Amerikanske ambassade i Berlin
Den Amerikanske ambassade i Berlin er sæde for USA´s diplomatiske repræsentation i Tyskland. Kancelliet befinder sig i et nybyggeri på Pariser Platz få meter fra Brandenburger Tor, et byggeri der blev indviet 4.juli 2008 af tidligere amerikanske præsident George H. W. Bush og Bundeskansler Angela Merkel. Før dette befandt ambassaden sig i en bygning der lå på adressen Neustädtischer Kirchstrasse 4/5 i Berlin-Mitte.
Amerikansk ambassadehistorie i Berlin
I 1797 blev John Quincy Adams den første amerikanske ambassadør i Berlin, da den senere præsident blev udsendt til Preussens daværende hovedstad. Ambassaden har været beliggende flere forskellige steder i byen, da man har haft lejet sig ind på forskellige adresser. Efter 1.verdenskrig var man lejet ind i Bendlerstrasse i Tiergarten.
Palais Blücher
Fra og med 1924 begyndte USA at interessere sig for at købe en ambassadebygning i Berlin, det førte til at man i 1930 underskrev en forkøbskontrakt på Palais Blücher på Pariser Platz nr. 2. Før at det endelige køb var gået i orden, da ødelagde en brand den 15.april 1931 – trods dette valgte USA at gennemføre handelen kort tid derefter for en pris på 1,8 millioner US-dollars.
Imidlertid trak genopbygningen ud dels grundet den finansielle knaphed der ramte USA i forlængelse af den økonomiske krise efter Børskrakket på Wall Street i 1929; men vigtigere endnu var Nazisternes magtovertagelse i 1933 og den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelts afvisende holdning til det nazistiske Tredje Rige. Roosevelt valgte en ægte kender af Tyskland i form af William Edward Dodd, der havde studeret på Universitetet i Leipzig. Dodd nærede et stort mishag mod Hitler, og afviste at spise middag med ham, ligesom han op til de olympiske sommerlege i Berlin i 1936 afviste at sætte Palais Blücher i stand, hvilket for Hitler var en stor ærgrelse med dens prominente placering.
Albert Speer lancerede i 1938 hans planer hvor Berlin skulle forvandles til “Welthaupstadt Germania”, her afviste rigsarkitekten at det hidtidige ambassadekvarter i Bendlerstrasse ville blive opgivet, hvilket medførte at Dodds efterfølger Hugh Robert Wilson tog beslutningen om at Palais Blücher kunne blive sat i stand.
Fra og med 1.april 1939 da benyttede man ambassaden, men dog uden en officiel ambassadør, idet at USA den 16.november 1938 havde kaldt deres ambassadør hjem fra Tyskland i protest mod Rigskrystalnatten natten mellem 9./10.november 1938. Efterfølgende bar de arbejdende diplomater andre titler såsom Chargé d´Affaires og blandt andet arbejdede Alexander Comstock Kirk og Leland B. Morris med denne titel. Endelig arbejdede den sidenhen særdeles vigtige historiker og diplomat George F. Kennan på ambassaden.
Da Anden Verdenskrig brød ud 1.september 1939 afbrød USA ikke de diplomatiske forbindelser. 11.december 1941 – Fire dage efter Pearl Harbor – da erklærede det Tredje Rige krig mod USA. Ambassaden blev lukket og ambassadearbejderne interneret på et hotel i Bad Nauheim i Hessen.
Under krigen forvaltede det neutrale Schweiz´ ambassadepersonale den amerikanske ambassadebygning. Bygningen blev delvis ødelagt som følge af kampene i Berlin.
Efter krigens afslutning befandt det delvist ødelagte Palais Blücher i spærreområdet mellem Øst-, og Vestberlin, hvilket førte til at Ministerrådet i DDR i 1957 besluttede at nedrive det.
USA havde deres diplomatiske repræsentation i Vestberlin efter krigen på Clayallée i Dahlem, mens at deres egentlige ambassade lå i Bonn.
Ambassaden 1977-2008: Warenhaus für Armee und Marine
Den Amerikanske ambassade angående DDR – og grundet Berlins Firemagtsstatus ikke i DDR (tysk skelnet mellem bei der DDR og in der DDR) – befandt sig fra 1977 i Neustädtischen Kirchstrasse 4/5 i bygningen der tidligere hed Warenhauses für Armee und Marine og som siden 1935 havde status af Haus des Deutschen Handwerks- und Gewerbekammertages.
Efter Murens fald og den tyske Genforening samlede man den amerikanske repræsentation i Berlin til kun at ligge i Dahlem, mens at den egentlige amerikanske ambassade vedblev at være i Bonn.
Da den tyske Forbundsregering efter den 7.juli 1999 rykkede regeringen fra Bonn til Berlin, da gjorde USA bygningen i Neustädtischen Kirchstrasse til officiel amerikansk ambassade i Tyskland. Det var imidlertid kun tænkt som en overgangsløsning før man ville være i stand til at rykke det ny ambassadebyggeri på Pariser Platz. Efter den succesfulde flytning, var der rygter fremme om at Tjekkiet ville overtage bygningen mod til gengæld at give amerikanerne adgang til det fashionable Palais Lobkowicz i Prag.
Fra 2008: Den ny Amerikanske Ambassadebygning
Grundarealet for det oprindelige Palais Blücher på adressen Pariser Platz 2 blev i 1990 efter den tyske Genforening på ny bragt i USA´s besiddelse. Det blev i 1992 besluttet at opføre en nybygget ambassade på stedet. Fra 1993 stod der en oplysningstavle på stedet, der fortalte om denne beslutning.
