Pløn slot

Slottet i Pløn er et de største i Slesvig-Holsten og det eneste, der ligger så højt placeret. Det var tidligere residens for hertugerne Slesvig-Holsten-Pløn. Det blev anlagt i det 17. århundrede under Trediveårskrigen og har undergået en vekslende historie, hvor det udover at være residensslot også har været kadetskole og internat.

Siden 2002 har slottet været i privat eje, da delstaten Slesvig-Holsten ikke kunne betale for en nødvendig sanering. Det blev i stedet øjenoptisk uddannelses- og kvalificeringssted. Det er i begrænset omfang åbent for besøgende.

Slottet i Pløn set fra sydvest. Foto af Mathias Suessen (www.matthias-suessen.de)

Slottets historie: Forhistorie for slotsområdet

Den første wagriske borgfæstning med navnet Plune stammede fra det 10. århundrede og lå på øen Olsborg i Plöner See. Dette anlæg blev ødelagt i 1139 og genopbygget af grev Adolf II. af Schauenburg og Holsten og var et støttepunkt under koloniseringen af det dengang slaviske område. I 1173 flyttede man borgen til Bischofsberg ved siden af den lille flække Pløn – det sted, hvor slottet ligger idag. I løbet af det 12. århundrede udviklede Pløn sig langsomt til en markedsby og fik i 1239 byrettigheder. I perioden 1290-1390 havde den schauenburgiske slægt Holsten-Pløn residens på slottet, som derefter overgik til den slesvigske hertug Gerhard VI. I kraft af, at slottet stod under hertugerne af Slesvig, blev det en del af det danske kongehus, da Christian I. i 1460 blev hertug af Slesvig og samtidig var konge af Danmark. Slottet med borg samt Pløn spillede på denne tid ingen særlig rolle i landshistorien.

Under Grevens Fejde, hvor bl.a. Danmark og Lübeck var modstandere, overfaldt lybske soldater borgen, som de brændte ned til grunden. Efterfølgende måtte slottet genopbygges fra bunden, og der opstod et nybyggeri, som blev integreret med det romanske. I 1564 overdrog den danske konge Frederik II. sin bror Johann den Yngre – i endnu en tilsidesættelse af Ribebrevet, hvori det hedder, at Slesvig-Holsten aldrig måtte deles – en tredjedel af sit land i Slesvig og Holsten. Dermed var hertugdømmet Slesvig-Holsten-Sønderborg grundlagt. En del af det nye hertugdømme var Pløn med borg. Hertug Johann var stærkt merkantilt anlagt, og byen oplevede et erhvervsmæssigt opsving i denne periode. Efter Johanns død i 1622 delte man hans linje blandt hans 5 sønner, hvilket bidrog endnu mere til det uoverskuelige kludetæppe, som hertugdømmerne var blevet til. Et af disse var Slesvig-Holsten-Pløn.

Slottet i Pløn længst ude mod venstre på et stik fra 1595 af Frans/Hogenberg

Residens for hertugerne af Slesvig-Holsten-Pløn

Den første hertug af denne linje var Johanns næstyngste søn Joachim Ernst af Slesvig-Holsten-Pløn. I anledning af brylluppet med Dorothea Augusta af Slesvig-Holsten-Gottorp besluttede den ny landsherre, at der skulle bygges et repræsentativt slot til ham og hans familie. Finansieringen af byggeriet kom mestendels fra den anseelige medgift, der fulgte med bruden. Den gamle borg blev totalt nedrevet i 1632, og det nuværende slot i renæssance opstod. Dette blev opført på kun tre år midt under Trediveårskrigen, hvilket var en stor præstation i et område, der grundet krigen var i farezone og samtidig manglede en lang række forsyninger.

