Banegård – Dresden Neustadt
Dresdens næststørste banegård, der blev bygget i 1901 i neorenæssance. Den erstattede de to tvillingebanegårde Leipziger Bahnhof og Schlesischer Bahnhof, samt to private banegårde, der lå indenfor få hundrede meter.
I 1839 blev Tysklands første fjerntogsstrækning anlagt mellem Dresden og Leipzig. Den første kortbanestrækning var den bayersk/frankiske Ludwigsbahn mellem Fürth og Nürnberg i 1834. Leipziger Bahnhof blev opført til denne lejlighed og det var en lokal ingeniør fra Dresden, Karl Theodor Kunz, der stod som ansvarlig for byggeriet, som også omfattede Tysklands første større jernbanetunnel, Oberauer Tunnel. En mindeplade over Kunz kan ses i banegården.
De saksiske slotte afbildet i porcelæn fra Meissen. Foto: Anders Bager Eriksen (Historiske Rejser)
I 1847 åbnede en jernbanestrækning til Görlitz i Schlesien, hvilket gjorde, at der opstod endnu en banegård, Schlesischer Bahnhof. Når man skulle skifte, måtte man gå tværs over pladsen mellem de to stationer. Da der yderligere opstod flere mindre private banegårde i de følgende årtier, var afviklingen af jernbanedriften særdeles forvirret.
I slutningen af 1880´erne var alle banegårde imidlertid blevet statsligt ejede, hvilket førte til nedsættelse af en kommission, der foreslog at bygge en samlet banegård. 1.marts 1901 åbnede Bahnhof Dresden-Neustadt, der var blevet opført i neorenæssance, stålkonstruktion med glastag og ikke mindst overdådigt udsmykket. Særligt fremstillingen af 22 saksiske slotte, borge og haver af Meissnerporcelæn er imponerede. Hallen er 146 meter lang, 70.5 meter bred og 19.3 meter høj.
Den ny banegård ligger på strækningen mellem Berlin og Dresden Hauptbahnhof. I årene fra 1916-18 stoppede det såkaldte Balkantog her på dens færd mellem Berlin og Konstantinopel.
Grundet den tætte beliggenhed til de store militærområder i Albertstadt, da stoppede der i perioden 1944/45 over 28 militære tog her dagligt. I tunnelen mellem de to tidligere banegårde, blev der indrettet et herberg for de mange flygtninge der kom til Dresden i slutfasen af Anden Verdenskrig. Banegården undgik i store træk ødelæggelser under krigen, den blev kun ramt en smule under de angreb som byen blev udsat for 17.april 1945.
Der kendes til to tog med jødedeportationer, der foregik fra banegården, det ene mod Ghetto Riga og det andet til Auschwitz-Birkenau, hvilket er markeret med mindetavler.
I de første år under sovjetisk styre blev banegården kraftigt decimeret, da flere af sporene blev nedlagt og sendt til USSR som krigsskadeserstatning. Russisk militærpersonel benyttede hyppigt banegården, da de ligeledes benyttede Albertstadt, hvilket også gjorde, at der fandtes en russisk butik. Selv i dag har man ikke genvundet førkrigskapaciteten.
I 1964 var dog alle tidligere strækninger åbne. I årene 1973-91 fandtes et biltog til Budapest, hvor mange østtyskere yndede at tage på ferie. I forbindelse med et statsbesøg i 1984 fra den nordkoreanske leder Kim Il-sung blev perronen forlænget.
I anledning af 100-årsjubilæet i 2001 blev banegården saneret fra bunden. Siden 2009 har der været en direkte forbindelse til Wroclaw/Breslau i polsk Schlesien.
