Augustenborg Slot
Augustenborg Slot ligger i byen af samme navn Augustenborg på Als i det sydlige Danmark. Slottet har været navngivende til fyrstelinjen Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, der var en gren af Huset Oldenburg.
Indtil 1848 boede den hertugelige familie på slottet, hvorefter de måtte forlade slottet som følge af den Slesvig-Holstenske opstand. Slotsbygningen blev siden brugt til andre formål, eksempelvis som kaserne. I perioden 1932 og frem til 2015 var der psykiatrisk klinik på slotsarealet.
Byggeriet fra 1770 er en videreførelse af et ældre slot fra det 17.århundrede. Det er det største og mest sammenhængende barokanlæg i det sydlige Danmark. Det er det næststørste bevarede Residensbyggeri i det oprindelige Hertugdømme Slesvig kun overgået af Gottorp Slot i dagens Slesvig-Holsten.
Facaden på Augustenborg Slot mod haven. Foto frit tilgængelig på wikipedia
Slottets forhistorie
Augustenborg slotshistorie startede da Hertug Hans af Slesvig-Holsten-Sønderborgs arv skulle fordeles. Ved hans død i 1622 efterlod han sig 5 arveberettigede sønner der blev opsplittet i 5 mindre titularhertugdømmer. Hans søn Alexander overtog området tæt på Sønderborg. Efter Alexanders død i 1627 var det ikke muligt at dele det yderligere. I det femdelte hertugdømme koncentrerede delhertugerne sig primært om de godser der lå. Det var først i det 18.århundrede titlen Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg også fik residensbyen nævnt.
Alexanders tredjeældste søn Ernst Günther overtog nogle godser og bondegårde på øerne Ærø og Als i 1651 af Kong Frederik III. af Danmark. På Als lå der nogle enkelte gårde ved landsbyen Stavensbøl som Ernst Günther lod nedrive og istedet opførte et adeligt gods i årene 1661-63.
Den tredje hertug i linjen Ernst Günther der anlagde det første hertugelige gods på stedet. Ukendt kunstner (frit tilgængeligt på wikipedia).
Hertugerne på Augustenborgs første slot
Det første slot i Augustenborg var et storslået bindingsværksbyggeri, der blev opkaldt efter Hertugens kone Auguste af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, hvormed det fik navnet Augustenborg. Dette slot er forgængerbyggeri til dagens slotsanlæg.
Slottet var stamsæde for familiegrenen Augustenborg, der i løbet af det 17.århundrede underlagde sig yderligere besiddelser og dermed kunne udvide godskomplekset. I 1675 gik en anden hertuglinje konkurs, hvilket betød at Augustenborg-linjen også overtog Sønderborg Slot, der blev stillet til rådighed som amtssæde for det danske kongehus. I det 18.århundrede udvidede familien yderligere deres område, Gråsten Slot på halvøen Sundeved blev erhvervet og fungerede som sommerslot. Trods erhvervelsen af disse slotte vedblev Augustenborg at være hertugfamiliens hovedsæde, der også regelmæssigt blev besøgt af den danske kongefamilie. Hertug Christian August I. holdt et omfangsrigt hof med talrige fester og banketter. Det var under hans domæne at de første planer i 1733 blev præsenteret for et nybyggeri af slottet, der dog ikke blev til noget grundet manglende finansielle midler.
Indtægterne fra de talrige godser som fyrsteslægten ejede blev brugt på at holde hof på en standsmæssig facon, men som i løbet af det 18.århundrede førte til en stadig mere tiltagende gæld for hertugfamilien.