Slottet blev residens for den hertugelige familie, men det var et meget lille hertugdømme, der på ingen måde var lige så vigtig i landspolitikken som eksempelvis Gottorp Slot. Hertugerne af Pløn havde dog usædvanligt mange slotte i hertugdømmet, hvilket gjorde, at slottet ikke var beboet hele året, da hertugfamilien ligeledes befandt sig på slottene i Traventhal, Ahrensbök, Rethwisch og Reinfeld

Bygningen var imidlertid det kulturelle centrum for hertugdømmet. Joachim Ernst grundlagde et slotsbibliotek, der i det efterfølgende blev udvidet til at omfatte omkring 10.000 bind. Hertugen var særdeles interesseret i fysik og optik og samlede i sin residens forskellige optiske instrumenter. Joachim Ernsts søn og efterfølger Hans Adolf var gået i krigstjeneste hos kejseren og befandt sig sjældent på slottet, som i praksis blev ført af hans moder og kone. Hans Adolfs efterfølger Joachim Friedrich døde barnløs i 1722 og med en meget stor gæld, hvorefter slottet stod tomt i 7 år

Slottet oplevede sin kulturelle opblomstring efter 1729 under den sidste hertug Friedrich Karl. Han var bror til Joachim Friedrich. Denne førte et barokt hof og lod dets indre ombygge i til rokoko. Friedrich Karl udvidede anlægget til også at omfatte bygningerne, vi i dag kan se på slotspladsen. Det gælder staldene (Marstall), ridehuset såvel som det lille haveslot, det såkaldte prinsehus. Friedrich Karl døde i 1761 uden arvinger. Hertuglinjen var dermed uddød og overgik til det danske kongehus. Indtil 1779 boede Friedrich Karls enke Christiane Armgardis på slottet, som samtidig var sæde for amtmanden. I perioden 1777-1823 boede den erklærede sindsyge Peter Friedrich Wilhelm her, som oprindelig havde været arving til bispefyrstendømmet i Eutin (efter 1773 i Oldenburg), men som var blevet fritaget sine pligter grundet sin sindssygdom. Han var et kendt navn i samtiden, da han i 1769/70 havde været på en dannelsesrejse, hvor både Johann Gottfried Herder og Johann Wolfgang von Goethe havde været hans oppassere. Deres møde var ret interessante. Derefter tog den ligeledes sindssyge danske konge Christian VII. sig af ham som formynder. Fra og med 1833 blev der indrettet skole i bygningen.

Et stik af slottet i Pløn fra 1864. Frit fra wikipedia

Sommerresidens for de danske konger

Fra og med 1840 fungerede slottet som sommerresidens for den danske konge Christian VIII. I denne periode restaurerede man slottet, og det fik en udsmykning i delvis klassicisme. Det var også på dette tidspunkt, at det blev malet hvidt, hvilket også var tilfældet for danske slotte som Gråsten og Fredensborg.

Slottet som kadetanstalt og NAPOLA

Efter krigen mellem Danmark og Preussen i 1864 overgik slottet til preussisk besiddelse. I 1868 fjernedes det meste af slottets interiør, som blev bragt til slottet i Kiel, hvor det brændte under luftangrebet i 1942. Slottet blev omdannet i sit indre til en kaserne, og i den preussiske provins Schleswig-Holstein fungerede det som kadetanstalt. Samtlige af Kejser Wilhelm II.s sønner modtog deres uddannelse her. Det gjaldt kronprins Wilhelm von Preussen, Eitel Friedrich von Preussen, Adalbert von Preussen, August Wilhelm von Preussen, Oskar von Preussen og Joachim von Preussen. Grundet dette omdannede man det hidtidige lystslot i haven, som fik navnet prinsehuset, og på den såkaldte prinseø byggede man en bondegård, hvor de kunne lære landlivet at kende, og endelig blev den nyanlagte banegård kaldet prinsebanegården. På grund af kejserinde Auguste Viktorias besøg fik slotskapellet ny maling. Hun var i forvejen knyttet til området, da hun var af slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, omend hendes barndom primært havde været i Lausitz og Gotha.

