Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Franz Kafka

Tysksproget forfatter til en række bøger og noveller, der af litteraturkyndige regnes for at være en af de mest indflydelsesrige forfattere i det 20. århundrede. Kafka blev født i Prag 3. juli 1883 og døde i Klosterneuburg ved Wien 3. juni 1924.

Franz Kafka: En af de vigtigste forfattere i det 20.århundrede err nært beslægtet med byen Prag

Franz Kafka: En af de vigtigste forfattere i det 20. århundrede er nært beslægtet med byen Prag

De fleste af hans værker såsom Slottet, Processen og Forvandlingen kredsede om emner som fremmedgørelse, fysisk og psykisk brutalitet, konflikten mellem børn og forældre, personer hjemsøgt af grusom tvivl, bureaukratisk uoverskuelighed og mystiske personlighedsændringer. Denne sammensætning af karakteristika kaldes ofte Kafkask.

Kafkas familie var en del af de tysktalende jøder i middelklassen i Prag. Byen var på dette tidspunkt hovedstad i kongeriget Bøhmen, der på daværende tidspunkt var en del af det Østrig-Ungarske dobbeltmonarki. I Kafkas levetid talte hovedparten af Prags befolkning tjekkisk, og skellet mellem de to befolkningsgrupper – tjekkisktalende og tysktalende – var en allestedsnærværende realitet i byen, da begge befolkningsgrupper styrkede deres nationale identitet. Det jødiske samfunds identitet befandt sig for det meste imellem de to sproglige grupperinger, selvom der hele tiden blev rejst spørgsmål om, hvor man hørte mest til. Kafka var flydende på begge sprog, men regnede tysk for sit modersmål.

Kafka blev uddannet advokat, i hvilket erhverv han også – efter endt uddannelse – fandt arbejde i et forsikringsfirma i Prag. I sin fritid fra dette arbejde begyndte han at skrive noveller. I den resterende del af sit liv klagede Kafka over at have for lidt tid til, hvad han anså for sit livskald – at skrive. Han klagede over al den tid, han måtte bruge på sit Brotberuf (brødjob). Kafkas yndlingskommunikation var i brevform, og han skrev i hundredvis af breve til sin familie og sine nære kvindelige venner. I særdeleshed var de stilet til hans fader, hans forlovede Felice Bauer og hans yngste søster Ottla. Han havde et kompliceret og besværligt forhold til sin fader, hvilket havde en enorm afsmitning i hans skriverier. Han led også med svære kvaler over det at være jødisk, idet han følte, at det havde meget lidt med ham som person at gøre, omend kritikere har peget på, at hans skrivestil var influeret af jødiske traditioner.

Det var kun en brøkdel af Kafkas litterære arbejde, der blev offentliggjort i hans egen levetid. Det gjaldt Betrachtung og Ein Landarzt samt mindre fortællinger som Forvandlingen i litterære tidsskrifter. Kafka havde forberedt en novellesamling Ein Hungerkünstler til at blive trykt, men den blev først offentliggjort efter hans død. De fleste af Kafkas værker blev anset af ham selv for ufærdige, hvilket gjorde, at han ikke ønskede dem offentliggjort. Det gjaldt Processen, Slottet og Amerika, der alle blev offentliggjort efter hans død af hans nære ven Max Brod, som ignorerede Kafkas ønske om, at han skulle destruere manuskripterne.  Albert Camus, Gabriel Garcia Marquez og Jean-Paul Sartre er blandt de mest kendte forfattere, der er kraftigt inspireret af Kafka.


Familie

Kafka blev født tæt på pladsen Staromestska Namesti i Prag. Hans familie var som nævnt middelklassejøder, der var en del af de ashkenaziske jøder, som primært levede i det centrale og østlige Europa.

Mindeplade på det hus hvor Franz Kafka kom til verden 3.juli 1883

Mindeplade på det hus, hvor Franz Kafka kom til verden 3. juli 1883. Foto fra Historiske Rejser.

Hans fader – Hermann Kafka (1852-1931) – var det fjerde barn af Jakob Kafka, der ernærede sig som Shochet (rituel slagter) i den sydbøhmiske by Osek. Hermann flyttede med sin familie til Prag. Efter at have arbejdet som rejsende salgsmand, slog han sig imidlertid ned som butiksejer, hvor han primært solgte tøj. Butikkens logo var en allikefugl, der på tjekkisk hedder Kavka, men da v- udtales som f- på tysk, blev familienavnet Kafka. Kafkas mor Julie (1856-1934) var datter af den rige handelsmand Jakob Löwy fra Podebrady, og hun var væsentligt bedre uddannet end sin mand.

Kafkas forældre talte formodentlig en variant af tysk, der var kraftigt inspireret af Yiddish. Denne variant kaldtes ofte Mosestysk, men da tysk blev regnet for et sprog, der kunne sikre en social opstigning, opmuntrede de deres børn til at tale højtysk. Franz var den ældste af i alt 6 søskende. Hans to yngre brødre Georg og Heinrich døde som spæde, før han var blevet 7 år, og hans tre søstre Gabriele/”Ellie”(1889-1944), Valerie/”Valli”(1890-1942) og Ottilie/”Ottla”(1892-1943) døde alle i Holocaust under 2. verdenskrig. Valli blev deporteret til ghettoen i Lodz i Polen, hvor hun formodentlig omkom.

Hermann er beskrevet af Kafkabiografen Stanley Corngold som en: “Stor, selvglad, anmasende købmand” og af Franz Kafka selv som “en sand Kafka i styrke, helbred, appetit, høj stemmeføring, veltalenhed, selvtilfredshed, dominerende attitude, udholdenhed, åndsnærværelse og kendskab til den menneskelige natur”. På arbejdsdage var begge forældre fraværende i hjemmet. Hans mor arbejdede hele 12 timer om dagen for at hjælpe med at få familiens forretning til at løbe rundt. Kafkas barndom var derfor præget af en vis ensomhed, da børnene i et vist omfang var overladt til tjenestefolk og barnepiger. Kafkas besværlige forhold til sin fader kan litterært studeres nærmere i hans Brief an den Vater (Breve til faderen),. Her beklager han sig henover mere end 100 sider over den indflydelse, hans faders autoritære og bestemmende karakter havde på ham. Hans moder var i modsætning til faderen stille og konfliktsky. Faderens dominerende skikkelse menes af de fleste kendere af Kafkas samlede litterære værker at have spillet en afgørende indflydelse på Kafkas skrivning.