Denne gældsknibe lykkedes det med et slag Hertug Friedrich Christian I. at komme ud af, da han afsluttede 10 års forhandlinger med den danske krone i 1764: Som direkte efterkommer til den danske konge Christian III. – hvis søn var stamfaderen til Slesvig-Holsten-Sønderborg linjerne – da havde Augustenborg-linjen fulde arverettigheder til Slesvig og Holsten. I 1760 stod Hertugdømmet Pløn til at mandslinjen var ved at uddø, hvilket ville betyde at Augustenborgerne stod først for til at skulle arve. Hertug Friedrich Christian tilbød den danske konge, der var i Personalunion med Slesvig og Holsten – at afstå alle sine arverettigheder i de to hertugdømmer, hvilket også gjaldt Titelhertugdømmet Glücksborg. Da det danske Riges største politiske mål i det 18.århundrede var at fuldbyrde Helstaten da indgik kong Frederik V. denne aftale. Hertugerne i Augustenborg fik overdraget flere kongelige godser, kirkelige overrettigheder og skattefrihed samt Sønderborg Slot. Endelig blev et bryllup arrangeret med Charlotte Amalie af Pløn, en datter af hertugen af Pløn Friedrich Karl, hvor der fulgte en meget omfattende medgift.
Augustenborg Hertugernes ny slot
Indtægterne fra den indgåede traktat om afståelse af arverettigheder kunne ikke alene dække det dyre hofhold, men efterlod også økonomisk råderum til at nedrive det gamle Augustenborg Slot og bygge et nyt. Det ny slot blev opført i årene 1770-76 som et storslået familiesæde i senbarok. Byen Augustenborg udviklede sig i denne periode til en lille residensby. Erhvervslivet i byen var næsten fuldstændig afhængig af hertugfamiliens udbredte hofhold. De daglige rytmer orienterede sig mod det franske hof som det blev udfoldet under Absolutismen; der blev afholdt enorme fester med udvendig pragt og byens indbyggere blev inviteret som tilskuere. I 1786 giftede Hertug Friedrich Christian II. sig med den danske prinsesse Louise Auguste, hvilket gjorde at Augustenborg-linjen hørte til blandt højadelen i Kongeriget Danmark, på trods af at de kun havde titel af storbesiddere. Officielt var Louise Auguste en datter af den danske konge Christian VII. men det var en offentlig hemmelighed at hendes fader næsten med sikkerhed var Johann Friedrich Struensee efter hendes moder Caroline Mathildes skandaleombruste affære. Familieslottet på Als blev samlingspunkt for højadel, politik, kultur. Hertug Friedrich Christian stod i regelmæssig kontakt med den tyske romantiske digter Friedrich Schiller og blandt de hyppige gæster på slottet var H.C. Andersen.
Augustenborg Slot på et litografi fra cirka år 1800 udført af H. Jensen. Frit tilgængeligt via wikipedia
I løbet af det 19.århundrede ville Hertugerne af Augustenborg ikke længere stille sig tilfreds med deres rolle som Titularfyrster. Således lykkedes det i 1809 Hertug Christian August succesrigt at blive indsat på den svenske trone, men han døde imidlertid kort inden kroningen. Tronen blev herpå tilbudt til hans ældre bror Friedrich Christian II. Han blev imidlertid holdt indespærret på Augustenborg, da en dansk flåde lagde ring om slottet, idet at den danske konge Frederik VI. var interesseret i overherredømmet over Sverige, da ville han afholde Augustenborgerne fra at blive interne konkurrenter. Den svenske krone endte med at gå til den franske Jean Baptiste Bernadotte, der havde vundet storslåede sejre med Napoleon Bonaparte rundt i Europa og som nu tog det svenske navn Kong Karl XIV. Johann.
Konflikten med det danske kongehus blev skærpet fra 1846, da Hertug Christian August II. gjorde nutidige arvekrav gældende på den danske krone overfor den danske konge Christian VIII. Der blev ikke henvist til den oprindelige traktat fra 1764, hvor familien havde afstået ethvert krav, men man gik via Louise Auguste – for hvem alle kendte den offentlige hemmelighed at hun var datter af Struensee. På denne tid var spørgsmålet om Slesvig-Holstens tilhørsforhold med til at skabe tiltagende uro. Konflikten gik særligt på Hertugdømmet Slesvigs tilhørsforhold, om hvorvidt det var i den danske helstat eller i det Tyske Forbund. Det mundede ud i revolutionsåret 1848 og Treårskrigen. Efter at Hertug Christian August II. havde taget åbent parti for oprørerne, da han håbede at blive suveræn hertug over Slesvig og Holsten, da rev han alle bånd over til Danmark. Da oprørerne led nederlag blev han og familie forvist for stedse fra Als og mistede deres gods.
