Kielerkanalen

Verdens travleste kanal for oceangående skibe. Tallet for 2016 var 29.284 skibe, hvilket dog er et tal, som er nedadgående. Kanalen blev indviet i 1895 under navnet Kaiser-Wilhelm Kanal og skiftede navn til Nord-Ostsee-Kanal i 1948. Den forbinder Nordsøen med Østersøen og løber fra Brunsbüttel ved Elbens udmunding og til Holtenau i det nordlige Kiel, hvor den munder ud i Kielerfjorden. Dens samlede længde er 98,26 kilometer.

Kanalen gennemkrydser delstaten Slesvig-Holsten over en længde på lidt over 100 kilometer. Den sparer trafikken nord om den jyske halvø, igennem Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Kanalen sparer sejladsen omkring 250 sømil, hvilket svarer til 460 kilometer.

I 1784 blev den første kanal mellem Nordsøen og Østersøen åbnet i form af Ejderkanalen. Den skiftede navn i 1853 på til Schleswig-Holsteinischer Kanal. 

Forløbet af kanalen der på dansk hedder Kieler-kanalen der løber fra Brunsböttel ved Elben og til Kiel hvor den får forbindelse med Østersøen. Kortet er tilgængeligt på wikimedia Commons.

Beskrivelse af Kanalen

Kanalen er på lange stræk dannet af lange lige linjer i landskabet. I begge ender ved Brunsbüttel og ved Holtenau findes der store sluseanlæg, som kan lukkes til ved tidevand (særligt ved Brunsbüttel) og ved stærk vind. Der er 98,64 kilometer mellem de to slusesystemer ( i luftlinje 85,5 kilometer). I det officielle tyske vandsystem indordnes kanalen under floden Elben.

Kanalen bevæger sig igennem forskellige landskabsområder i Slesvig-Holsten. Fra Elben krydser den først igennem det lavtliggende og våde marskområde for periodevis også at løbe igennem den sandede højderyg kaldet Geest. Den løber forbi de mindre byer Burg i Ditmarsken, Schafstedt og Holstenau. Ved kilometer 41 løber den igennem Rendsborg, den vigtigste havneby langs kanalen. Her løber den sammen med Ejderen, og da den blev udgravet, var det på den resterende strækning en udvidelse af den oprindelige Ejderkanal. Mellem Rendsborg og Kiel danner den ydermere grænse mellem landsdelene Slesvig og Holsten.

Tæt på Rendsborg blev kanalen forbundet med Gidselåkanalen i 1937. Der findes derudover flere søer, der er forbundet med kanalen: dette gælder Borgstedter See og Flemhuder See. I 1913 anlagde man Achterwehrer Skibsfartskanalen tæt på Rendsborg med henblik på at forbinde Ejderen med kanalen. Kanalen afvander omkring 1580 kvadratkilometer. De 250 kvadratkilometer er dog kunstigt afvandet ved pumpestationer. Vandet flyder fra Holtenau/Kiel til Brunsbüttel og ud i Elben.

Kanalen er kun sikret fra bredden med stensætninger 1 meter over vandspejlet og 2 meter under vandspejlet. Årligt sejler slamsugende skibe 6,5 millioner kubikmeter erosionsmateriale til Brunsbüttel.

Kanalen krydses af 8 veje og 4 jernbaneføringer; det betyder 10 broer, 13 fartøjsfærger og 1 personfærge. Ved Rendsborg findes en jernbanehøjbro, der er kendt for sin svævefærge. Ydermere findes der ved Rendsborg en personbilstunnel samt en fodgængertunnel. Alle broer skal hæve sig minimum 42 meter over vandspejlet, hvilket var kanalens proportioner da den blev opført, der rettede sig mod Tysklandsklassen for den kejserlige marine.

Kanalens bredde er 162 meter, 90 meter i sejlrende, 11 meter i dybde og altså 42 meter over vandspejlet.

Sluser

Sluserne i begge ender af kanalen (Brunsbüttel og Holtenau) har såvel to små slusekamre som to store. Grundet slusernes høje alder begyndte man at bygge et 5. kammer ved sluserne i Brunsbüttel, hvilket forventes færdigt i 2021. De små sluser er fra 1895 og 125 meter lange og 22 meter i bredden. De store dobbeltsluser fra 1914 er 310 meter lange og 42 meter i bredden. Den nye sluse er planlagt til at være 330 meter i længden. Dybden er 9,8 meter i Holtenau og 10,2 meter i Brunsbüttel.

