abel af Langeland 1252-79.

Begravet

Abels eftermæle blev broget i Danmarkshistorien, og hans mange slægtninge kæmpede mod danske konger som Erik Menved, Erik Klipping og Valdemar Atterdag, hvilket ofte omtales som fra den tid, hvor problemerne startede i grænselandet. Et digt med bibelske dimensioner er ofte blevet fortalt om ham med henvisning til Kain og Abel i Bibelen.

LÆS OM KONG ABELS HUL

Abel af Navn – Kain af Gavn

Han ligger begravet i skoven ved Gottorp Slot, hvor der indtil 1700-tallet var boret en pæl i jorden, hvorom man sagde, at den gik igennem brystet på liget, for at han ikke igen skulle yppe ufred. Det siges, at han spøger i Slesvig Domkirke.

Print siden her