Abgeordnetenhaus – Preussisk Landdag
Den Preussiske Landdag er Parlamentsbygningen for den oprindelige preussiske repræsentation i Berlin. Bygningen blev indviet i 1899 og fungerede som Prøjsisk parlament, hvis ene kammer var Landdag. Efter 1918 havde Landdagen kun 1 kammer. I årene under Nationalsocialismen såvel som i DDR blev bygningen brugt til forskellige forvaltninger. Siden 1993 har bygningen igen været parlamentarisk sæde, denne gang for Berlins delstatsparlament (tysk: Berliner Abgeordnetenhaus).
Den prøjsiske landdag i Berlin – der idag huser delstatsparlamentet for Berlin. Foto fra wikipedia
Bygningen
Bygningskomplekset blev anlagt mellem Leipziger Strasse og Prinz-Albrecht-Strasse (idag: Niederkirchnerstrasse).
Bygningen blev opført i årene mellem 1892 og 1898 af Arkitekten Friedrich Schulze i Neo-renæssance-stil. Den 16.januar 1899 blev de åbnet med en festlig parlamentsåbning. Den faglige arkitektpresse lovpriste bygningen, og så den endda som mere vellykket end den nærliggende Rigsdagsbygning. Hvad der understøtter denne lovprisning, er blandt andet at den nutidige funktion af mange rum står uændret idag, og dermed har bygningen været langtidsholdbar. Byggestilen Neorenæssance var, som i tilfældet Rigsdagen, bevidst valgt som den “Borger-stil” man byggede i for at symbolisere borgernes medindflydelse.
Bygningen var indvendig fornemt indrettet, dog en anelse mindre pragtfuld en Rigsdagsbygningen. Plenarsalen var udsmykket med to statuer – Allegorierne for Retfærdighed og Lov – såvel som flere vægmalerier, der viste de vigtigste prøjsiske byer: De forreste viser Berlins Byslot, Slottet i Kønigsberg og Magdeburg med sin Domkirke, på den vestlige side ser vi Køln, Frankfurt am Main og Münster med deres hovedkirker, på den østlige side ses Kiel, Stettin og Danzig med deres havne og på sydsiden ses Posen, Breslau og Hannover med deres rådhuse.
Den prøjsiske landdag set indefra med en flot velkomsthall. Foto fra wikipedia
Bygningens brug igennem historien
1899: 1918: Prøjsisk Andet Kammer
Den Prøjsiske Landdag tjente i forlængelse af, at det var blevet indviet som Andet Kammer og kendt under navnet Volkshaus hvilket det fortsatte med frem til 1918. Før denne tid havde de prøjsiske delegerede været forsamlet i Palais Hardenberg. Førstekammeret var Preussischen Herrenhaus som tilsammen med Volkshaus udgjorde de to kamre i den Prøjsiske Landdag. Ved siden af disse kamre havde også det prøjsiske Statsministerium mødesal og arbejdsrum stillet til rådighed i bygningen.
Statuen af den store prøjsiske reformpolitiker Von Stein, der står foran den Prøjsiske Landdag. Foto fra wikipedia
Prøjsisk Landdag fra 1918 til 1933
I årene under Weimarrepublikken omdøbte man de to kamre. Førstekammeret hed nu kun “Prøjsiske Landdag”, Andetkammeret det Preussiske Statsråd. Da det kun var førstekammeret der brugte bygninger, der omdøbte man slet og ret bygningen efter dens brug – Prøjsisk Landdag. En af de væsentligste beslutninger i disse år var allerede i 1919, hvor den berlinske venstrefløj besluttede sig for at bakke op om Weimarrepublikken. Det var afgørende efter den borgerkrig der havde hærget mellem venstreradikale grupper og den svage demokratiske regering.
1933 til 1990 med forskellig brug
I årene under Nationalsocialismen blev bygningen fra tid til anden brugt som Retsbygning af det berygtede Volksgerichtshof og blev først omdannet til Preussenhaus – og senere til Haus der Flieger som som del af Rigsluftfartsministerium. Bygningen blev kraftigt beskadiget under Anden Verdenskrig.
I DDR-tiden blev bygningen delvist genopført, og bygningen blev fra 1946 til 1949 var sæde for den Tyske Erhvervskommission (Deutsche Wirtschaftskommission); fra 1949 til 1953 husede bygningen Ministerrådet i DDR under Otto Grotewohl og fra 1961 den Statslige Plankommission som del af “Haus der Ministerien II.”). Dertil husede endvidere udstyr for Ministeriet for Statens Sikkerhed (Stasi).
I DDR-tiden lå bygningen (venstre side) lige præcis i den østlige del af byen med Berlinmuren gående direkte foran. DDR-styret brugte bygningen til flere forskellige repræsentative formål. Foto fra wikipedia
Siden 1990: Berlins Senat
I Oktober 1990 besluttede parlamentarikerne i Berlin at rykke fra Rådhuset i Schöneberg til den historiske prøjsiske landdag. Efter en udvendig modernisering og renovering blev den nu officielt “Prøjsisk Landdag” der blev kaldt den Prøjsiske Landdag og blev taget i brug den 29.april 1993 som Berlins delstatsparlament.
Billede fra 2013 – hvor den prøjsiske landdag idag huser det Berlinske Senat og på ny tager sig fornemt ud. Foto fra wikipedia
Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser siger:
Det berlinske senat er en prægtig bygning, som man med stor sandsynlighed vil passere under et ophold i Berlin. Pladsen foran har statuer af de to vigtige reformatorer fra tiden under Napoleonskrigene; Hardenberg og Stein. Der er et flot vue på det overforliggende Martin Gropius-Bau, en af Berlins smukkeste bygninger i Neorenæssance. Skråt overfor ligger Topographie des Terrors, hvor man kan få et indblik i nazismens gru. I selve Niederkirchner Strasse er der en afpillet udgave af Berlinmuren.
