Krakow

Kraków er Polens næststørste by og samtidig en af landets ældste byer. Den er beliggende ved floden Wisla i regionen Malopolska (Lillepolen). Byen kan føre sin historie tilbage til det 7. århundrede. Traditionelt har byen været et af Polens kulturelle, akademiske og kunstneriske centre og samtidig en vigtig økonomisk drivkraft i landet. I årene 1038 til 1569 var Krakow hovedstad i Kongeriget Polen også da det var del af det fælles kongerige Polen-Lithauen 1569-1795. I årene 1815-1846 fungerede Krakow med opland som Fristaden Krakow hvorefter det blev del af Storhertugdømmet Krakow, der igen var en del af det østrigske kejserrige frem til 1918. Siden 1999 har den været hovedstad i regionen Malopolska.

Byen er vokset fra en stenalderbosættelse til at være Polens næstvigtigste by og i lange perioder også den vigtigste. Den første bosættelse fandt sted på Wawelhøjen, som hæver sig op over floden Wisla. Der blev allerede i 965 rapporteret om en travl slavisk handelsby. Med etableringen af nye universiteter og kulturelle begivenheder samt grundlæggelsen af den Anden Polske Republik i 1918 og op igennem det 20. århundrede var Krakow i stand til at genetablere sig som et af Polens vigtige nationale akademiske og kunstneriske centre. Byen har en befolkning på cirka 760.000 indbyggere med omkring 8 millioner, der lever i en radius af 100 kilometer fra markedspladsen i byen.

I forlængelse af den nazistiske invasion af Polen i 2. verdenskrig blev Krakow hovedstad i den tyske administrationsenhed Generalguvernementet. Den jødiske befolkning i byen blev tvunget til at leve i en indemuret del af byen, som blev kendt som Krakow Ghetto. Fra ghettoen blev de jødiske beboere sidenhen sendt til udryddelseslejre såsom Auschwitz og koncentrationslejre såsom Plaszów.

I 1978 blev ærkebiskoppen af Krakow, Karol Wojtyla, udnævnt til pave som den første slaviske pave nogensinde og som den første ikke-italienske pave i 455 år. Samme år blev den ældre bydel af Krakow – Stare Miasto – optaget på verdenskulturarvslisten hos UNESCO. Mange beskrivelser placerer byen som en af Europas smukkeste. Derudover nævnes den lange række kulturelle perler på tværs af kunstneriske epoker såsom: gotikken, renæssancen, barokken, der dækker over Wawel-Katedralen, kongeslottet på Wislaflodens bredder, Sankt Maria Basilikaen, Peter-Paul-Kirken samt Europas største markedsplads Rynek Glówny. Krakow er center for Polens ældste universitet Jagiellon universitetet, som stadig er et af Polens mest respekterede universiteter.

I år 2000 blev Krakow kåret til Europæisk kulturhovedstad, og 2013 blev byen godkendt af UNESCO som litteraturby.

LÆS MERE OM KRAKOWS SEVÆRDIGHEDER

Krakow – Etymology 

Krakow siges traditionelt at have taget navn efter den legendariske grundlægger af byen Krakus, der var stammehøvding over det vestslaviske folkefærd Lechiterne. På polsk betyder Krak i sin oprindelige form i ejefald Kraks by. Krakus navn stammer fra “krakula”, der i den slaviske genealogi betyder Egetræet, der dengang gjaldt som et helligt træ. Første gang, man hører om Prins Krakus (dengang skrevet som Grakch), daterer sig tilbage til 1190, omend byen havde eksisteret siden det 7. århundrede befolket af stammer fra floden Wisla. Byens officielle navn er Stołeczne Królewskie Miasto Kraków, der kan oversættes som “Den Kongelige Hovedstad Kraków”.

Krakows Historie

Krakow tidligste historie strækker sig tilbage til stenalderbosættelser så langt som 20.000 år tilbage på dagens Wawel-høj. Man har endvidere fundet frem til, at der i antikken fandt handel med salt sted i nærheden af Krakow. Der berettes om, at folkefærdet Wislanerne hørte til i området. En legende fortæller, at den mytiske stammeleder Krakus skulle have grundlagt byen ovenpå en hule, hvor dragen Smok Wawelski huserede – efter at have dræbt dragen. Ifølge overleveringen skulle såvel Krakus samt hans datter være begravet på Wawels gravhøj.

De første skriftlige overleveringer om slaviske folk, der boede på floden Wislas bredder, er fra det 9. århundrede og drejer sig om folkefærdet Krobaterne, som levede i storområdet ved det senere Krakow og formodes ved flere lejlighedder at have været under det Stormæhriske rige. Krønikeskribenter fra det Stormæhriske rige beretter, at de to slaviske missionærer Kyrillios og Methodios skulle have foreslået herskerne af folket langs Wisla at blive døbt. Hvorvidt det forekom, meldes der ikke noget om. Kristendommen synes dog at have været præsent her allerede, da der blev anlagt en kirke på et tidligere hedensk kultsted (hvor dagens Andreaskirke står).

Det mæhriske overherredømme sluttede omkring år 955, hvor den bøhmiske hertug Boleslav I besatte området. Det er fra denne tid (år 965), at de første nedskrevne referencer med byens navn stammer, og de er rejseberetninger fra den arabisk-jødiske købmand Ibrahim ibn Yacub, der beskriver byen som et kommercielt centrum med en vis størrelse.

Da den bøhmiske Boleslav II døde i år 999, udnyttede Hertugen af Polanerne, Boleslav I.Chrobry denne begivenhed til at erobre området omkring floden Wislas øvre løb.

Polens første regent Mieszko I erobrede Krakow fra Bøhmen og integrerede byen og dens opland som en fast bestanddel af hans dynasti Piast henimod slutningen af hans regeringstid. I år 999 blev den første polske stat grundlagt,og i år 1000 blev Krakow bispesæde. I forbindelse hermed grundlagde man de første repræsentative stenbyggerier såvel i form af borgen på Wawel som tidlige romanske sakralbyggerier.