Kafkas forældre Hermann og Julie Kafka - familienavnet kom af Kavka (allike)

Kafkas forældre Hermann og Julie Kafka – familienavnet kom af Kavka (allike). Foto fra wikipedia

Familien Kafka havde en tjenestepige, der levede sammen med dem i en sammenstuvet lejlighed. Franz´s rum var ofte koldt. I november 1913 flyttede familien til en større lejlighed, også selvom søstrene Ellie og Valli var blevet gift og dermed flyttet hjemmefra. I august 1914 – da 1. verdenskrig netop var brudt ud – vidste søstrene imidlertid ikke, hvor deres mænd var at finde i det østrig-ungarske militær, hvorpå de flyttede retur til familielejligheden –  og begge med børn. I en alder af 31 flyttede Franz for første gang i sit liv ud for sig selv, idet han overtog Vallis hidtidige lejlighed.

Uddannelse

Fra 1889 til 1893 gik Franz i skole på Deutsche Knabenschule, der var den tyske primærskole for drenge,og som ligger på Masný trh/Kødmarkedet (i dag Masna Ulice). Hans jødiske uddannelsestid blev afsluttet med fejringen af Bar Mitzvah i en alder af 13 år. Kafka fik aldrig sin faste gang i synagogen, men kom der kun på de fire faste helligdage om året. 

Efter at have forladt primærskolen i 1893 fik Kafka tilladelse til at påbegynde det klassisk orienterede gymnasium Altstädter Deutsches Gymnasium, der var placeret i Golz-Kinsky Palæet på Staromestska Namesti. Der blev undervist på tysk, men Kafka gjorde sig også glimrende på tjekkisk. Han opfattede sig aldrig som flydende på tjekkisk talende, men omvendt blev hans tyske regnet for tysk med tjekkisk accent. Han fik sin studentereksamen i 1901.

I 1901 begyndte han at læse kemi på Deutsche Karl-Ferdinands Universität i Prag, men allerede efter 2 uger skiftede han til jurastudiet. Han blev aldrig særlig interesseret i sit studium, men det gav ham en række karrieremuligheder, hvilket glædede hans fader. Studietiden gav også Kafka chancen for at følge andre kurser, blandt andet i Germanistik og kunsthistorie. Han meldte sig også ind i studenterforeningen Lese-und Redehalle der Deutschen Studenten (Hallen for læsning og tale blandt tyske studenter), der arrangerede litterære begivenheder såsom oplæsninger. Blandt Kafkas venner fra denne tid var journalisten Felix Weltsch, der studerede filosofi, skuespilleren Yitzchak Lowy, som kom fra en ortodoks chasidisk jødefamilie fra Warszawa, samt forfatterne Oskar Baum og Franz Werfel.

Kafka mødte i slutningen af sit første studieår på jura Max Brod – ligeledes jurastuderende – og som  skulle blive en livslang ven. Brod noterede snart, at på trods af, at Kafka var sky og sjældent talte, var hans ord ofte dybtfølte. Kafka var en ivrig læser igennem hele sit liv. Sammen med Brod læste han Platons Protagoras på original græsk samt Flauberts L´éducation sentimentale og La Tentation de St. Antoine på fransk. Kafka opfattede Fjodor Dostojevskij, Flaubert, Franz Grillparzer og Heinrich von Kleist som sine “sande blodsbrødre”. Ved siden af disse interesserede han sig generelt for tjekkisk litteratur og var også velbevandret i Goethes værker. 18. juli 1906 fik Kafka sin doktorgrad i jura, hvorpå han gennemgik det obligatoriske ubetalte hverv som sagfører for den civile kriminalret.

Kafka i 1910

Kafka i 1910. Foto fra wikipedia


Arbejde

1. november 1907 blev Kafka ansat hos det italienske forsikringsfirma Assicurazione Generali, hvor han arbejdede i deres tjekkiske hovedkvarter på Wenzelspladsen i cirka et år. Hans breve fra denne periode viser, at han var ked af arbejdstidens faste skematiske tidspunkter fra klokken 8.00 til 18.00 hver dag. Det var tider, der gjorde det ekstremt svært for ham at koncentrere sig om at skrive, hvilket på dette tidspunkt var blevet det vigtigste i Franz´s liv. 15. juli 1908 sagde han jobbet op. To uger senere fandt han et arbejde, der var nemmere at kombinere med hans skrivearbejde: Arbejdernes Ulykkesforsikrings Institut for Kongeriget Bøhmen. Arbejdet gik ud på at undersøge og skaffe industriarbejdere kompensation ved personskader, da det på denne tid ikke var usædvanligt at miste lemmer. Hans fader skrev opgivende, at Franz kun opfattede jobbet som et nødvendigt onde for at kunne betale regninger. Kafka skrev flere gange, at han foragtede det Han blev imidlertid hurtigt forfremmet, og hans hovedansvar var at udarbejde den årlige rapport, et arbejde, der blev anerkendt som grundigt af hans efterfølgere. Kafka plejede at forlade arbejdet klokken 14.00, hvorefter han kunne hellige sig litteraturen. Faderen forventede imidlertid, at Franz også ville yde hjælp i den butik, som faderen påtænkte, at Franz skulle overtage. I Kafkas sidste leveår forhindrede hans sygdom ham i at arbejde såvel i forsikringsfirmaet såvel som i at skrive.
I slutningen af 1911 blev Kafka også forretningsmand, da han sammen med sin søster Ellis mand – Karl Hermann – blev partnere i Prags første asbestfabrik Prager Asbestwerke Hermann & Co. Søsterens mand havde brugt de fleste af sine medgiftspenge fra Hermann Kafka på denne investering. I starten havde Franz Kafka anlagt en positiv indstilling til investeringen, da han brugte det meste af sin fritid på foretagendet, men senere fortrød han, da det blev opfattet som et indgreb i hans arbejde med at skrive.
I denne periode blev han også interesseret i underholdning og forestillinger på Prags Yiddiske Teater. Interessen blev vakt, da han i oktober 1911 overværede en teaterforestilling, hvilket medførte, at han i de næste 6 måneder gik i dybden med yiddisk sprog og litteratur. Denne interesse blev også afsæt for hans gryende interesse for judaisme. Kafka blev endvidere vegetar omkring denne tid.
I 1915 modtog Kafka indkaldelse til aftjening af sin værnepligt i 1. verdenskrig, men hans arbejdsgiver i forsikringsinstituttet fik arrangeret en udskydelse af dette, da hans arbejde blev anset for vigtigt regeringsarbejde. Siden undgik han at aftjene sin militærpligt grundet sin begyndende tuberkulose, som han fik diagnosticeret i 1917. I 1918 sendte hans arbejdsgiver ham på pension grundet hans sygdom. Idet der ikke fandtes nogen kur mod sygdommen på dette tidspunkt, tilbragte han resten af sit liv i sanatorier.