Efter 1. verdenskrig forbød Versaillestraktaten, at der kunne være militærskoler på slottet, og dette tjente i perioden 1920-33 den statslige uddannelsesanstalt (Stabila). Fra og med 1933 oprettede nazisterne Nationalpolitische Erziehungsanstalt (NAPOLA), som var en eliteskole, der indledningsvis lå i Pløn, Potsdam og Köslin. Skolen var ved sin åbning 1. maj 1933 den første i Tyskland og blev opkaldt efter SA-lederen Ernst Röhm, men da denne blev myrdet og degraderet, blev den omdøbt til NPEA Plön. Den blev drevet af politimajor Hermann Brunk, der havde SA-status. 23. april 1945 indtog briterne stedet og lukkede skolen.

Karl Dönitz, der i den korte periode fra Hitlers død til den endegyldige afmontering af det nationalsocialistiske, fungerede som tysk rigskansler, havde i få dage i starten af maj 1945 valgt slottet som kommandocentral for Dönitz regering. Derefter flygtede den kortlivede regering videre til marineskolen i Mürwik ved Flensborg.  Slottet fik ingen ødelæggelser grundet krigene. I tiden lige efter freden valgte general Evelyn Barker fra den britiske 8. armekorps at have sit hovedkvarter på slottet.

Internatet

Pløns Gymnasium havde tidligere holdt til på slottet, som indtil 1933 hed Kaiserin-Augusta-Viktoria-Gymnasium. I efterkrigstiden tillod den britiske militærregering fra og med 1946, at man oprettede et statsligt internat i slottet for drenge og piger. Internatet bredte sig ud over hele slotsområdet. Med andre ord var slottet blevet en kostskole. På selve slottet holdt drengenes til, mens pigerne holdt til i Prinsehuset. Bådshuset og sidebygningerne var for administrationen. Undervisningen fandt sted i nabobygningerne, hvor det nuværende gymnasium ligger i Prinzenstrasse.

Benyttelsen som bolig for drenge og piger satte sig spor i den gamle slotsbygning, der i stigende grad trængte til sanering. Vurderinger fra årene 1986-88 viser, at kun investeringer i størrelsesordenen af 2-cifrede millionbeløb (D-mark) ville kunne have undgået, at slottet forfaldt. I 1992 blev slottet sat til salg, hvilket fra og med 1995 også gjaldt sidebygningerne. Salget var nødvendigt, da delstaten Slesvig-Holsten ikke så sig i stand til at frembringe de penge, der skulle bruges til sanering bygningen.

I 1997 var slottet kulisse for fjernsynsserien “Die Schule am See” på tyske ARD.  I 2001 lukkede internatet og skolen.

Salg og ombygning af slottet

Efter at flere uholdbare købere havde vist interesse, fik man et tilbud fra optikerfirmaet Fielmann. Det mulige salg til Fielmann blev intensivt diskuteret i den slesvig-holstenske landdag. Efter at Fielmann grundigt havde fremlagt sine intentioner med slottet og delagtiggjort, at slottet også ville kunne besigtiges af offentligheden, blev salget vedtaget. Det blev solgt i 2002 for en pris af 3,6 millioner Euro og fik navnet “Fielmann Akademie“.

Als wir das Schloss 2002 übernahmen, befand es sich in einem beklagenswerten Zustand. Die großzügigen Korridore aus dem Barock waren mit Leichtbauwänden zu Schülerzimmern umfunktioniert, Grundriss und Raumfolge waren nicht mehr erlebbar, fortgeschrittene Bauschäden, wohin man blickte.

Da vi overtog slottet i 2002, befandt det sig i en yderst beklagelig tilstand. De storartede korridorer fra barokken var omdannet til skoleværelser med tilfældig maling, grundridset og rummene kunne ikke længere benyttes, og der var markante byggeskader, hvorhen man kiggede.