I 1038 blev Krakow første gang sæde for den polske regering. Den polske konge Kasimir I “Fornyeren” forlod Gniezno, der var blevet ødelagt året forinden, da de bøhmiske herskere havde udnyttet en generel uro i landet i form af hedenske opstande til at hærge og blandt andet ødelægge Gniezno. Krakow lå mere centralt i forhold til handelen med Ungarn og de tyske områder. Gniezno forblev dog sæde for de polske ærkebisper og dermed særdeles magtfuld.  I slutningen af det 10. århundrede havde byen allerede udviklet sig til en førende handelsby. Der opstod stribevis af murstensbyggerier, hvilket også omfattede det kongelige Wawel Slot med Sankt Felix og Sankt Andreas samt Wawel Rotundaen, romanske kirkebyggerier såsom Sankt Adalbert, en katedral og en basilika. I den sidste del 1000-tallet kom det som så mange steder til magtkampe mellem den verdslige og gejstlige magt, Kong Boleslav “Den Fede” – en søn af Kasimir I – slog i 1079 ærkebiskop Stanislaw ihjel i Michaeliskirken i byen. Stanislaw blev sidenhen Polens primære skytspatron. Boleslav måtte flygte ud af Polen og blev sidenhen forgiftet i Ungarn. Hans broder Vladislav I Herman valgte i en kortere periode Plock til polsk hovedstad (1079-1138). Han selv samt hans søn Boleslav III Skævmund ligger begge begravet der og ikke i Krakow.

Allerede fra starten af 1100-tallet var Krakow i realiteten at regne for hovedstad. Det var imidlertid først efter Boleslav III, at byen igen fik status af hovedstad, hvilket den uanfægtet havde i perioden 1138-1320. Fyrsterne af Krakow var – i en særdeles kompliceret polsk forfatning – at regne for de vigtigste blandt Polens mange fyrster, og man forsøgte sig konstant ud i den svære kunst at genforene Polen, som stod stærkt svækket i disse år. Megen handel gik igennem Krakow, og man så et højt antal af tilvandrede jøder og tyskere, der erhvervede sig borgerrettigheder i disse år.

I starten af 1200-tallet blev en lang række af central- og østeuropæiske områder angrebet af de mongolske ryttere, kaldet den Gyldne Horde. De ødelagde og plyndrede stort set alt på deres vej. Krakow blev angrebet hele 3 gange i 1241, 1259 og 1287. Det første angreb var særligt ødelæggende, hvor stort set kun borgområdet ved Wawel og bydelen Okól stod tilbage. I byen mindes angrebet dagligt med Hejnal-signalet, hvor tårnblæseren advarer mod angrebet.

Krakow blev efterfølgende opbygget på ny. Her ser man midtbyen blive lagt ud som et skakbrætmønster, man så markedspladsen, Mariekirken og gaden Grodzka blive opført.  Storhertugen Boleslav V ( den Skamfulde) indførte i 1257 den såkaldte Magdeburg lovgivning, der gav en lang række privilegier til nybyggere såsom skattefrihed og handelsprivilegier. Nye folk skulle lokkes til byen efter mongolernes hærgen. Det var også Boleslav og hans kone den Hellige Kinga, der påbegyndte udvindingen af salt i Bochnia og Wieliczka. Dette blev forudsætningen for den rigdom, man snart så i Krakow.  I 1259 angreb mongolerne igen byen. I 1287 var man i stand til at afvise et tredje angreb grundet de nyere forsvarstiltag. I 1335 opkaldte Kong Kasimir III af Polen to bydele efter sig selv, hvilket kendes i dag som Kazimierz. Forsvarsmurene omsluttede de nye bydele, og der blev gjort plads til et augustinerkloster ved siden af Skalka.

Kasimir den Stores grav i katedralen i Wawel. Foto fra wikipedia

I år 1311 gjorde det tyske borgerskab i Krakow oprør under deres leder Fogeden Albert mod den polske hertug Vladislav I  den Halvlange. Efter at Vladislav havde slået opstanden ned, udviste han de fleste tyskere fra byen og henrettede derudover enkelte af disse. Nationaliteten blev efterprøvet i form af, om man kunne udtale “soczewica, koło, miele, młyn” fejlfrit eller ej. Tyskerne vendte dog snart tilbage på ny.

I 1320 blev der for første gang siden 1138 igen kronet en polsk konge i Krakow i Wawelkatedralen i form af førnævnte Vladislav I den Halvlange. Krakow vedblev at være kronings- og begravelsesby for de polske konger frem til den sidste i 1734 og dette i mange år efter, at Warszawa i 1596 var blevet polsk hovedstad.

Vladislavs søn Kasimir den Store (1333-70) grundlagde flere andre bydele/forstæder til Krakow i form af Kazimierz (1335) og Kleparz (1366). Han førte en meget tolerant politik overfor forfulgte folkeslag, hvoraf jøderne på dette tidspunkt havde oplevet pogromer i store dele af Europa efter pestens hærgen 1347-50. Mange jøder bosatte sig i Kazimierz.

Byens vigtighed steg betragteligt i 1364, da Kasimir III af Polen grundlagde universitetet i Krakow, der er det næstældste universitet i centraleuropa efter Karls universitetet i Prag.  Det var egentlig en udvidelse af den latinskole, der havde ligget i byen siden midten af 1100-tallet. Byen fortsatte med at vokse under Polsk-Lithauiske Jagiellon Dynasti og var såvel hovedstad i Kongeriget Polen samt medlem af Hanseforbundet, hvilket bevirkede, at mange håndværkere, handelsfolk, gildelaug, videnskabsfolk samt kunstnere fik byen til at begynde at blomstre. De kongelige embedsmænd og universitetets tilstedeværelse gjorde, at den polske litterære kultur blomstrede i byen.

