Tag med FOF Nordsjælland på en dejlig 3-landsrejse til Flandern i Belgien og derudover har skønne oplevelser i Hollands skønneste årstid under tulipanblomstringen og fejringen af deres konges fødselsdag samt skønne byer og landskaber i Tyskland.
Rejsens hovedvægt er dog på Flandern, der er den del af Belgien hvor de sprogligt og kulturelt ligger tæt på hollænderne. Vi bor i den smukke kanal-, og universitetsby Gent – hvor vi bor direkte i det historiske centrum som nabo til Domkirken og få hundrede meter fra kanalstemningen ved floden Leie. Vi besøger naturligvis Belgiens og Europas hovedstad Bruxelles, hvor vi får en kyndig rundvisning i byen i såvel bus som til fods og dertil kommer en rundvisning i Europaparlamentet hvor den kendte Europaparlamentariker Morten Løkkegaard er vores rundviser.
En dag står fuldstændig i Historiens tegn, da vi kører til byen Ypres hvor vi såvel i byen som på slagmarkerne rundt om byen får indblik i Første Verdenskrigs grusomheder i et af de værste ramte områder – vi slutter af med at overvære mindeceremonien “The Last Post”. Endelig besøger vi den charmerende hanseby Brügge hvor vi sejler på kanalerne. I Holland har vores overnatning i Zwolle ligeledes været i en charmerende hanseby med kanaler og dagen efter står i tulipanernes tegn både med de fantastiske farverige marker som i blomsterparken Keukenhof.
På hjemturen besøger vi Arnhem, der spillede en vigtig rolle under Anden Verdenskrig hvilket vi hører om, vi gør det på den hollandske konges fødselsdag. Her vil vi sande at kongens fødselsdag eller Koningsdag er noget som hollænderne fejrer. Endelig er vores sidste overnatning i den charmerende slotsby Bad Bentheim i Tyskland, hvor vi benytter lejligheden til at ligge en mere charmerende landevejsrute hjemad mod færgen fra Femern. Vi glæder os til at gennemføre denne rejse sammen med jer!
1.dag: Sjælland – Fyn – Marsken og færge over Elben og hollandsk hanseby Zwolle
Vi mødes fra morgenstunden på Hellerup Station og kører derefter til Nygaards Plads på tværs af Sjælland og over Storebælt, Fyn og Lillebælt. I bussen serveres der morgenmad i form af rundstykker og tilbehør samt kaffe og juice. Fra Kolding går det af landevej på tværs igennem Sønderjylland hvor vi kører igennem marskområdet ved Tønder og siden Husum inden vi krydser Ejderen ved Tønning. Vi sejler over Elben fra Glückstadt til Wischhafen – et dejligt afbræk i et smukt landskab. Det bliver en masse landevejskørsel i Frisernes marsk i det nordvestlige hjørne af Tyskland. Vi fortsætter ind i det nordlige Holland, hvor vi bor første aften i den smukke hanseby Zwolle, der ligger i en smuk fæstningsby hvor flere floder løber sammen. Efter fælles aftensmad på hotellet går rejselederen en lille aftenstur om i byen med de der har lyst.
2.dag: Tulipanmarker og Blomsterparken Keukenhof
Efter at have haft tid til at nyde vores morgenmad, der venter der os en flot køretur igennem Holland. Tæt ved Zwolle kommer vi igennem Flevoland, der er speciel i form af at området var havbund indtil 1950´erne. Zuidersøen blev inddæmmet og den inderste del drænet og gjort klar til beboelse. En del af landbruget her er tulipanmarker, der står i fornemste flor på denne tid af året. Vi passerer efterfølgende Amsterdam og kører syd for Hollands hovedstad til den store og imponerende park Keukenhof.
Parken er et farveorgie i blomster, kombineret med interessante udstillinger og væksthuse samt forlystelser og naturligvis også muligheder for at handle blomsterløg. Efter opholdet fortsætter vi kørslen igennem tulipanmarker forbi de sydhollandske byer Haag og Rotterdam og ind i Belgien forbi Antwerpen og ind i Flandern til den skønne kanal- og universitetsby Gent. Her bor vi helt inde i det historiske centrum, hvor vi træder direkte ud fra hotellet på pladsen foran katedralen og med få hundrede meter ned til de livlige områder ved floden Leie. Efter ankomst spiser vi på nærliggende lokal restaurant med en flamsk specialitet på menuen.