Privatliv

Kafka havde et aktivt sexliv. Ifølge Brod var Kafka “martret af seksuel trang, og Kafkas biograf Reiner Stach konstaterer, at Kafkas liv var fyldt op af “uophørligt kvindetække” og en frygt for at “mislykkes seksuelt”. Han besøgte bordeller det meste af sit voksne liv og var særdeles interesseret i pornografi. Dertil skal tilføjes, at han havde tætte forhold til adskillige kvinder igennem sit liv.

13. august 1912 mødte Kafka Felice Bauer, der var i familie med Brod, og som arbejdede i Berlin som repræsentant for et diktafonfirma. En uge efter at have mødt hende i Brods hjem skrev Kafka dette i sin dagbog:

Frøken FB (Felice Bauer). Da jeg 13. august ankom til Brod, sad hun på bordet. Jeg var ikke engang nysgerrig efter, hvem hun var, men tog hende snarere for givet fra starten. Et knoklet og tomt ansigt, der bar sin tomhed åbent og ærligt. En bar hals. En bluse trukket om sig. Hun så meget hjemmevant ud i sit tøj, men som det senere viste sig, at hun slet ikke var. (Jeg fremmedgør mig en smule fra hende ved at tage hende så grundigt under lup…). En næsten brækket næse. Regelret og ikke særligt tiltrækkende, lyshåret, en stærk hage. Da jeg skulle til at tage plads, kiggede jeg grundigt på hende for første gang. Da jeg havde sat mig, var min holdning allerede urokkelig.

Kafka var på dette tidspunkt særdeles produktiv. På en enkelt nat skrev han fortællingen Das Urteil (Dommen), og han fremkom ligeledes med Der Verschollene (Den Forsvundne) og Die Verwandlung. Kafka og Felice Bauer kommunikerede mest via breve. De mødtes med jævne mellemrum og var forlovet to gange. Kafkas breve til hende er blevet bevaret og udgivet som Briefe an Felice. Hendes breve er ikke bevaret. Ifølge biografiskriverne Stach og James Hawes var Kafka forlovet en tredje gang med Julie Wohryzek, en fattig og uuddannet hotelpige. De var forlovede og lejede en lejlighed sammen, men brylluppet fandt aldrig sted. Det var i denne tid, at Kafka påbegyndte sine Breve til Faderen, som Julie gjorde indsigelser imod, da de stred mod hendes zionistiske overbevisninger. Før den planlagte bryllupsdag indledte han et forhold til en tredje kvinde. Selvom han havde behov for kvinder og sex i sit liv, havde han en lav selvtillid, og var sky – i særdeleshed når det drejede sig om hans krop.

Stach og Brod hævder, at mens Kafka var engageret med Felice Bauer, havde han en affære med en af  hendes veninder – Margarethe (Grete) Bloch, en jødisk kvinde fra Berlin. Brod hævdede, at Bloch efterfølgende fødte Kafka en søn, som Kafka selv aldrig kendte til. Drengen skulle have været født i 1914 eller 1915 og angiveligt være død i München i 1921. En anden Kafka biograf Peter-André Alt hævder, at Bloch godt nok havde en søn, men at faderen ikke kunne være Kafka, da forholdet udelukkende var platonisk. Stach konstaterer, at Bloch havde en søn, men at der ikke kan føres sikre beviser frem for, hvorvidt Kafka var faderen eller ej.

I august 1917 fik Kafka stillet diagnosen tuberkulose. I forlængelse af dette flyttede han i nogle måneder på landet til sin søster og svoger Ottla og Hermann, der boede i den vestbøhmiske by Sirem/Zürau. Han havde det godt hermed og beskrev senere denne tid som den måske bedste i sit liv, formodentlig fordi han ikke havde ansvar for noget. Han skrev dagbog i mindre oktavhæfter. Han rev en del sider ud af hæfterne og skrev en række sedler, der ikke synes at have nogen orden i sig. De blev siden offentliggjort som Die Zürauer Aphorismen – Betrachtungen über Sünde, Hoffnung, Leid und den wahren Weg.

I 1920 begyndte Kafka et tæt forhold til Milena Jesenská, en tjekkiske journalist og forfatter. Hans breve til hende blev senere offentliggjort som Breve til Milena. På en ferie i juli 1923 ved Graal-Müritz ved Østersøen mødte Kafka en 25-årig børnehavelærer Dora Diamant fra en ortodoks jødisk familie. Kafka havde et håb om flygte fra sin familie for at kunne hengive sig til skrivning, hvorpå han kortvarigt flyttede til Berlin for at bo sammen med Diamant. Hun blev hans elskerinde og fik ham til at interessere sig for Talmud. Her arbejdede han på fire noveller, som han forberedte at udgive under navnet Ein Hungerkünstler/ En sulten kunstner. 