Krakows Guldalder

Efter Kasimir den Stores død i 1370 blev hans nevø Ludvig af Anjou konge af Polen –  han bestred allerede den ungarske kongetitel. Ludvigs datter, den kun 12-årige Hedvig (polsk: Jadwiga), blev i 1384 efter hans død kronet til konge (ikke dronning). Hun giftede sig i 1386 med storfyrsten Jogaila af Litauen, der herefter lod sig kalde Vladislav II Jagiello, hvilket blev grundlæggelsen af unionen mellem de 2 lande, der i de næste cirka 400 år skulle eksistere i form af Polen-Lithauen. Hedvig døde ung i 1399, og hendes lithauiske mand førte slægten videre. Hedvig lod hele sin formue gå til Jagiellon-Universitetet. Den nye statskonstruktion blev kraftigt styrket få år efter, da man i 1410 besejrede den Tyske Orden i slaget ved Tannenberg, hvilket blev juridisk stadfæstet ved Koncilet i Konstanz i 1416. Jagiellon-dynastiet udviklede sig til at være en af de største europæiske kontinentalmagter såvel økonomisk, kulturelt, videnskabeligt som urbant og med Krakow som hovedstad. I lange perioder tilhørte såvel kongerigerne Bøhmen og Ungarn dynastiet, der familiært var nært forbundet til store fyrstehuse som Habsburg, Wittelsbach, Vasa, Sforza og Anjou. Krakow blev endda medlem af det betydningsfulde Hanseforbund i omkring hundrede år, omend de meldte sig ud i 1478. Kasimir IV Jagiellon (1447-92) fik med sin kone Elisabeth von Habsburg hele fire sønner, som blev konger, samt 7 øvrige børn, der kom til at bestride vigtige politiske og kirkelige poster. Det var ikke uden grund, at hun fik tilnavnet Moder for Jagiellon. Børnene blev opdraget af den italienske humanist Kallimachus, der måtte flygte fra Rom, da han var faldet i unåde. I samme periode så man byen blomstre i prægtige gotiske byggerier.

Krakow blev et trækplaster for mange udenlandske kunstnere og handelsfolk, i særdeleshed var der mange tysktalende fra Franken. Det gjaldt bogtrykkeren Kaspar Straube og siden Johann Haller, som var den første til at åbne et trykkeri i byen. I 1488 åbnede Sodalitas Litterarum Vistulana, der var en art videnskabernes akademi efter romersk forbillede. I 1489 færdiggjorde Veit Stoss sit højalter i Mariakirken og sit marmorsarkofag, hvor såvel Kasimir IV, Kallimachus samt bisper fra Krakow og Poznan fremstilles.

Talrige andre kunstnere fra fortrinsvis Holland og Italien ankom i Kasimirs tid og opførte bygninger i sengotisk stil og renæssance. Hans tre sønner blev alle konger. To af disse, Alexander og Jan I.Olbracht, lod byens befæstning udbygge med blik for den tyrkiske fremmarch. Det betød blandt andet, at barbakanen blev gjort større. Derudover lod de jøderne flytte ind i Kazimierz, hvor de skulle bosætte sig, og hvor der opførtes en del renæssancebyggeri – også den gamle synagoge.

Deres yngre bror Sigismund I den Ældre (1507-48) og dennes søn Sigismund II August (1548-72) er dog de to konger, der forbindes med det mest intensive byggeri, da Krakow i disse år blev udbygget til et magtcentrum for Jagiellion-dynastiet for såvel Bøhmen-Ungarn og Polen-Lithauen og med en befolkning på 30.000 indbyggere. Man kan stadig finde et væld af bygninger bevaret fra denne tid. Det gælder eksempelvis klædehallen, borgerhusene og udvidelserne af universitet. På denne tid studerede den berømte astronom Nikolaus Kopernikus i Krakow.

Sigismunds største bedrift var at genopbygge det i 1499 nedbrændte gotiske kongeslot, som Kasimir den Store havde opført. Han inviterede de florentinske renæssancemestre Francesco Fiorentino og Bartolomeo Berrecci som hovedansvarlige for projektet. Sigismundkapellet udført af Berrecci bliver af mange regnet som det fornemste renæssancemesterværk udenfor Italien. Misundelsen over værket var i øvrigt så stor, at Berrecci i 1534 blev stukket ned og dræbt på markedspladsen i Krakow. De italienske kunstnere nød en særlig forrang i denne tid, da Sigismund I var gift med Bona Sforza, hertugslægten i Milano, hvilket gav dem et nært forhold til hoffet i Krakow. Men de tysktalende kunstnere stod også for store kunstværker. I 1520 blev den berømte kirkeklokke Zygmunt hængt op i klokketårnet på Wawel Katedralen udført af Hans Beheim og opkaldt efter Sigismund I af Polen. Sidstnævnte omgav sig med dygtige malere, hans hofmaler var Hans Dürer, en yngre bror til den berømte tyske maler Albrecht Dürer. Hans von Kulmbach malede fantastiske altertavler rundt omkring i byen.

I 1525 hyldede højmesteren af den Tyske Ordensridderstat Albrecht den polske konge Sigismund på markedspladsen i Krakow. Dette havde han gjort på foranledning af Martin Luther, da han var overgået til protestantismen, og Martin Luther ikke ønskede en konflikt med Polen om området. Hertugdømmet Preussen var dannet som et polsk len, og det var paradoksalt, at et af de første områder, der antog den protestantiske lære, blev et len i et af de mest ærkekatolske områder i Europa. Krakow kom dog også til at mærke konflikterne i de kommende år uden dog at være i nærheden af at blive protestantisk som eksempelvis blev tilfældet med Schlesien, der lå tæt derpå.