Augustenborg Slot på et maleri fra 1845 på magtens tinde kort inden familien blev detroniseret. Maleriet er signeret F.M. og er frit tilgængeligt på wikipedia
Slottets historie efter Hertugfamiliens var blevet forvist
Den sidste hertugelige beboer Christian August II. forlod Augustenborg Slot med hele hans Hof den 26.marts 1848. Den Danske Krone betragtede ham og hans broder som forrædere og efter afslutningen på Treårskrigen i 1851 blev de officielt forvist fra Slesvig og Holsten. Slottet blev beslaglagt af den danske hær og tjente først i perioden fra 1848 til 1850 som lazaret og frem til 1864 som Kaserne.
I 1852 indgik Christian August II. og det danske kongerige en ordning, der blev godkendt af stormagterne på tværs af Europa. Augustenborg-linjen mistede officielt arveretten til den danske krone, der istedet blev tilkendt den langt yngre linje fra Glücksborg. Hertugfamilien fik dog ret til at modtage et betragteligt beløb for deres slotte og til at medtage inventaret på slottene. En større andel af inventaret på slottene i Gråsten og Augustenborg blev solgt på auktion, og det var kun en mindre andel af møbler og malerier man tog med sig til familiens nyerhvervede Gods Primkenau i Schlesien, som man havde købt for de penge man havde fået for slottene i Sønderjylland.
Efter krigen i 1864 måtte den danske Krone opgive Hertugdømmet Slesvig, hvilket gav Augustenborgerne håb om at generhverve sig sine tabte slotte og landområder. Friedrich VIII af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg udnævnte sig selv som Friedrich der Achte og pirkede til selvstændighedstrangen i hertugdømmerne; i 1865 fik familien enkelte besiddelser på Als og omegn tilbage, men Otto von Bismarck modsatte sig en varig tilbagevenden for Augustenborgerne, da den prøjsiske Jernkansler frygtede at Hertug Frederiks plan om at generhverve sig magten i området ville kollidere med hans planer der gik ud på at Slesvig-Holsten skulle indlemmes i Preussen.
Efter den Tysk-Østrigske krig i 1866 blev hertugdømmerne i 1867 indlemmet i Preussen som Provinz Schleswig-Holstein. Det skete ved at det blev krævet at Friedrich der Achte skulle fjernes, familien forlod hertugdømmerne og fik sig et gods i Primkenau i Schlesien. I første omgang levede de et liv i skyggen, men da Friedrich der Achtes datter Auguste-Viktoria ved en fest på Windsor Castle blev forelsket med den fremtidige Kejser Wilhelm II. da var familiens status pludselig sikret. De blev gift i 1881 og besøgte hertugdømmerne mange gange. I 1884 fik den hertugelige familie slottene i Augustenborg og Sønderborg tilbage, dog uden at bebo slottene, man brugte dog Gråsten Slot fra tid til anden. Indtil 1876 var Augustenborg Slot kaserne, hvorpå de efterfølgende blev Lærerindeseminar.
Efter Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark der indgik Hertug Ernst Günther en overtagelsestraktat med den Danske Stat, hvilket fra 1921 trådte i kraft således at slottet var dansk statseje. I 1932 indviede man en psykologisk anstalt der fungerede som dette helt frem til 2015. Slottet overlevede begge verdenskrige uden skader.
Slottet i nutiden
Indtil 2015 husede slottet i Augustenborg en psykiatrisk klinik. I slottets hovedbygning havde man indrettet bygningen med administration samt patientværelser, hvilket også gjaldt enkelte af de tidligere sidefløje. Sygehuset besad faglig og almen psykiatri for børn, unge og voksenpsykiatri.
Siden 2.maj 2016 har Naturstyrelsen indrettet sig efter at de blev udflyttet fra København. Det har betydet at 345 arbejdspladser er blevet lagt til Augustenborg.