I 1996 kom det første udkast til et byggeri, hvilket var udført af det californiske arkitektbureau Moore Ruble Yudell. Starten på byggeriet trak imidlertid ud flere år, da den oprindelige skitse måtte omgøres. Disse udfordringer havde primært baggrund i at forene de amerikanske interesser om sikkerhedszone rundt om ambassaden og de berlinske interesser i at holde Pariser Platz som en offentlig tilgængelig fodgængerzone. Amerikanernes forøgede fokus på sikkerhed var afstedkommet af terrorangrebene på de amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya 7.August 1998 såvel som Terrorangrebene 11.september 2001. På bagsiden ud mod Behrenstrasse blev der anlagt en 25 meters sikkerhedszone, hvoraf USA betalte 1,5 million euro af de ialt 1,8 million euro projektet kostede. Derudover installerede man sænkbare betonpiller – ganske som den nærliggende britiske ambassade – rundt om bygningen hvilket var med til at kunne holde fartøjer på afstand.
Den 6.oktober 2004 tog den amerikanske ambassadør Dan Coats, den tyske indenrigsminister Otto Schily og den fungerende overborgmester i Berlin Klaus Wowereit det første spadestik. Den 10.oktober 2006 kunne man fejre rejsegilde.
Nybyggeriet udfyldte det sidste hul i byggeriet på Pariser Platz. Oprindeligt havde den amerikanske kongres afsat 180 millioner dollars til byggeriet, men var i stand til at bygge det for 120 millioner dollars.
Museumsbygningen på Pariser Platz blev indviet 4.juli 2008 – på den amerikanske Nationaldag – hvor den tidligere amerikanske præsident George H. W. Bush var med til at åbne det. Dermed afløste bygningen i Berlin officielt Schloss Deichmannsaue i Bonn, der siden 1955 havde været amerikansk ambassade i Forbundsrepublikken. Før dette havde stedet været iøvrigt været sæde for Højkommissærerne fra Frankrig, USA og Storbritannien fra 1949-55.
Kontroverser om Ambassaden
Bygningen er 4½-etager høj og orienterer sig arkitektonisk i samme målestok som de omliggende bygninger. I tyske medier fik byggeriet en hård medfart, hvor man særligt hæftede sig ved bygningens “fæstnings-karakter” såvel som den meget banale facade.
Overvågning af forbipasserende
I november 2010 bragte den berlinske avis Berliner Zeitung en beretning om at forbipasserende til den amerikanske ambassade i Berlin blev overvåget af en specialenhed uden at det tyske indenrigsministerium kendte til det. Lignende overvågning er iøvrigt sket ved andre amerikanske ambassader rundt i Europa.
Spekulationer over muligt Aflytningscentrum
Ambassaden kom igen i mediernes rampelys i oktober 2013. Her blev der rettet en berettiget mistanke om at den Amerikanske regering havde været med til at godkende at der fra byggeriets start i 2002 blev installeret aflytningsudstyr, der ville være i stand til at aflytte mobilsamtaler i det nærliggende tyske regeringsområde, dette skulle være sket indenfor det såkaldte Einstein-Projekt og ført an af medarbejdere fra de amerikanske sikkerhedstjenester NSA og CIA. Ifølge mediernes dækning skulle flere tyske politikere være blevet aflyttet og det skulle i særlig grad være gået udover Forbundskansler Angela Merkel. Ifølge journalisten Duncan Campbell – der havde gjort et stort arbejde for at finde materiale frem, da havde ambassadebygningen allerede fra sin opførsel fået indrettet et særligt aflytningskammer i tagetagen, der udefra var forblændet af særligt dialektrisk materiale. På et tysk tv-program Panorama på stationen ARD kunne varmbilleder sandsynliggøre denne påstand. Da den daværende amerikanske ambassadør John B. Emerson blev forespurgt om taginstallationerne undveg han spørgsmålet.
Den tyske forfatningsbeskyttelse besluttede i forlængelse af disse afsløringer at udbygge spionagebeskyttelsen. Den tyske indenrigsminister Hans-Peter Friedrich udtalte sig om den formodede amerikanske aflytning fra ambassaden, at det ville blive straffet efter tysk retspleje og blive anset som en krænkelse af tysk suverænitet, og at det ville ryste deres tillid til deres forbundspartner USA grundlæggende og endelig at han krævede fuldt aktindsigt og truede med juridisk skridt.
I november 2013 forbundsdommer Harald Range at han var “sig bevidst om, at alene at påbegynde en undersøgelse kunne få svære politisk-diplomatiske følger“. Den 4.juni 2014 erklærede forbundsdommeren at han grundet “mistanke om efterretslig agentvirksomhed rettet mod forbundskanslerens mobiltelefon” havde indledt en sag mod de ubekendte gerningsmænd. Forundersøgelser havde vist talrige eksempler på at ubekendte amerikanske efterretningspersonale havde aflyttet Forbundskansler Angela Merkels mobiltelefon. Det amerikanske udenrigsministerium, så sig konfronteret med fakta nødt til at behandle sagen via diplomatiske kanaler.
Efter at det i juli 2014 stod klart for tysk myndighed at USA i flere tilfælde havde gjort sig skyldig i mistanke om spionage, da skred den tyske regering til at udvise den øverst ansvarlige for amerikansk efterretning på ambassaden i Berlin fra Tyskland. Sådanne diplomatiske tiltag er stærkt usædvanlige og vil normalt kun forekomme mod agenter fra “Paria-stater”. En tiltagende kritik af fremgangsmetoden fik kritikken til at eksplodere mestens i Tyskland men også i USA og ifølge det dybdegående blad Der Spiegel der indstillede CIA deres aktioner i forlængelse af dette.