Personlighed

Kafka frygtede, at andre mennesker ville finde ham frastødende fysisk såvel som mentalt. De, der mødte ham, opfattede ham som stille med en kølig fremtoning, tydeligvis intelligent og med en tør form for humor. De fandt ham drenget tiltrækkende, på trods af en barsk fremtoning. Brod sammenlignede Kafka med Heinrich von Kleist, da han noterede, at begge forfattere havde den egenskab, at de kunne beskrive en situation realistisk og med præcise detaljer. Brod opfattede Kafka som et af de mest underholdende mennesker, han havde mødt. Kafka nød at dele gode stunder sammen med sine venner, men nød også at hjælpe dem i svære stunder med gode råd. Ifølge Brod var Kafka en passioneret gentager, der var i stand til at citere folks tale, som var det musik. Brod satte Kafkas to største egenskaber som “absolut sanddruelighed” og “præcis fremstilling af sit tankeunivers”. Han undersøgte detaljer, og det upåfaldende, dybdegående og med en kærlighed og præcision, således at uforudsete ting dukkede frem til overfladen, og som kunne virke mærkværdige, men var den skinbarlige sandhed. På trods af, at Kafka som barn ikke viste nogen interesse for fysisk aktivitet, ændrede dette sig senere, og han viste sig som en rytter, svømmer og roer. I weekenderne tog Kafka og hans venner ofte på lange vandreture, som han selv arrangerede. Hans andre interesser var alternativ medicin, moderne læresystemer så som Montessori og tekniske nyskabninger samt flyvemaskiner og film. Skrivning var som nævnt ualmindeligt vigtigt for Kafka. Han opfattede det som en “form for bøn”. Han var meget følsom overfor larm og foretrak at være i stilhed, når han skrev.

Pérez-Álvarez har påstået at Kafka besad en “skizofren personforstyrrelse”. Flere kendere af ham påstår, at man finder karakteristika, der ligger mellem lav og middel skizofrent. Det gælder i særdeleshed i Die Verwandlung, men også i flere andre af hans skrifter. Dette skulle forklare hans overraskende tilgang til livet i hans værker. Hans kvaler kan eksemplificeres ved følgende uddrag fra hans dagbog 21. juni 1913:

Den utrolige verden, som jeg har i mit hoved. Men hvordan skal jeg løsrive mig selv fra den uden at rive mig selv midt over. Jeg vil tusind gange hellere holde tårerne inde i mig tilbage og begrave dem. Det er derfor, jeg er her, det er klart for mig.

Et andet eksempel ses i aforisme nummer 50 fra Zürau:

Man kan ikke leve uden at stole på, at der findes noget indeni en selv, som ikke kan ødelægges, men det er dog nødvendigt, at dette forbliver skjult for en selv, ligesom ens egen ide om at kunne stole på noget uforanderligt må forblive skjult for en selv.

På trods af, at Kafka aldrig giftede sig, agtede han ægteskab og børn særdeles højt.

Doktor Manfred M. Fichter fra psykiatrisk klinik på universitetet i München har hævdet, at Kafka led af en spiseforstyrrelse, en atypisk nervøs anoreksi, og at Kafka gentagne gange overvejede selvmord. I 1995 undersøgte Sander Gilman i sin bog Franz Kafka, en jødisk patient, hvorfor en jøde blev opfattet som hypokonder eller homoseksuel, og hvordan Kafka brugte disse typiske forståelser af den jødiske mand i sin måde at fremstille sig selv på i sin skrivning.

Kafkas labyrintiske liv

Kafkas labyrintiske liv. Foto fra wikipedia

Politiske holdninger

Før udbruddet af 1. verdenskrig gik Kafka til adskillige møder i Klub Mladých, en tjekkisk anarkistisk, anti-militaristisk og anti-kirkelig organisation. Hugo Bergmann, som havde været venner med Kafka igennem mange år under deres fælles skolegang, afbrød venskabet, da Kafkas socialisme og hans egen zionisme var modstridende på for mange punkter. Bergmann hævder, at Kafka gik med en rød nellike for at vise sin støtte til den socialistiske sag. I sin skrivning refererer han imidlertid kun en enkelt gang til sine politiske ideer, da han nævner den anarkistiske filosof Peter Kropotkin.

I østblokken diskuterede man ivrigt, om Kafkas litterære arv kunne siges at være socialistisk. Holdningerne rangerer lige fra, at han satirisk udstillede det ineffektive bureaukrati i det Østrig-ungarske dobbeltmonarki ti,l at han personificerede opkomsten af socialisme. Et af de afgørende omdrejningspunkter var imidlertid Karl Marx teori om fremmedgørelse. Den ortodokse kommunistiske udlægning var, at begrebet ikke længere var afgørende for et samfund, der havde elimineret forskelle. I 1963 afholdt man en konference i Liblice i anledningen af 80-årsdagen for hans fødsel, der slog fast, at hans største bedrift var at beskrive bureaukratiet. Om Kafka kan beskrives som en politisk forfatter er stadig et hedt debatemne.

Jødedom og Zionisme

Kafka voksede som nævnt op i Prag som tysktalende jøde. Han var dybt betaget af de østeuropæiske jøder, som han mente, var i besiddelse af en spirituelt intensivt liv, som han anså for fraværende hos de vesteuropæiske jøder. Hans dagbøger er fyldt med referencer til yiddiske forfattere.  Han følte sig dog stadig fremmed overfor jødedom og det jødiske liv: “Hvad skulle jeg have til fælles med jøder? Jeg har knap nok noget til fælles med mig selv og burde stå roligt på et hjørne og blot glæde mig over at kunne trække vejret”. Som ung havde Kafka erklæret sig selv for ateist.

