Freden i Stockholm 1720

Freden i Stockholm 21.januar 1720 var en delfred i den Store Nordiske Krig. Den sluttede krigen mellem Prøjsen og Sverige samt mellem Sverige og Kongeriget Hannover.

Bagtæppet for freden var at den svenske konge Karl XII. pludselig døde i 1718 og at den ny konge Frederik I. så sig nødsaget til at få afsluttet krigen hurtigst muligt.

I 1719 havde Sverige forhandlet en fred på plads med Kongeriget Hannover – der få år forinden var blevet den britiske kongefamilie blev løst ved at Kurfyrstendømmet Hannover overtog Bremen-Verden, der blev sikret mod en Hannoveransk betaling på 1 million daler. Området havde iøvrigt været dansk frem til 1645.

Prøjsen overtog det sydlige Forpommern nord for floden Peene og mest afgørende med Stettin og øerne Usedom og Wollin – det blev senere kaldt Altvorpommern. Områderne havde siden 1713 været under prøjsisk besættelse – med undtagelse af Usedom hvor det først var tilfældet fra 1715. Freden betød at Prøjsen fortsatte deres vandring i retning af at være tysk stormagt, mens det for Sverige var endnu et tilbageskridt. Sveriges besiddelser i de tysktalende områder ved Østersøen blev kraftigt decimeret. Den prøjsiske konge Friedrich Wilhelm I. kaldt Soldaterkongen lod i Stettin æresporten Berliner Tor opført, hvor han med latinsk indskrift skrev at “Hertugdømmet blev del af Prøjsen i kraft af retmæssige traktater og for en retfærdig pris købt til og med floden Peene”.

Berliner Tor i Stettin – Soldaterkongens triumfport over at Stettin og store dele af Pommern blev prøjsisk i 1720. Foto fra wikipedia

Efter traktaten i Stockholm der forhandlede Sverige deres uoverensstemmelse på plads med Danmark i Freden i Frederiksborg 3.juli 1720. Danmark havde haft som ambition at tilbageerobre de tabte landområder Skåne, Halland og Blekinge. Imidlertid var man aldrig lykkedes i en besættelse, idet at Magnus Stenbock havde holdt danskerne ude herfra. Anderledes succesfuld var Danmark i de tyske områder, hvor Danmark havde besat Wismar i Svensk-Pommern og fik brudt den svenske alliance med Gottorperne i Slesvig og Holsten. Den største danske succes ved freden var at Gottorp-slægten mistede alle deres besiddelser i Slesvig – men ikke i Holsten. Danmark måtte trække sig ud af Wismar og smerteligt måtte man acceptere at Sverige beholdt Skåne, Halland og Blekinge – trods det store og klare svenske nederlag i krigen. Man bekræftede heraf Freden i København 1660, Malmø Recessen 1662, Freden i Fontainebleau 1679 og Freden i Lund 1679.

Den Store Nordiske Krigs sidste aftale var Freden i Nystad mellem Sverige og Rusland den 10.september 1721. Her måtte Sverige afstå Estland, Letland, Ingermansland samt en lille del af Karelen til Peter den Stores Rusland.

Print siden her