Sigismund II August regerede allerede i fællesskab med sin fader fra 1530 og til dennes død i 1548. På opfordring fra hans moder Dronning Bona Sforza kom italienske kunstnere til hoffet, i særdeleshed var det brødrene Santi og Monti Gucci, der havde stor betydning. De huskes først og fremmest for klædehallen på markedspladsen, de mange marmorskulpturer på Wawelkatedralen og endelig den gamle synagoge i Kazimierz. I 1572 døde den sidste Jagiellon-konge. Hans efterfølger franskmanden Henry dé Valois regerede kun i få år på Wawel, og han blev efterfulgt af ungareren Stephan Bátory, der stilmæssigt lod Manierismen blomstre i byen.

I 1596 var valget på konge af Polen faldet på den svenske Sigismund III Vasa, der ligeledes fungerede i perioder som konge af Sverige og som tsar af Rusland. Han prioriterede nærheden til disse to områder og valgte at gøre Warszawa til hovedstad i Polen. Byen havde siden 1526 været hovedstad i hertugdømmet Masovien. Efterfølgende foregik der stadig storstilede projekter i Krakow såsom byggeriet af Peter-Pauls-Kirken, Sankt Anna-Kirke, Benedektinerkirken samt flere klostre. Imidlertid aftog byens betydning, og den blev invaderet af svenske tropper i såvel 1655 som 1702. Den blev også ramt af pesten ad flere omgange.

Krakow blev i 1596 frataget sin status som hovedstad i Polen, da Vasa-kongerne der sad i 1500-1600-tallet var mere orienteret mod Østersøen, Rusland og de Baltiske lande end Centraleuropa og derfor så større fordele i Warszawa der lå mere nordligt. Kort fra wikipedia

Det 19. århundrede.

Det polsk-Lithauiske dobbeltmonarki blev svækket gentagne gange i det 17. og 18. århundrede, dels grundet krige, og dels fordi de valgte konger var af udenlandske fyrsteslægter, som mere koncentrerede sig om egen berigelse. I 1772 havde Polen mistet store landområder til henholdsvis Preussen, Rusland og Det Habsburgiske Rige. Krakow blev en del af det østrigske herskerområde. I 1794 påbegyndte Tadeusz Kosciuszko en opstand i Krakow på byens centrale torv. På trods af den indledende sejr i slaget ved Raclawice mod en talstærk og overlegen russisk hær, mundede det ud i den tredje og sidste deling af Polen, hvilket fik landet til at ophøre i 1795 og 123 år frem.  I 1809 erobrede Napoleon Bonaparte store dele af polsk territorium fra Østrig og skabte ved den lejlighed Storhertugdømmet Warszawa. Efter Napoleons nederlag i 1815 genskabte man grænserne fra tidligere, men Krakow blev til en fristad. En mislykket opstand i 1846 resulterede imidlertid i, at byen blev integreret i Østrig som hovedstad i Storhertugdømmet Krakow. Dette førte i perioden frem til 1866/67 til en germanisering af samfundslivet, der dog også bød på fordele såsom udbygningen af jernbanenettet- først og fremmest linjen til Wien.

Krakow får overrakt de frie rettigheder som fristad i 1815. Maleri af Jozef Brozodski. Maleri fra wikipedia

I 1866 led det østrigske kejserrige et afgørende nederlag til Preussen, hvilket resulterede i,at østrigerne efterfølgende gav langt mere autonomi til sine regioner. Dette blev også tilfældet med Galicien, hvor Krakow var beliggende. Krakow med sin friere politiske rolle blev et polsk nationalsymbol og et center for kultur, kunst  og ofte henvist til som “Polens Athen” eller “Polens Mekka”. Mange polske kunstnere boede i Krakow i disse år. Mest kendt er maleren Jan Matejko og dramatikeren Stanislaw Wyspianski, men også andre kunstnere såsom Jan Kasprowicz, Stanislav Przybyszewski, Juliusz Kossak, Józef Mehoffer og Wojciech Kossak, Stanislav Ignacy Witkiewicz og Leon Chwistwek. Omkring århundredskiftet så man mange jugendstilshuse opstå, byen blev kloakeret, og sporvogne blev en del af bybilledet, og byens opland blev indlemmet i byen.

Politisk blev Krakow centrum for den polske uafhængighedsbevægelse, blandt andet i form af den neoromantiske bevægelse “Det Unge Polen”. I årene før 1. verdenskrig oplevede byen en kraftig modernisering, der ikke mindst opstod som initiativer fra den jødiske befolkning.

En af de mest bedrøvelige kulturelle begivenheder fra denne periode var, at det habsburgiske/østrigske militær installerede sig på Wawel-slottet, hvilket betød ødelæggelse og beskadigelse af væsentlige historiske bygnings- og kunstværker. I anledning af Kejser Franz Joseph I og hans besøg i Krakow i 1880 erklærede kejseren sin ærgrelse over Wawels tilstand og en hensigt om, at den skulle være kejserlig residens. Imidlertid forlod krigsministeriet først slottet igen i 1905, hvorefter restaureringsarbejderne kunne tage deres begyndelse. De var først færdige i mellemkrigstiden. Generelt set var den østrigske periode præget af et stærkt forøget fokus på det militære. Den russiske grænse lå meget tæt på Krakow, hvilket betød, at der i omegnen rundt om Krakow blev opført adskillige befæstningsanlæg i forsvar mod Rusland.

I forbindelse med udbruddet af 1. verdenskrig formede den polske general Józef Pilsudski en lille paramilitær enhed – forløberen til De Polske Legioner – der fra Krakow ville kæmpe for polsk uafhængighed. Byen blev kortvarigt belejret af russiske tropper i november 1914. I kraft af Østrig-Ungarns militære og politiske sammenbrud i slutfasen af 1. verdenskrig i efteråret 1918 erklærede Polen sin uafhængighed.

