Gemäldegalerie (Berlin)
En af verdens vigtigste malersamlinger over europæisk malerkunst. Den består af over 900 malerier, der siden 1998 har haft til huse i en retvinklet bygning på Kulturforum i Berlin. Bygningen er bygget af arkitektfirmaet Hilmer og Sattler fra München. Den består af 32 rum med 2 kilometers vægplads. Samlingen består af tyske malere såsom Cranach, Dürer og Hans Holbein samt Flamske malere som Van Eyck, Van Dyck, Pieter Brueghel d.y. og Pieter Paul Rubens. Den nederlandske samling hører til blandt de vigtigste i verden og består af flere malerier af Rembrandt samt Rogier van der Weyden, Hieronymus Bosch, Jan Vermeer og Hans Memling. Den italienske samling er betragtelig med Tizian, Caravaggio, Canaletto, Veronese, Tintoretto og Fra Angelico. Endelig er de mindre franske, spanske og engelske samlinger repræsenteret ved Gainsborough, Goya, Velazquez og Antoine Watteau. Der har været diskussioner, om hvorvidt samlingen skal tilbage på museumsøen, hvor den oprindelig havde til huse. I efteråret 2013 blev det besluttet, at samlingen skal forblive på Kulturforum.
Lucas Cranach den Ældres malere “Nymfefontænen” fra 1546. Fotoet af maleriet fra www.historicmysteries.com
Samlingen er den første af de store europæiske kulturhistoriske samlinger, der fra starten har været baseret strikt på kunsthistoriske sigtepunkter. Grundlæggeren var arkæologen Aloys Hirt i 1797. Han fik snart støtte af de berømte arkitekter Karl Friedrich Schinkel og Carl Friedrich Rumohr, der dog mente, at glæde og belæring var vigtigere. Dette fik støtte af den nykronede preussiske konge Friedrich Wilhelm III. Kongen skænkede i 1812 samlingen hele 650 malerier, der ved afslutningen på Napoleonskrigene blev øget med yderligere 113 malerier, som vendte tilbage fra Frankrig.
Trods mange enestående malerier og en anseelig størrelse var samlingen ikke et encyklopædisk udsnit af europæisk maleri. Der måtte stadig gøres en del indkøb. I de følgende år opkøbte man flere store private samlinger.
Altes Museum, den første museumsbygning på Museumsøen i Berlin fra 1830. Det husede Gemäldegalerie indtil 2.verdenskrig. Maleri af Friedrich Alexander Thiele og taget fra wikipedia
I 1823 gjorde Karl Friedrich Schinkel sig til fortaler for at give samlingen et eget museum. Det blev til Altes Museum, det første af museerne på Museumsøen og Schinkels mesterværk. Den oprindelige samling var opdelt i tre afdelinger. 1) italienske skoler og heraf afledte retninger, 2) nederlandske og tyske skoler samt 3) alderdom og kunsthistoriske mærkværdigheder. Den tredje afdeling var kun tilladt for særligt besøgende i det, der ellers var en fri adgang.
Fra 1872 og frem til 1904 udvidede Julius Meyer og Wilhelm von Bode samlingen betragteligt, bl.a. med Rembrandts malerier. Efterhånden synes Altes Museum ikke at være stort nok. I 1904 stod Kaiser Friedrich Museum (i dag: Bode-Museum) færdigt efter arkitekten Ernst von Ihnes samlinger.
Efter 1. verdenskrig havde Tyskland ikke længere en kejser og de dele af samlingen, der var blevet skænket af privatpersoner, blev solgt. En mindre del blev givet tilbage til deres oprindelseslande, mest kendt var tilbageleveringen af Jan van Eyck altertavle til domkirken i Gent. Trods disse tab voksede samlingen stadig, og der var snart ikke længere plads til samme.
I 1930 åbnede man et nyt museum, Deutsches Museum, der kunne huse samlingen. Da 2. verdenskrig brød ud, lukkede alle museerne, og samlingerne blev pakket ned i Flakbunkerne i Friedrichshain og senere i Bjergværksminen Kaiseroda i Merkers-Thüringen. En del af kunstværkerne var dog stadig i flaktårnene.
I det almindelige kaos, der herskede i dagene efter krigsafslutningen, kom det til en brand, der betød ødelæggelse af mange kunstværker. Det er dog ikke klart, hvor meget der blev ødelagt, og hvor meget den røde hær bragte med til Moskva.
Samlingen blev delt i 2 dele, da Tyskland blev delt i 2. DDR udstillede deres i det omdøbte Bode-Museum og i Vestberlin i Dahlem tæt ved Freie Universität. Siden 1998 har det meste af udstillingen været i bygningen på Kulturforum.
Efter 2.verdenskrig har hovedparten af udstillingen været placeret i det vestberlinske Kulturforum. Foto fra avisen Hannoversche Allgemeine
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler
1) Er man interesseret, også bare perifært i malersamlinger, er denne et must. At bygningen set udvendig fra er udtryk for sørgelig fantasiløs modernisme, hindrer ikke, at den indvendig danner fantastiske rammer for den enestående samling.
2) Det kan anbefales at tage en audioguide med på sin vej rundt. De udvalgte billeder, hvorom man fortæller, er på 1-2 minutter og fremdrager det vigtigste. Lov mig at tage fortællingen om Cranachs maleri “Nymfenbrunnen” samt Caravaggios “Amors Sieg” med.
3) Tag et oversigtskort ved indgangen. Det kan betale sig at gå efter numrene, da man ellers kan komme til at springe nogle af rummene over.
4) Der er en butik, hvor man kan købe de mest berømte malerier som postkort eller plakat.
4) Personlig er jeg mest begejstret for Cranachs tyske og generelt de flamske og nederlandske malerier. Særlig de fantastiske “Stilleben” fra slutningen af 1500-tallet og starten af 1600-tallet printer sig ind på nethinden.
5) Adressen er: Matthäikirchplatz på Kulturforum. Det kan bedst betale sig at tage U- eller S Bahn til Potsdamer Platz. Busserne M29, M41, M48 og M85 kører også til Kulturforum. Billetprisen er 10 euro (2014).
