Auguste Viktoria Friederike Luise Feodora Jenny von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg er det fulde navn, som den senere kejserinde fik ved sin dåb. Hun blev født 22. oktober 1858 i Dolzig, Niederlausitz og døde 11. april 1921 i Huis Doorn i kejserfamiliens hollandske eksil. Hun bar titlen Kejserinde Auguste-Viktoria i perioden 1888-1918, da hun var gift med den tyske kejser Wilhelm II.

Auguste Viktorias barndom og ungdom

Auguste Viktoria, var prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, og ældste datter af Hertug Frederik VIII af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg – der gjorde krav på hele arveretten til Slesvig-Holsten og spillede en fremtrædende rolle under krigene 1848-50 og 1864 mellem Danmark, Slesvig-Holsten og Preussen. Hendes moder var prinsesse Adelheid zu Hohenlohe-Langenburg (1835-1900), datter af fyrst Ernst I. zu Hohenlohe-Langeburg og prinsesse Feodora zu Leiningen.

Riddergodset Dolzig i Niederlausitz. Maleriet er lavet i tiden mellem 1857 og 1883. Maleriet udført af Theodor Hartmann eller Alexander Duncker

Hun havde en rolig barndom i Dolzig i Lausitz på sin faders landsted. I 1840´erne havde Auguste-Viktorias morfar Christian August ladet et arvekrav på begge hertugdømmer Slesvig-Holsten gælde. Det havde givet den Slesvig-Holstenske bevægelse et samlingspunkt, der var blandt de afgørende årsager til 3-årskrigen 1848-50 mellem Danmark på den ene side og Slesvig-Holsten og det Tyske Forbund med Preussen på den anden side. Da Preussen havde trukket sig fra krigen, var det endt med dansk sejr. I 1852 var familien blevet nægtet sine arvekrav, der i stedet gik til slægten Glyksborg. Det betød, at Christian 9. i 1863 blev den næste danske konge, hvilket affødte en krise, hvor Slesvig blev forsøgt indlemmet i Danmark.

Otto von Bismarck af Preussen og de øvrige forbundstropper trak nu mod hertugdømmerne. Auguste Viktorias fader – der i Danmark blev kaldt Frederik af Nør – tog begejstret imod tropperne fra syd. Under krigen og umiddelbart efter krigen forsøgte han at regere over hertugdømmerne fra Kiel som Frederik VIII. – da han så sig som den legitime efterfølger til den netop afdøde danske konge Frederik VII. I Holsten, der blev forvaltet af Østrig, lod man ham være. Efter at Preussen i 1866 havde besejret Østrig, tillod preusserne ikke længere Frederik denne leg, og han blev politisk sat i bero og tvunget til med sin familie at forlade Holsten.

Familien levede derefter vekslende i Gotha og på slottet Primkenau i Niederschlesien, der siden 1853 havde været i Christian Augusts besiddelse. Det var først ægteskabet mellem Auguste Viktoria og den preussisk-tyske tronfølger Wilhelm, der førte til forsoning mellem familien Augustenborg og den nye tyske stat.

Ægteskab og efterkommere

Da Auguste-Viktoria forelskede sig i Prins Ernst von Sachsen-Meiningen (1859-1941,) en søn af Hertug Georg II. von Sachsen-Meiningen, blev hun i 1875 sendt til England for at besøge sine familierelationer. Igennem sin mormor var hun en grandniece til den britiske Dronning Viktoria.

Hun havde mødt Wilhelm von Preussen – den senere Kejser Wilhelm II. – allerede i 1868 på slottet Reinhardsbrunn i Thüringen. Deres bekendtskab blev fornyet, da hun var med sine forældre på besøg i Potsdam i sommeren 1878. Den 14. februar 1880 blev deres forlovelse proklameret i Gotha – umiddelbart efter hendes faders død. Forlovelsen vakte en del furore blandt de preussiske spidser samt den siddende Kejser Wilhelm I. Man fandt ægteskabet upassende, da man ikke fandt valget standsmæssigt passende, fordi Auguste-Viktorias oldemor havde været borgerlig og hendes farmor kun havde status af grevinde. Derudover var der de politiske forviklinger, som Preussen var indblandet i efter annekteringen af hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvor Frederik VIII. havde vedvaret med at opretholde sine krav på de selvsamme hertugdømmer. Af disse grunde blev brylluppet først proklameret den 2. juni 1880.