Kafkabiografen Hawes foreslår, at Kafka var bevidst om sin jødiske afstamning, men at han undlod at inddrage dette i sit litterære arbejde, hvor Hawes påpeger, at der var et konsekvent fravær af jødiske karakterer, scener og temaer. I modsætning hertil hævder litteraturkritikeren Harold Bloom, at Kafka på trods af sin svære omgang med sin jødiske afstamning, var indbegrebet af en jødisk forfatter. Lothar Kahn fortsætter i samme tråd: “Det jødiske i Kafkas arbejde er indiskutabelt”. Pavel Eisner, der var en af de første til at oversætte Kafka, har fortolket hans store værk Processen som skabelonen for “det tredimensionelle jødiske eksistensgrundlag i Prag…hans stedfortræder i bogen Josef K. bliver (symbolsk) arresteret af en tysker (Rabensteiner), en tjekker (Kullich) og en jøde (Kaminer). Josef K. står tilbage med den “skyldløse skyld”, som er indbegrebet af jødens rolle i den moderne verden, også selvom der ikke er nogle beviser for, at Josef K. skulle være jøde.

I Dan Mirons essay Tristesse i Palæstina udforskes Kafkas zionistiske forbindelse. Det konkluderes: “Såvel de, der påstår, at zionisme og jødedom spillede en central rolle i Kafkas liv og litterære arbejde samt de, der påstår, at det ingen rolle spillede, synes at tage fejl. Sandheden synes at ligge et sted imellem disse to simplificerende poler”. Kafka overvejede flere gange at flytte til Palæstina, først med Felice Bauer og siden med Dora Diamant.

Mens Kafka boede i Berlin, studerede han hebræisk. Han hyrede en af Max Brods venner fra Palæstina – Pua Bat-Towim – som læremester. Derudover fulgte han rabbinerne Julius Grünthal og Julius Guttmanns klasser på Berlin Hochschule für die Wissenschaft des Judentums.

Livia Rothkirchen kalder Kafka den person, der symboliserer hans periode bedst. Hans samtidige indeholder en lang række af jødiske forfattere, der alle befandt sig hjemmevant i spændingsfeltet mellem tjekkisk, østrigsk, tysk og jødisk kultur. Ifølge Rothkirchen “udstyrede dette deres skrivning med et bredt kosmopolitisk udsyn og en kvalitet, der var grænsenedbrydende og lagde et fundament for fordybning. Det mest lysende eksempel på dette var Franz Kafka.

Mod slutningen af Kafkas liv sendte han et postkort til sin gamle ven Hugo Bergman i Tel Aviv for at annoncere, at han ville emigrere til Palæstina. Bergman afviste imidlertid at huse Kafka, idet han havde små børn, som han frygtede kunne blive smittet med Kafkas tuberkulose.

Død

Kafkas tuberkulose blev værre i marts 1924, og han vendte tilbage til Prag fra sit ophold i Berlin. I Prag tog familiemedlemmer sig af ham, i særdeleshed hans søster Ottla. 10. april 1924 tog han til doktor Hoffmanns sanatorium i Kierling tæt ved Wien for at modtage behandling. 3. juni døde han på sanatoriet. Dødsårsagen synes at have været sult. Grundet en stærkt forværret tilstand i halsen var det at spise blevet for smertefuldt for ham. Dengang var sondemad ikke opfundet, så derfor måtte han lide døden. På sit dødsleje skrev Kafka på Ein Hungerkünstler, indtil han ikke længere kunne grundet sygdommen. Hans legeme blev bragt tilbage tilbage til Prag, hvor han blev begravet 11. juni 1924 på den nye jødiske kirkegård i Prag-Zizkov. I sin egen levetid var Kafka endnu ikke berømt, hvilket flugtede godt med hans egen livsopfattelse, hvor berømmelse var meget lidt vigtig. Kort efter hans død blev han imidlertid berømt.

Værker

Alle Kafkas udgivne værker var skrevet på tysk med undtagelse af hans breve til tjekkiske Milena Jesenská. Det var begrænset, hvad der blev udgivet i Kafkas egen levetid, og dette skete uden alverdens opmærksomhed.

Kafka færdiggjorde ikke en eneste af sine længere noveller og brændte 90% af alt, hvad han skrev. I særdeleshed i perioden i Berlin, hvor han boede sammen med Dora Diamant, der hjalp ham med at brænde adskillige mængder. I sine tidlige år som forfatter var han kraftigt inspireret af Heinrich von Kleist, som han i et brev til Felice Bauer beskrev som skræmmende, og som han opfattede som mere nær end sin egen familie.

Kafka sammen med Felice Bauer

Kafka sammen med Felice Bauer. Foto fra wikipedia

Fortællinger

De tidligste udgivelser var 8 mindre fortællinger med titlen Betrachtung, som blev bragt i det litterære tidsskrift Hyperion. I 1904 havde han vist Max Brod fortællingen Beschreibung eines Kampfes, og denne opfordrede ham til at fortsætte med at skrive og at få det udgivet. Kafka udgav dele af dette i 1908 og igen i 1909 hos tidsskrifter i München.

I et udbrud af kreativitet skrev Kafka novellen “Dommen” natten til 22. september 1912, og dedikerede den til Felice Bauer. Brod noterede den store lighed, der var mellem navnene hos novellens hovedpersoner: Georg Bendemann og Frieda Brandenfeld,  Franz Kafka og Felice Bauer. Fortællingen opfattes af de fleste som Kafkas gennembrud som forfatter. Dens tema er det besværlige forhold mellem en søn og en dominerende fader, der sættes i en ny situation, da sønnen står foran et ægteskab. Kafka beskrev sidenhen det at skrive “som en total åbenbaring af krop og sjæl”, en egenskab, der “tog form som en sand fødsel, omgivet af slim og snavsede ting”. Fortællingen blev først udgivet i 1912 i Leipzig og konsekvent dedikeret “til F” (Felice Bauer).