Slottets indre er under normale omstændigheder ikke åbent for besøgende. Der gælder dog undtagelser for Havesalen og Hertugens arbejdsværelse, der kan besigtiges mod en aftale truffet forlods. I sommerhalvåret er Slotskapellet åbent for besøgende på særlige dage. I porthusets nordlige fløj befinder der sig en lille udstilling, der fortæller slottets historie. Gårdarealet samt slotsparken er åbent for offentligheden hele året, og har flere gange fungeret som ramme om større musikarrangementer. Udover klassiske koncerter har de også været ramme for Pop og Rockkoncerter, hvor der kan nævnes Eric Claptons koncert i 2006 og Mark Knopfler i 2008.
Slotsbygningen
Forgængerbyggeriet til dagens slot kendes kun i begrænset omfang. Det store bindingsværksbyggeri i fire fløje blev revet ned for at gøre plads for den nye Residens. Nybyggeriet blev lavet på bestilling af Hertug Friedrich Christian I. og udført af arkitekt Johann Gottfried Rosenberg. Det var arkitektens sidste større bygningsværk, der tidligere havde talt bygninger som Marstall (staldene), Ridehuset og Prinzenhaus ved Pløn Slot såvel som herregården i Windeby samt kavalershusene i rundgården på Godset Ludwigsburg på Kohoved ved Eckernførde.
Augustenborg Slot blev anlagt som et trefløjet anlæg. Hovedtrakten danner mod vest et Corps de Logis, der mod Gården har 15 vinduesakser og mod Haven har 19 vinduesakser. Begge fløje har en fremskudt Midterrisalit med en trekantet gavl med trofærelieffer med bygherrens initialer. På gårdsiden er den treetagede bygning udvidet med en nordlig og sydlig fløj der skaber en hesteskoagtig form. Sidetrakterne er med sine to etager med til at give samlet 7 akser i byggeriet. I den nordlige fløj befinder sig slotskapellet. Samtlige vinduesakser er delt af Liser – der skaber orden mellem vinduerne.
Slottet har en æresgård med brosten, hvilket er typisk barok. Overfor bygningen står tre symmetriske sidebygninger, der tidligere dannede ramme om forskellige arbejdspladser. Alle bygninger tilsammen danner en stor firkantet form på slotsanlægget.
Augustenborg Slot set østfra med Æres-, og Arbejdsplads. Foto af wikipediabrugeren PodracerHH
Indre rum
I modsætning til det strenge udtryk som der ses på den udvendige barokke stil, da er den indre indretning af slottet lavet i i Rokoko stil. Den smukke etage i fyrsteboligen befandt sig på den øvre sal, den nedre sal var forbeholdt officielle rum. Udsmykningen af rummene havde Italieneren Michelangelo Taddei stået for i lighed med da han stod for stukarbejdet på herregårdene Gelting og Lundsgaard. Det mest betydningfulde rum på slottet er Havesalen med dekororede stuk, der i stueplan tjener som salon. Havesalen er sammen med den sidste hertugs arbejdsrum de eneste der er bevaret i deres oprindelige rokokoform. Rummene blev frem til 2015 brugt som klinikbedrift. Allerede i 1853 da blev størstedelen af møbler og andet inventar solgt. Generelt er der meget lidt bevaret af det oprindelige inventar.
Slotskirken
Slotskirken indtager slottets største rum – den er ikke synlig udefra – og toetagers byggeriet ligger i den nordlige fløj. Den efterfulgte et ældre kapel fra 1671, der blev nedrevet før nybyggeriet i 1770´erne. Kirkesalen har stort set ikke ændret sit sammenhængende rokoko udtryk siden den blev anlagt i det sene 18.århundrede. Stukarbejdet blev formodentlig udført af italieneren Michelangelo Taddei. Af særlig interesse er døbefonten der er en gave fra 1821 fra den russiske Tsar Alexander I. og er udført i Carraramarmor.
Kirkens hovedrum er kirkeskibet er ordnet om vinduesakser i 7 travéer. Travéerne i stueplan er adskilt af 6 doriske søjler, mens de i højden fra Emporerne adskilles af 6 korinthiske søjler, hvilket samlet set skaber en treskibet hal. Rummet er afgrænset et alter der går fra den østlige ydervæg og via en balustrade afgrænser alterområdet fra kirkesalen. På den vestlige væg overfor alteret findes der i Emporhøjden en Fyrstestol, der er afdækket af glad; her kunne slotsherren og hans familie overvære en prædiken afsondret.
