Josef Stalin
Josef Stalin var en georgisk revolutionær og sovjetisk politiker og en af de vigtigste historiske skikkelser i det 20. århundrede ufravigeligt, om man ser ham som diktator eller som sejrherre under Anden Verdenskrig. Han stod i spidsen for Sovjetunionen fra midten af 1920´erne og frem til sin død i 1953, som generalsekretær for kommunistpartiet i Sovjetunionen. I sine første år som førende politiker stod han i spidsen for et præsidium i et kollektivt lederskab som den første blandt ligemænd, men han konsoliderede sin egen magt således, at han i 1930érne de facto var diktator i Sovjetunionen. Oprindelig var han ideologisk inspireret af Lenins udlægning af Marxismen, han formaliserede Marxisme-Leninisme til en form statsideologi, mens hans egen politik i praksis blev kendt som Stalinisme. Han blev født 18. december 1878 og døde 5. marts 1953.
Han blev født i en fattig familie i Gori i det Russiske Imperium i dagens Georgien og blev tidligt medlem af det marxistiske russiske socialdemokrati. Han arbejdede som redaktør på partiets avis Pravda og skaffede penge til Lenins bolsjevistiske fraktion via røverier, kidnapninger og beskyttelsespenge. Efter gentagne fængslinger gik han internt i eksil i Rusland. Efter bolsjevikkerne tog magten ved oktober revolutionen i 1917 og skabte en et-parti-stat under Lenins nylige kommunistparti, blev Stalin medlem af Politbüroet. Han deltog i kampene i den russiske borgerkrig før, at Sovjetunionen blev etableret i 1922. Da Lenin døde i 1924, greb Stalin ud efter magten. Under Stalins styre blev parolen “Socialisme i et land” et centralt dogme for partiet. Femårsplanerne effektuerede, at landet gennemgik en landbrugsmæssig tvangskollektivisering og en meget hurtig industrialisering, der gjorde, at landet blev en centralt styret planøkonomi. Den hurtige omstilling førte til store kriser som eksempelvis hungersnøden i 1932-33. Stalin udrensede “Fjenderne af Arbejderklassen” med skueprocesserne under den “Store Udrensning”, hvor mere end 1 million blev fængslet og minimum 700.000 blev henrettet i perioden 1934-39. I 1937 var hans personlige magt over partiet og staten komplet.
Stalins regering støttede også marxisme-leninisme rundt om i verden igennem Kommunistisk Internationale – Komintern – hvor de støttede antifascistiske bevægelser i Europa igennem 1930érne – særligt under den Spanske Borgerkrig. I 1939 underskrev man en ikke-angrebspagt med det Nazistiske Tyskland, som resulterede i den sovjetiske invasion af Polen. Tyskland brød pagten ved at invadere Sovjetunionen i juni 1941. Trods flere indledende nederlag stod den Røde Hær imod den tyske invasion og var i stand til at indtage Berlin i 1945 og dermed afslutte Anden Verdenskrig i Europa. Efter krigen annekterede Sovjetunionen de baltiske lande og hjalp med at etablere sovjet-allierede regeringer i Central- og Østeuropa, Kina og Nordkorea. Efter Anden Verdenskrig var Sovjetunionen sammen med USA verdens nye supermagt. Der opstod kort efter krigen et modsætningsforhold mellem de to, og de to blokke de stod i spidsen for det, der blev kendt som Den Kolde Krig. I 1949 udviklede Sovjetunionen atomvåben. Årene efter krigen var præget af en ny hungersnød i landet og en antisemitisk kampagne, som kulminerede med lægesammensværgelsen. Stalin døde i 1953 og blev umiddelbart herefter efterfulgt af Nikita Khrusjtjov, der tog afstand til sin forgænger og satte gang i en af-stalinisering af det sovjetiske samfund.
De fleste er enige om at betragte ham som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde personer. Han var genstand for en overdreven personkult indenfor den marxistisk-leninistiske bevægelse, der udråbte ham som lederen af arbejderklassen og af verdenssocialismen. Siden opløsningen af Sovjetunionen i 1991 har Stalin genvundet en del popularitet i Rusland og Georgien som en sejrrig landsfader under Anden Verdenskrig, der var med til at gøre Sovjetunionen til en verdensmagt. Hans totalitære regeringsførsel er samtidig blevet alment fordømt for dens masseundertrykkelse, etniske udrensninger, hundredtusindvis af henrettelser og hungersnødskatastrofer, som dræbte millioner.