Kanalens forhistorie før 1886

Man mener, at de tidligste planer for en kanal på tværs af Slesvig-Holsten går så langt tilbage som det 7. århundrede. Dengang blomstrede handelen i vikingebyen Hedeby/Haithabu ved Slien. Floden Treene lå tæt ved Hedeby, og vikingerne brugte okser til at trække skibene langs Treene til Ejderen og videre ud i Nordsøen.

Da tyngdepunktet for handelen i middelalderen og i Hansestædernes velmagtsdage  kom til at ligge i Lübeck, forsvandt dette system, og i stedet gravede man kanaler til mindre losseskibe. Hermed opstod Stecknitz- og Alster-Beste-kanalerne.

Forløberen til Kielerkanalen var Ejderkanalen, der blev udgravet i årene 1777-84 på befaling af den danske konge Christian VII. Den begyndte i Kiel ved Holtenau og mundede ved Rendsborg ud i Ejderen, hvorfra man sejlede op ad Ejderen til Tønning for dermed at nå Nordsøen. En sådan sejlads tog dog stadig omkring 3 til 4 dage.

I hertugdømmerne havde man foretaget  flere hemmelige beregninger på omkostningerne ved en større og mere direkte kanal. Otto von Bismarck nævnte allerede ved starten af krigen i 1864, at det kunne være en ide at lave en kanal,  som kunne forbinde Nordsøen og Østersøen, således at såvel krigsskibe, handelsskibe og dampskibe kunne passere. “Den tyske flåde skulle kunne passere mellem Nord- og Østersøen, uden at Danmark skulle kunne hindre dem i dette“. Der var en tydelig militær strategi bag udgravningen. Imidlertid var der flere af de ledende militærpersoner, der talte imod udgravningen af kanalen; dette gjaldt Albrecht von Roon og Helmuth Karl Bernhard von Moltke. De frygtede, at fordelene ved at være uafhængig af lille Danmark kun forværredes af at vække englændernes vrede. I 1873 skrinlagde man umiddelbart planerne.

Imidlertid fortsatte Bismarck med at være indstillet på at bygge kanalen. I 1883 fik han overbevist Kejser Wilhelm I om det fordelagtige heri, og da han samtidig havde flere vigtige industrifolk fra Hamborg bag sig, blev det besluttet. Det var imidlertid to brødre fra Kiel, der forårsagede, at kanalen kom til at udmunde i Holtenau og ikke i Eckernförde, hvilket blev lavet om i sidste øjeblik.

Udgravning og første udvidelse 1886-1914

I 1886 vedtog Rigsdagen i Berlin en lov, som tillod udgravningen af en ny kanal. Kejser Wilhelm I lagde grundstenen til arbejdet 3. juni 1887 i Holtenau. Den ansvarlige ingeniør på arbejdet var Otto Baensch. Op til 8900 arbejdere flyttede mere end 80 millioner kubikmeter jord. Kanalens proportioner var i denne fase 67 meter bred og 9 meter dyb.

20. juni 1895 kunne Kejser Wilhelm II. erklære kanalen for åben og opkalde den efter sin farfar: Kaiser-Wilhelm-Kanal. Briten Birt Acres filmede åbningen af kanalen og udgav dette som film under navnet “Opening of the Kiel Canal”. Denne optagelse gælder som den ældste filmoptagelse i Tyskland.

1. juli 1895 blev kanalen taget i brug. Den havde kostet 156 millioner mark og overskred usædvanligt ikke budgettet. Kanalen blev regnet for kejserrigets ejendom.
   

   ---

Litografi der viser åbningen af kanalen i 1895. Det er i den amerikanske “Library of Congress” eje og frit tilgængeligt via wikipedia

I 1897 holdt Kejser Wilhelm II sin berømte tale om den tyske flåde, som han “ville sikre en plads i solen“. Dette startede for alvor den tyske opbygning af en flåde, der medførte Storbritanniens flådeoprustning på den anden side. Den Kejserlige Marines skibe kunne snart efter ikke gennemsejle kanalen, hvilket kaldte på en udvidelse.

I årene 1907-14 blev kanalen udvidet. Bredden blev 102 meter og dybden 11 meter. Derudover blev der tilføjet de større sluser på 310 meter i længden og 42 meter i bredden. Udvidelsen kostede 242 millioner mark og var dermed langt dyrere end den oprindelige kanal.