Hele slotsanlægget blev derefter på en 10-årig periode istandsat efter mindesmærkeforskrifter. De totale omkostninger herfor var mere end 35 millioner Euro, hvilket delstaten Slesvig-Holsten havde bekostet med 11,8 millioner Euro. Da slottet var ombygget, blev det et moderne uddannelsescentrum, som under hensyntagen til dets historiske betydning igen spiller en offentlig rolle.

Akademiet og dagens brug

Arbejdet med at genetablere slottet blev afsluttet i 2006, og efter flere dages åbningsceremonier blev det taget i brug som uddannelsessted. Allerede i 2002 udbød man mesterkurser, der siden 2005/06 i samarbejde med faghøjskolen i Lübeck har kunnet udbydes som øjenoptik/optometri med den overalt i Europa anerkendte Bachelor of Science. Derudover uddannes øjenoptikere i deres håndværk, både på fag- og eliteniveau. Det er åbent for alle optikere. Hvert år uddannes 6000 optikere, og der deltager mere end 45.000 i kurser på slottet.

Slottet bruges altså mestendels som akademi. Der findes dog hertugelige pragtrum i østfløjen med rokoko udsmykning. De kan besigtiges mod telefoniske forhåndsaftaler. Slottet er derudover også åbent for forskellige offentlige eller halvoffentlige foranstaltninger. Eksempelvis holdt SPD en funktionærkonference på slottet, og fjernsynsrådet bag ZDF holdt møde her. I 2007 var det på tale, at man skulle have afholdt G-8 på slottet, men planen blev droppet. Endelig afholdes der i riddersalen ofte klassiske koncerter.

Slottet set fra oven. Foto: Fielmann AG – bruger af wikipedia

Slotsbygningen

Slottet har flere besynderligheder, hvor det er lidt usammenligneligt: det hører til blandt meget få byggerier, der blev færdigt under Trediveårskrigen, og det er det eneste slot i Slesvig-Holsten, der er beliggende i højden. Det gælder også som det første slot i Tyskland, der helt bevidst er anlagt i samklang med sine omgivelser. Placeringen på borghøjen er helt igennem repræsentativ og uden nogen forsvarsmæssig begrundelse.  Terrassen i slotsgården med blik ud over det fantastiske sølandskab ved Pløn er en dominerende del af bygningsensemblet, og den nøgterne facade er først og fremmest lavet for at blive set på afstand. Slottet kan ses på lang afstand både fra land og fra søerne. Det blev planlagt udelukkende som residens og besidder derfor ingen mure, volde eller bastioner. Bygningen opførtes på kun tre år (1633-36). Udkastet til slottet er formodentlig af hertug Joachim Ernst selv, der formodes at have været inspireret af slottet i Linz og klosteret Escorial i Toledo.

Slottet i Pløn set sydfra og midtpå. Foto af Holger Ellgaard

Det enorme byggeri er en sammenblanding af den dominerende renæssancestil med den barokke stil, der er ved at bryde frem i disse år. Slottet er et trefløjet anlæg, der har et grundrids som en hestesko, som åbner sig mod søerne i syd. Nordfløjen i midten udgør hovedparten af komplekset, i øst og vest ligger de kortere sidefløje. Slottet er bygget i tre etager og har kun begrænset udvendig udsmykning. Dets facader er meget klart struktureret og danner en krans af gavle ved taget. Taget på hovedbygningen krones af to lanterneagtige tagryttere. Et lille urtårn, der var placeret på den midterste gavl, blev nedrevet i 1789. På ydervæggene af såvel øst- som vestfløjen findes der trappetårne i renæssance stil fra det 19. århundrede. Slottets sokkel består af marksten og de typiske mursten. Den ydre front var oprindelig omgivet af rødbrune tegl, da murstene tidligere stod frit fremme. Taget var belagt med røde teglsten. Dagens hvide puds stammer fra den danske konge Christian VIII. (1839-48).