20. århundrede og til nutiden.

Med etableringen af den 2. polske republik i 1918 (udråbt 28. oktober 1918) var Krakow i stand til at genoptage sin status som større akademisk og kulturelt centrum, hvor der blev grundlagt højere læreanstalter såsom AGH Universitet for Videnskab og Teknologi og Jan Matejko Kunstakademi. Byen blev også et samlingspunkt for en lang række jøder fra Østeuropa, og den unge Zionistbevægelse stod stærkt i byen.

I forlængelse af den nazistiske invasion af Polen 1. september 1939 blev byen en del af Generalguvernementet – en tysk administrativ enhed, hvor Krakow 4.november 1939 også blev hovedstad i denne enhed. Dets leder blev nazisten Hans Frank, der placerede sig selv på Wawel Slot. Nazisterne havde en vision om at gøre byen til en fuldstændig tysk by, hvor de efter at have fjernet alle jøder og polakker gik igang med at omdøbe alle gader og pladser til tysk samt forsøgte at fremstille Krakow som en historisk set tysk by. Tyskerne drænede den polske intelligentsia, som var samlet i byen, da man i den såkaldte Sonderaktion Krakau fængslede mere end 180 universitetsprofessorer og akademikere og sendte dem til koncentrationslejrene Sachsenhausen og Dachau. De overlevende blev sidenhen løsladt på opfordring fra især italienske professorer.

Krakows Ghetto ved et checkpoint i 1942. Kilde: Fra det polske nationalarkiv (wikipedia)

Den jødiske befolkning blev indledningsvis stuvet sammen i en ghetto, hvor mange døde af sygdomme og sult. De indsatte i ghettoen blev sidenhen sendt til udryddelseslejren Auschwitz og koncentrationslejren Plaszow, hvor de døde en uværdig død. Nogle af de få overlevende fra ghettoen i Krakow er blevet kendt igennem den tyske emaljevareproducent Oskar Schindler, hvis indledende økonomiske rationale udviklede sig til en storstilet redningsaktion, hvor mere end 1000 jøder blev reddet fra udryddelseslejrene. En af de mest kendte overlevende er filmproducenten Roman Polanski. På trods af de storstilede plyndringer, som nazisterne udsatte byen for, forblev Krakows historiske arkitektur og bygningsmasse forholdsvis intakt og uden mærkbare ødelæggelser. 18. januar 1945 overtog sovjetiske tropper rollen som okkupatorer i byen. De iværksatte straks omfattende fængslinger af de polakker, der havde været loyale overfor den demokratiske eksilregering og de mange partisaner, der havde kæmpet i den polske undergrundshær.

I den umiddelbare efterkrigstidstumult begik de polske borgere et angreb på den stærkt minimerede del af jøderne i byen.

Efterkrigstidens Krakow var præget af en total sovjetisk-kommunistisk kontrol af hele samfundslivet. Den Socialistiske Polske Folkerepublik skabte Nowa Huta i Krakow, en helt ny bydel, hvor Polens største (dengang verdens største) stålvalseværk blev opkaldt efter Lenin. Bydelen var et ideologisk udtryk for, at Krakows nye identitet ikke skulle basere sig på den polske historie, videnskab og arkitektur, men på industri med arbejdere. Byen voksede som følge heraf eksplosivt i indbyggertal.

I selv samme område lykkedes det Karol Wojtyla, kardinal og ærkebiskop af Krakow, at bearbejde myndighederne til at få lov at bygge kirker i de nye industriforstæder. I 1978 blev selvsamme Wojtyla udråbt til den første polske pave nogensinde og den første ikke-italienske pave i 455 år under navnet Johannes Paul II. Om det var tilfældigt, at UNESCO netop samme år optog hele midtbyen af Krakow på listen over verdenskulturarv ( samt saltminerne i Wieliczka og byporten),  skal ikke kunne siges.

Efter at Polen i løbet af 1988/89 overgik til demokratiske tilstande, har Krakow udviklet sig til den kulturelle, veludviklede og ikke mindst moderne del af Polen. Der er blevet anlagt motorvej mod Katowice og Wroclaw.

Geografi

Krakow ligger i den sydlige del af Polen ved floden Wislas dal for foden af bjergkæden Karpaterne. Byen er beliggende i 219 m.o.h. Mod nord ligger Jura-Krakow-Czestochowa bjergene og mod syd bjergkæden Tatra, der danner en naturlig grænse til såvel Slovakiet og Tjekkiet, små 100 kilometer fra Krakows centrum. Afstanden til grænsen til Ukraine er 230 kilometer. Der er 5 naturreservater internt i Krakow over et areal fordelt på 48.6 hektar. Det er områder, der er sikret via naturbeskyttelseslove. Den vestlige og nordvestlige del af byen grænser op til det beskyttede bjergområde Jura-Bielany-Tyniec. Området er beskyttet grundet det beplantning, dets vildtliv og endelig det geologiske landskab. En anden del af byen er den økologiske korridor ved Wislafloden. Byens centrum ligger på flodens nordlige bred.

Benedektinerklosteret Tyniec, der ligger ved Wislaflodens bredder udenfor Krakow. Foto fra wikipedia

Klima

Krakow klassificeres som et oceanisk klimaområde og som et af de østligst beliggende i denne kategori i Europa. Små 100 kilometer nordøst for Krakow bliver klimaet mere kontinentalt. Trods denne klassifikation er Krakows klima influeret af dens placering i indlandet med store udsving mellem temperaturer i vinterhalvåret og sommerhalvåret. I sommerhalvåret er gennemsnitstemperaturen 17-19.2 grader celsius og om vinteren mellem -2 og -0,6 grader celsius. Gennemsnitstemperaturen på årsplan er 8,7 grader celsius, hvor det om sommeren ikke er usædvanligt med temperaturer over 30 grader og om vinteren tilsvarende ikke sjældent med temperaturer ned til minus 15 grader. Krakows nære beliggenhed ved Tatrabjergene gør også, at føhn-vinden får vintertemperaturen til at stige, således at man om vinteren kan opleve op til 20 grader +.

