Rejsen er arrangeret af FOF Sydjylland sammen med Historiske Rejser. Rejsen tager udgangspunkt i de store Bayerske Eventyrsslotte, for hvem de mest berømte er sammenkædet med Ludwig II. der var konge af Bayern 1864-86 og hvis univers kredsede om fantasiprojekter. En konge hvis fantasi var inspireret af Wagners univers, det middelalderlige og af arkitektoniske storprojekter. En del af rejsen fokuserer på Ludwigs storslåede byggerier. Men der er meget mere i rejsen, hvor vi også besøger residensen i Würzburg,; blomsterøen Mainau og bor centralt i München og har oplevelser lagt ind hver dag også på udrejse og hjemrejsedagene, hvor bl.a Bayreuth, haveriget Dessau-Wörlitz og Herrenhäuser Garten, Fulda og Hannoversch Münden besøges.
Rejsen Kort Fortalt
1.dag: Danmark – Herrenhäuser Garten, Hannoversch Münden og overnatning i Fulda
Vi starter dagen med opsamling i Kolding og Vejen og byder derefter velkommen til en særdeles indholdsrig og spændende tur i samarbejde med FOF Sydjylland. Der er mulighed for morgenmad i bussen. Derefter kører vi sydpå mod grænsen og via Hamborg til Hannover. Ved Hannover besøger vi den tidligere hannoveranske kongeslægts residens: Herrenhäuser Garten. Slægten der i århundreder har leveret de engelske konger byder har begået en storslået have på 50 hektar, der byder på et overflødighedshorn af bygninger såsom teatre, orangeri samt diverse forskellige haveindretninger. Efter opholdet i Herrenhäuser Garten henover frokost går turen videre til Hannoversch Münden, der ligger charmerende hvor floderne Werra og Fulda bliver til Weser. Den by i Tyskland med flest bindingsværkshuse er et charmerende bekendtskab. Turen går herefter til barokbyen Fulda, hvor vi indkvarterer os og for de friske kan de komme med på en gåtur om til slottet og til domkirken.
2.dag: Residensen i Würzburg og overnatning i Konstanz
Efter morgenmad i Fulda fortsætter vi af skønne veje igennem de smukke bakkedale i Rhön, hvor vinrækker møder os når vi når Mainflodens dal. I Würzburg ser vi den imponerende Residens, der vidner om bispefyrsternes enorme magt og rigdom. Residensen lader intet tilbage i forhold til steder som Vinterpaladset og Versailles og er endda genopført i mindste detalje efter Anden Verdenskrigs ødelæggelser. Efter besøget fortsætter vi sydpå til vores skønne værtsby ved Bodensøenpå grænsen til Schweiz. Vi bor centralt på hotel i den charmerende gamle bykerne, der er kendt for det vigtige kirkekoncil 1414-18 og dens smukke placering direkte ud til Bodensøen. Vi spiser fælles på en restaurant i byen, hvor vi på vej mod restauranten introduceres til bykernen.
SE HOTEL CONSTANTIA I KONSTANZ
3.dag: Blomsterøen Mainau
Efter at have haft tid til at nyde en god og sen morgenmad, der kører vi de få kilometer til den helt utrolige blomsterø Mainau, hvor man møder blomster i alle regnbuens farver. Vort svenske broderfolk har alle dage været nært knyttet til øen, og det var den svenske greve Lennart Bernadotte, der begyndte den intensive beplantning af mere end 20.000 roser, en fantastisk rhododendronhave, det utrolige palmehus med papegøjer og flere andre fugle samt appelsin- og citrontræer blot for at nævne nogle af mulighederne. Vi er i blomsterparken i det meste af dagen, før vi sidst på eftermiddagen sætter kurs mod München. Vi sejler over den betagende Bodensø hvorefter vi fortsætter mod München, hvor vi er fremme ved vores centralt beliggende hotel tæt ved Münchens hovedbanegård. Her bor vi de næste 5 nætter.
SE LEONARDO HOTELS MÜNCHEN CITY CENTER
4.dag: Byrundtur i München og slotsbesøg på Nymphenburg
Efter morgenmaden kører vi en byrundtur i bus i Bayerns hovedstad, der samtidig er en af Europas højest beliggende byer. Vi kører ud i området omkring det klassiske München på den smukke Königsplatz med Glyptoteket og Antiksamlingen, vi passerer Deutsches Museum på øen i floden Isar og snuser til studenterkvarteret Haidhausen forbi den imposante bayerske landdagsbygning samt Bayerns universitet, der er berømt for modstandsgruppen ”Hvide Rose”. Derefter går vi en tur igennem den centrale del af byen, hvor vi blandt andet ser Odeonsplatz, Residensslottet, Frauenkirche og endelig ser det imponerende klokkespil på det Ny Rådhus på Marienplatz. Derefter er der fritid til måske at finde frokosten på det traditionsrige Viktualienmarkt. Efter frokost kører vi til Münchens imponerende residensslot, der siden det blev opført i midten af 1600-tallet fungerede som Wittelsbachernes primære residens. Der er elementer af såvel italiensk barok og i særdeleshed fransk rokoko samt klassicisme. Det imponerende haveanlæg er en overdådig konstruktion af rene franske linjer og engelsk romantik. Det var i disse omgivelser at Ludwig II blev født i 1845. Vi vises rundt i de imponerende gemakker og får efterfølgende fri tid til at bese haverne. Derefter returnerer vi til hotellet.
