Oder (flod)

Oder er en 866 kilometer lang flod i den centrale del af Europa. Den udspringer i Tjekkiet og løber derefter igennem Polen, hvor den danner grænse mellem Polen og Tyskland, hvilket først skete efter 2. verdenskrig med Oder-Neisse-grænsen. Den munder ud i Østersøen via Stettiner Haff ved øerne Usedom og Wolin. Floden er 898 kilometer lang, hvis man regner den til Svinemünde. Den hedder Odra på såvel tjekkisk, polsk og nedersorbisk og Wodra på øvresorbisk.

Blandt dens bifloder er Lausitzer Neisse og Warthe, der gælder som den længste biflod. Ved udmundingen i Stettiner Haff strømmer der 574 m³/s, hvormed Oder efter Rhinen, Donau, Inn og Elben er Tysklands femtelængste flod. Dens tilstrømning begrænses mod vest og sydvest af Elben, i øst begrænses den af Wisla og mod syd af Donau.

Oder har sit udspring i Oderbergen ved Ostrava i Tjekkiet. Kilden udspringer 634 m.o.h. Derefter løber den 866 kilometer til Stettiner Haff. Den løber bl.a. igennem storbyerne Wroclaw, Zielona Gora, Opole og Stettin. Kort fra wikipedia

Oders forløb

Oders kilde befinder sig i Tjekkiet nogle kilometer nordvest for Kozlov ved Fidluv Kopec i Mæhrisk Odergebirge. De første 31 kilometer løber floden igennem troppeøvelsespladsen Libavá. Fra dens løb ud af Libavá danner den grænse mellem de to historiske regioner Schlesien (venstre side) og Mæhren (højre side) eller sagt på en anden måde mellem byerne Budisovka og Ostrava. Ved Bohumin, hvor bifloden Olsa strømmer til, krydser floden i 195 m.o.h. grænsen mellem Tjekkiet og Polen. I alt er flodforløbet 131 kilometer i Tjekkiet og har et afvandingsområde på 10.288 km^2.

På det videre forløb strømmer Oder op igennem Schlesien og hovedstaden Wroclaw/ Breslau. Ved byen Ratzdorf nord for Guben i Brandenburg, hvor floden Neisse strømmer til som biflod, markeres flodens midterste løb, og indtil Schwedt an der Oder har vi grænsen mellem Tyskland og Polen. Oder flyder igennem Frankfurt an der Oder, Slubice og Küstrin. Mellem byerne Lebus og Oderberg gennemflyder floden det knapt 60 kilometer lange og 12-20 kilometer brede vådområde Oderbruch. Derefter deler floden sig i to grene Vestoder og Østoder. Den vestlige gren er grænseflod til Tyskland indtil byen Mescherin og strømmer derefter ind på polsk territorium. De sidste 30 kilometer før Stettin er flodfaldet kun ganske få centimeter. Ved Dammsch Sø forenes de to grene igen. Herfra flyder den igennem Pölitz, inden den munder ud i Stettiner Haff og videre ud i Østersøen. Ifølge polsk lovgivning er de såkaldte Hakenterrasser i Stettin at regne som havvand og ikke som flodforløb.

På de strækninger, hvor Oder og Vest-Oder danner grænser, indgår de som tysk flodforløb, hvilket er over 179 kilometer.

Stettiner Haff er en havbugt, som har tre grene, der fører mod åbent hav. Ved stærk vind strømmer havvandet af og tilbage i Oder. Hele deltaområdet er præget af tilstrømningen fra bifloden Swine.

Skibsfart

Indtil den polske by Kozle er floden sejlbar. Her møder den Gleiwitz Kanal, der indledningsvis var tænkt som Donau-Oder-kanal.

I to faser kanaliserede man floden. Først i årene 1888-97 og 1907-22. Her blev floden gjort sejlbar for større skibe med sluser og opdæmninger, hvor strømmen blev udnyttet til elektricitetsværker.

Siden juli 2007 er der for første gang i 62 år igen en færge, der sejler over floden fra Güstebieser Loose og Gozdowice.

Høj og Lavvande på Oder

I 1997 indfandt de til dato største oversvømmelser på Oder. Sidste større oversvømmelse fandt sted i 2010 på en del strækninger i såvel Polen som i Tyskland.

Politiske betydning

I fredstraktaten fra Versailles efter 1. verdenskrig blev Oder gjort til international flod sammen med Elben, Memel og deres biflod Oppa. De blev stillet under den såkaldte Oderkommission, der havde repræsentanter fra landene Polen, Preussen, Tjekkoslovakiet, Storbritannien, Frankrig, Danmark og Sverige.

Floden fik igen politisk betydning siden afslutningen på 2. verdenskrig. I rammerne af Potsdam-Traktaten fra 1945 blev en fjerdedel af Tyskland anno 1937 stillet under polsk og sovjetiske forvaltning. Det førte til grænseforløbet Oder-Neisse, den tyske østgrænse mod Polen. DDR anerkendte grænsen allerede i 1949, mens Forbundsrepublikken først anerkendte grænsen endegyldigt i 1990 i rammerne af 2+4-forhandlingerne, hvor Tyskland afstod fra igen at gøre krav på de tidligere tyske områder øst for grænsen.

Navnet Oder

• Det latinske navn Viadrus er ikke et navn der er overleveret fra Antikken, men er formodentligt et falsum fra Frankfurt Professor Jodocus Willich i 1543.
• De Antikke forfattere som Plinius den Ældre nævner i hans Naturalis Historia og Pomponius Mela udelukkende Wisla blandt de floder der løber ud i Østersøen. Ligeledes nævner Tacitus intet om floden i hans Germania.
• Kartografen Claudius Ptolemæus nævner i hans Geographike Hyphegesis tre yderligere floder vest for Wisla, der udmunder i Østersøen. Han er relativ præcis. Han omtalte Swina som Suevus. Han omtalte en flod som Viadua, hvilket meget vel kunne være blevet til Oder. Han nævner at folkefærdene Burgundere og Semnoner levede langs floden.
• På ældre kirkeslavisk hed floden Vjodr.
• Latinske dokumenter omtaler floden som Oddara af blandt andet Adam af Bremen.
• Det illyriske ord Adra skulle betyde Vandrende der har fundet et lignende ord på sanskrit.

Print siden her