Sovjetunionen

Unionen af Sovjetiske Socialistiske Republikker (USSR), og var normalvis kendt som Sovjetunionen og var en socialistisk stat i Europa og Asien som eksisterede fra den 30. december 1922 til 26. december 1991. Formelt set var det en union af en række nationale sovjet republikker, dets regering og økonomi var dog stærkt centralistisk. Landet var en et-parti-stat, der blev regeret af det Kommunistiske Parti med Moskva som dets hovedstad i dens største republik, den Russiske Føderative Socialistiske Republik (RSFSR). Andre større urbane centre var Leningrad (Sankt Petersborg), Kiev, Minsk, Alma-Ata og Novosibirsk.

Sovjetunionen strakte sig fra det nordlige Asien helt over til det østlige Europa,  indbefattede 11 tidszoner og bestod af forskellige landskabsformer og miljøer Fra nordvest til sydøst havde det landegrænser til Norge, Finland, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Kina, Mongoliet og Nordkorea. Det delte maritim landegrænse med Japan via Det Okhotske Hav og med USA til Alaska over Beringstrædet. Med et areal på 22.402.200 kvadratkilometer var Sovjetunionen det største land i verden arealmæssigt, da det dækkede over 1/8-del af jordens landareal og det tredje mest befolkede land med over 288 millioner beboere i 1989, hvoraf 80% af befolkningen boede i de vestlige europæiske dele af unionen.

Sovjetunionen havde rod i Oktober Revolutionen i 1917, hvor bolsjevikkerne med Vladimir Lenin i spidsen væltede den russiske provisoriske regering, der havde væltet Tsar Nikolaj II. under Første Verdenskrig. I 1922 blev Sovjetunionen dannet med Traktaten for Dannelsen af USSR der legaliserede sammenslutningen af de russiske transkaukasiske, ukrainske og hviderussiske sovjetrepublikker, der var opstået i 1918. I forlængelse af Lenins død i 1924 og en kortvarig magtkamp indførte den ny leder Josef Stalin Marxisme-Leninisme som statsideologi og skabte en kommando-økonomi, der førte til en periode med hurtig industrialisering og kollektivisering.  I denne periode med totalitært styre, politisk paranoia og den store udrensning i slutningen af 1930´erne, hvor Stalin fjernede alle sine politiske modstandere både inden og udenfor partier med vilkårlige arrestationer og anklager, der resulterede i 600.000 drab. Undertrykkelse af politiske kritikere og tvangsarbejde blev udført af Stalins regering. I 1933 begyndte en enorm hungersnød, der blev kendt som Holodomor i det Sovjetiske Ukraine, hvilket ramte nogle af de vigtigste korndyrkende regioner som følge af tvangskollektiviseringen med mellem 3 og 7 millioner dræbte.

I august 1939 underskrev Sovjetunionen en ikke-angrebspagt med det nazistiske Tredje Rige – kendt som Molotov-Ribbentrop Pagten. De to lande invaderede Polen i september 1939, hvilket blev starten på 2. verdenskrig. Den 22. juni 1941 angreb Tyskland og dets allierede i aksemagterne Sovjetunionen, hvilket blev startskuddet på den blodigste krigsscene i verdenshistorien. Sovjetunionen bar de højeste tabstal under 2. verdenskrig, hvor nogle af de mest blodige slag stod ved Stalingrad og  Kursk. De territorier, som den Røde Hær befriede, blev satellitstater til Sovjetunionen i efterkrigstidens Europa, hvor de kapitalistiske og kommunistiske systemer stod overfor hinanden.

Den Kolde Krig begyndte i årene efter 2. verdenskrig, da østblokken og vestblokken begyndte at stå mere og mere stejlt overfor hinanden. I 1949 samlede vestblokken sig i NATO, og i 1955 fulgte østblokken med Warszawapagten. Den 5. marts 1953 døde Josef Stalin og blev efterfølgende erstattet af Nikita Khrusjtjov, der i 1956 tog afstand fra Stalin og begyndte en afstalinisering af det sovjetiske samfund kendt som Khrusjtjov-optøningen. Sovjetunionen startede med at være førende i rumkapløbet, hvor det med Sputnik I var først til at sende en satellit ud i rummet og med Vostok var først til at sende et menneske i rummet i form af Jurij Gagarin og lancerede den første og hidtil eneste ekspedition til Venus. De mere konservative kræfter i det kommunistiske parti var imidlertid ikke tilfreds med Khrusjtjov og gennemførte et stille og ublodigt kup mod ham i 1964. I de tidlige 1970´ere var der et kortvarigt tøbrud i forholdet til USA, hvilket dog snart igen blev forværret i forbindelse den sovjetiske krig i Afghanistan fra og med 1979. I midten af 1980´erne påbegyndte den sidste sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov reformer af såvel politikken og økonomien i form af sine politikprogrammer Glasnost og Perestrojka. Under Gorbatjov fjernede man det Kommunistiske Partis eneret til at regere fra den sovjetiske forfatning, hvilket førte til politisk uro i unionen. I 1989 afsatte de sovjetiske satellitstater i Østeuropa deres respektive kommunistiske regeringer.