Residensen i Pløn er det næststørste slot i delstaten Slesvig-Holsten, kun Gottorp Slot er større. Slottet med slotsområdet er det eneste bevarede anlæg fra de byggeivrige hertuger i Pløn. De andre residenser, jagtslotte og sommerslotte i Ahrensbök, Reinfeld, Rethwisch og Traventhal blev grundet manglende interesse fra det danske kongehus langsomt nedrevet.

Vestfløjen af slottet. Foto af Holger Ellgaard

Slottets praktiske opbygning er særdeles logisk: rummene i stueplan tjente til hertugdømmets forvaltning, heriblandt var slotskøkkenet med tjenestefolk anbragt. På første sal boede hertugens børn, mens anden sal var til hertugen og hans kone, samt repræsentationsrummene. Under taget fandtes der yderligere værelser til tjenerne. Oprindeligt var det således delt op, at hertugen holdt til i østfløjen og hertuginden i vestfløjen – men denne struktur er imidlertid ikke længere bibeholdt. En central festsal, der er bygget op om to trappehuse, er ydermere på 2.sal. I stueplan og i østfløjen ligger slotskapellet, og endelig findes der fire fængselsceller i kælderetagen.

Benyttelse som akademi

Den overvejende del af slottets indre bliver i dag brugt som akademi. Udover klasselokaler, konferencerum og studieområder findes der optiske arbejdsrum. Der findes 123 gæsteværelser på slotsområdet, størstedelen af disse i vestfløjen. Der er åbnet en restaurant i bygningen med det formål at bespise skolens gæster.

De restaurerede slotsrum

Grundet den mere end hundredårige benyttelse af slottet til andre formål befinder der sig kun begrænset originalinventar på slottet. Enkelte møbler og træpaneler, der stammer fra det 18. århundredes rokoko, blev omkring 1930 overført til Gottorp Slot og indrettet som den såkaldte Plöner Saal, repræsenterer stilen fra det 18. århundrede i hertugdømmerne. Da slottet ikke udelukkende skal bruges til uddannelsescentrum, men også til offentlighedens brug, rekonstruerede man flere historiske værelser og sale. Derfor blev enkelte rum – som det hertugelige paradeværelse – stort set originaltro genskabt, mens andre rum – såsom have- og riddersalen – tjener et kompromis mellem det historiske og den moderne brug. Da det originale møblement stort set er gået tabt, er rummene udsmykket med passende inventar fra hhv. private samlinger og offentligt betalte møbler.

Plöner Saal, der i dag findes på Gottorp slot, er udsmykket med møbler fra slottet i Pløn og godset Emkendorf. Foto fra wikipedia

Galleri og havesal

To portaler, der findes i vinkelen mellem øst- og vestfløjen, fører til hovedportalen i galleriet, en lang gang der forbinder de to sidefløje med hinanden. Galleriet er via en arkade direkte forbundet med havesalen ved siden af og er udstyret med møbler fra det 18. og 19. århundrede.

Gallerigangen med originale malerier af hertugerne af Pløn. Bagved gallerigangen findes Havesalen. Fotos fra wikipedia

I forbindelse med restaureringerne i 2002-06 måtte havesalen fuldstændig nyskabes. I tiden, hvor hertugerne af Pløn holdt til her, var der en havesal, hvor man kunne træde direkte ud af vinduesdørene  til den bagved liggende og ikke genskabte haveparterre. Da slottet ikke længere har sin gamle funktion som residens, blev rummet ombygget og er blandt andet delt op med mellemvægge. I skoleinternatsårene var der vaske- og baderum her. Dagens rum har det samme målestoksforhold som den oprindelige havesalon, men den oprindelige dekoration er droppet. Havesalen tjener det formål at være modtagerum for akademideltagerne. Udsmykningen med møbler og vægtæpper stammer fra Günther Fielmanns private samling. Derudover hænger der malerier, som fremstiller hertugerne af Pløn og hører til originalinventaret.

