Belgien
Belgien – officielt Kongedømmet Belgien – er et land i Vesteuropa, der grænser til Holland i nord, Tyskland mod øst, Luxembourg mod sydøst og Frankrig mod sydvest og endelig mod Nordsøen mod nordvest. Landet er arealmæssigt 30.528 kvadratkilometer stort og har en befolkning på 11.4 millioner indbyggere. Hovedstaden er Bruxelles, mens andre større byer er Antwerpen, Gent, Charleroi og Liége.
Den suveræne stat Belgien er et føderalt konstitutionelt monarki med et parlamentaristisk system. Landets institutionelle organisation er komplekst struktureret omkring både regionale og sproglige tilhørsforhold. Belgien er inddelt i tre meget autonome regioner: Region Flandern i Flandern mod nord, Region Vallonien i syd og hovedstadsregionen Bruxelles centralt i landet.
Belgien er hjemsted for to store sproglige samfund: det hollandsk-talende – overvejende flamske samfund – der udgør 59% af landets befolkning, og det fransktalende samfund, der udgør omkring 40% af alle belgiere. Dertil kommer et lille tysktalende samfund, som udgør omkring 1% af landets befolkning i den østligste del af landet koncentreret omkring byen Eupen. Hovedstadsregionen Bruxelles er officielt set tosproglig, omend fransk er det klart mest dominerende sprog i befolkningen. Belgiens sproglige forskellighed og politiske konflikter afspejles i landets politiske historie og i et komplekst system for regeringsførelse, der består af hele seks regeringer.
Historisk var Belgien en del af området kendt som Nederlandene – et område, der var lidt større end dagens område Benelux, som også medtog det nordlige Frankrig og det vestligste Tyskland. Navnet kommer fra det latinske Belgica, der har taget sit navn efter den romerske provins Gallia Belgica. Fra slutningen af middelalderen og indtil det 17. århundrede var området, hvor Belgien ligger, et blomstrende og kosmopolitisk center for handel og kultur. I de seneste 500 år har området også mange gange lagt grund til utallige krige mellem Europas stormagter, hvilket har givet det navnet Europas Slagmark – hvilket igen fik ny aktualitet med de to verdenskrige. Landet opstod i 1830 efter den belgiske revolution, da det løsrev sig fra kongeriget Nederlandene.
Den Industrielle revolution fik stor betydning for landet, og omkring århundredskiftet var det ydermere en betragtelig kolonimagt i Afrika. Den sidste halvdel af det 20. århundrede har været præget af de øgede konflikter mellem de flamsk- og fransktalende befolkningsandele, hvilket har rod i forskelligheder i sprog, kultur samt i betragtelige økonomiske forskelle mellem Flandern og Vallonien. Denne vedvarende modstilling har ført til en lang række vidtgående reformer, der har omdannet landet fra en enhedsstat til en føderalstat i perioden 1970-93. På trods af reformerne er spændingerne imellem grupperne vedblevet og endda forøget; særligt flamlænderne har søgt om øget separatisme, og i forlængelse af parlamentsvalget i juni 2018 var man 18 måneder om at danne regering i Belgien – en verdensrekord. Arbejdsløsheden i Vallonien er over dobbelt så høj som i Flandern.
Belgien er et af de seks lande, der var med til at stifte den Europæiske Union og huser det officielle sæde for den Europæiske Kommission, Europarådet og Rådet for den Europæiske Union såvel som sædet for Europa-Parlamentet i landets hovedstad Bruxelles. Belgien har endvidere været med til at grundlægge Eurozonen, NATO, OECD, WTO samt Benelux og Schengen. Bruxelles huser en lang række hovedkontorer for EU samt NATO´s hovedkvarter.
Statistik om Kongeriget Belgien
Belgiens motto er Enhed gør Stærk. (Holland: Eendracht maakt Macht og Fransk: L´Union fait la force). Landets hovedstad er Bruxelles der samtidig også den største by i landet. Belgiens nationalmelodi hedder La Brabanconne. Sprogene er flamsk (hollandsk), fransk og tysk. 60.7% er kristne, hvor de overvejende er romersk-katolske. 32% er ikke religiøse. 5.2% er muslimer og 2.1% udgør andre religioner. Landets er et Føderalt parlamentarisk Konstitutionelt Monarki. Det blev erklæret selvstændigt den 4.oktober 1830 og anerkendt som et sådant 19.april 1839. Belgiens areal er 30.528 kvadratkilometer. Der bor 11.4 millioner indbyggere i landet (2018).
