Christoph Scheurl
Christoph (II) Scheurl var en tysk jurist, diplomat og humanist og med til at opbygge universitetet i Wittenberg samt personlig god ven med Martin Luther. I mange år en vigtig repræsentant for rigsbyen Nürnbergs magtfulde råd. Han blev født 11. november 1481 i Nürnberg og døde samme sted 14. juni 1542.
Livsbane
Hans fader Christoph (I) Scheurl (1457-1519) var født i Breslau og senere flyttet til Nürnberg, hvor han giftede sig med moderen Helena, der var af den gamle patrizierfamilie Simmelsdorf von Tucher. Hans barndom var ubekymret, og han modtog lærdom fra privatlæreren Leonhard Vogel fra Coburg. Han påbegyndte i marts 1496 et studium i retsvidenskab på universitetet i Heidelberg og fortsatte dette studium fra 1498 på Universitetet i Bologna. Det var disse steder, han skulle stifte bekendtskab med humanismen. Hans studium blev økonomisk besværet i år 1500, da hans fader mistede det meste af sin formue. Moderens rige familiemedlemmer valgte dog at sponsorere hans videre studium, og i 1506 fik han doktortitlen i kanonisk og verdslig ret.
Scheurl blev på foranledning af Johann von Staupitz anbefalet et professorat på Kurfyrst Frederik den Vises nygrundlagte universitet Leucorea i Wittenberg, hvor han tiltrådte i foråret 1507. I Wittenberg forelæste han om den kanoniske ret og overtog snart titlen som rektor. For at højne niveauet på universitetet ændrede han mange af de interne reglementer, således at universitetet kom til at køre efter forbillede af universitetet i Bologna. Hans ihærdighed og gejst bar frugt og tiltrak flere andre store humanistiske lærekræfter til Leucorea, hvilket endvidere udmøntede sig i et stærkt stigende antal studerende. 26. juli 1508 blev han udnævnt som bisidder ved Den Hertugelige Saksiske Ret i Leipzig og Altenburg. På trods af, at Kurfyrst Frederik den Vise gerne havde villet beholde ham, fulgte han i 1511 en anmodning om at tage til sin fødeby Nürnberg og blive rådskonsulent.
Det var i rollen som repræsentant for det magtfulde råd i Nürnberg, at man fulgte Christoph Scheurl. Han drog i 1519 til Aragonien for at lykønske den nyslåede kejser Karl V med titlen på vegne af Den Fri Rigsby Nürnberg. I 1522 var han blandt de gesandter, der i Wien forhandlede med ærkehertug Ferdinand om hjælp mod tyrkerne. I 1523 indfandt han sig igen vej kejserens hof for at vise Nürnbergs ubehag ved den erklæring, som riget var kommet frem til. Han plejede venskab med Martin Luther og var med til at formidle en af de mest berømte reformationshistoriske møder, nemlig mødet mellem Luther og Johannes Eck. Endelig var han blandt de første til at modtage Luthers 95 teser.
Udvalg af store Værker
- De rebus gestis Alberti Ducis Saxioniae
- De Vita Ant. Cressenis
- Tractatus de sacerdorum & ecclesiasticarum rerum praestantia, Leipzig 1511
- Lib. De laudibus Germaniae & Ducum Saxoniae, Leipzig 1508
- Epist. Ad Charit. Pirckhameram, Nürnberg 1513
- Epist. Ad Charit. Pirckhameram, Nürnberg 1513
- Epist. Ad Staupitium de statu sive regimine reipubl. Noricae
- Epist. Ad Petr. Bernstein, 1580