Lucas Cranach den Ældre

Selvportræt af Lucas Cranach fra cirka 1550. Maleri fra wikipedia

Var en af de mest betydningsfulde tyske malere og grafikere i Renæssancen og i særdeleshed kendt som Reformationens store kunstner. Cranach var født 4. oktober 1472 i Kronach i Oberfranken og døde 16. oktober 1553 i Weimar. Fra 1505 blev han hofmaler ved kurfyrstens hof i Sachsen-Wittenberg under først Frederik den Vise, Johann den Stabile og siden Johann den Storsindede. Han udfærdigede talrige altertavler og allegoriske malerier, hvortil skal lægges et stort antal portrætmalerier af datidens store fyrster såvel som reformatorerne Martin Luther og Philipp Melanchthon. Cranachs Værksted, der menes at stå bag 5000 malerier, blev videreført af hans søn Lucas Cranach den Yngre.

Lucas Cranachs Livsforløb

Lucas Cranach den Ældre fremstillet af Albrecht Dürer i 1524 (Kilde: Wikipedia)

Mathias Gunderam kunne i 1556, kort efter Cranachs død, berette om, at Cranach blev født i Kronach 4. oktober 1472, og at han allerede fra barns ben fik den første kunstneriske uddannelse af sin fader. Hans maler en velhavende borger fra Kronach. Der er dog ingen originale beviser for Cranachs præcise fødselsdag, andre kilder peger på 1475 som mulighed.

Cranach havde mindst seks søstre og 2 brødre. Hans mor Barbara døde før 1495. Efter sin første kunstneriske uddannelse blev Cranach sendt som svend med et af de vandreselskaber, der var så udbredt i det tyske. I 1502 kom han til Wien, hvor han blev frem til 1504. Wien var datidens absolutte kulturcentrum, og tiden gav ham mulighed for at komme i kontakt med adskillige interesserede arbejdsgivere. De bevarede værker fra denne tid er tydeligvis influeret af den såkaldte Donauskole indenfor malerkunsten. Han knyttede også de første kontakter til førende humanister. Det var også på denne tid, at han begyndte at signere sine billeder Lucas Cranach, hvilket betød Lucas aus Kronach.

I 1505 blev han ansat som hofmaler hos kurfyrst Frederik den Vise af Sachsen ved dennes hof i Wittenberg. Han overtog malerværkstedet efter sin forgænger Jacopo de´ Barbari på slottet i Wittenberg med slotskirken. Værkstedets opgave var ikke bare udsmykning af kirker og slotte med malerier, men også udsmykning af bøger såvel som trivielt malerarbejde, forgyldninger og udkast til festdekorationer og ornamentik. Eksempelvis leverede han det berømte motiv til de første portrætter i den tyske møntprægning af Frederik den Vise på den såkaldte Locumtenen-daleren. Der er talrige kunstværker bevaret fra hans tid.

Som maler ved hoffet udfærdigede Cranach talrige portrætter af sine brødherrer, første gang i 1507 i Dominikanerkirken i Nürnberg.

6. januar 1508 blev Cranach tildelt et emblem, som han havde ret til at bruge som familievåben: en bevinget slange med en rubinring i munden. I selvsamme år sendte kurfyrsten ham til Mechelen i Nederlandene i diplomatisk henseende. Han malede ved denne lejlighed flere medlemmer af kejserfamilien, bl.a. både kejser Maximillian I og den senere kejser Karl V.

Cranachs familieemblem. Kilde: www.lucascranach.org

I 1510 har man i Wittenberg første gang kunnet læse om specialbetalinger til Lucas Moler. I 1512/13 giftede han sig med Barbara Brengbier, en datter af Jobst Brengbier, der var borgmester i Gotha. Frem til 1520 fødte Barbara 5 børn, 2 sønner, heraf Lucas Cranach den Yngre samt 3 døtre. I 1513 begyndte han en vinudskænkning, og i årene 1515-20 etablerede han et lille trykkeri, som han i stil med Albrecht Dürer selv drev.

Hans forretninger begyndte at brede sig, og i 1520 kunne han erhverve sig et apotek i Wittenberg, og få år senere var hans gebet udvidet til også at omhandle bøger, papirer og forlagsvirksomhed. I fællesskab med guldsmeden Christian Döring stod de bag forlaget af Martin Luthers Septembertestamente. Hans vidtforgrenede foretagsomhed gjorde ham til en anset og indflydelsesrig person i Wittenberg. I 1524 mødte han Albrecht Dürer i Nürnberg, hvor denne færdiggjorde et sølvstiftsportræt af Cranach. Det lykkedes første gang Cranach at blive valgt til rådstolen i Wittenberg som kammerherre, hvor han frem til 1535 gentagne gange var valgt som medlem af rådet.