I 1912 skrev Kafka fortællingen “Die Verwandlung”, der blev udgivet i Leipzig i 1915. Fortællingen begynder med, at en rejsende handelsmand opdager, at han er blevet forvandlet til et uhyrligt skadedyr. Kritikere anser værket for at være et af de vigtigste stykker fiktion i det 20. århundrede. Fortællingen I Straffekolonien blev skrevet i 1914, revideret i 1918 og udgivet i Leipzig i 1919. Den omhandlede tortur og henrettelser. Fortællingen Ein Hungerkünstler,  der blev udgivet i Die Neue Rundschau i 1924 , beskriver et offer, der oplever en tilfredsstillelse ved periodevis at sulte sig selv. Hans sidste fortælling Josefine, sangerinden eller Musenes folk omhandler forholdet mellem en kunstner og dennes publikum.

Romaner

Kafka påbegyndte sit første romanprojekt i 1912 og kaldte det ufuldendte værk for Den Forsvundne, men Brod omdøbte det til Amerika, da han udgav det efter Kafkas død. Inspirationen til værket kom efter at have overværet flere forestillinger i yiddiske teatre i det foregående år. Det havde bragt ham frem til en ny erkendelse, frembragt af en interesse for hans jødiske herkomst. Mere præcist udtalt var det mere humoristisk og realistisk end de fleste andre af Kafkas værker. Romanen fortæller om et undertrykkende og uigennemskueligt system, der sætter hovedpersonen i gentagne bizarre situationer. Romanen gør brug af mange detaljer fra familiemedlemmer, der var udvandret til USA, og er det eneste værk af Kafka, som kan siges at have en optimistisk slutning.

I løbet af 1914 påbegyndte Kafka romanen Processen, en fortælling om en mand, der bliver arresteret og anklaget af en fjern utilnærmelig myndighed, hvor naturen af hans forbrydelse aldrig bliver afsløret for hverken læsere eller romanens hovedperson. Kafka færdiggjorde aldrig romanen, også selv om han skrev det sidste kapitel færdigt. Ifølge Elias Canetti – nobelpristager og kender af Kafka – er Felice Bauer central i forståelsen af romanen, og Kafka har udtalt, at det er “hendes historie”. Canetti gav sin bog om Kafkas breve til Felice titlen Kafkas anden proces for at anerkende forholdet mellem brevene og romanen.

Ifølge Kafkas dagbog planlagde han allerede romanen  Slottet 11. juni 1914. Han påbegyndte den dog først 27. januar 1922. Hovedpersonen er landmåleren med navnet K., der af ukendte årsager kæmper med at opnå adgang til de mystiske myndigheder på et slot, der administrerer en lille landsby. Kafkas hensigt var at vise, at slotsmyndighederne på K.´s dødsleje stadig ville fortælle ham, “at hans tilsyneladende lovlige krav på at leve i byen ikke var gyldige, men han kunne dog under visse fremtidige omstændigheder måske opnå tilladelse til at leve og arbejde i byen”. Mørk og surrealistisk fokuserer romanen på fremmedgørende bureaukrati, de uendelige frustrationer en mand må væbne sig med for at stå imod systemet og det forgæves i at forfølge håbløse uopnåelige mål. Hartmut M. Rastalsky noterer i sin tese: “som drømme sammensætter hans tekster præcist og realistiske detaljer af absurd og nøje observation hos hovedpersonen”.

Udgivne historier

Kafkas historier blev indledningsvis udgivet i litterære tidsskrifter. Hans første 8 fortællinger i 1908 blev udgivet i tidsskriftet Hyperion, der udkom hver anden måned. Franz Blei udgav to dialoger i 1909, som blev en del af fortællingen Beschreibung eines Kampfes. Dele af fortællingen Flyvemaskinen i Brescia – der blev skrevet under rejse til Italien med Max Brod – blev offentliggjort i dagsavisen Bohemia 28. september 1909.  27. marts 1910 blev der udgivet adskillige fortællinger i et påsketillæg af Bohemia, og disse blev senere en del af bogen Betrachtung. Udgiveren Kurt Wolff fra Leipzig aftalte sammen med Max Brod i 1913 at udgive Dommen, en historie af Franz Kafka, i Arkadia den litterære årbog for poesikunst. I 1915 blev fortællingen Før loven udgivet i nytårsudgaven af det jødiske ugeskrift Selbstwehr. Det blev udgivet i en anden udgave i 1919 som en del af en større samling kaldet En landlæge og siden en del af romanen Processen.  Andre fortællinger blev udgivet af forskellige andre magasiner såsom Brods Der Jude, avisen Prager Tagblatt og tidsskrifter Die neue RundschauGenius og Prager Presse. 

Kafkas første udgivne bog Betrachtung var en samling af 18 fortællinger, han havde skrevet i tiden 1904-12. På en sommerudflugt til Weimar foranstaltede Brod et møde mellem Kafka og Kurt Wolff. Denne udgav Betrachtung på Rowohlt-forlaget. Kafka dedikerede bogen til Brod, “til M.B.”.

Kafkas fortælling Die Verwandlung blev første gang udgivet i oktober 1915 i Die Weissen Blätter, et månedsmagasin om ekspressionistisk litteratur udgivet af René Schickele. En anden historiesamling En Landlæge  blev udgivet af Kurt Wolff i 1919 og dedikeret til Kafkas far. De fire fortællinger Ein Hungerkünstler, som Kafka var i gang med at skrive og redigere på sit dødsleje, blev udgivet i 1924 på Verlag die Schmiede. 20. april 1924 udgav avisen Berliner Börsen-Courier Kafkas essay Adalbert Stifter.

Max Brod

Kafka efterlod ansvaret for sit litterære arbejde – såvel det udgivne som det øvrige – til sin ven og litterære redaktør med udførlig besked om, at dette skulle destrueres efterhans død: “Kære Max, mit sidste spørgsmål: Alt hvad jeg efterlader mig … i form af dagbøger, manuskripter, breve (mine egne og andres), sketches og så videre skal brændes og forblive ulæst…”. Brod valgte at ignorere Kafkas opfordring og udgav hans værker i perioden mellem 1925 og 1935. Han tog mange papirer med tekst af Kafka med sig til Palæstina, da han flygtede dertil i 1939. De forblev uudgivne. Kafkas sidste elskerinde, Dora Diamant (senere Dymant-Lask), ignorerede også han ønske og gemte i hemmelighed 20 notesbøger og 35 breve. De blev konfiskeret af Gestapo i 1933 og har siden været eftersøgt af forskere i Kafka liv og levned.