Kirken var ikke alene til brug for den hertugelige familie, men også for alle de mange der arbejdede ved deres Hof, de havde plads ved Emporerne. Almindelige borgere ved hoffet havde deres faste pladser i stueplan i kirken. Porthusets klokke fungerede som kirketårn og det var den klokke der ringede til gudstjeneste. Slotskirken har siden 1874 fungeret som sognekirke for hele byen Augustenborg. I 1972 satte man en omfangsrig restaurering i gang af kirkesalen.
Prospektet eller planen for orgelet – der er placeret over Alteret – stammer fra den holstenske orgelbygger Johann Daniel Busch. Nutidens byggeri er forestået af Orgelbyggerfirmaet Marcussen & Søn. De har 26 registre og 2 manualværker. Trakturerne fungerer mekanisk.
Augustenborg Slotskirke – rokoko indretning. Doriske søjler for neden og Korinthiske søjler foroven. Orgelet ses ovenover alteret. Foto er foretaget af wikipediabrugeren Xavax
Stilistisk indretning
Augustenborg Slot er det eneste residensbyggeri for landsherrer fra det 18.århundrede i Hertugdømmet Slesvig. Efter at de Gottorpske landsdele i 1713 valgte at gå ind i Store Nordiske Krig mod Danmark, da blev disse andele officielt indlemmet i Kongeriget fra og med 1720. Den danske krone nedprioriterede området og der blev ikke sat gang i residensbyggeri i Slesvig i perioden, man nedrev tværtimod talrige ældre slotte, mest kendt slottet i Tønning og Duborg i Flensborg. De øvrige Sønderborgske hertuglinjer i Slesvig, Nordborg og Glücksborg blev efter bytterier og arvelod ligeledes danske i det 18.århundrede. Det gjorde at de finansielle midler for større byggeprojekter frafaldt og overvejende blev brugt på vedligehold af de adelige godser der stadig var i området.
Augustenborg Slot er opstået i en stilistisk overgangsfase, hvilket særligt ses på facaden. Det hesteskoformede anlæg med de større fløjbyggerier og den kraftige farveaccentuering i hvid og gul er typisk for residensbyggeri i barokken, mens den mere sparsomme dekoration, den festlige tempelagtige gavl og den blokagtige havefacade er tydeligt præget af klassicismen. Byggeformen er holdt i simple geometriske strukturer.
Lisenerne med de indfaldne vinkler er et motiv, som arkitekten Rosenberg har brugt i flere af sine værker. Man ser det i Rundhof, kirken på Hohenwestedt og herregården i Windeby. Endelig ser man de samme farvefremhævelser på Sandbjerg Slot, der også ligger på tidligere jord for Sønderborgerne på halvøen Sundeved.
Havefacaden hvor de kraftige farver ses tydeligt. Et kendetegn for arkitekten Rosenbergs byggerier. Foto af wikipediabrugeren PodracerHH
Slotsgården og byen
Slottet har på tværs af en gårdsplads en tidligere arbejdsgård, den ligger i østlig retning efter de tre sidebygninger. Hele anlægget er fuldstændigt symmetrisk: hovedaksen på slotsarealet starter med slotsalléen, der går igennem Porthuset, Gården og Havesal og om i Slotsparken og derpå ud i skovområdet.
Det barokke byggeri i arbejdsgården består af upudsede mursten. Byggeriet er fra årene 1764-70 og blev anlagt lige inden nybyggeriet af slottet. Det midterste byggeri med Porthus skal danne modstykke til slottet udvendigt. Porthuset har et lille klokketårn med en tagrytter der er forbundet med den klokke som også fungerer fro Slotskirken. Porthuset fungerer som portnerbolig og Remise. I den nordlige fløj ligger der et minimuseum, der fortæller om slottet og dets beboeres historie. Porthuset er flankeret både nord-, og sydom af lange driftsbyggerier. Den sydlige bygning tjente som staldbygning – Marstall – mens den nordlige var Ridehal, hvor der også var Godskontor og værelser til staldknægtene. Bagved Ridehallen befinder der sig yderligere sidebygninger og det tidligere slotskøkken og daværende Vaskehus. Byggerierne i Driftsgården har op til idag tjent til forvaltning og klinikdrift.