Ved Schacht-Audorf (over dagens motorvejsbro) rettede man ydermere kanalen ud og skabte den kunstige Rader ø.

Efter 1. verdenskrig blev sejladsen internationaliseret, hvorefter det blev pålagt tyskerne ikke at opkræve told på sejladsen længere. I årene 1923 til 1936 blev dette efterprøvet ved den Internationale Domstol. I 1936 erklærede Tyskland dette for afsluttet under kun få protester fra Frankrig og Tjekkoslovakiet.

SMS Dresden en krydser på vej igennem kanalen. Foto fra wikipedia

Det lette krydserskib SMS Dresden der sejlede igennem Kielerkanalen ved Levensau Højbro tidsmæssigt er det omkring 1908-09. Foto er i den amerikanske Library of Congress varetægt.

2. verdenskrig

Under hele 2. verdenskrig forblev kanalen farbar, dette på trods af, at utallige skibe blev sænket. Men de blev straks fjernet, og dermed holdt man kanalen åben. Hele vejen langs kanalen fandtes der antiluftskyts, hvilket gjorde det betydeligt farligere for angribende fly.

I 1948 omdøbte man kanalen fra Kaiser-Wilhelm-Kanal og til det mere neutrale Nord-Ostsee-Kanal. Internationalt kaldes den oftest Kiel Canal /på dansk Kielerkanalen.

Trods den megen tonnage på kanalen har der de seneste år været en tilbagegang her i antallet af skibe  Årsagen har blandt andet været finanskrisen, længere tids lukning af flere af sluserne, hvilket igen har betydet, at en lang række skibe har måttet sejle rundt om Skagen. Derudover er der nye containerskibsmodeller, der er tæt på 400 meter i længden, hvilket umuliggør sejlads igennem de 310 meter lange sluser. Imidlertid er den samlede godsmængde steget betragteligt, hvilket viser, at skibenes størrelse er forøget kraftigt.

Trafikforskrifter

Der er særlige regler for trafikken igennem kanalen. Der kommer mange forskellige skibe, som er inddelt i 6 forskellige typer, hvilket afhænger af længde, bredde og dybgang. Maksimal hastighed igennem kanalen er 15 kilometer/time og med mere end 8.5 meter dybgang maksimalt 12 kilometer. Det giver en sejladstid i kanalen på mellem 7 og 9 timer.

Klassificeringen i de 6 kategorier afgør, hvorvidt man er forpligtet til at have lods ombord under gennemsejlingen. De mindste skibe i Kategori 1 skal ikke have lods. I kategori 2 og 3 kan man undgå lods, såfremt skibsføreren har gennemgået en særlig uddannelse. Lodserne kommer af og på ved sluserne i enderne samt ved lodsstationen Rüsterbergen, der ligger midtvejs på kanalen.

Kategorierne afgør også den afgift, man betaler for at gennemsejle kanalen

Udgravningen af kanalen fik svære konsekvenser for strømforholdene i Ejderen. Dens øvre løb blev afskåret fra den resterende del af floden, hvilket bevirkede, at den naturlige strøm i retning Nordsøen blev kraftigt forringet. Dermed begyndte vandet fra Nordsøen at dominere, hvilket ofte fik vandet til at ændre strøm. De hårde konsekvenser så man eksempelvis i 1962, da Rendsborg også blev oversvømmet i forbindelse med de store oversvømmelser. Byen har måttet stormflodsikres. Floden har også flere gange været truet af udtørring. Noget af problemet blev løst ved slusen Nordfeld, som blev anlagt i 1937. Ejderen sikrede sig yderligere mod Nordsøen,  da man i starten af 1970´erne byggede Ejderdæmningen/Eidersperrwerk.

Flere af åerne, der berører kanalen, lider af lignende problemer. Det gælder Wilsterau, Holstenau og Gieselau.

Turistmæssige oplevelser

Militært har kanalen haft enorm betydning. I den tidligere omtalte oprustning af det Tyske Kejserrige, men også under den kolde krig, hvor den dannede en naturlig forsvarslinje for NATO.

Det flere gange nævnte forhold, at den er den mest befarne kanal i verden, gør den dog ikke til den mest betydningsfulde. Panamakanalen og Suezkanalen ser mere gods gå igennem. I Europa er også Amsterdam-Rhin-Kanalen mere befærdet.

Print siden her