Nonneklosteret for søsterordenen Norbertinerne i Krakow-Zwierzyniec ved floden Wisla. Foto fra wikipedia

Byens områder

Krakow har et arkitektonisk bylandskab, hvor de forskellige arkitektoniske stilarter er tydelige overalt i byen. I takt med byens udvidelse voksede også det arkitektoniske landskab.

Krakow har udviklet sig fra en meget tidlig historisk kerne på Wawel, der generelt set har undgået voldsomme ødelæggelser i det 20. århundrede. Det vil sige, at man stort set ved at gå fra Wawel og udad  vil kunne opleve de forskellige historiske epoker des længere man bevæger sig væk fra Wawel. Som et af de få middelalderlige centre i Polen har Krakow ikke et historisk Ratusz /Rådhus på sin centrale plads, da det ikke overlevede de 3 delinger af Polen.

Krakows historiske centrum blev i 1978 del af UNESCO´s verdenskulturarvsliste såsom Wawel Slot, Kazimierz og det meste af den ældre by.

Den gamle by Stare Miasto er Polens mest fornemme eksempel på en ældre bydel. I mange århundreder var Krakow den kongelige polske hovedstad, indtil Sigismund III Vasa i 1596 flyttede hovedstaden til Warszawa. Igennem hele den gamle bydel kan man følge Droga Krolewska – den kongelige kroningsrute, hvor kongerne af Polen blev ført igennem byen. Ruten begynder ved Sankt Florianskirken, der ligger nord for den oprindelige bymur ved befæstningsanlægget Barbakan, som blev opført i 1499 og går derefter igennem Floriansporten. Derfra går den til Rynek/den centrale plads og videre til Wawel, hvor de polske konger tidligere sad og kunne våge udover Wisla.  I alt tæller den gamle by mere end 6.000 historiske bygninger og steder med mere end 2 millioner kunstværker.

Ved siden af den gamle by ligger Kazimierz, der ligeledes er kendt for sine mange renæssancebyggerier, de pittoreske gader og stræder såvel som det historiske jødiske kvarter, der lå i den nordøstlige del af Kazimierz. Området blev grundlagt i det 14. århundrede og blev snart en rig, velbefolket del, hvilket afspejlede sig i arkitekturen. I middelalderens Krakow havde Wisla to arme i sit løb, og der gik en bro over den nordlige arm, som adskilte Kazimierz fra det øvrige Krakow. Denne bro forbandt Krakow med den rige saltmine i Wieliczka og den meget lukrative handelsrute til Ungarn. Broen blev pillet ned, da den nordlige gren af Wisla blev fyldt op i 1880.

I 1930´ernes Krakow var der omkring 120 officielle synagoger og bedehuse over hele byen. På det tidspunkt havde mangeaf de jødiske intellektuelle flyttet sig til nye centre som Podgórze. Dette betød, at Kazimierz i denne periode blev restaureret og fik et ansigtsløft. De fleste bygninger i området er intakte. En del bygninger blev ikke repareret efter 2. verdenskrigs ødelæggelser og har stået tomme siden da. Området har siden 1993 igen været igennem et ansigtsløft, hvor en jødisk tematisering i område atter ses i form af restauranter, barer, bogbutikker og souvenirbutikker.

Krakow begyndte at ekspandere i årene under det Østrig-Ungarske dobbeltmonarki, hvor mange nye arkitektoniske retninger opstod. Nogle af de vigtigste kernebygninger fra denne tid er Jan Matejko kunstakademiet, Krakow Glówny jernbanestation og byens økonomiakademi. I disse år så man også de første boulevarder opstå, hvor byen skulle omformes fra en polsk hovedstad til en fornem provinshovedstad i Østrig-Ungarn. Arkitekturen var stærkt præget af den imperiale stil, som man ligeledes så  i Wien i de samme år. Efter 1. verdenskrig så man tendenser til tidlig modernisme.

Krakow opnåede fornyet betydning i takt med Polens selvstændighed i 1918, da byen blev anset som den kulturelle hovedstad i det nu suveræne land. Der blev lavet fornyede byplaner med repræsentative bygninger. Den dominerende stilart for de nye projekter var modernismen med integrerede elementer af art deco. Nogle af de vigtigste bygninger fra denne periode i polsk modernisme er Feniks LOT bygningen på Basztowa Gaden, Feniks kontorbygningen på Rynek og lokalbanken på Szczepanski pladsen. Den berømte politiker og general Józef Pilsudskis’ hus er et et særligt godt eksempel på mellemkrigsarkitekturen i byen.

Efter 2. verdenskrig var den nye kommunistiske regering stærkt optaget af at dreje arkitekturen i retning af stalinistisk monumentalbyggeri. Denne udvikling fulgte strømpilen fra andre lande i den sovjetiske blok, hvor socialistisk realisme i årene 1949-56 var fremherskende. Man så denne tendens indenfor alle områder, men særlig tydeligt i byplanlægningen. Arkitekturen skulle afspejle den nye samfundsstruktur. Ideologi var vægtet højere end æstetik. Målet var at vise magt og styrke. Området Nowa Huta blev opført med ensartede boligblokke, gårdmiljøer og 3-linede boulevarder.

Seværdigheder

Krakow blev i langt overvejende grad forskånet for krigsødelæggelser, hvorved  byen har et meget bredt spektrum af byggeri at byde på.