Den lille flække Augustenborg var fuldstændig erhvervsmæssig afhængig af slottet. Indtil starten af det 20.århundrede bestod den af to større veje. I 1845 blev byens indbyggertal optalt til 660 indbyggere. Nord for slottet løber byens hovedgade, mens Slotsalléen er den repræsentative indkørsel til slottet. De fleste huse var bygget over samme struktur, ensartede hvidkalkede huse med Valmtag og Mansardgavle. Der findes stadig talrige huse i Augustenborgsk stil. Siden midten af det 19.århundrede har der dog også været andre stilarter i gadebilledet.
Porthuset i midten og til venstre Ridehallen og til højre staldbygningen med Driftsgården i midten. Foto af wikipediabrugeren PodracerHH
Slotshaven og Lysthusene
Anlægget med den omgivende slotspark er opstået ud af en barokhave. Området foran slottet var engang et Broderieparerre med en Boskette. Den barokke have blev omdannet til en landskabspark i det 19.århundrede. Den oprindelige udformning kan stadig spores i sin grundessens: særligt i de skovnære områder ser man Alléerne fra det 18.århundrede. Der blev ikke lavet nogle større ændringer efter den hertugelige families bortvisning i 1848.
Augustenborg Slot ligger særdeles idyllisk ovenover en bugt på Augustenborg Fjord, der er en arm på Østersøen. Udsynet over fjorden og det bagved liggende landskab er en fortsættelse af haven, denne effekt har man fået fra den engelske landskabsprægning. Der er dog ingen havearkitektur som templer eller grotter. Slotshaven består af et græstæppe foran hovedbygningens Corps de Logis, hvis nordlige afgrænsning dannes af en hæk. Mod vest ser man en sigtakse der føres ud i et skovområde, mens haven mod syd går ud over Østersøbugten. Haveområdet foran slotsområdet er dannet af en gruppe af træer og et kunstigt bakkeområde med et stisystem rundt om det. I slotsparken under et af lindetræerne finder man en mindetavle for H.C. Andersen, der arbejdede på flere af hans værker på Augustenborg Slot.
Minde for H.C.Andersens mange besøg på Augustenborg Slot. Foto af wikipediabrugeren Hein.Mück
Indenfor Slotsparken befinder sig det såkaldte Palais og Haus des Prinzen . Der var tale om 2 lysthuse samt sidebygninger, der efter hertugfamiliens bortvisning overgik til offentlig brug. Prinsens hus var et lille forholdsmæssigt spartansk beboelseshus. Det blev opført til Emil August i 1765, han var yngre broder til Hertug Friedrich Christian I. Prinsen overtog i en alder af 42 år hans afsked fra militæret, hvorpå han ønskede at leve et tilbagetrukket roligt liv uden pomp og pragt. Det røde hus skulle tjene som Eremitage. Emil August levede der indtil hans død i 1786. Det lille sted gik testamentarisk over til hans søster Louise Christine Caroline, der havde stedet resten af sin levetid.
Det gamle Prinsehus var for lille til at huse et større hof, hvilket gjorde at der blev anlagt det såkaldte Palais, der blev gjort færdig i 1788. Prinsessen levede indtil hendes død i 1815. Fra 1820 til 1843 levede hertugenken Louise Augusta der. Det klassicistiske palæ er ikke kun væsentligt større end prinsehuset og også mere smukt udefra. Det syvaksede byggeri ligger oven over græsplænen med blik mod fjordbredden.
Palæet Augustiana danner sammen med Prinsehuset midtpunkt i skulpturparken indenfor slotshaven. Huset er tilgængeligt for offentligheden og har udstillingsrum med moderne kunst.
Augustenborg Slotshave ses ned mod fjorden. Foto af wikipediabrugeren PodracerHH