Da Brod udgav hovedparten af Kafkas skrivning, begyndte hans arbejde at tiltrække sig bred opmærksomhed og kritikernes interesse. Brod fandt det besværligt at trænge igennem Kafkas notater og bringe dem frem i kronologisk orden. Et af de største problemer var, at Kafka ofte begyndte at skrive i forskellige dele af bogen samtidig, nogle i midten af bogen, andre gange begyndte han med slutningen og arbejdede sig tilbage igennem fortællingen. Brod var nødsaget til at færdiggøre flere af hans værker, for at publicisterne ville lade dem udgive. Eksempelvis efterlod Kafka Processen uden nummerering og fyldt med uafsluttede kapitler og Slottet med ufærdige sætninger og usikkert indhold. Brod ændrede kapitlerne, skabte ny tekst og ændrede kommateringen. Processen blev udgivet i 1925 på Verlag Die Schmiede. Kurt Wolff udgav romanerne Slottet i 1926 og Amerika i 1927. I 1931 udgav Brod en samling, der hed Da den kinesiske mur blev bygget.

Kafka udgav kun meget lidt i sin egen levetid

Kafka udgav kun meget lidt i sin egen levetid

Kritikernes fortolkninger

Lovordene til Franz Kafka har været mange: W.H.Auden beskrev ham som “Det 20. århundredes Dante”, og romanforfatteren Vladimir Nabokov placerede ham som en af de største forfattere i det 20. århundrede. Gabriel Garcia Marquez skrev, at Die Verwandlung lærte ham, at “det var muligt at skrive på en anderledes facon”. Kafkas stil er i særdeleshed blevet sammenlignet med Heinrich von Kleist.
Kritikeres udlægning af hans skrivning har hvilet på en bred fortolkningsramme. Centrale temaer er fader-søn forholdet, derudover er fremmedgørelse og modernitetskritik andre vigtige emner. Marxister har været stærkt uenige i, hvordan man skulle fortolke Kafka. Det gælder i såvel fremmedgørelsesbegrebet som i bureaukratikritikken. Eksistentialister har peget på det absurde og håbløsheden i hans skrivning som centralt. Noget af hans skrivning var inspireret af den ekspressionistiske bevægelse, men hovedparten af hans litterære udkomme var i familie med den modernistiske genre.

William Burrows påstår, at Kafkas værker er centreret om en livskam fyldt af ensomhed, smerte og behovet for nærvær med andre. Thomas Mann mener, at Kafkas skrivning er en lang søgen efter en gud.

Gilles Deleuze og Félix Guattari mener, at temaerne fremmedgørelse og forfølgelse er blevet overvurderet af Kafkas kritikere. De hævder, at Kafka er mere velovervejet og undergravende – og mere nydende – end han umiddelbart kan synes. De pointerer, at hvis man læser hans værker og fokuserer på tomheden i hans romanfigurers kampe, så afslører de, at Kafka spiller på humor: han kommenterer ikke på sine egne problemer, men påpeger snarere, hvordan folk ofte opfinder problemer. I sit arbejde skaber Kafka ofte ondsindede og absurde verdener. Han yndede at læse uddrag højt for sine venner, typisk de mere humoristiske steder. Forfatteren Milan Kundera har set Kafkas surrealistiske humor som en form for omvendt Dostojevskij, der ofte havde romanfigurer, som var blevet dømt for en forbrydelse. Kafkas figurer ville blive dømt, selvom forbrydelsen ikke havde fundet sted. Kundera mente, at Kafka havde hentet sin inspiration fra sin opvækst i en patriarkalsk familie og det at leve i en totalitær stat.

Et andet centralt punkt i Kafkas litteratur er lovens rolle. Loven, der ofte fremstilles som systemet, er undertrykkende. Den er ofte fremstillet som et anonymt fjernt system, der er styret af uforståelige kræfter. som ikke repræsenterer en politisk legal enhed. Systemet er skjult for individerne, men griber alligevel ind folks liv og kontrollerer folk, der ender med at blive uskyldige ofre for systemet. Denne tilgang støttes af en retning kaldt absurdisterne, som henviser til fortolkninger, hvor Kafka beskriver personer i konflikter med et absurd univers.

James Hawes argumenterer imod dette, at Kafkas beskrivelser og de legale procedurer i Processen – fjerne, absurde, vildledende og mareridtsagtige som de fremstår – at de er baseret på ret præcise beskrivelser af, hvordan tyske og østrigske kriminelle blev behandlet på denne tid. Tilgangen var inkvisitorisk nærmere end rådgivende. På trods af, at Kafka arbejdede som advokat, var han godt inde i de juridiske debatter i sine leveår.

Kafkas arv “Kafkask”

Kafkas skrivning har ført til et begreb, der hedder kafkask, som beskriver situationer og tematikker, der har ligheder med hans værker Processen og Die Verwandlung. Det gælder eksempler, hvor bureaukratiet overmander folk og efterlader dem i en uvirkelig, mareridtsagtig verden, hvor man er følelsesløs, desorienteret og hjælpeløs. Figurerne i et kafkask univers mangler ofte en måde, de kan undslippe deres labyrintiske situation på. Det kafkaske ses både på et eksistentielt niveau, men det fysiske univers vil ofte afspejle dette.

Talrige film og serier er blevet beskrevet som kafkaske, og stilen er særligt fremherskende i dystopiske science fiction romaner.

Mindet om Kafka

Franz Kafka Museet i Prag er dedikeret til Kafka og hans arbejde. En stor del af museet startede som en udstilling i Barcelona, der hed K.´s by – Franz Kafka og Prag, og som siden kom til New York, inden den blev placeret på Kampaøen i Mala Strana i Prag i 2005.