Indenfor unionen var der stærke opløsningstendenser, da både separatistiske og nationalistiske bevægelser søgte uafhængighed, hvilket Gorbatjov forsøgte at forhindre. I marts 1991 blev der afholdt en afstemning, hvor de deltagende stemte for at bevare unionen indenfor en fornyet føderation, omend at en del republikker boykottede afstemningen. Gorbatjovs magt mindskedes stærkt, da den russiske præsident Boris Jeltsin spillede en fremtrædende rolle i at afvise kommunistiske hardliners forsøg på at gribe magten i august 1991. Den 25. december 1991 trådte Gorbatjov tilbage, og den 26. december 1991 mødtes statsrådet i Sovjetunionen, hvor det formelt opløste Sovjetunionen, hvilket afsluttede den kolde krig, og de tilbageværende 12 republikker efterfølgende opstod som uafhængige stater. Den Russiske Føderation – tidligere Russisk SFSR – overtog Sovjetunionens rettigheder og forpligtelser og blev anerkendt som efterfølgerstat – eksempelvis pladsen i Sikkerhedsrådet hos FN.

I løbet af Sovjetunionens eksistens stod den bag mange bemærkelsesværdige teknologiske fremskridt og opfindelser i det 20. århundrede, hvilket blandt andet gjaldt den første menneskeskabte satellit og den første rumrejse med et menneske i rummet. Unionen havde verdens næststørste økonomi og den største stående hær i verden. Sovjetunionen var anerkendt som en af verdens fem atommagter og besad det største lager af masseødelæggelsesvåben i verden. Det var med til at grundlægge FN og var fast medlem af selvsammes Sikkerhedsråd samt fast og ledende medlem af Warszawapagten.

Fakta om Sovjetunionen

Hovedstaden i Sovjetunionen var Moskva. Russisk var det officielle hovedsprog i Sovjetunionen, men der var en række anerkendte regionalsprog såsom: Ukrainsk, Hviderussisk, Usbekisk, Kazakhisk, Georgisk, Aserbajdjansk, Lithauisk, Moldavisk, Lettisk, Kirgisisk, Tatjikisk, Armensk, Turkmensk og Estisk. Dertil minoritetssprog som Abkhasisk, Burjatisk (mongolsk), Finsk, Volgatysk, Koreansk, Ossetisk og Tatarisk.

Etnisk der udgjorde østslavere den største etniske gruppe på omkring 70%, cirka 12% var af tyrkisk afstamning og endelig var de resterende 18% af blandede etniske tilhørsforhold. Religiøst var Sovjetunionen officielt set en sekulær stat med meget ringe mulighed for religionsudfoldelse. I årene 1922-90 var Sovjetunionen en Føderal Socialistisk Et-Parti-Stat. Dens ledere var (1917)/1922-24 Vladimir Lenin, 1924-53; Josef Stalin, 1953-64; Nikita Khrusjtjov; 1964-82; Leonid Bresjnev, 1982-84; Jurij Andropov, 1984-85: Konstantin Tjernenko og endelig 1985-91: Mikhail Gorbatjov.

Arealmæssigt strækte man sig over 22.402.400 kvadratkilometer. I 1991 havde man en befolkning på 293 millioner.

Efterfølgerstaterne til Sovjetunionen er Rusland, Ukraine, Hviderusland, Moldova, Estland, Letland, Lithauen, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Usbekistan, Turkmenistan, Kirgisistan og Kazakhstan.

Sovjetunionens Etymologi

Ordet “Sovjet” kommer af det russiske ord совет (sovet), der betyder, Råd, Forsamling, forslag at nå til enighed der kommer af det proto-slaviske verbum vět-iti (“at informere”), der er tæt på det slaviske věst (“nyhed”), Engelsk “wise (vis)”, hvor roden til ordet “ad-vis-or” (der menes at være kommet til engelsk via fransk), og det hollandske weten (“at vide”; cf. wetenschap der betyder “videnskab”). Ordet sovietnik betyder “rådgiver”.

I tidligere russisk historie havde der også været organisationer kaldt “Sovjet” (Russian: совет). Eksempelvis havde Statsrådet i det Russiske Imperium der fungerede fra 1810 til 1917 blev kaldt Ministerrådet efter den Lille Revolution i 1905 med ordet Sovjet, der indgik.

Under den Georgiske Affære i 1922 påtænkte Vladimir Lenin en form for Stor-Russisk chauvinisme overfor nationerne Georgien, Armenien og Aserbajdsjan om at tilslutte sig Sovjetunionen under en samlet enhed, som han indledningsvis kaldte Unionen af Sovjetrepublikker i Europa og Asien (Russisk: Союз Советских Республик Европы и Азии, tyrkisk: Soyuz Sovetskikh Respublik Evropy i Azii). Stalin havde indledningsvis strittet imod, men accepterede til slut Lenins ide, men ændrede navnet til Unionen af Socialistiske Sovjet Republikker, og lod alle republikker starte med “Socialistisk Sovjet” hvilket ikke blev ændret før 1936. Dertil skal det siges at på de regionale sprog ændrede man ofte først langt senere ordet “Råd” til det russiske “Sovjet” og på ukrainsk kom det aldrig til at ske.

Ordet СССР (på Latin: SSSR) er forkortelsen USSR på Russisk (Союз Советских Социалистических Республик). Det er skrevet på Kyrillisk, men de latinske sprog har til tider lånt “CCCP”. Grundet den lange længde på navnet skrev man ofte Sovjetunionen eller USSR, primært i vestlige medier. Uformelt kaldte man nogle gange Sovjetunionen for Rusland, omend det var ukorrekt da Rusland var blot en af mange republikker.

Print siden her