I Wittenberg plejede han venskab med reformatorerne Martin Luther og Philipp Melanchthon. Cranach og hustru var forlovere ved Martin Luthers bryllup med Katharina von Bora, samt gudfar til deres ældste søn Johannes Luther. Hans søn Lucas Cranach den Yngres anden kone, Magdalena Schurff, var en niece til Philipp Melanchthon. Cranach blev ikke alene til den førende og mest karakteristiske maler af den tyske Reformation, men hans nybrydende stil blev en del af den åndelige strømning, der løb igennem hele det tyske rige. Han var ikke kun aktiv blandt reformatoriske, men udførte også en del opgaver for folk af den gamle tro. Et af hans mest kendte værker var den omfattende altercyklus i den ny stiftskirke i Halle, der blev udført på Kardinal Albrecht af Brandenburgs territorium.

I 1525 døde Frederik den Vise af Sachsen, men Cranach fortsatte som hofmaler for hans efterfølgere Johann den Stabile og Johann Friedrich den Storsindede.  Begge hans sønner Hans og Lucas var i fællesskab med en stribe af mere eller mindre ukendte kunstnere aktive i Cranach værkstedet. Fra 1537-44 var Cranach endvidere borgmester, hvilket kun gjorde hans besiddelser mere betragtelige.

I 1547 led hans tredje herre Hertug Johann Friedrich den Storslåede nederlag i slaget ved Mühlberg, hvilket betød, at hertugen blev taget til fange af de kejserlige tropper. På opfordring af Johann Friedrich fulgte Cranach ham 3 år senere i fangenskabet til først Augsburg og siden Innsbruck. Han var stadig aktiv for hertugen og for dennes besøgende -sit værksted i Wittenberg havde han overdraget til sønnen Lucas Cranach den Yngre. I Augsburg gjorde han bekendtskab med den store italienske maler Tizian.

I 1552 fulgte Lucas Cranach med hertugen efter dennes løsladelse til den nye residens i Weimar. Her boede han hos hans datter Barbara i hendes hus “Cranachhaus”. Han døde 16. oktober 1553.

Han er begravet på Jakobsfriedhof i Weimar. På hans gravsten blev han betegnet som den hurtigste maler. Gravstenen blev udført af Cranachs ven, den hertugelige billedhugger Nikolaus Gromann. Gravplatten for dagens besøgende er en tro kopi. Den originale blev i 1859 bragt til bykirken Peter og Paul og anbragt ved dennes alter.

Cranachs grav på Jakobsfriedhof i Weimar. Kilde: Wikipedia

---

Efterkommere

• Hans (* 1512; † 1537), der ligeledes var kunstner og aktiv i faderens foretagende
• Lucas (* 1515; † 1586), kaldt “den Yngre”, som i 1550/52 overtog værkstedet fra sin fader og siden blev såvel rådsmedlem som borgmester i Wittenberg. Hans barnebarn Augustin (1554-95) og tipoldebarn Lucas (1586-1645) førte de kunstneriske traditioner i familien videre.
• Barbara († 1601), der i 1543 blev gift med den saksiske kansler Christian Brück. Ud fra den familielinje, de grundlagde, stammede moderen til den berømte tyske digter Johann Wolfgang von Goethe, hvilket gjorde Lucas Cranach til urfader til Goethe.
• Ursula, 2. ægteskab i 1544 med borgmesteren i Gotha.
• Anna giftede sig med Wittenberg-apotekeren Caspar Pfreund, der blev borgmester.

Cranachs Værker og indflydelse

I mange af hans værker finder man indirekte indflydelse fra hans store kunstnerkollega Albrecht Dürer fra Nürnberg. Imidlertid forblev hans inspiration at komme nord for alperne, og sydligst i form af hans inspiration fra Donauskolen og ikke som hos Dürer fra det klassiske Italien. Han blev særlig kendt for at bringe fremstillinger af allegorier ind fra denne verden, hvilket var helt nyt i tysk malerkunst.

På trods af sin åbenlyse sympati for Martin Luthers reformatoriske tanker arbejdede han som flere gange nævnt for begge sider. Særligt ærkebiskop Albrecht af Brandenburg og den albertinske hertug Georg den Skæggede. For stiftskirken i Halle udfærdigede han den største billedcyklus i tysk kultur. Blandt protestanter var han bærende i at få fremvist de nye koncepter, som protestantismen havde i sin kerne, såsom den guddommelige nåde, retfærdighed for det syndige menneske og troen som centrum i tilværelsen.

Allerede hans samtidige var forbløffede over Cranachs store produktivitet. Efter samme mønster som hans italienske kolleger havde han organiseret sit værksted således, at han brugte succesfulde skabeloner til senere brug. Der var udviklet en særlig skabelon til både portrætter af fyrster og reformatorer, der over mange år blev gentaget (eksempelvis var det samme skabelon til Georg den Skæggede, Frederik  den Vise og Martin Luther), man tilpassede så alt efter skæglængde, grå hår og ansigtstræk. Det samme gjorde sig gældende for alterarbejde, hvor man kunne skrue op og ned for målestoksforholdene og tilpasse det mange forskellige kirker. Hans talrige lærlinge, og svende var disciplineret kraftigt til at underkaste sig dette, hvilket førte til en normeret stil, der gjorde det svært at skelne mellem ham selv, hans sønner og mange medarbejdere samt efterlignere svært.