Belgiens Historie kort fortalt – Før selvstændigheden
Navnet Belgien er afledt af Gallia Belgica en romersk provins i den nordligste del af Gallien, der før den romerske invasion i år 100 før vor tidsregning var befolket af Belgae der var en blanding af keltiske og germanske folk. I det 5.århundrede begyndte en gradvis indvandring af frankisk tyske stammer, hvilket var med til at gøre området en del af de Merovingiske konger. I det 8.århundrede skete der en ændring i magten i de frankiske riger og istedet opstod det Karolingiske Rige.
Ved Traktaten i Verdun i 843 blev området delt i Mellemfranken og Vestfranken, hvor førstnævnte overvejende skulle blive del af det Hellige Romerske Rige og sidstnævnte overvejende blive en del af Frankrig igennem Middelalderen dog i form af fyrstendømmer og hertugdømmer og deslige.
Mange af disse fyrstendømmer blev forenet under de Burgundiske Nederlande i det 14. og 15.århundrede. Kejser Karl V. udvidede personalunionen af de 17 Provinser i 1540´erne og med den Pragmatiske Sanktion af 1549 gjorde han dagens Belgien, Holland, Luxembourg til et udeleligt sammenhængende område og tog samtidig magten over fyrstebisperne i Liége.
Firsårskrigen 1568-1648 delte Nederlandene i de nordlige Forenede Nederlande og i de Sydlige Nederlande. Sidstnævnte blev regeret af først de Spanske Nederlande og siden af de Østrigske Habsburgere og udgjorde det meste af dagens moderne Belgien. I det 17. og 18.århundrede var området gentagne gange ramme om de fransk-spanske krige og de fransk-østrigske krige.
I årene 1793-95 erobrede Frankrigs revolutionshær området og annekterede områder der aldrig havde tilhørt Habsburg og blev del af den Franske Første Republik, hvilket afsluttede Østrigsk herredømme. Napoleonskrigene sluttede med Frankrigs endelige nederlag ved Waterloo og oprettelsen af det Forenede Kongerige Nederlandene hvor dagens Belgien og Holland var under samme stat.
Belgien som uafhængig stat
I 1830 førte den Belgiske Revolution frem til at de sydlige provinser løsrev sig fra Nederlandene og etablerede en katolsk borgerlig samt officielt fransksproget stat, derudover var landet neutralt. 21.juli 1831 blev Leopold I. udråbt som konge af Belgien i et land der blev et konstitutionelt monarki og et parlamentarisk demokrati med sekularisme og den Napoleonske Retskode. Det var ikke en almen valgret der gjaldt i landet, den blev udbredt til alle mænd i 1893 og til alle kvinder i 1949.
I det 19.århundrede var det politiske landskab præget af det Katolske Parti og det Liberale Parti og med det Belgiske Arbejderparti der dukkede frem i slutningen af århundredet. I de første mange år var fransk det eneste anerkendte officielle sprog, der blev talt af adelen og bourgeoisiet samt i den sydlige del af landet. I 1898 blev flamsk (hollandsk) anerkendt som officielt sprog ligeledes, omend der gik mange år før det slog for alvor igennem i samfundet. Eksempelvis var det først i 1967 at der forelå en flamsk oversættelse af den belgiske forfatning.
Under Berlin Konferencen i 1885 overtog Kong Leopold II. Fristaten Congo som sin private besiddelse. Omkring år 1900 begyndte der at opstå international bekymring for ekstrem og barbarisk behandling af den congolesiske befolkning under Leopolds styre, for hvem de udelukkende var en resource der skulle skaffe ham elfenben og gummi. Det er vurderet at næsten 10 millioner congolesere mistede livet under Leopold II. I 1908 førte disse beskyldninger til at den Belgiske stat overtog regeringsførslen i hvad der nu hed Belgisk Congo. En Belgisk kommission i 1919 vurderede at landet kun havde halvdelen af dens befolkning fra 1879.
I August 1914 invaderede Tyskland Belgien, hvilket var en del af den overordnede Schlieffenplan, hvor Tyskland var nødsaget til at foretage sig et hurtigt angreb på Frankrig – det betød efterfølgende at Belgien blev en af de primære slagmarker under Første Verdenskrig på Vestfronten. Den indledende fase af krigen blev kendt som Rape of Belgium (voldtægten på Belgien) grundet den tyske fremrykning. Belgien overtog under krigen magten i de tyske kolonier Ruanda-Urundi (nutidens Rwanda og Burundi) og fik mandat over dem i 1924 af Folkeforbundet. I kølvandet på krigen annekterede Belgien de preussiske distrikter Eupen og Malmedy i 1925, hvilket er årsagen til at Belgien i dag har en tysktalende minoritet i landet.