5.dag: Eventyrsslottene Neuschwanstein og Linderhof
Vi sætter tidlig afgang mod Allgäu i den sydligste del af Bayern. Her skal vi opleve det univers eventyrkongen Ludwig II befandt sig i. I en dyb fascination til den tyske middelalder, Wagners fortællinger om svaneridderen Lohengrin og sangerne fra Tannhäuser og ikke mindst den ypperlige og skønne natur med bjergslugter og søer. I dette univers besluttede Ludwig at bygge et underfundigt slot på et nærmest umuligt sted. Vi skal på en rundtur på det velbesøgte sted, hvor vi går igennem de mange rum, der vil vise os Sangersalen, Tronsalen, Spisesalen etc. med de gennemgående temaer; Ludwig, Wagner, historisme og middelalderlige tyske legender. Der bliver lidt tid til at indtage en frokost og souvenirkøb.
Derefter fortsætter vi til Linderhof. Det eneste af Ludwigs store slotsbyggerier, der blev færdigbygget. På trods af at slottets størrelse kan forekomme lident, er rummene overdådige det gælder audiensværelset, soveværelset, spisekammeret og gobelinerne. Der er efterfølgende tid til at gå rundt i den imponerende slotshave med venusgrotten og det marokkanske hus. På den allerseneste del af eftermiddagen sætter vi kurs mod München forbi Oberammergau, hvor vi mættede af dagens oplevelser når hotellet først på aftenen.
6.dag: Fridag i München
På denne dag vil vi benytte lejligheden til at sove lidt længere og nyde morgenmaden. Der er mulighed for en lille spadseretur til centrum, hvor det det er inkluderet i prisen såfremt man vil se det centrale residensslot på Odeonsplatz, hvor de bayerske hertuger, kurfyrster og konger boede fra 1508-1918. Museet er mættet med kultur i form af porcelæn, guld, gallerigange, kapeller, kirker, soveværelser, audienskamre og teater. Det måske mest utrolige er at det blev bombet under 2.verdenskrig og genetableret efterfølgende. Et oplagt valg for eftermiddagen er derefter at gå til den Engelske Have, der er en af verdens største anlagte haver i engelsk stil med det kinesiske tårn, amfiteateret og det japanske tehus.
7.dag: Herrenchiemsee – det bayerske Versailles
Efter morgenmaden sætter vi kurs i retning Bayerns største sø Chiemsee. Her skal vi sejle fra Prien til herreøen, hvor det imponerende slotsanlæg Herrenchiemsee som Ludwig II lod bygge til ære for hans navnebror og forbillede Ludwig XIV af Frankrig, og derfor fremstår slottet på en række områder som en kopi af det franske kongeslot Versailles. På vores rundtur på slottet ser vi både spejlsal, imponerende trappehuse og paradesoveværelser, samt såvel krigs-, som fredsværelse. Når vi er færdig er der mulighed for at udvide sin viden om den bayerske eventyrskonge på Museet over Ludwig II. Der er naturligvis også rig mulighed for at gå rundt i haven samt spise frokost på øen. Midt på eftermiddagen sejler vi tilbage til Prien og kører derefter retur mod München.
8.dag: Bayreuth og besøg på Eremitageslottet med have
Vi forlader München efter morgenmad og sætter kurs forbi Nürnberg og videre til Bayreuth, byen som Ludwig II lod indrette til Richard Wagner til festspil og operaforestillinger. Vi passerer festspilsområdet og kører derefter til Bayreuths slot Eremitage, der i 1700-tallet udviklede et fantastisk slot og haveanlæg. I mange år i 1700-tallet boede grevinde Wilhelmine her, hun var Frederik den Store af Preussens yndlingssøster. Vi får en rundtur i slottet og giver derefter fri tid til at se på det enorme haveanlæg, der minder en del om Frederik den Stores eget haveanlæg ved Sanssouci. Der er både klippegrotter, kinesiske huse, grotter, ruinteatre og masser af alléer. Midt på eftermiddagen kører vi videre nordpå mod vores overnatning tæt på Dessau i den charmerende slot og haveby Wörlitz ved Elben. Haveriget Dessau-Wörlitz er på UNESCO´s liste over verdenskulturarven og man kan bruge eftermiddagen eller aftenen til at gå tur i og ved haveriget.
SE HOTEL LANDHAUS WÖRLITZER HOF
9.dag: Haveriget Dessau-Wörlitz med gondolfart og hjem
Vi starter dagen med at gå de få hundrede meter hen til bredden hvor bådene ligger klar til at vi skal sejle igennem det imponerende haverige Dessau-Wörlitz – der er på UNESCO´s verdenskulturarvsliste. Her skal vi på en sejlads på søerne i mindre både. Det lille fyrstendømme Anhalt-Dessau der ligger mellem floderne Mulde og Elben, udviklede ideerne til dette haverige i midten af 1700-tallet ved at foretage studierejser til England og Frankrig, hvor man så en masse forskellige kulturer blandet sammen. Det antikke i slottet, det hollandske i Oranienbaum, det kinesiske og engelske. Der bliver også tid til at gå rundt i haven inden vi fortsætter forbi Berlin og via landegrænsen og hjem.
Prisen er 11595,-
Tillæg:
Al tilmelding og betaling foregår via FOF Sydjylland: TLF: 79 30 85 80 – mail: info@fofkolding.dk. Se mere på hjemmesiden for FOF Sydjylland – LINK TIL TILMELDING VED FOF
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.