Riddersalen

Riddersalen var oprindelig en barok festsal i slottets midterfløj. Den er 12×26 meter og dermed det største rum på slottet, og den befinder sig mellem de to trappehuse på den øverste sal, hvor den udgør hele salen. Dens trætonede hvælvinger rækker ind til taget. På hver række findes der 7 øvre og 3 nedre vinduer.

Dens navn riddersalen fik den i det 19. århundrede, da slottet tjente som sommerresidens for det danske kongehus. Et ridderskab var der imidlertid ikke på slottet, men betegnelsen går tilbage til, at der på de danske slotte var riddersale. Den nutidige udsmykning forsøger at nærme sig den, der var under danske Christian VIII., sparsomt dekoreret med klassicistiske motiver. I stjernesiden af salen er der musikudsmykning, mens de store lysekroner er nyskabte, men i gammel stil. Møbleringen er ikke mere til stede, og igen er det Günther Fielmanns private samling, der har udlånt møblerne. Ved offentlige begivenheder er stolene i moderne stil.

De hertugelige paraderum

På anden sal i østfløjen befinder der sig en række fornemme hertugelige rum. Det er her, at der findes få rum med  rester af den oprindelige udsmykning. Oprindelig var de lavet til repræsentation og var i reglen ikke beboede. De udgør en filade (alle rummene er i synsvidde), et rigt udsmykket paradeværelse, hvor modtagelser og audienser kunne finde sted. Under restaureringen af slottet blev rummene ligeledes restaureret og fik en stilistisk møblering. Værelserne er primært fra hertug Friedrich Karls tid og er udsmykket i rokoko stil. De udgør højdepunktet på en slotsrundtur og formidler et billede af et slot i det 18. århundrede.

Det hertugelige forkammer er det første rum i den barokke værelsesfølge; det tjente som ventesalon. Her befinder det eneste loftstuk på slottet sig, der stammer fra det 17. århundrede. De træsmykkede døre viser fremstillinger af Pløner residensen i det 18 .århundrede, og sammen med det store spejl hører de til originaludsmykningen på slottet. Den store ovn er udført med fayenceteknik på et værksted i Kiel og er varigt udlånt til slottet af Hamborgs museum for kunsthåndværk. Nischen er udført af italieneren Bartholomeo Bossi, der var ansvarlig for udsmykningen af havehuset.

Forkammer i historisk stil. foto fra wikipedia

I Pløn orienterede man sig i det 18. århundrede mod de franske hofceremonier, der gik højt op i de forskellige rangordener, som var i samfundet. Det lille audiensværelse bag ved forkammeret tjente til at tage imod personer længst nede på ranglisten. I forbindelse med restaureringen af slottet har man frilagt de oprindelige farver på panelerne. Efter stilen fra det 18. århundrede er der igen kommet silketapet. De resterende møbler er fra Günther Fielmanns samling.

Det hertugelige soveværelse danner afslutningen af paraderummene. Det tjente endvidere som modtagekammer for højere rangerede gæster. Dette ses også i de franske ceremonier. Rummet er heraf også det med den fornemste udsmykning, bl.a. med en stor alkove, hvor sengen befinder sig. Rokokoformerne har næsten overlevet på trods af, at der i skoleårene fandtes musikværelse her, og hvor sengen står, stod der et flygel. Den fornemme seng er ikke et originalmøbel fra slottet, men er udfærdiget på lignende måde.

Det hertugelige bibliotek ligger også blandt de barokke værelser og tjente oprindeligt til opbevaring af hertug Friedrich Karls store bogsamling. Bindene befandt sig engang bag ved panelerne i væggen, men blev sat til salg i 1763. Over døren er der ordsprog på latin, der skulle inspirere til lærdom.