I Franz Kafkas fodspor

Franz blev født 3. juli 1883 på en lille naboplads til Staromestska Namesti, der i dag er opkaldt efter forfatteren selv: Namesti Franze Kafky 3, Prag 1. Du finder den ved at passere forbi Nikolajkirken, hvis ene hjørne ligger på den lille plads. I hans fødehjem findes der en permanent udstilling om forfatteren.

Staromestska Namesti finder man nogle af de mest centrale steder i Franz´ liv. I huset dum U minuty levede Franz i årene 1889-97, og  alle hans tre søstre Elli, Valli og Ottla er  født i dette hus. På hjørnet af den fashionable gade Parizska ligger en lejlighed, hvor Kafkas familie fra november 1913 boede på øverste etage. Huset blev ødelagt under de kampe, der foregik i de sidste dage af 2. verdenskrig og blev ikke genopbygget. I det smukke Golz-Kinsky Palæ gik Franz i skole (Deutsche Knabenschule) i årene 1893-1901, og hans far havde i årene 1912-18 en butik med herreartikler i samme bygning.  Der hænger en mindeplade indvendit i dette palæ. I huset Den hvide Enhjørning (nr. 17) mødtes Franz til filosofiske diskussioner. I nabohuset (nr.16) havde Richard Löwy sin forretning, og her havde Franz et af sine første job. I Celetna 2 boede Kafkafamilien i mindre end et år. I nabohuset Celetna 3 boede familien i perioden 1897-1906. Her skulle Kafka fysisk have forfattet sine første litterære strofer.

dum U Minuty på den gamle rådhusplads, hvor Kafka boede i årene 1889-97

dum U Minuty på den gamle rådhusplads, hvor Kafka boede i årene 1889-97

På Ovocny trh finder du hovedindgangen til Karlsuniversitetet, og det var her, Kafka studerede jura i årene 1901-06. På Masna 8 i Stare Mesto lå den Tyske Handelsskole, hvor Kafka studerede arbejdernes forsikringsorden. Ikke langt derfra på Dlouha 16 i huset U Zlaty Stiky boede Kafka, da han var kæreste med Felice Bauer.

I det jødiske kvarter Josefov boede Kafka 2 steder: På Parizska 36, hvor han holdt til i Zum Schiff, men huset blev nedrevet i 1945. Det spillede en vigtig rolle i Die Verwandlung, hvor husets indretning passede til romanens beskrivelser. Det var også i denne lejlighed, at Dommen blev skrevet på natten mellem 22. og 23. september 1912. I dag ligger der et hotel på stedet. Derudover boede Kafka kortvarigt på adressen Bilkova 10.

I den gyldne gade i Prags borgområde Zlata Ulicka 22 boede Kafka sammen med sin søster Ottla i cirka et år 1916-17. De fleste af hans fortællinger Ein Landarzt, der blev udgivet i sommeren 1920, blev skrevet i denne periode. For enden af den gyldne gade ved Daliborkatårnet finder man en figur med et skelet, der bygger fra en romanfigur fra Kafkas univers.

I Mala Strana kan du i Schönborn Palæet – den amerikanske ambassade (trziste 15) – finde det sted, hvor Kafka boede i to måneder i forlængelse af at han fik erklæret tuberkulose.

I Nove Mesto findes der et par steder tilknyttet Kafka. I 1908 arbejdede han i Na Porici 7, hvor Arbejdernes Forsikringsinstitut havde til huse. Det ligger tæt på indkøbscenteret Palladium. Det var her, han arbejdede frakl.  8 om morgenen til kl. 14.00 om eftermiddagen, hvilket gav ham tid til at hellige skrivningen bagefter.

På Wenzelspladsen havde det italienske forsikringsfirma Assicurazione Generali sit hovedkvarter  (nr 19.). Her arbejdede Kafka fra 1907-08 hver dag i tidsrummet kl. 8-20, hvilket frustrerede ham, da han ingen tid havde til at skrive i. På det nærliggende Grand Hotel Europa på Wenzelspladsen holdt Kafka sin eneste kendte offentlige oplæsning af Dommen 4.bdecember 1912.

I Pragbydelen Zizkov på Borivojova 27 havde Kafka med sin familie en asbestfabrik fra 1912-17. Kafka hadede at være der og overvejede selvmord, mens han var der. Sceneriet var en inspiration til Processen, da domsbygningen beskrev området.

Kafkas grav kan findes på den ny jødiske kirkegård i Zizkov. Han døde 3. juni 1924 i Klosterneuburg tæt på Wien .Hans gravsten er heksagonal og krystalformet. Der findes endvidere en mindeplade for hans søstre, der alle døde i koncentrationslejre under nazismen.

Franz Kafkas grav på den ny jødiske kirkegård i Prag-Zizkov

Franz Kafkas grav på den ny jødiske kirkegård i Prag-Zizkov

I Café Louvre på adressen Národní 22 med dens majestætiske haller i marmor var et af de steder, hvor de tysktalende intellektuelle yndede at mødes. Café Arco på Hybernska 16 var mødested for kunstnere og forfattere. Kafka mødte Milena Jesenská her. På Vezenská 11 foregik de yiddiske teaterforestillinger, hvor Kafka deltog i 20 af dem.

I Klosterneuburg lige udenfor Wien står der en mindesten for Franz Kafka uden for sanatoriet i bydelen Kierling.

Berlin har også flere stede,r der relaterer sig til Franz Kafka. I Grunewaldstrasse 13 i Berlin-Steglitz boede han sammen med Dora Diamant i årene 1923-24.

Askanischer Hof på Kurfürstendamm var det sted, hvor Kafka hævede forlovelsen med Felice Bauer.

I Osek i det sydbøhmiske kan man finde familiegravstedet på hans faders side.

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.
  1. Pingback: Prag A-Z | Historiskerejser.dk