Det tidlige Berlin (1200-1307)
Berlin lå som nævnt ved et overgangssted på floden Spree midt mellem de to højsletter Teltow og Barnim. Det var også midt på den gamle handelsrute mellem Magdeburg i vest og Posen (Poznan)/Stettin i nordøst. Denne handelsvej gik igennem de ældre byer Köpenick og Spandau. Askanierne tilskikkede imidlertid Berlin-Cölln med stabelret, hvilket betød, at de handelsrejsende, der drog igennem byen, forpligtede sig til at udbyde deres varer på et marked, hvilket fik en effekt, som tiltrak flere handelsfolk. Handlende i byen nød også toldfrihed. Handelsforbindelserne rakte så langt som til England, Flandern, Hamborg og Østeuropa.
Mühlendamm der forbandt de to middelalderlige byer Berlin og Cölln på tværs af floden Spree. Motiv fra wikipedia
Det tidlige og første Berlin kan være svært at se for sig i dag, særlig med de enorme ændringer, som området rundt om det historiske centrum har været udsat for i det 20. århundrede. Den berlinske del af dobbeltbyen var området i det nuværende Nikolaiviertel, der blev forbundet med Cölln, som lå på henholdsvis Spreeøen (Museumsøen og Fischerinsel/Fiskerøen) samt landområdet på den anden side af Spree. De to områder blev forbundet af Mühlendamm, der var en bro, som bestod af handelsboder, hvor skibe lagde til. Handelen foregik livligt helt op til Molkenmarkt.
Byen strakte sig på dette tidspunkt 70 hektar i areal og koncentrerede sig om området rundt om Nikolaikirche med handelspladsen ved Molkenmarkt samt ved Marienkirche med Neue Markt som handelsplads foran denne. De to byer Berlin og Cölln blev forbundet af Mühlendamm, og den stribe af møller, der lå på denne strækning. Arkæologiske udgravninger under Nikolaikirche har ført frem til fund fra en kirkegård med 120-150 begravede, og som er fra slutningen af 1100-tallet. Det viser, at der har været en betragtelig bebyggelse allerede på dette tidspunkt.
Askaniernes magt var som nævnt i et tidligere kapitel voksende, da man involverede sig succesfuldt i ekspansive magtkampe i alle retninger. Som tidligere nævnt var et af askaniernes mål at lokke germanske kristne til det primært hedensk-slaviske område. I den sammenhæng spillede tiltrækningen af munkeordener, der ikke var for nært knyttet til ærkebisperne i Magdeburg, en stor rolle. Den nystiftede franciskanske orden var i den sammenhæng ideel. Omkring 1250 havde ordenen med Gråbrødreklosteret fået en central beliggenhed i Berlin – som nabo til markgrevernes residens.
Spree og dæmningen Mühlendamm var i de første år det, som har bundet Berlin og Cölln sammen, men fra omkring år 1250 opbyggede de to byer et fælles forsvar i form af en bymur med voldgrave og palisader rundt om denne. Dette var med til at styrke fællesskabet de to byer imellem, dog med det forhold, at Berlin var storebror og Cölln lillebror. Berlins centrale betydning for de askaniske herskere i Mark Brandenburg kan også ses ved, at omkring år 1280 holdt denne statsdannelse, der de foregående 50 år var vokset til at være blandt de vigtigste tyske stater, sin første landdag, som foregik i Berlin. Byen var også begyndt at præge egne mønter. Berlins handel blev organiseret i en række af gilder og laug.
Berlins bymurs forløb i middelalderen, hvor Berlin ligger i toppen og Cölln i bunden på tværs af floden Spree (kilde: Jäger/Steinhardt). Fra wikipedia
Politisk var Brandenburg som ovenfor nævnt at regne for en af de vigtigste tyske stater i den sidste halvdel af det 13. århundrede. I 1266 og 1267 døde de to brødre Johann I og Otto III med kort mellemrum, hvilket bevirkede, at Brandenburg i løbet af kort tid havde magten fordelt på hele 5 personer: Johann I´s tre sønner Otto IV, Johann II og Konrad I samt Otto III´s sønner Otto V og Albrecht III.
Utroligt mundede det ikke ud i stridigheder internt, og det på trods af, at den mest dominerende Otto IV kastede sig ud i konstante felttog. Otto IV havde residens i Berlin og var samtidig den, der levede længst, hvorefter han gradvis generhvervede sig de mange landområder. Otto var engageret i krav på pommerske besiddelser, hvilket gav mere eller mindre konflikt i dette område på fast basis. Derudover blev der i 1283 sluttet et forbund mod Brandenburg fra en stribe af de fremtidige hansestæder med Lübeck i spidsen. Brandenburg knyttede omvendt mere nære bånd til Bøhmen, hvor de en årrække de facto fungerede som herskere. Endelig blev Mark Lausitz også en del af askaniernes virkeområde i 1303.
Berlins handel led ikke den store skade af den aktive magtpolitik fra markgreverne. Hvis byen mistede næringsliv til hansestæderne, så vandt de omvendt handel fra andre områder. Dobbeltbyens vækst fik i 1307 den konsekvens, at der oprettedes et fælles rådhus, som lå på den berlinske side ved Lange Brücke (dagens Rathausbrücke). Reelt set formaliserede man blot, hvad der havde været praksis hele tiden, nemlig at Berlin og Cölln havde fælles forsvars- og handelspolitik.
Læs forrige (Berlin-Cölln: Dobbeltbyen ved Spree opstår)
Læs næste (Berlin vokser ud af Magtens periferi 1307-1415)
