Alexander von Humboldt
Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander von Humboldt var en tysk forskningsrejsende der havde en langt bredere rækkevidde end blot Europa. Han blev født i Berlin 14.september 1769 og døde i samme by 6.maj 1859. Hans samlede værker udkom over en periode på mere end 7 årtier og han opnåede en “ny standard for refleksion og viden om Verden” og anses som medgrundlægger af Geografien som en empirisk videnskab. Han var lillebror til Wilhelm von Humboldt – der blev kendt for det humboldtske forskningsideal.
Mangeårige Forskningsrejser førte Alexander von Humboldt til Latinamerika, USA og såvel til Centralasien. Videnskabelige feltstudier bedrev han eksempelvis indenfor områder som Fysik, Geologi, Mineralogi, Botanik, Vegetationsgeografi, Zoologi, Klimatologi, Oceanografi og Astronomi. Derudover berørte hans forskning Erhvervsgeografi, Etnologi, Demografi, Fysiologi og Kemi. Alexander von Humboldt korresponderede med talrige eksperter indenfor en lang række forskellige fagretninger og skabte sig et videnskabeligt netværk med hans egen prægning.
I Tyskland opnåede Alexander von Humboldt først og fremmest succes med sine værker Ansichten der Natur og Kosmos overordentlig stor popularitet. Allerede i hans egen levetid nød han høj anseelse i både ind-, og udland og blev betragtet som “den største Naturforsker” i hans samtid. Videnskabernes Akademi i Berlin kårede ham til den “Største videnskabelige person i egen tidsalder” og hans ry i verden ragede sågar over Leibniz. Videnskabernes Akademi i Paris gav ham tilnavnet “Den ny Aristoteles”.
De mange lag og virkeområder som Humboldt beskæftigede sig med i hans liv, medførte at han efter hans død fik talrige samfundsmæssige og politiske strømninger opkaldt efter sig. Siden slutningen af det 20.århundrede – i takt med den omsiggribende Globalisering – er hans virke som pioner for de økologiske tanker blevet gentaget, hvor indsigten omkring altings vekselvirkning bruges.
Pingback: Hannoversch Münden | Historiskerejser.dk