Oversigt over Cranachs værker 

SE ARTIKLEN MED CRANACHS VÆRKER

Magdalenealteret rekonstrueret. Kilde fra Wikipedia

 

Det antages, at mere end 5000 malerier kan tilskrives Cranach og hans værksted. På museer, samlinger og på kunstmarkedet generelt er der langt over 1000 tavlemalerier, der med sikkerhed kan tilskrives Cranach og hans værksted. En del af Cranachs værker indgik oprindeligt i større altertavler, der dog oftest er gået tabt. Enkelte Cranach-altre har kunnet genskabes, hvilket gælder Magdalenealteret eller delvis Prag-alteret.

Lukas Cranach begyndte omkring år 1500 som en historisk betydningsfuld maler. Hans uddannelses- forløb kan  man kun spekulere om. De utallige værker, der er blevet ham tilskrevet, må gennemgå flere lag af forståelse for, om det kan afgøres, hvorvidt der er tale om en original. I hans tidlige værker ser man en indflydelse fra Donauskolen, siden en italiensk inspiration samt andre ting, der har spillet ind. Det mangeårige virke af Cranachs værksted med generationer af medarbejdere har også medvirket til utallige malerier, hvoraf man har svært ved at afgøre, hvilke hænder der malede disse.

Det er ydermere de færreste medarbejdere på Cranachs værksted, der kendes ved navn. I årene 1538-41 var Franz Tymmermann elev hos den Ældre Cranach, mens Cranach den Yngre i årene 1550-55 havde Heinrich Königswieser i skole,  og i årene 1565-68 var Erhard Gaulrap elev og indtil 1571 også Zachariaz Wehme. Derudover antages det, at malerne Wolfgang Krodel den Ældre og Augustus Cordus grundet deres stilistiske ensartethed også har været omkring værkstedet.

Den føromtalte signatur, som Cranach udstyrede sine malerier med, er fundet i så mange forskellige varianter, at den ydermere har været svær at bruge som rettesnor for, om værket skulle være en original.

Traditionelt har man tilskrevet de værker, der er blevet vurderet til at have den største kvalitet til at være ægte Cranach, enten den Ældre eller den Yngre. De mange portrætter af reformatorer, kurfyrster og deslignende menes at være masseprodukter udført af lavererangerende malere på værkstedet. Men det er kun antagelser.

Den svære tilskrivelse har vist, at malerier flere gange har skiftet maler. En del værker, der blev tilskrevet Cranach, blev i det 19. århundrede tilskrevet folk som Mathias Grünewald, kunstfamilien Krodel eller kopimageren Christian Richter.

Et andet problem med tilskrivningen var, at den arketypiske Cranach havde en ikonografisk karakter i sig, der nemt lod sig kopiere. Dette gjaldt portrætterne og  eksempelvis også Nådebillederne af Jomfru Maria, der blev kopieret ivrigt i Alperne. Derudover har det også været en udfordring med de Cranachske slægtninge i form af barnebarnet Augustin Cranach og oldebarnet Lucas Cranach III, der fortsatte malertraditionen, men som kun få billeder med sikkerhed har kunnet tilskrives.

Cranachs malerier er svære at handle med på kunstmarkedet netop grundet dette forhold. Man løber en høj risiko for at købe en kopi. Flere af kopierne har dog opnået betragtelig værdi, blandt andet er kopien af Frederik den Vise med kejserkrone vurderet som et bedre kunstværk end originalen. Der florerer stadig et væld af kopier på markedet.

---

Cranachs efterliv i form af mindesmærker og deslige

Mindesmærke over Lucas Cranach ved hans værksted i Wittenberg. Indviet 27. november 2005. Foto fra Historiske Rejsers tur i maj 2016

• Cranach-mindesmærke og mindetavle i Cranachs Gårde i Lutherstadt-Wittenberg
• Relief-Medaillon i Slotskirken i Wittenberg
• Mindesmærke ved Mariekirken i Zwickau
• Mindesmærkebuste i Weimar
• Byste i mindehallen i München
• Figur i Kronach

---

Mindedag

Cranachs kirkelige hædring består af en mindedag i den evangeliske navnekalender den 10. oktober.

Historiske Rejser siger: Man møder Cranach mange gange, særligt når man bevæger sig på rejsen Luthers Fodspor. LÆS MERE, DA VI FEJREDE REFORMATIONSJUBILÆUM. Ethvert kunstmuseum med respekt for sig selv rundt i verden har hængende Lucas Cranach den Ældre, hans betydning er uovertruffen og så har han givet os et sindbillede på tidens persongalleri i Reformationens tidsalder, derudover er hans mange øvrige malerier med til at placere begge siders religiøse opfattelser. Hans liv var et eksempel på, at man som kunstner ikke kunne nøjes med at befatte sig med et erhverv, han var maler, kunstner, borgmester, bogtrykker og ikke mindst et samlingspunkt i Wittenberg i mange år. 

 

Print siden her