• På Wawel Højen er det kongeslottet i renæssance og katedralen
• Markedspladsen – Rynek Glówny – der med klædehallen Sukiennice og rådhustårnet samt Mariekirken og Adalbertkirken sammen med utallige borgerhuse udgør et enestående ensemble.
• Over 100 kirker og klostre spredt ud i byen.
• 28 museer med enestående kunstværker og udstillingsgenstande fra hele Polen.
• Kazimierz, det tidligere jødiske kvarter, der oprindeligt var en selvstændig by på Wislaflodens venstre flodbred.
• Blonia-Parken, hvis historie som byens grønområde rækker tilbage til middelalderen.

Kirker og klostre

I Stare Miasto – Den Gamle By

• Mariakirken/Vor Frue Kirke ((Kościół Mariacki) den gotiske basilika på markedspladsen der blev opført i årene 1287-1320.
• Santa Barbara Kirken (Kościół św. Barbary), der ligger ved siden af Mariakirken og er bygget samtidig.
• Sankt Adalbert Kirken, der ligger på Markedspladsen og er Krakows ældste
• Dominikanerkirken
• Franciskanerkirke og Franciskanerkloster, basilika fra det 13. årh. med farvede glasmosaikker af Stanislav Wyspianski.
• Sankt Josef Kirken og Bernhardinerklosteret.
• Sankt Peter og Paul Kirken, der blev opført i årene 1605-19 som jesuitterkirke og som den første barokkirke i Krakow.
• Sankt Andreas Kirke, Klarisserkloster og romansk kirke (påbegyndt i 1080).
• Sankt Martin Kirken, evangelisk kirke
• Sankt Ægidius Kirke
• Sankt Anna Kirke, universitetskirke bygget i 1689.
• Sankt Norbert Kirke
• Reformaten Kirke eller Kasimir Kirke og Reformatenkloster, opført 1673
• Sankt Markus Kirke
• Sankt Johannes Kirke og Johanneskloster
• Piaristenkirken og Piaristenkloster, bygger i 1718-28 bygget som barokkirke direkte ved bymuren.
• Helligkorskirken, gotisk kirke fra det 14. århundrede
• Maria-Sne-Kirken

I Stradom og Kazimierz

• Sankt Stanislavs og Vaclac (Wawel Domkirken)
• Bernhardinerkirken, barokkirke opført i årene 1659-80 i sammenhæng med Bernhardinerklosteret.
• Paulinerkirke eller Sankt Michael og Stanislav Kirke “på klippen”, var oprindelig en gotisk basilika, der i årene 1733-51 blev omdannet i barok stil.
• Sankt Katarina kirke og Augustiner kirke, opført i 1463 til augustinerne.
• Sankt Agnes kirke
• Korpus Kristi kirke
• Kirke og hospital for de barmhjertige brødre

I Tyniec, Bielany og Salvator

Klostrene og kirkerne i de tre bydele i det vestlige Krakow blev i årene 1993-96 nomineret til verdenskulturarv af UNESCO. Udover deres beliggenhed over floden Wisla er også det omgivende landskab under beskyttelse i form af Bielańsko-Tyniecki og Rezerwat Skałki Bielańskie.

• Benedektinerklosteret i Tyniec
• Kamaldulenserkloster i Bielany
• Præmonstratenser nonnekloster og kirke i Salvator
• Frelserkirke i Salvator
• Margaretekapellet i Salvator

I Kleparz, Piasek, Nowy Swiat og Wesola:

• Sankt Florians kirke
• Missionærklosteret
• Visitant nonnekloster og kirke
• Sankt Josef kirke og kloster for de barfodede karmelittere
• Karmelitterkloster og kirke
• Kapucinerkirke
• Sankt Nikolajkirke, oprindelig en romansk kirke fra det 12. årh., der i 1655 blev ombygget i barok stil
• Jesu Hjerte kirke opført i årene 1909-12 i jugendstil

I Podgorze

• Korpus Kristi kirke
• Sankt Benedektinerkirke

I Nowa Huta

• Kirke for moderguden Tschenstochau
• Kirke for Pagtens Ark
• Kirke Johannes Døberen
• Sankt Bartholomæus kirken

I Lagiewniki

• Kirken for den Hellige Barmhjertighed

Kongevejen

Kongevejen er den oprindelige kroningsrute, der i dag kan følges af turister igennem Krakow. Den begynder nord for den gamle bydel ved mindesmærket for Slaget ved Tannenberg, der erindrer om Polens sejr over Den Tyske Ridderorden. Derefter krydser man Ringvejen rundt om den gamle bydel og står foran Barbakan, som er det største gotiske forsvarsværk i Europa. Derefter kommer man til resterne af bymuren med Floriansporten. Det er den sidste bevarede byport. Når man er trådt ind ad denne,  er man i den gamle bydel. Man følger Ulice Florianska forbi det Farmaceutiske Museum op til Markedspladsen – Rynek Glowny, Europas største middelalderlige markedsplads.

Her tager vejen en anden rute igennem universitetsområdet, hvor man bliver bekendt med Jagiellon universitetet. Følger man derefter Kongevejen, kommer man ad Ulice Grodzka forbi flere andre kirker – Dominikanerkirken, Peter-Pauls-kirken og den romanske Andreaskirke samt den evangeliske Martinskirke. Afslutningsvis bestiger man den overvældende Wawelhøj med kongeslot, der knejser over floden Wisla, hvor der udover katedralen og meget andet findes den legendariske Wawel Drage – Smok Wawelski.

Via Jagiellonica og Via Regia

I 2010 åbnede en ny europæisk kultur-, og turistrute – Via Jagiellonica – der markerede 600-årsdagen for slaget ved Tannenberg. Vejen forbinder Krakow, der er det sydligste punkt, og ad to ruter går den over Lublin, Bialystok og den hviderussiske grænseby Brest samt den lithauiske hovedstad Vilnius. Den følger den tidligere hærvej som de polske konger og lithauiske storfyrster Jagiellon fulgte igennem Masovien mod kampene med den Tyske Ridderorden. Ruten følger en lang række seværdigheder både af kulturel og naturmæssig karakter.