SE HOTEL IBIS KATEDRAAL I GENT
3.dag: Gent og Brugge
Efter morgenmad på hotellet, der vil der for de interesserede være en gående introduktion til vores dejlige værtsby Gent. Byen der i middelalderen var en af de rigeste flamske handelsbyer med den vigtige havn hvor floderne Leie og Schelde løber sammen. Som nabo til vores hotel ligger byens væsentligste seværdighed Sint Baafs Katedraal, der er et ypperligt eksempel på stilarten Brabantergotik og som huser et af de ypperligste værker for flamsk malerkunst: Altertavlen med værket Tilbedelsen af det mystiske lam af brødrene van Eyck. Direkte ved hotellet oplever vi desuden den fornemme klædehal med byens klokketårn samt teateret og kanalkvarteret. Vi bevæger os i overskuelige afstande rundt i byen og vil se kirker, klostre lagerbygninger og statuer fra middelalderen hvor Gent havde sin storhedstid. Det går langs floden Leies bredder, hvor byens mange cafeer ligger og forbi den middelalderlige borg Gravensteen og til den store plads Vrijdagsmarkt med statuen af den flamske frihedshelt Jacob van Artevelde. I får herefter fri til at gå om i gågaden eller måske ind på den specielle bar Dulle Griet, her afleverer man sin sko hvis man skal drikke af de specielle drikkestativer Kwak.
Man sørger selv for tidlig frokost inden der er afgang mod turistperlen: Kanalbyen Brugge. Det tager en lille times tid at køre til Brugge fra Gent, her går vi i fælles flok igennem den charmerende by, hvor der bliver tid til at se svanerne på kanalerne ud for det religiøse kompleks Begijnhof, der stadig er meget udpræget i Nederlandene og igennem små gange op til Sint Jan Hospitalet hvor man finder et væld af kunstværker af særlig Hans Memling men det er dog i den overforliggende Vor Frue Kirke at man finder det eneste værk af Michelangelo der blev bragt ud af Italien i kunstnerens egen levetid – Madonnaen fra Brugge – vi går igennem kirkeområdet til Groeningemuseums yndige gårde og midtvejs på turen tager vi det velfortjente afbræk med en sejltur på kanalerne, som er et must på linje med chokolade-, kniplinge og gobelinbutikkerne. Her får man virkelig mulighed for at se den romantiske oprindelighed der gjorde Brugge til en så afholdt perle specielt for britiske romantikere i det 19.århundrede. Efter sejlturen går vi det sidste stykke i fællesskab der fører os op over pladsen Burg, hvor man både finder Rådhuset, de Brugse Vrije – byens handelskammer og Blodskirken hvor angiveligt rester af Kristus blod findes og som en gang årligt bringes igennem byen, herfra går vi til markedspladsen, hvor det 83 meter høje Belfort pryder pladsen sammen med museer og statuen for de to flamske frihedshelte Breydel og Koninck der testede folk for om de kunne udtale det flamske “Schild en Vriend” korrekt. Flamlænderne lod man leve, mens franskmændene ikke havde samme held. Tæt herpå ligger den historiske bygning fra familien Beurse – verdens ældste børs.
Efter nogle timers fritid går det tilbage til bussen og hjem til Gent, hvor aftensmaden i aften foregår på egen hånd.
4.dag: Ypres og 1.verdenskrig
Efter morgenmad kører vi fra Gent sydpå mod Ypres, der ligger tæt på grænsen til Frankrig. På vej til Ypres fortæller Anders, der har gennemført adskillige rejser til området om 1.verdenskrig intensivt om krigen ikke bare fra belgisk perspektiv, men også fra fransk, engelsk, tysk, russisk og europæisk perspektiv. Ypres var rammen om hele 4 større slag og blev ødelagt totalt under 1.verdenskrig. Vi starter med en lille introduktion til byen, hvorefter vi i byens fornemme gamle klædehal skal besøge det prisvindende museum “In Flanders Fields”. Der giver en meget fin introduktion til de mange emner, der relaterer sig til 1.verdenskrig. Det være sig: Soldaternes perspektiv, de tekniske landvindinger som maskingevær og fly, Imperiernes sammenbrud, Vestfrontens fastlåste situation, Julefreden 1914 og deslige. Vi spiser frokost på egen hånd i byen og kører over middag ud i “felten.
Vores første stop bliver ved en skyttegrav. Det giver soldaternes perspektiv, at få lov at gå igennem og mærke på egen krop lidt af det de gennemlevede. Derefter fortsætter vi til den tyske krigskirkegård i Langemarck, der er blevet kendt som “Barnedrabet ved Langemarck”. Derpå blivet det et stop ved det Canadiske Monument, hvor der første gang i historien bruges giftgas i april 1915. Det sidste stop i felten er ved den imponerende og smukke britiske krigskirkegård Tyne Cot Memorial. Den største Commonwealth Kirkegård i verden med 11.000 grave.
Herefter vender vi tilbage til Ypres, hvor vi i fællesskab spiser aftensmad på en lokal restaurant, før vi skal opleve mindeceremonien “The Last Post”. Der siden 1928 – kun afbrudt af 2.verdenskrig 1940-44 – hver aften er foregået ved mindeporten Menin Gate, hvor det lokale postorkester spiller en mindehymne og der samtidig er kransenedlæggelser til ære for de faldne soldater ved fronten. Efter den tankevækkende seance, der kører vi retur til Gent.