Slotskapellet

Kapellet befinder sig i østfløjen af slottet, og dets gulvniveau strækker sig ned i kældersalen. Kapellet har været her,  siden man byggede slottet og er toskibet med en midtersøjle. Da der var opdragelsesanstalt på stedet, kom der en midtervæg, som gjorde rummet ukendeligt. I internatstiden var der sågar cykelkælder hernede. Da slottet blev saneret, blev kapellet også genskabt og har fået sit udseende som i det 19. århundrede, hvor man har genskabt de historiske malerier, som kejserinde Auguste Viktoria gav i 1897. Slotskapellet bliver ikke længere benyttet til gudstjenester, men da der både er et alter og et orgel, benyttes det i stedet med jævne mellemrum til koncerter.

Bag ved kapellet befinder sig gravkapellet, hvor der findes 13 sarkofager fra tiden under hertugerne af Pløn. Det fornemste gravmæle er sarkofagen over hertug Friedrich Karl fra 1766, det er i rokoko og udført i København.

Kapellet på slottet i Pløn. Foto fra wikipedia

Slotspladsen og sidebygninger

På den vestlige del af slotsbjerget befandt forborgen sig oprindelig. Denne driftsgård blev ødelagt ved en storbrand i 1745, hvor forudsætningerne opstod for, at man fik plads til at bygge en ridebane. De øvrige bygninger som staldene (marstall) og den store ridehal  stammer fra tiden under hertug Friedrich Karl og danner dagens slotsplads. Under området, hvor kadetanstalten havde eksercerplads i det 19. århundrede, har der siden ombygningen befundet sig en parkeringskælder.

Direkte under slottet ligger der en svømmehal, som er et jugendstilsbyggeri fra 1908. Oprindelig blev det opført til kejser Wilhelms sønner og indrettet som svømme- og sportsbad. Det beholdt denne funktion i skoletiden. Svømmehallen lukkede endegyldigt i 1994, og bygningen saneret. Den oprindelige badehal tjener i dag som kulturforum for byen Pløn med skiftende udstillinger, derudover findes der en restauration.

Syd for slottet står den såkaldte Kommandeursvilla, hvor kommandanten for kadetanstalten boede. Bygningen er opført i historistisk stil i årene 1895-97 og minder om trappetårnene fra det 19. århundrede på slottet. Efter saneringen er der i dag en lejlighed i bygningen.

Marstall, det lange staldbyggeri, blev opført af Johann Gottfried Rosenberg i årene 1745-50 og gælder som det mest kunstneriske af sin art i Slesvig-Holsten. Det består af røde upudsede mursten i senbarok, der var plads til 56 heste, og det kunne også ses i skulpturdekorationerne. Under internatet var der turneringshal, i dag er der klasserum, sekretariat og bibliotek for mesterskolen. Til højre for Marstall ligger der et tidligere lazaret. Det blev bygget i wilhelminsk stil i rødsten og tjente under kadetanstalten som sygehus. I dag benyttes det som lejlighed.

Staldbygningerne “Marstall” ved slottet i Pløn foto af wikipediabrugeren PodracerHH

Pløn med den store barokke have på et stik fra 1749. Slottet ses i baggrunden øverst i billedet. Stik af Franz Friedrich Fritzsch

---

Prinsehuset

Prinsehuset er et lille lystslot, der med sin fornemme front mod haven og de indre dekorationer af Bartolomeo Bossi er et af de få rokokobyggerier i Holsten. Det blev udført af Rosenberg i årene 1747-51 efter forbillede fra jagtslottet Falkenlust. I slutningen af det 19. århundrede blev det udvidet til siderne med 3 vinduesakser, tilbygningerne var tre fremskudte risalitter. Navnet har det fået, fordi kejser Wilhelm II.´s sønner fik deres skolegang i Pløn. I første verdenskrig var der lazaret, og i internatstiden var det bolig for kvindelige studerende.

Prinsehuset bruges hele året rundt til koncerter og lignende foranstaltninger. Pløn bruger ligeledes huset til bryllupper i have og marmorsal.

---

Havehuset i slotsparken hvor kejserens sønner boede under deres uddannelsesforløb. Foto af wikipediabrugeren PodracerHH

Print siden her