Via Regia var en af middelalderens vigtigste øst-vest handelsruter, hvor Krakow udgjorde et vigtigt skridt fra Santiago de Compostela, Bordeauz, Paris, Frankfurt am Main, Leipzig, Görlitz, Breslau og Kiev. Den var også en af de vigtigste pilgrimsveje.

Jødiske kvarter og ghetto

Bydelen Kazimierz (opkaldt efter Kasimir den Store) var engang en selvstændig by. I Kazimierz var der indtil 2. verdenskrig et meget højt jødisk befolkningstal. Den charmerende bydel er i samtiden et af Krakows mest attraktive turistkvarterer, som er blevet saneret og er grundet sin alternative charme, kunstnerscene og jødiske tradition et meget anderledes område. Der bor stort set ingen jøder i området længere.

Tidligere synagoger i Kazimierz

• Den Gamle Synagoge
• Den Høje Synagoge
• Isaak Synagogen
• Kupa Synagogen
• Popper Synagogen
• Remuh Synagogen (ved siden af den gamle jødiske kirkegård)
• Tempel Synagogen

Resterne af den tidligere ghetto i Krakow, som eksempelvis dele af muren og ghettoens apotek befinder sig syd for

i bydelen Podgórze. Det er også her, at Oskar Schindlers fabrik er beliggende. Siden afslutningen på krigen har der været fremstillet fjernsyn og radioer i denne bygning. Efter en udvendig renovering åbnede  i 2010  et museum for Oskar Schindlers Fabrik. Det huser en udstilling om livet for Polens jøder under den tyske besættelse. Optagelserne til “Schindlers liste” blev mestendels foretaget i Kazimierz grundet de historiske byggerier.

Blonia

Vest for det historiske centrum befinder de berømte grønne enge kaldt Blonia (48 hektar store) sig, som er et af Europas største grønområder ved en storby. Siden år 2000 har området været beskyttet. Engenes historie går tilbage til år 1162,  hvor den velhavende adelige Jaksa z Miechowa på en pilgrimsfart mod det Hellige Land gav området til nonneordenen Norbertarinerne. I 1254 tog biskoppen af Krakow Jan Prandota mod delegationen fra Assisi, der skulle helgenkåre Stanislav. I 1366 byttede nonnerne området med en bygning i midtbyen, hvorefter byen overtog området. Kasimir den Store tillod borgerne i byen at bruge området til græsning af kvæg, et privilegium dronning Jadwiga bekræftede. I 1809 organiserede man en større militærparade for Napoleon Bonaparte. I 1849 holdt Zar Nikolaj I en militærparade, inden han drog ind i Ungarn og slog opstanden ned. I 1910 fejrede man 500-året for slaget ved Tannenberg, og i 1979 fandt en katolsk messe sted foran 3 millioner mennesker, hvilket gentog sig i 2005 ved Johannes Paul II´s død. Den største messe blev afholdt i lufthavnen i Katowice, hvor der var endnu flere.

Museer i byen

• Nationalmuseum med dens underafdelinger :
  • Wyspianski Museum Krakow
  • Jozef-Mehoffers hjem
  • Erasmus-Ciolek hjem
  • Kunstgalleriet i Klædehallen med polske malere fra det 19. århundrede
  • Czartoryski Museum med værker af Leonardo da Vinci og Rembrandt
  • Emmerich-Hutten-Czapski Museum
• Museum for byhistorie, hvor også Schindlers Fabrik hører med
• Museum for Samtidskunst i Krakow
• Kunstbunker, et museum for moderne kunst
• Fødehjem for Jan Matejko
• Arkæologisk museum med den varige udstilling: 1000 år: Krakow og Ægypten.
• Farmaceutisk museum
• Galizisk jødisk museum
• Etnografisk museum
• Ærkebiskoppens museum
• Centrum for Japansk kunst og teknologi Manggha
• Byens teknikmuseum, fortrinsvis sporvogne og biler
• Polsk luftfartsmuseum

I omegnen af Krakow

• Nationalpark Ojców (cirka 24 kilometer fra centrum) med det tidligere jagtslot Pieskowa Skala, hvor kongerne af Krakow gik på jagt.
• Wieliczka med den ældste saltmine i verden.
• Byskoven vest for centrum med Las Wolski og zoologisk have
• Klosteret i Las Wolski
• Zakopane
• Auschwitz

Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger: Krakow er Polens Kulturhovedstad. Byen var indtil 1596 hovedstad for Kongeriget Polen, da landet i dets grundlæggelse havde været mere orienteret i retning af Bøhmen, Ungarn og de tyske områder i Schlesien. Indtil 1596 og i særdeleshed i 1400-1500-tallet havde konger fra slægterne Jagiellon, Luxembourg og Anjou udsmykket byen i fornem gotik og i særdeleshed i renæssance, der er fornemt foreviget på borghøjen Wawel. De polske konger vedblev at blive kronet i Krakow, så der ophørte ikke med at være en del repræsentation. Da Polen i tre bidder (1772,1793 og 1795) blev delt mellem dets store naboer blev Krakow centrum for kampen for et frit Polen. Byen havde en særlig status og indtil 1846 også reel frihed. Polens store befrier Jozef Pilsudski kom fra Krakow. Byen undgik ødelæggelse i verdenskrigene, men sårene var alligevel tydelige, da de smukke jødiske kvarterer såsom Kazimierz stadig står, men jøderne er væk. Oskar Schindler havde sin fabrik og reddede sin jøder på lister fra byen. Byen har et af centraleuropas ældste universiteter i form af Jagiellon, hvilket gør byen til en ung og driftig by. Der er en lang række af kirker og museer og samtidig muligheden for at høre Chopins toner eller tage udflugt til saltminerne i Wieliczka, til den Sorte Madonna i Czestochowa eller til historiens mørke i Auschwitz. 

Print siden her