I maj 1940 invaderede det Nazistiske Tyskland så Belgien atter engang og besatte landet indtil de Allierede befriede Belgien i perioden september 1944 til februar 1945. Under besættelsen mistede 40.690 Belgiere livet, hvoraf over halvdelen var jødiske statsborgere. Efter Anden Verdenskrig tvang en generalstrejke Kong Leopold III til at abdicere i 1951 for at have samarbejdet med tyskerne under krigen. I 1960 opnåede Belgisk Congo uafhængighed under Congo-Krisen: to år efter fulgte Ruanda og Urundi efter med deres selvstændighed. Belgien var grundlæggende medlem af NATO i 1949, af Benelux, samt af EF i 1957 og før det af Kul-og-Stål-Unionen i 1951. EF er idag blevet til EU, hvoraf Belgien huser en lang række af de største administrative og politiske institutioner såsom Europakommissionen, Europarådet og Europaparlamentet.
Belgiens Geografi
Belgien grænser op til Frankrig (620 km), Tyskland (167 km), Luxembourg (148km) og Holland (450 km). Landet dækker over et areal på 30.688 kvadratkilometer.
Belgien består af tre primære geografiske regioner; Kystregionen mod nordvest og det centrale plateau der er del af det Anglo-Belgiske Bassin samt Ardennerne der er en bjergregion der rækker indover grænsen til såvel Tyskland og til Frankrig. Pariser Bassinet er et fjerde område, men udgør kun en meget lille del af Belgien – kaldt Belgisk Lorraine.
Kystområdet består primært af sandklitter og inddæmmede områder. Lidt mere indlands er der et landskab der kun ligger en lille smule højere over vandoverfladen bestående af frodige dale og den nordøstlige sandede slette kaldt Kempen. De skovtætte Ardennerbjerge er mere barske og klippefyldte med huler og større dale. Vestligt er man forbundet til Frankrig og østpå til Eifel-bjergene i Tyskland hvor Hohen Venn Plateau, hvor Signal de Botrange danner landets højeste punkt med 694 meter over havets overflade.
Klimaet er normalt kystklima i nordvesteuropa. I januar er gennemsnittet 3 grader og i juli er det 18 grader. Det er også Juli der har de fleste regnvejrstimer.
Grundet Belgiens tætte befolkningstal har de store udfordringer med forurening, men det er problemer de har vist sig gode til at tackle. Den flamske region er verdens bedste til genbrug og Belgien som land ligger også højt på miljø.
Belgiens Provinser
Det belgiske territorium er delt i tre regioner. De to regioner Flandern (hollandsk talende) og Vallonien (fransktalende) er underinddelt i en lang række provinser, mens den tredje region Bruxelles´ Hovedstadsregion hverken er en del af en provins eller for den sags skyld en provins i sig selv.
Provins | Hovedstad | Areal i Kvadratkilometer | Befolkning pr. 1.januar 2019 |
Antwerpen (fr: Anvers) | Antwerpen | 2.876 | 1.857.000 |
Øst Flandern (fl: Oost-Vlaanderen – fr: Flandre Orientale) | Gent | 3.007 | 1.515.000 |
Flamsk Brabant/ Vlaams Brabant / Brabant Flamand | Leuven | 2.118 | 1.146.000 |
Limburg | Hasselt | 2.427 | 874.000 |
Vest Flandern / West-Vlaanderen / Flandre Occidentale | Brugge | 3.197 | 1.195.000 |
Hainaut / Henegouwen / Hennegau | Mons | 3.813 | 1.344.000 |
Liége / Luik / Lüttich | Liége | 3.857 | 1.106.000 |
Luxembourg | Arlon | 4.459 | 284.000 |
Namur / Namen | Namur | 3.675 | 494.000 |
Vallonsk Brabant / Waals Brabant | Wawre | 1.097 | 403.000 |
Bruxelles / Brussel | Bruxelles | 162.4 | 1.208.000 |
Pingback: 1. verdenskrig | Historiskerejser.dk
Pingback: Versailles Freden 1919 | Historiskerejser.dk