5.dag: Bruxelles
Efter gårsdagens lange udflugt til Ypres så tager vi god tid til at spise morgenmad og sætter kurs mod Bruxelles sidst på formiddagen. Vi har en lille times kørsel (uden trafik) mod Bruxelles – Belgien og Europas hovedstad. Vi ankommer af den charmerende vej igennem Tervuren og dets grønområder indover diplomatkvartererne med de mange søer og gør holdt ved den imponerende triumfbue i Jubelpark. Derefter kører vi ned over det Europæiske Kvarter med Berlaymont og Justus Lipsius Bygningen hvorfra vi stiger ud af bussen og skal på en spændende rundtur i Europaparlamentet.
Efter rundvisningen fortsætter vi over Place du Luxembourg og går mod Kongeslottet på Coudenberg og Parlamentet. Herfra går vi ned over Kunstbjerget – Mont des Arts – hvor udsigten over byen er imponerende. Vi går direkte ned til Hubertgallerierne og mod en af Europas mest imponerende pladser: Grand Place med Rådhuset og tæt ved Slagtergaderne, Boulevard Anspach med Møntteateret og ikke mindst tæt på Bruxelles symbolske lille mand: Manneken Pis. Der bliver frokost og tid på egen hånd i dette område. Vi samles igen sidst på eftermiddagen, hvor vi spiser aftensmad i fælllesskab inden vi kører ud af byen og igennem det belgiske kongehus store slotspark Laeken og gør et kort holdt ved Atomium, der er formet som et kæmpeatom og bygget til verdensudstillingen 1958 og derpå tilbage til Gent.
6.dag: Arnhem og Koningsdag i Holland
Formiddagen kan bruges i Gent til at spadsere en sidste tur i vores dejlige værtsby. Sidst på formiddagen siger vi farvel til byen og sætter os i bussen, hvor der efter afgang vil være sandwich til frokost der kan indtages undervejs. Vi kommer ind i Holland på en meget speciel dag, nemlig fejringen af deres konge – Willem Alexanders – fødselsdag. Her er det tradition at alting farves i orange farver, idet at kongeslægten er af slægten Oranje-Nassau der symboliseres ved denne farve. Vi besøger Arnhem der er kendt for at have spillet en hovedrolle i et af Anden Verdenskrigs store slag: Operation Market Garden, hvor de allierede med briterne forsøgte at rykke frontlinjen ind i Tyskland i september 1944 – efter D-Dag. Her skulle man passere og erobre overgansstederne over hele 6 større vandløb (floder og kanaler), det lykkedes at erobre og holde de 5, men broen i Arnhem blev som nævnt “A Bridge to Far”. Vi ser broen i Arnhem og tilbringer et par timer i byen med festen for deres konge. Sidst på eftermiddagen fortsætter vi mod vores hotel lige på den anden side af grænsen til Tyskland hvor vi bor i den hyggelige slotsby Bad Bentheim på Hotel Bentheimer Hof, hvor vi spiser aftensmad. Om det bliver for de aftenfriske eller morgenfriske, så vil det være oplagt at have spadseret op igennem slotsparken og op igennem borgområdet i byen under vores korte visit.
7.dag: Weser Bergland – Celle og Femern-færgen
Efter morgenmad forlader vi Bad Bentheim og kører via Osnabrück den smukke motorvejsrute mod Hannover, hvor der er en prægtig udsigt fra bussen til Weser Bergland hvor man skimter steder som Porta Westfalica, Minden og Bückeburg fra bussen. Øst for Hannover ligger vejen over Lüneburger Heide, hvor vi holder en kortere frokostpause i den smukke slotsby. Om eftermiddagen kører vi via Lüneburg og Lauenburg nordpå forbi Lübeck og til Femern hvor vi sidst på eftermiddagen sejler over til Rødby og herefter kører mod hovedstadsområdet med stop i Brøndby og på Hellerup Station hvor turen slutter og vi takker af for en oplevelsesrig rejse.
Prisen er 9.495 DKR (Enkeltværelsestillæg: 1.850)
Tillæg:
Tilmelding:
Ved tilmelding kontaktes Historiske Rejser ved rejseleder Anders Bager Eriksen på Telefon 20 93 17 14 eller mail@historiskerejser.dk – ved denne kontakt udbedes oplysninger om ens navn som det står angivet i pas, samt adresse, telefonnummer og eventuelle mailadresse. Herefter sendes depositum på 2500 DKR hvilket gælder som ens tilmelding-, og Rejsebevis. I februar 2022 sendes faktura på rejsens samlede beløb.
Man er naturligvis også velkommen til at rette henvendelse med spørgsmål til FOF Nordsjælland på 39 63 70 10
En tilmelding er registreret ved indbetalt depositum på 2500 (der sendes faktura efter aftale om deltagelse)
Turen gennemføres ved minimum 30 deltagere
Turens tekniske arrangør er:
Historiske Rejser ApS medlem af Rejsegarantifonden (2592).
Opsamling 22.april
Hellerup Station (på bussiden), 2900 Hellerup klokken 7.00
Nygaards Plads 7, 2605 Brøndby, klokken 7.30
Hjemkomst 28.april (cirkatider)
Nygaards Plads 7, 2605 Brøndby, klokken 20.00
Hellerup Station (på bussiden), klokken 20.30
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.