Den 27. februar 1881 blev de gift i Berliner Dom. Ved den efterfølgende enorme fest var Otto von Bismarcks ord:

Dette er den lykkelige slutning på en kompliceret historie

Der kom 7 børn ud af ægteskabet, der også familiemæssigt stod i relation til Dronning Viktoria i England, da Wilhelms moder Prinsesse Viktoria var en datter af Dronning Viktoria.

Friedrich Wilhelm Victor August Ernst (1882-1951) gift med Hertuginde Cecilie af Mecklenburg-Schwerin. Indtil abdikationen i 1918 var de kronprinseparret.
Wilhelm Eitel Friedrich Christian Karl (1883-1942) gift med Sophie Charlotte von Oldenburg (1906-26)
Adalbert Ferdinand Berengar Viktor (1884-1948) gift med Prinsesse Adelheid von Sachsen-Meiningen
August Wilhelm Heinrich Günther Viktor (1887-1949) gift fra 1908-20 med Prinsesse Alexandra Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glyksborg (1887-1957).
Oskar Karl Gustav Adolf (1888-1958) gift med Grevinde Ina Maria von Bassewitz (1888-1973)
Joachim Franz Humbert (1890-1920) gift i 1916 med prinsesse Marie Auguste von Anhalt
Viktoria Luise Adelheid Mathilde Charlotte (1892-1980) gift i 1913 med Ernst August von Braunschweig-Lüneburg

Tiden som Kejserinde

Den 15. juni 1888 besteg hendes mand tronen som tysk kejser og konge af Preussen, hvilket automatisk gjorde Auguste-Viktoria til kejserinde af Tyskland og dronning af Preussen. Hun overtog derudover talrige andre titler, funktioner og protektorater – eksempelvis ansvaret for Tysk Røde Kors og Fædrelandets Kvindeforening. Hun grundlagde den evangelisk-kirkelige hjælpeforening til bekæmpelse af den religiøst betingede nødtilstand, der snart affødte den Evangeliske Kirkebyggerforening. Med et udpræget engagement blev hun fortaler for evangelisk kirkebyggeri i Berlin og primært i nye arbejderkvarterer. Denne store indsats for kirkebyggeriet bar også frugter andre steder som eksempelvis i Jerusalem på Oliebjerget. I folkemunde fik hun navnet “Kirkehelgen”.

Auguste Viktoria var ligeledes stærkt engageret i socialt hjælpearbejde. Det er også værd at bemærke, at kejserinden var afholdt og havde et godt ry i offentligheden, langt bedre end hendes mand, hvis optrædener ofte førte til kritik og spot. Hun støttede kvindebevægelsen og blev fortaler for, at piger og unge kvinder skulle have en bedre uddannelse.

Under 1. verdenskrig tog hun del i hjælpearbejdet og havde særligt fokus på lazaretvæsenet.

Eksil og død

Den 27. november 1918 drog Auguste Viktoria i fodsporet på sin mand i hollandsk eksil, hvor de indtil 1920 boede på Slottet Amerongen. Hun havde i den sidste tid i Potsdam opholdt sig hos sin søn Eitel Friedrich i Villa Ingenheim. Fra og med 1920 flyttede det abdicerede kejserpar til Huis Doorn i den hollandske provins Utrecht.

Wilhelm skrev i 1922:

Kejserinden havde fået et hjerteslag. Hun var begyndt at mærke alderen fra november 1918 og kunne til sidst ikke længere tilsidesætte de kropslige lidelser, og hun havde ikke sin tidligere modstandskraft. Det sværeste at bære var hjemlængslen til den tyske jord og efter de tyske lande. Trods det blev hun og trøstede mig…

Auguste Viktoria, den sidste tyske kejserinde – døde den 11. april 1921. Som et af sine sidste ord skulle hun have sagt:

Jeg må ikke dø, da Kejseren ikke kan være alene.,

Mange tyske aviser skrev om nyheden om hendes død med store sørgeannoncer. Kejserindens død efter tre år i landseksil blev af hendes tilhængere opfattet som meget sørgeligt og hun blev hyldet som en landsmoder. Hendes lig blev efter eget ønske bragt til Antikentempel i parken ved Sanssouci Slottet i Potsdam. Ved bisættelsen kunne Wilhelm II. såvel som kronprinsen (hendes søn) ikke deltage. Den blev derimod fulgt af tusinder af andre.

Kort før sin død ytrede Auguste Viktoria ønske om, at kejseren igen blev gift Wilhelm II. giftede sig på ny den 5. november 1922, cirka halvandet år efter kejserindens død, med Prinsesse Hermine von Schönaich-Carolath.

Print siden her

Om forfatteren

Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.