Josef Stalin på Teheran Konferencen i november 1943. Billedet er taget US. Signal Corps Photo og tilgængeligt på wikipedia
Stalins tidlige barndom 1878-99
Stalin blev født i den georgiske by Gori, en del af det daværende Tiflus Guvernørskab i det Russiske Imperium, der var en større blanding af georgiske, armenske, russiske og jødiske samfund. Han blev født den 18.december 1878 og døbt den 29.december samme år. Hans forældre Besarion Jughashvili og Ekaterina Geladze var etniske Georgiere, og Stalin voksede op som Georgisk talende. Josef Stalin var deres eneste barn der overlevede spædbarnstilværelsen, han fik kælenavnet “Soso” – hvilket var en diminutivform af “Ioseb”.
Faderen – Besarion – var skomager med hans egen butik; indledningsvis gik det godt men siden gik salget væsentligt tilbage, hvilket betød at familien levede i fattigdom. Besarion blev alkoholiker, og ved hans hyppige fuldskab bankede han såvel sin kone og sin søn. I 1883 forlod Ekaterina og sønnen deres hjem og indledte en tilværelse, hvor man drog fra sted til sted over det næste årti. I 1886 flyttede de ind hos præsten Fader Christoffer Charkviani – en ven af familien. Ekaterina arbejdede som rengøringskone og måtte sende sønnen på skole. I september 1888 blev Stalin indskrevet på Goris Kirkeskole, hvilket Charkviani sikrede ham. Selvom Stalin viste sig som en slagsbror, da klarede han sig fagligt godt med udmærkelser og talent indenfor malerkunst og drama, poetisk skriveri og korsang. Stalin gennemgik en lang række helbredsmæssige problemer; i 1884 fik han Kopper der gav ham ansigtsar for evigt, og som 12-årig blev han ramt seriøst af en diligencevogn, hvilket gav ham problemer med hans venstre arm livet igennem.
Skolefoto af Josef Stalin som 15-årig fra den kirkelige skole han gik på i Gori fra 1893. Det stammer fra det georgiske MIA Akademi og er genoptrykt i bogen “a Passage to Revolution” af Ronald Gregor Suny på Princeton University Press.
I August 1894 blev Stalin indskrevet på det Ortodokse Spirituelle Seminarium i Tiflis, et studium der tillod ham at studere på nedsat tid. Han læste sammen med 600 præstekandidater på stedet. Stalin udviste glimrende akademiske evner og fik høje karakterer. Han fortsatte med at skrive poesi, og fik 5 digte udgivet under pseudonymet “Soselo” i avisen Iveria ejet af Ilia Chavchavadze. Digtene havde temaer som Natur, Landskab og Patriotisme. Ifølge en af Stalins biografiskribenter Simon Sebag Montefiore blev de klassikere i Georgien, og blev siden optaget i georgiske kulturkanoner. Med tiden mistede Stalin imidlertid sin interesse for præstestudierne, hans karakterer faldt og hans karakter blev langt mere rebelsk. Seminariets protokoller noterede at han erklærede sig selv for Ateist, udvandrede fra bønnerne og nægtede at tage sin hat af for munkene.
Stalin meldte sig ind i en forbudt klub på Skolen; hvor han særligt blev påvirket af en revolutionær roman af Nikolaj Tjernysjevskij fra 1863 med titlen “Hvad skal der gøres?” En anden tekst der havde stor indflydelse på Stalin var Alexander Kazbegis “Den patriotiske” hvorefter han antog navnet “Koba” efter hovedpersonen der var bandit. Han læste også “Kapitalen” fra 1867 af Karl Marx, hvorpå Stalin erklærede sig enig i Marx´ social-politiske teori Marxismen, der på dette tidspunkt var en af de talrige varianter af socialisme der var i fremdrift som opposition til Tsar-regeringens autoriteter. Om nattet deltog han i hemmelige arbejdsmøder og blev introduceret for Silibistro “Silva” Jibladze der havde grundlagde det georgiske marxistisk-socialistiske forum Mesame Dasí (den tredje gruppe). I April 1899 forlod Stalin Præsteseminariet og vendte aldrig tilbage.
Seminariet i Tiflis som Stalin studerede teologi og præsteuddannelse i årene 1894-99. Årene gjorde ham både til Ateist og radikaliserede hans ideer i retning af revolutionær marxisme. Foto stammer fra 1870´erne og stammer fra New York Public Library fra 1927 i en rapport fra George Kennan.
